Ríkislógartilmæli um revsiábyrgd fyri løgfrøðiligar persónar

Samsvarandi samtykt Løgtingsins staðfestir og fráboðar løgmaður ríkismyndugleikunum hetta ríkislógartilmælið:

Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot (skjal 1) “Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed”

I medfør af § 438, stk. 1-4, i lov nr. 453 af 10. juni 20031), § 10, stk. 1 og 2, i lov nr. 1171 af 19. december 2003, § 8, stk. 1 og 2, i lov nr. 365 af 19. maj 2004, § 6, stk. 4, i lov nr. 491 af 9. juni 2004, § