Lagtingets forretningsorden

I uautoriseret oversættelse

Med hjemmel i lagtingslov nr. 103 af 26. juli 1994 om Færøernes styrelsesordning § 16 har lagtinget i tingets møder d. 1. juli 1995, d. 15. maj 1996 og 23. april 1999 fastsat:

Kap. I Tingets organisation
Kap. II Lagtingsudvalg
Kap. III Tingsager
Kap. IV  Lagtingets møder
Kap. V Afstemning
Kap. VI Forskellige bestemmelser
Kap. VII Ikrafttrædelses og overgangsregler
Taletider

 


KAP. I  TINGETS ORGANISATION

Godkendelse af lagtingsvalg
§ 1.
På første lagtingsmøde efter valg samles de kvinder og mænd, der har modtaget valgbrev fra valgudvalgene eller lagmanden.
Stk. 2. De kan kun tage ordet og stemme i spørgsmål om valgets gyldighed.

§ 2. Den af alder ældste mand eller ældste kvinde i tinget, aldersformanden, tager sæde i formandsstolen som midlertidig formand og opfordrer 3 personer, valgt nordenfjords, og 3 personer, valgt søndenfjords, til at granske valgbrevene.

§ 3. De, der er valgt nordenfjords, gransker valgbrevene for de personer, der er valgt på Sydstrømø, Sandø og Suderø. De, der er valgt søndenfjords, gransker valgbrevene for de personer, der er valgt på Norderøerne, Østerø, Nordstrømø og Vågø.
Stk. 2. I fællesskab gransker de herefter:
          1    udskrifterne af valgudvalgenes protokoller,
          2.   klager over valget,
          3.   hvorledes lagmanden har opgjort valget
          4.  at de valgte er myndige, har dansk statsborgerskab og er hjemmehørende på Færøerne, jfr. styrelseslovens § 3,
          5.  om nogen blandt de valgte ikke opfylder betingelserne i styrelseslovens § 4, stk. 1, fordi han er straffet for en
               handling, som nævnt i samme bestemmelses stk. 2 og 3,
          6. lagmandens konklusion over valgresultatet.

§ 4. Indstilling om godkendelse af valgbrevene og om godkendelse af valgresultatet forelægges mundtligt for lagtinget. Tinget træffer afgørelse både om godkendelse af valgbrevene og om godkendelse af valgresultatet i det møde, hvor forslagene er fremlagt. Der stemmes for eller imod.

§ 5. Når de valgte personers valgbreve er godkendt ved afstemning, er de formelt lagtingsmedlemmer og har alle de bemyndigelser og rettigheder, som styrelsesloven giver dem.

§ 6. Aldersformanden kræver nu af hvert lagtingsmedlem, at han på tro og love underskriver en erklæring om, hvilke af de tillidshverv, han varetager, som er nævnt i styrelsesloven, og at han erklærer, at han nu fralægger sig disse tillidshverv.

§ 7. Aldersformanden erklærer herefter tinget for sat.

Valg af lagtingets formand og næstformænd
§ 8.
Lagtinget vælger lagtingets formand og tre næstformænd.

§ 9. I samme møde, hvor tinget sættes, anmoder aldersformanden tingets medlemmer om forslag til posten som formand for lagtinget.
Stk. 2. I samme møde stemmes der herefter, uden forudgående forhandling eller udvalgsbehandling, om valg af formand for lagtinget, jfr. reglerne i § 78, stk. 3.

§ 10. De partier, der er repræsenteret i lagtinget, bortset fra det parti, som lagtingsformanden tilhører, udpeger efter størrelse lagtingsmedlemmer til posterne som 1., 2. og 3. næstformand. Er to partier lige store, foretages lodtrækning.

§ 11. Meddeler fire femtedele af tingets medlemmer skriftligt lagtingets formand, at de kræver valg af et nyt præsidium efter reglerne i styrelseslovens § 9, stk. 3, viger lagtingets formand omgående formandssædet.

§ 12. Tingets aldersformand ifølge § 2 indtager derefter formandens sæde alene med det hverv at forestå valg af nyt præsidium efter reglerne i § 9 og § 10.

§ 13. Hvis lagtingsformanden eller en af næstformændene efter eget ønske udtræder af tinget eller afgår ved døden i løbet af valgperioden, afholdes nyvalg til denne post efter reglerne i § 9 eller § 10. Tilhører den herefter valgte lagtingsformand et andet parti end den afgåede, ændres næstformandsposterne i overensstemmelse med § 10.

Lagtingets præsidium
§ 14.
Lagtingets præsidium er lagtingets øverste organisatoriske myndighed og repræsenterer tinget udadtil. Præsidiet har til opgave at sikre, at lagtingets administration er velfungerende og tidssvarende i enhver henseende.
Stk. 2. Herudover behandler præsidiet konkrete sager, som i henhold til forretningsordenen skal forelægges for præsidiet, sager af principiel betydning og/eller stor betydning og sager, der i øvrigt skal behandles, som f. eks.:

  1. overordnede spørgsmål vedrørende lagtingets arbejde
  2. spørgsmål om lagtingsmedlemmernes lønforhold, jfr. styrelseslovens § 25
  3. spørgsmål vedrørende et lagtingmedlems fortabelse af valgbarhed med deraf følgende pligt til at nedlægge sit sæde i lagtinget, jfr. styrelseslovens § 6, stk. 4
  4. spørgsmål om ophævelse af et lagtingsmedlems parlamentariske immunitet, jfr. styrelseslovens § 24.

Stk. 3. Præsidiet ansætter lagtingets direktør, jfr. § 20. Præsidiet tager stilling til sager, der skal afvises efter reglerne i § 57, stk. 1.

§ 15. Lagtingets formand og næstformænd udgør tingets præsidium. Der er ikke suppleanter for præsidiets medlemmer.
Stk. 2. Lagtingets formand tilstræber, at præsidiets afgørelser træffes i énstemmighed, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, sker der afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslaggivende.
Stk. 3. Reglerne i § 30, stk. 3, og § 31 gælder tilsvarende for præsidiet.

§ 16. Lagtingets formand fører på præsidiets vegne tilsyn med, at der ikke afholdes udgifter af lagtinget som institution, som ikke har hjemmel i gældende finanslov eller anden bevillingslov.

Lagtingets formand
§ 17.
Formanden drager omsorg for, at lagtingets arbejde tilrettelægges og afvikles i overensstemmelse med god orden.
Stk. 2. Formanden fører lagtingets forhandlinger og sørger for opretholdelse af god orden, og  at behandlingen foregår på en værdig måde. Lagtingets medlemmer skal rette sig efter formandens anvisninger.

§ 18. Ved formandens forfald indtræder næstformanden fuldt ud i hans sted.

§ 19. Lagtingets formand bevarer sine bemyndigelser efter et lagtingsvalg, indtil det nyvalgte lagting samles, jfr. reglerne i styrelseslovens § 9.

Lagtingets direktør
§ 20.
Lagtingets præsidium, jfr. § 15, ansætter og afskediger lagtingets direktør.

§ 21. Lagtingets direktør kan ikke være medlem af lagtinget. Direktøren kan ikke uden præsidiets samtykke varetage hverv eller tillidshverv inden for offentlig service eller borgerligt erhverv.

§ 22. Lagtingets direktør eller de medarbejdere, han udpeger dertil, varetager disse opgaver:

  1. fører lagtingets protokol under ansvar over for formanden, jfr. § 74,
  2. rådgiver lagtingsformanden i alle juridiske og andre spørgsmål,
  3. leder det daglige arbejde i lagtingets kontor og foretager ansættelse og afskedigelse af lagtingskontorets medarbejdere
  4. fungerer som sekretær for de færøske delegationer af lagtingsmedlemmer ved Nordisk Råd og Vestnorden Parlamentet
  5. fungerer som sekretær og juridisk rådgiver for lagtingsudvalgene
  6. drager omsorg for, at alle lagtingssager er juridisk og sproglig korrekte
  7. anviser alle lagtingets udgifter til betaling via Færøernes Oppebørselskontor (Føroya gjaldstova), anviser og standser lønordrer til lagtingsmedlemmer og ansatte på lagtingskontoret
  8. drager omsorg for, at lagtingskontoret ikke afholder udgifter, der ikke har hjemmel i gældende finanslov eller anden bevillingslov
  9. fungerer som partiernes og lagtingsmedlemmernes juridiske rådgiver.

Stk. 2. Lagtingsformandens og lagtingsmedlemmernes samarbejde med lagtingets administration foregår via lagtingets direktør.

KAP. II  LAGTINGSUDVALG

§ 23. Når lagtingsformanden er valgt, sætter han på dagsordenen for næste lagtingsmøde valg til de udvalg, der er omtalt i § 24. Valg til udvalg foregår samlet ved forholdstalsvalg, jfr. lagtingsvalgloven.
Stk. 2. Hvis der skal ske valg af lagmand efter et lagtingsvalg, sættes valg til udvalg dog ikke på dagsordenen førend første lagtingsmøde efter det møde, i hvilket lagmanden udpeges, med mindre særlige omstændigheder gør det påkrævet, at visse udvalg vælges før dette møde.

§ 24. I dette møde vælges følgende udvalg:

  1. Finansudvalget med 7 medlemmer og 7 suppleanter. Udvalget varetager sit område som fastlagt i styrelseslovens § 44, stk. 2, og afgiver indstillinger til lagtinget i finans-, økonomi-, skatte- og afgiftsspørgsmål.
  2. Udenlandsudvalget med 7 medlemmer og 7 suppleanter. Udvalget varetager sit område som fastlagt i styrelseslovens § 54 og afgiver indstillinger til lagtinget i alle udenlands-, markeds- og forsvarsspørgsmål, tillige vedrørende forholdet til Danmark.
  3. Landsstyreudvalget med 3 medlemmer og 3 suppleanter. Udvalget varetager sit område som fastlagt i styrelseslovens § 38. Det har bemyndigelse til at indkalde lagmand eller landsstyremand til møde med henblik på at redegøre for nærmere angivne sager.
  4. Erhvervsudvalget med 7 medlemmer og 7 suppleanter.
  5. Trivselsudvalget med 7 medlemmer og 7 suppleanter.
  6. Kulturudvalget med 7 medlemmer og 7 suppleanter.
  7. Retsudvalget med 7 medlemmer og 7 suppleanter.

Stk. 2. Lagtingssager skal udvalgsbehandles således, at der er overensstemmelse mellem den behandling, sagen har fået eller ville have fået i landsstyreadministrationen, og lagtingets behandling.
Stk. 3. 
Finansudvalget henviser de elementer i finanslovforslaget, som drejer sig om andre udvalgs sagsområder, til udtalelse i disse udvalg. Dette skal ske inden for en uge, efter at sagen er henvist til finansudvalget, og udvalgene skal fremsende udtalelsen til finansudvalget senest 14 dage efter, at de har fået sagen til udtalelse. Endvidere kan finansudvalget under behandlingen af tillægsbevillingslove i særlige tilfælde sende forslaget eller dele heraf til udtalelse, jfr. 1. punktum, dog skal udvalget i sådanne tilfælde afgive sin udtalelse senest en uge efter, at det har modtaget sagen til udtalelse.
Stk. 4. Lagtingsudvalgene kan kun tage de sager til behandling, som ved lagtingsformandens afgørelse efter § 40 og § 43 er overgivet udvalgene til behandling.

§ 25. Lagtinget kan nedsætte andre udvalg end dem, der er nævnt i § 24, til at afgive indstilling til lagtinget i konkrete sager. Disse udvalg fungerer kun, til de har udført deres opgave og i intet tilfælde længere, end lagtingssamlingen varer.
Stk. 2. Udvalg, der nedsættes i henhold til styrelseslovens § 19, sidder, til de har løst deres opgave, dog ikke ud over næste lagtingsvalg.

§ 26. De lagtingsudvalg, der er omtalt i § 24, sidder i hele lagtingets valgperiode, med mindre tinget ved afstemning på opfordring fra et af medlemmerne vedtager at udpege udvalgene påny.
Stk. 2. Bliver en udvalgspost ledig, fordi et udvalgsmedlem udpeges til lagmand, landsstyremand eller fratræder af anden årsag, udpeger den gruppe, som ved forholdstalsvalg havde udpeget det afgående medlem, et nyt udvalgsmedlem i stedet. Det samme er gældende, når anden udpegning sker i forbindelse med, at et udvalgsmedlem udpeges til lagmand, landsstyremand eller af anden årsag nedlægger sit mandat i tinget.

§ 27. Lagtingsmedlemmer har pligt til at modtage valg til udvalg.
Stk. 2. Lagtingets formand kan dog ikke indvælges i et udvalg.
Lagtingets formand kan dog indvælges i udvalg, der er nedsat i henhold til § 25 til at behandle forhold, der vedrører lagtinget.

§ 27a. En suppleant, der får sæde i tinget for et medlem i orlov, indtager posten i de udvalg, som medlemmet har sæde i. Dette gælder ikke for udenlandsudvalget eller udvalget for landsstyreanliggender, hvor suppleanten i henhold til § 24, stk. 1, møder i stedet for et udvalgsmedlem i orlov.

§ 28. Inden for 3 lagtingsmødedage efter valg til lagtingsudvalg indkalder det først valgte medlem udvalget til møde.
Stk. 2. I dette møde vælger udvalget selv formand og næstformand ved forholdstalsvalg, jfr. lagtingsvalgloven.

§ 29. Udvalgsformanden leder udvalgets møder.
Stk. 2. Ved formandens forfald overtager næstformanden formandshvervet, også i de tilfælde, hvor en suppleant indtager formandens plads.
Stk. 3. Hvis
lagtingets direktør eller den, som han har udpeget, har forfald, fører formanden eller den, han udpeger, udvalgets protokol og skriver udkast til betænkning.

§ 30. Udvalgsformanden indkalder udvalgsmedlemmerne til møde med mindst 18 timers varsel, idet han samtidig oplyser dagsordenen for mødet. Mødetiden og mødeprogrammet offentliggøres.
Stk. 2. I påtrængende tilfælde og på betingelse af, at alle udvalgsmedlemmer er enige herom, kan tidsfristen fraviges, eller anden dagsorden fastsættes. Mødet kan dog tidligst påbegyndes 2 timer efter, at der er indkaldt hertil. Mødet bekendtgøres i overensstemmelse med reglerne i stk. 1.
Stk. 3. Der kan ikke afholdes udvalgsmøde, hvis færre end halvdelen af udvalgets medlemmer er mødt.
Stk. 4.
Et lagtingsmedlem, der ikke er medlem af udvalg, jfr. § 24, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 6 og 7 og § 25, har hjemmel til at møde ved disse udvalgs møder som observatør. Lagtingets formand og suppleanterne i udenlandsudvalget, henholdsvis udvalget for landsstyreanliggender, har ligeledes ret til at møde som observatører i disse to udvalg. Herudover har repræsentanter for partier, som ikke er repræsenteret i udenlandsudvalget, ret til at sende en observatør til møde i udvalget. Observatøren må ikke tage ordet i mødet, ejheller få sine synspunkter indført i protokollen eller i betænkningen. Han er i øvrigt underkastet samme regler, som gælder for udvalgsmedlemmerne.

§ 31. Der føres protokol for hvert enkelt  lagtingsudvalgs virksomhed. På næst efterfølgende møde forelægges protokollen til godkendelse.

§ 32. Det påhviler udvalgsformanden at udføre udvalgsarbejdet så hurtigt som muligt. Et lagtingsmedlem kan til enhver tid afkræve udvalgsformanden en skriftlig eller mundtlig redegørelse for, hvorledes udvalgets arbejde forløber.
Stk. 2. Udvalg, der har fået en sag henvist til behandling, skal afgive betænkning til lagtinget senest 1 måned efter, at sagen blev henvist af lagtingets formand. Betænkning om landsstyrets forslag til lagtingsfinanslov skal dog være afgivet til lagtinget senest 2 måneder efter, at forslaget blev henvist til finansudvalget. Lagtingets formand kan forlænge denne frist efter ansøgning fra udvalgsformanden.
Stk. 3. Hvis der ikke er afgivet betænkning inden for den frist, der er angivet i stk. 2, kan et lagtingsmedlem skriftligt stille krav om, at formanden sætter til afstemning spørgsmålet om, hvorvidt behandlingen af sagen i lagtinget skal fremmes, på trods af, at betænkning ikke er afgivet.

§ 33. Med lagtingsdirektørens godkendelse kan udvalgsformanden antage lønnet, sagkyndig bistand ud over den bistand, som lagtingskontoret yder.

§ 34. Når udvalgsformanden finder, at udvalgsmedlemmernes synspunkter er fuldt belyst, og alle oplysninger tilvejebragt, skrives betænkning.
Stk. 2. Udvalgsformanden drager omsorg for, at der skrives en betænkning, som bygger på mødereferaterne. Han påser,  at ændringsforslag er forenelige med det oprindelige forslag. Udvalgssekretæren bistår formanden og de øvrige udvalgsmedlemmer, når betænkningen bliver skrevet.
Stk. 3. Et flertal eller et mindretal i udvalget kan afgive et skriftlig forslag til betænkning til formanden.
Stk. 4. Udvalget forhandler herefter den samlede betænkning fra et enigt udvalget, flertal og mindretal, og foretager eventuelle ændringer. Alle udvalgsmedlemmer underskriver betænkningen, som herefter overrækkes lagtingets formand, der udleverer et eksemplar af betænkningen til hvert lagtingsmedlem.
Stk. 5. En udvalgsbetænkning kan, uden hensyn til bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., afgives til lagtingets formand, når den er underskrevet af et flertal af udvalget.

 

KAP. III LAGTINGSSAGER

Forslag til lagtingslov
§ 35.
Jfr. styrelseslovens § 15 kan forslag til lagtingslov kun fremsættes af lagmanden, landsstyremænd eller medlemmer af lagtinget.

§ 36. Forslag til lagtingslov skal efter styrelseslovens § 15, stk. 2, have 3 behandlinger i lagtinget.

§ 37. Forslag til lagtingslov skal være affattet i lovform og være forsynet med en titel, der kort anfører, hvad lovforslaget indeholder.
Stk. 2. Større forslag til lagtingslov skal være opdelt i passende kapitler med overskrift, som angiver kapitlets indhold. I forslag til lagtingslov skal der ikke indgå for lange sætninger, og forslagene skal være opdelt i passende paragraffer og stykker.
Stk. 3. Bemærkningerne til lovforslag skal indeholde følgende:

1. Almindelige bemærkninger, d.v.s.
    a. en redegørelse for gældende lovgivning og oplysninger om, hvorledes der har været og kan rettes kritik mod
    denne,
    b. et kort sammendrag af forslagets nydannelser
    c. de økonomiske konsekvenser af forslaget
    d. hvilke offentlige myndigheder eller andre, der har haft forslaget til udtalelse, og hvilke bemærkninger der er
        fremsat, og

2. Specielle bemærkninger, hvor der redegøres for indholdet af hver enkelt paragraf i forslaget. Ligeledes skal der redegøres for hensigten med paragraffen og for, hvorledes den skal forstås.

§ 38. Et forslag til lagtingslov er fremsat, når lagtingets formand meddeler dette fra tingets talerstol. Eksemplarer af forslaget overdrages til hvert medlem senest samme dag. Et endeligt formuleret forslag skal være formanden i hænde 3. søgnedag før det møde, hvor fremsættelsen finder sted. Lagtingets formand kan i ganske særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 3. pkt., men der kan aldrig hengå mindre end 2 timer fra det tidspunkt, hvor formanden har det endeligt formulerede forslag i hænde, og til det kan fremsættes i et lagtingsmøde.

§ 39. Et forslag kan få 1. behandling  2. søgnedagen efter forslagets fremsættelse. Under 1. behandling forhandles forslaget i sin helhed. Ændringsforslag kan bebudes og forhandles.
Stk. 2. Lagtingets formand kan bestemme, at to eller flere forslag til lagtingslov kommer til 1. behandling under ét.

§ 40. Lagtingets formand bestemmer, om et forslag skal henvises til udvalg ved 1. behandling.
Stk. 2. Hvis 6 af tingets medlemmer anmoder derom, er lagtingets formand forpligtet til at henvise et forslag til udvalg.
Stk. 3. Lagtingets formand bestemmer, til hvilket udvalg et forslag skal henvises, jfr. § 24, stk. 2.

§ 41. 2. behandling kan finde sted på 3. søgnedagen efter afslutningen af 1. behandling, dog ikke tidligere end 2. dagen efter, at en eventuel udvalgsbetænkning er fremlagt.
Stk. 2. Ved forslagets 2. behandling forhandles dette i sin helhed, de enkelte paragraffer, ændringsforslag og udvalgsbetænkning.
Stk. 3. Et lagtingsmedlem kan skriftligt fremsætte ændringsforslag, men dette skal ske, inden forhandlingen i forbindelse med 2. behandling er påbegyndt. Udvalget, dettes flertal eller mindretal, kan ligeledes skriftligt fremsætte ændringsforslag, efter at 2. behandling er påbegyndt, men inden forhandlingen er tilendebragt.
Stk. 4. Efter forhandlingen ved 2. behandling stemmes om ændringsforslag og det oprindelige forslag efter reglerne i § 75. Derefter overgår forslaget således vedtaget til 3. behandling.

§ 42. 3. behandling kan finde sted 2. søgnedagen efter afslutningen af 2. behandling, eller efter fremlæggelsen af en eventuel udvalgsbetænkning.
Stk. 2. 4 af tingets medlemmer kan i fællesskab skriftligt fremsætte et ændringsforslag. Hvis forslaget i medfør af § 43 er henvist til udvalg ved 2. eller 3. behandling, kan et flertal eller mindretal i udvalget skriftligt fremsætte et ændringsforslag.
Stk. 3. Ændringsforslag kan fremsættes ved 3. behandling, inden forhandlingen påbegyndes. Ved 3. behandling forhandles først ændringsforslagene og de bestemmelser, ændringsforslagene vedrører, og de kommer først til afstemning.
Stk. 4. Herefter følger den endelige behandling, og tinget vedtager eller forkaster forslaget.

§ 43. Ved 2. og 3. behandling henviser formanden ikke forslaget til udvalgsbehandling, med mindre tinget vedtager at henvise forslaget til udvalg.  I disse tilfælde er § 40, stk. 3, på samme måde gældende.
Stk. 2. Hvis lagtinget vedtager igen at henvise forslaget til udvalg, sker dette, efter at forhandlingen er tilendebragt.
Stk. 3. Når forslaget kommer tilbage fra udvalget, fortsætter behandlingen på samme trin, som da det påny blev henvist til udvalget.
Taletiderne vil dog være som under 2., henholdsvis 3. behandling
Stk. 4. Formanden kan sætte forslaget på dagsordenen til fortsat behandling, uanset bestemmelserne i § 41, stk. 1.

§ 44. Inden 12 søgnedage efter, at forslaget til lagtingslov er endeligt vedtaget, sender lagtingets formand skriftlig meddelelse herom til lagmanden.

Rigslovsforslag
§ 45.
Bestemmelserne i § 35 - § 44 anvendes tilsvarende ved behandlingen af rigslovsforslag.

Udnævnelse af lagmand og mistillidsvotum til lagmand eller landsstyremand
§ 46.
Efter bestemmelserne i styrelseslovens § 28 fremsætter lagtingets formand forslag til valg af lagmand. Der stemmes efter bestemmelserne i samme paragraf. Forhandling finder ikke sted.
Stk. 2. Lagtingets formand bestemmer, hvornår der skal stemmes. En sådan afstemning kan dog efter styrelseslovens § 28, stk. 3 og stk. 4, ikke ske senere end 4. søgnedagen efter fremsættelsen, eller hvis et forslag om valg af lagmand tidligere er forkastet, da samme dag.

§ 47. Forslag til mistillidsvotum til lagmanden eller en landsstyremand, jfr. styrelseslovens § 29, stk. 2, og § 30, skal fremsættes skriftligt i møde i lagtinget.
Stk. 2. Lagtingets dagsorden ændres derefter omgående, således at dette forslag sættes på dagsordenen for samme møde som næste punkt, og, når forhandlingen er tilendebragt, sættes under endelig afstemning.  I dette tilfælde er § 61, stk. 4, ikke gældende.

Beslutningsforslag
§ 48.
Som beslutningsforslag behandles:

  1. forslag om, at lagtinget udskriver nyvalg, jfr. styrelseslovens § 6, stk.2,
  2. spørgsmål, om et lagtingsmedlem har mistet sin valgbarhed i løbet af valgperioden, jfr. styrelseslovens § 7,
  3. forslag om at fratage et lagtingsmedlem ordet, jfr. styrelseslovens § 24, stk. 1
  4. forslag om godkendelse af landskassens regnskab, jfr. styrelsesloven § 45, stk. 3,
  5. forslag om godkendelse af internationale aftaler, jfr. styrelseslovens § 52, stk. 2,
  6. forslag, der opfordrer landsstyret til at fremsætte et bestemt lovforslag eller rigslovsforslag og forslag, der vedrører den rigsretlige status og forholdene landene imellem,
  7. forslag, ved hvilke lagtinget skal tage stilling til, hvorvidt der skal rejses tiltale mod lagmanden eller en landsstyremand for overtrædelse af lagtingslov om landsstyrets ansvar (ministeransvarlighedsloven).

Stk. 2. På samme måde behandles alle øvrige selvstændige forslag, som fremsættes for lagtinget, som beslutningsforslag, med mindre forretningsordenen har fastsat en anden behandlingsmåde.

§ 49. Beslutningsforslag underkastes to behandlinger i lagtinget og vedtages eller forkastes endeligt ved 2. behandling.
Stk. 2. Beslutningsforslag behandles efter reglerne i § 35 og § 38 - § 41.

Valg af personer
§ 50.
Når lagtinget skal vælge personer, én eller flere, anmoder formanden mundtligt om forslag, og når forslag er fremsat, finder der ingen forhandling sted, men der stemmes endeligt om forslaget i samme møde.
Stk. 2. Hvis det indstilles af 6 af tingets medlemmer, stemmes der ikke om forslaget i det møde, hvor forslaget er fremsat, men i et senere møde, der er fastsat af formanden.

Redegørelser fra lagmanden eller en landsstyremand, skriftlige og mundtlige forespørgsler
§ 51.
Efter lagmandens redegørelse til olai, jfr. styrelseslovens § 12, stk. 1, om situationen i landet og de af landsstyret påtænkte foranstaltninger, finder der inden for 6 søgnedage en forhandling sted i lagtinget på grundlag af redegørelsen.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes tilsvarende, hvor lagmanden i andre tilfælde ønsker at give lagtinget en redegørelse om situationen i landet og om de af landsstyret påtænkte foranstaltninger.
Stk. 3. Ønsker lagmanden uden for dagsordenen at fremsætte en udtalelse af særlig karakter i lagtinget, meddeles dette til formanden, der derefter kan give lagmanden ordet straks eller senere i samme møde.
Stk. 4. Efter reglerne i stk. 1 kan en landsstyremand tillige give lagtinget en redegørelse om spørgsmål, der henhører under hans forretningsområde, og hvilke foranstaltninger, han påtænker desangående.

§ 52. Lagtingets formand sætter regelmæssigt på dagsordenen: Mundtlige spørgsmål til lagmanden og landsstyremænd.
Stk. 2. I dette møde kan lagtingets medlemmer uden lagtingets tilladelse stille lagmanden og landsstyremænd korte, mundtlige spørgsmål om offentlige anliggender, som er præcist affattet, og som senest dagen før er meddelt lagmanden eller en landsstyremand.
Stk. 3. Lagmanden eller en landsstyremand giver mundtligt svar i samme møde, men er altid berettiget til uden yderligere begrundelse at meddele, at han ikke svarer mundtligt i mødet, men henviser spørgeren til at stille spørgsmålet påny efter reglerne i § 53.
Stk. 4. På samme måde kan et medlem af lagtinget i et sådant møde stille spørgsmål til formanden for et lagtingsudvalg vedrørende behandlingen af et bestemt forslag, der er henvist til udvalg, men hvor betænkning endnu ikke er afgivet.
Stk. 5. Lagtingets formand kan af og til sætte på dagsordenen uanmeldte spørgsmål til lagmanden og landsstyremændene, som disse straks skal besvare. Lagtingets medlemmer kan da uden anmeldelse stille lagmanden og landsstyremændene spørgsmål, som disse besvarer straks. Lagmanden og landsstyremændene kan meddele, at de ikke svarer straks, men henviser spørgeren til at fremsætte spørgsmålet påny efter stk. 2 og 3 eller § 53.
Stk. 6. Uanmeldte spørgsmål skal sammen med eventuelle bemærkninger kunne fremsættes inden for en taletid på ét minut. Lagtingsmedlemmet kan kun fremsætte ét hovedspørgsmål. Svaret fra lagmanden eller landsstyremanden må kun vare 2 minutter. Spørgeren kan siden få ordet 1 gang i 1 minut. Andre medlemmer af tinget kan få ordet højst 1 gang i 1 minut. Lagmanden eller landsstyremanden kan få ordet i 1 minut efter hvert medlem, der tager ordet. Uanmeldte spørgsmål kan vare højst ½ time ialt, og hvert spørgsmål må højst tage 10 minutter.

§ 53. Ønsker et medlem af tinget at få et bestemt offentligt anliggende under forhandling og i denne forbindelse skriftligt stiller et præcist affattet spørgsmål til lagmanden eller en landsstyremand, jfr. reglerne i styrelseslovens § 21, overgives anmodningen med begrundelse til formanden. Formanden meddeler tinget dette i samme eller det følgende møde.
Stk. 2. I det møde, der følger efter formandens meddelelse, bestemmer tinget ved afstemning uden forudgående forhandling, om spørgsmålet skal besvares. Vedtages forslaget ikke, optæller formanden, om 2/5 af de fremmødte lagtingsmedlemmer har stemt for, og i så tilfælde skal spørgsmålet besvares i overensstemmelse med styrelseslovens § 21, selv om forslaget herom er forkastet. Skal spørgsmålet besvares, sender formanden det til lagmanden eller vedkommende  landsstyremand.
Stk. 3.
Spørgsmålet skal være besvaret skriftligt, og lagtingets formand skal have svaret i hænde senest 14 søgnedage efter, at spørgsmålet blev godkendt i medfør af styrelseslovens § 21. Lagtingets formand kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at fristen skal forkortes.
Stk. 4. Lagtingets formand er bemyndiget til, efter forhandling med spørgeren og den adspurgte, at træffe afgørelse om udsættelse af besvarelse og behandling af spørgsmålet, hvis hensynet til landets interesser kræver, at spørgsmålet ikke forhandles offentligt inden fristens udløb, eller besvarelsen kræver et så omfattende forarbejde, at den adspurgte ikke vil være i stand til at besvare spørgsmålet inden fristens udløb.
Stk. 5. Et medlem af lagtinget kan stille forespørgsel til rigsombudsmanden i anliggender, der henhører under rigsfællesskabet. Rigsombudsmanden meddeler lagtinget, om og hvornår forespørgslen vil blive besvaret.

Frister, tilbagetrækning og afvisning af lagtingssager
§ 54.
Forslag til lagtingslov, til ikraftsættelse af en rigslov samt beslutningsforslag skal, for at kunne blive behandlet, være fremsat inden den 5. marts.
Stk. 2. Hvis et forslag har en skriftlig påtegning fra 17 eller flere medlemmer af tinget, i hvilken de indstiller, at forslaget behandles, kan forslaget dog fremsættes og behandles efter udløbet af fristen i stk. 1.

§ 55. Forslagsstilleren kan trække sit forslag tilbage på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen.

§ 56. Et forslag kan ikke ændres i samme møde, hvor det er vedtaget.
Stk. 2. Hvis tinget endeligt har vedtaget eller forkastet et forslag til lagtingslov, forslag til ikraftsættelse af en rigslov eller et beslutningsforslag, kan det ikke optages til fornyet behandling i samme tingssamling, med mindre tinget tillader fremsættelse.

§ 57. Lagtingets formand skal, efter at have opnået samtykke hertil fra præsidiet i medfør af § 15, indstille til lagtinget at afvise følgende forslag:

  1. Forslag til lagtingslov eller forslag til ikraftsættelse af en rigslov, som strider mod rigets grundlov, hjemmestyreloven, styrelsesloven, lagtingets forretningsorden eller international aftale.
  2. Beslutningsforslag, som efter dets formulering pålægger eller forpligter landsstyret til at fremsætte forslag til lagtingslov eller forslag til ikraftsættelse af en rigslov. Beslutningsforslag, der opfordrer landsstyret til at fremsætte forslag til lagtingslov eller forslag til ikraftsættelse af en rigslov, afvises ikke.
  3. Beslutningsforslag, der pålægger, anbefaler eller opfordrer landsstyret til at udøve sin administration eller sin hjemmel efter styrelseslovens § 51, § 52, § 53 eller § 54 på en nærmere angivet måde. Dog kan landsstyret opfordres til at undersøge konkrete sager og afgive en redegørelse til lagtinget. Ligeledes er det tilladt at fremsætte en opfordring til landsstyret som omtalt i § 48, stk. 1, nr. 6.
  4. Beslutningsforslag, som efter sit indhold rettelig bør formuleres som forslag til lagtingslov eller forslag til ikraftsættelse af en rigslov.

Stk. 2. I samme møde, hvor formanden indstiller til afvisning, stemmer lagtinget efter sædvanlige afstemningsregler uden forudgående forhandling om, hvorvidt forslaget skal afvises.
Stk. 3. Andre forslag end dem, der er nævnt i stk. 1, kan efter forslag fra lagtingets formand eller et medlem af lagtinget afvises, hvis opfordring herom fremsættes, inden forslaget kommer til forhandling, og tre femtedele af samtlige medlemmer af tinget stemmer for afvisning.

§ 58. I henhold til styrelseslovens § 15, stk. 3, bortfalder alle forslag til lagtingslov, forslag til ikraftsættelse af  rigslove og andre vedtægter, som ikke er endeligt vedtagne inden et nyvalg, eller når tingsamlingen udløber.

KAP. IV LAGTINGETS MØDER

§ 59. Efter styrelseslovens § 13 indkalder lagtingets formand til møder i tinget og offentliggør samtidig dagsordenen.
Stk. 2. Efter samme bestemmelse påhviler det formanden at indkalde til møde uden ugrundet ophold i tilfælde, hvor mindst to femtedele af tingets medlemmer eller lagmanden skriftligt anmoder om et lagtingsmøde med angivelse af dagsorden.
Stk. 3. Lagtinget kan, efter forslag fra 6 af tingets medlemmer, vedtage en anden dagsorden end den, der er fastsat af formanden for et bestemt møde.

§ 60. Lagtingsmøder og udvalgsmøder afholdes normalt på søgnedage mellem kl. 09.00 og 18.00. I tilfælde, hvor arbejdet kræver det, kan formanden for lagtinget/udvalget træffe afgørelse om, at møde i tinget/udvalget kan afholdes mellem kl. 18.00 og 22.00. På søn- og helligdage, bortset fra olaidag, og på søgnedage efter kl. 22.00 afholdes ikke møder i lagting/udvalg, med mindre særlige omstændigheder gør dette påkrævet.

§ 61. Ved afslutningen af et lagtingsmøde meddeler formanden sædvanligvis, hvornår næste møde afholdes og med hvilken dagsorden.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor der ikke gives meddelelse herom i et lagtingsmøde, giver formanden offentligt meddelelse om møde og dagsorden.
Stk. 3. Et lagtingsmøde kan ikke afholdes tidligere end 24 timer efter en sådan meddelelse.
Stk. 4. Dagsordenen for et lagtingsmøde, som er fastsat efter stk. 1 eller 2, eller ændring af dagsordenen efter § 59, stk. 3, kan ikke ske, med mindre ændringen af dagsordenen er offentliggjort dagen før mødet. Formanden kan til enhver tid, uden nogen frist, tage en sag af dagsordenen.
Stk. 5. Lagtingets formand meddeler sædvanligvis på den sidste lagtingsmødedag i ugen, hvornår han agter at holde lagtingsmøde i den følgende uge.

§ 62. Afgår et medlem af lagtinget ved døden, eller nedlægger han sit mandat, tager den, der efter lov om valg til lagtinget § 34 er hans suppleant, fast sæde i tinget valgperioden ud.
Stk. 2. Hvis et medlem af tinget vælges som lagmand eller udnævnes til landsstyremand og således må frasige sig sit sæde i tinget, jfr. styrelseslovens § 32, stk. 1, indtager han påny sit sæde, hvis han udtræder af landsstyret inden for lagtingets valgperiode.

§ 63. Tinget kan bevilge et medlem orlov efter ansøgning derom. Orlovsperioden skal være mindst 10 dage. Tinget træffer sin afgørelse uden forhandling efter formandens mundtlige indstilling.
Stk. 2. Suppleanten udtræder af tinget, når medlemmet skriftligt meddeler formanden, at han atter møder i tinget, dog tidligst på 11.dagen efter, at orlov blev påbegyndt.

§ 64. Lagtingets møder er offentlige, jfr. styrelseslovens § 17.
Stk. 2. Lagtingets formand eller 6 medlemmer af tinget kan kræve, at tilhørerne forlader lagtingssalen, medens tinget behandler spørgsmålet, hvorvidt mødet skal afholdes for lukkede døre.
Stk. 3. Lagtinget tager herefter stilling til, om mødet skal afholdes for lukkede døre.
Stk. 4. Den, der refererer fra, hvad foregik i et lagtingsmøde bag lukkede døre, eller uberettiget anvender oplysninger, der er modtaget under et sådant møde, straffes efter borgerlig straffelov § 152.

§ 65. Lagtingets formand drager omsorg for, at tilhørere ikke forårsager uro.
Stk. 2. Hvis en tilhører forårsager uro, kan formanden vise ham eller efter omstændighederne samtlige tilhørere ud af lagtingssalen.

§ 66. Et lagtingsmedlem, der har fået ordet, skal tale fra talerstolen. Dog kan lagtingets formand tillade et medlem at tale fra sin plads, når spørgsmålet drejer sig om, hvorledes tingets behandling skal være.

§ 67. Et medlem skal i sit indlæg altid henvende sig til formanden.
Stk. 2.
Omtales et medlem i indlægget, bør han nævnes ved både fornavn og efternavn. Lagmanden bør benævnes som lagmand.

§ 68. Citater må kun anvendes i begrænset omfang. Citeres der fra andet end det, der er til behandling, kræves formandens tilladelse.
Stk. 2. Det skal klart fremgå, hvornår citatet begynder, og hvornår det slutter.
Stk. 3. Ligeledes skal det tilkendegives, hvorfra citatet stammer, og hvor det står.

§ 69. Når en sag kommer til 1. behandling, spørger lagtingets formand, inden forhandlingen påbegyndes, hvilke ordførere der ønsker ordet. De får ordet efter partistørrelse. Tingets formand kan give et lagtingsmedlem fra hvert parti ordet til i 1 minut at fremsætte bemærkninger, efter at hver ordfører har haft ordet. Forslagsstilleren kan få ordet efter ordførerne. Andre medlemmer, lagmanden og landsstyremændene får ordet i den rækkefølge, de beder om det.
Stk. 2. Under fremsættelse og forhandling gælder de taletider, der fremgår af bilaget til denne forretningsorden.
Stk. 3. Lagtingets formand kan tillade afvigelse fra den i stk. 2 anførte taletid, når omfanget af en sag gør dette påkrævet.
Stk. 4. Uanset de fastsatte taletider kan formanden i tilfælde, hvor han finder det passende, give lagtingets medlemmer ordet til fremsættelse af korte bemærkninger af ikke over 2 minutters varighed, jfr. dog stk.1. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan formanden give et medlem ordet for en replik af ikke over 5 minutters varighed.
Stk. 5.
Lagmanden, landsstyremændene og rigsombudsmanden har efter styrelseslovens § 14 ret til at kræve at komme til orde under mødet.

§ 70. Hvis et medlem taler i længere tid end den tilladte, kan formanden fratage ham ordet efter én gang at have gjort opmærksom på, at tiden er udløbet. I så fald kan vedkommende ikke påny få ordet under behandlingen af samme sag.
Stk. 2. Finder formanden et medlems ytringer utilbørlige, kan han påtale dette. Efterkommer medlemmet ikke formandens påtale, kan formanden fratage ham ordet. Formanden kan derefter nægte vedkommende ordet påny i samme møde.
Stk. 3. Reglerne i stk. 2 finder tillige anvendelse i de tilfælde, hvor et medlem på anden måde gør sig skyldig i grov ordenskrænkelse.
Stk. 4. Hvis et medlem undlader at rette sig efter formanden, efter at denne har frataget ham ordet, eller hvis der opstår uorden, påhviler det formanden at udsætte mødet, eller om nødvendigt at hæve det.

§ 71. I lagtinget anses bifalds- eller mishagsytringer for stridende mod god orden.

§ 72. Finder formanden eller 4 medlemmer, at forhandlingerne trækker i lang drag, kan de foreslå, at de afsluttes. Tinget træffer da uden forhandling afgørelse herom.

§ 73. Offentligheden skal, uden at møde til lagtingsmøde, kunne følge med i alle debatter i åbne lagtingsmøder.

§ 74. Lagtingets direktør eller den, han har udpeget hertil, fører en protokol over de sager, der er behandlet på lagtingsmøde og over udfaldet af behandlingen.
Stk. 2. Ved mødets begyndelse omdeles en kopi af protokollen for det foregående møde til samtlige lagtingsmedlemmer.
Stk. 3. Hvis der ikke inden 3 søgnedage indgives en skriftlig indsigelse til lagtingets formand mod formuleringen, anses lagtinget for at have godkendt protokollen, hvorefter formanden og den, der efter stk. 1 har ført protokollen, underskriver den.
Stk. 4. Hvis der fremsættes en skriftlig indsigelse, sætter formanden godkendelse af den protokol, uenighed er om, på dagsordenen til godkendelse. I dette møde forhandles sagen, og der stemmes i samme møde endeligt om godkendelse af protokollen for det pågældende møde.

KAP. V  AFSTEMNINGER

§ 75. Formanden sætter ændringsforslag til det oprindelige forslag under afstemning først og bestemmer, hvorledes der skal stemmes om dem, ét for ét.
Stk. 2. Afslutningsvis stemmes om det oprindelige forslag med de vedtagne ændringsforslag, og forkastes det, er ændringsforslagene også forkastet.
Stk. 3. Formanden bestemmer i øvrigt, hvordan afstemningen skal foregå.

§ 76. Lagtingets afstemninger sker ved hjælp af EDB. Medlemmerne stemmer enten for, imod eller undlader at stemme. EDB-systemet registrerer, hvorledes hvert enkelt medlem har stemt i hver enkelt sag.
Stk. 2. I de tilfælde, hvor denne ordning ikke er disponibel, stemmes ved, at tingets medlemmer rejser sig fra deres sæde. Hvis afstemningsresultatet i et sådant tilfælde efter formandens vurdering er uklart, skal han lade tingets medlemmer stemme påny. Formanden eller 4 medlemmer af tinget kan inden afstemningen kræve, at der stemmes ved navneopråb.
Stk. 3. To lagtingsmedlemmer, som formanden opfordrer dertil, bistår formanden ved optællingen af stemmerne.

§ 77. Et forslag er ifølge styrelseslovens § 18 vedtaget, hvis flere end halvdelen af tingets medlemmer er til stede i mødet, og flere stemmer for end imod. Er der afgivet lige mange stemmer for og imod, er forslaget forkastet.

§ 78. Ifølge styrelseslovens § 20 vælger lagtinget medlemmer til udvalg og hverv ved forholdstalsvalg. Forholdstalsvalget sker efter reglerne i lagtingsvalgloven.
Stk. 2. Når én eller flere personer vælges, kan der kun stemmes for, eller undlades at stemme. Dog kan der i de tilfælde, hvor ikke alle tingets medlemmer har ret til at fremsætte forslag til valg, stemmes imod, f. eks. ved valg af lagmand, jfr. styrelsesloven § 28.
Stk. 3. Hvis der kun skal vælges én person, skal mindst halvdelen af tingets medlemmer stemme for, med mindre andet er fastsat ved lov. Hvis ingen opnår halvdelen af stemmerne, stemmes der én gang til. Hvis ingen ejheller på dette tidspunkt opnår halvdelen af stemmerne, afholdes der en 3. afstemning. Ved denne afstemning stemmes om de to, der opnåede flest stemmer ved 2. afstemning, og står stemmerne lige, træffes afgørelsen ved lodtrækning. Ved denne 3. afstemning vinder den, der har opnået flest stemmer, og står stemmerne lige, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

§ 79. Hvis det er lagtingsformandens opfattelse, at alle tingets medlemmer er enige, kan han meddele tinget, at et forslag er vedtaget, og at afstemning ikke vil finde sted. Protesterer et medlem af tinget omgående, finder sædvanlig afstemning dog sted.
Stk. 2. Sædvanlig afstemning skal altid finde sted, når der skal vedtages et endeligt lovforslag, rigslovsforslag, beslutningsforslag, valg af lagtingsformand, udnævnelse af lagmand eller forslag til mistillidsvotum til lagmanden eller en landsstyremand. Endvidere skal der finde sædvanlig afstemning sted, når lagtinget vedtager at fravige forretningsordenen i medfør af § 85.

KAP. VI  Forskellige bestemmelser

§ 80. Efter styrelseslovens § 22 kan intet forslag forelægges for lagtinget, med mindre det tilstilles tinget af et lagtingsmedlem eller landsstyret.
Stk. 2. Skrivelser til lagtinget indføres ikke i forhandlingsprotokollen og oplæses heller ikke i lagtingsmøde, bortset fra i de tilfælde, hvor lagtingets formand finder, at der er tale om en undtagelse. Skrivelser kopieres i et eksemplar til formanden for hvert parti i tinget. En oversigt over skrivelser til tinget opslås i lagtinget og på lagtingets kontor, således at tingets medlemmer har mulighed for at anmode om kopi af disse skrivelser.

§ 81. I lagtinget kan ingen andre end lagtingets medlemmer, lagmanden, landsstyrets medlemmer og rigsombudsmanden få ordet.
Stk. 2. Lagtingets formand kan tillade statsoverhoveder og fremmede parlamentsformænd at holde tale for lagtingets medlemmer i et lagtingsmøde.

§ 82. Alle mundtlige forhandlinger i lagtinget optages på bånd og arkiveres i medfør af lagtingslov om optagelse af mundtlige forhandlinger i Færøernes lagting.

§ 83. Lagtingstidende udkommer, udover i en årlig bog, på EDB-medium.
Stk. 2. Lagtingets direktør udnævner redaktøren af Lagtingstidende. Redaktøren har ansvaret for, at alle forslag, udvalgsbetænkninger og andre sager indføres i Lagtingstidende, så snart de er fremsat.
Stk. 3. I Lagtingstidende optages:

I. Lagtingssager.

1) Disse forslag:
    a) forslag til lagtingslov
    b) rigslovsforslag
    c) forslag til udnævnelse af lagmand
    d) forslag til mistillidsvotum til lagmand eller landsstyremand
    e) forslag til lagtingsbeslutning
    f) valg af personer
2) udvalgsbetænkninger og ændringsforslag
3) forhandlinger i sager, der eksisterer i afskrift
4) endeligt resultat af sagens behandling

        II. Lagmandens åbningstale og særlige redegørelser fra lagmanden eller en landsstyremand og afskrift af drøftelser,
            der eksisterer

        III. Skriftligt fremsatte og besvarede forespørgsler og mundtlige forhandlinger af skriftlige og mundtlige forespørgsler,
              som eksisterer i afskrift.

        IV. Lagtingets protokol

        V. Lagtingsudvalgenes protokoller

        VI. Registrering af afstemninger i medfør af § 76, stk. 1

        VII. Skrivelser, indgået til lagtinget.

I bogform medtages kun det materiale, der er omtalt under I, II og III, dog ikke drøftelserne.

Stk. 4. Bilag, der fremlægges på lukkede lagtingsmøder, samt drøftelser eller afstemninger på sådanne møder, optages ikke i Lagtingstidende, med mindre lagtingsformanden skønner, at grundlaget for at holde bilagene hemmelige ikke længere er til stede.

§ 84. Hvert år i juni måned drøfter præsidiet og direktøren lagtingets og lagtingskontorets budget for næste finansår.
Stk. 2. Præsidiet fremsender sin indstilling vedrørende lagtingets budget for det kommende finansår til landsstyret inden d. 1. juli.

§ 85. I meget påtrængende tilfælde kan der, efter forslag fra formanden eller efter skriftligt forslag fra 6 af tingets medlemmer, ske fravigelse fra tingets forretningsorden under forudsætning af, at forretningsordenen ikke hviler på en lovregel, og under forudsætning af at mindst tre femtedele af tingets medlemmer i et møde stemmer for det.

KAP. VII  IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER OG OVERGANGSREGLER

§ 86. Forslag til ændring af forretningsordenen behandles af lagtinget i overensstemmelse med denne forretningsordens §§ 35 - 43 og kan ikke træde i kraft før olaidag efter vedtagelsen.

§ 87. Den ændrede forretningsorden træder i kraft med virkning fra olaidag 1996.
Stk. 2. Samtidig ophæves Forretningsorden for Færøernes Lagting af 1. juni 1995.

TALETIDER

Taletiderne er for lagmandens åbningstale 1 time og for andre redegørelser fra lagmanden og landsstyremændene 30 minutter


I. Forslag til lagtingslove eller rigslovsindstillinger

1.  behandling 1. gang 2. gang 3. gang
Forslagsstilleren, ordførere, lagmanden og landsstyremænd 15 min. 5 min. 5 min.
Lagtingsmedlemmer 10 min. 5 min. 5 min.
2. behandling 1. gang 2. gang 3. gang
Udvalgsmedlemmer, forslagsstiller og ordførere for partier uden for udvalget 10 min 5 min 5 min
Andre 5 min 5 min 0 min
3. behandling: 1. gang 2. gang 3. gang
Forslagsstiller og ordførere 5 min. 5 min. 0
Andre 5 min. 0 0


II. Forslag til beslutning

Samme taletider, som ved lagtingslovsforslag til 1. og 2. behandling.


III.  1. behandling af forslag til lagtingsfinanslov, lagmandens åbningstale, redegørelser fra lagmanden eller en landsstyremand samt forslag til mistillidsvotum til lagmanden eller en landsstyremand

1. gang 2. gang 3. gang
Forslagsstiller, ordførere, lagmanden og landsstyremænd 20 min. 10 min. 5 min.
Lagtingsmedlemmer 10 min. 5 min. 5 min.

Taletiderne til 2. og 3. behandling af forslag til lagtingsfinanslov er de samme, som når forslag til andre lagtingslove er til 2. og 3. behandling

IV. Skriftlige forespørgsler

1. gang 2. gang 3. gang
Spørgeren 10 min. 5 min. 5 min
Svarer 15 min. 5 min. 5 min
Andre 10 min. 5 min.


V. Mundtlige forespørgsler

1. gang 2. gang 3. gang
Spørgeren 2 min. 2 min. 2 min.
Svarer 2 min. 2 min. 2 min.
Andre 1 min.

VEDTAGET AF FÆRØERNES LAGTING 1. juni 1995 og ændret 15. mai 1996 og 23. april 1999

Finnbogi Ísakson
lagtingsformand

/Súsanna Danielsen
lagtingsdirektør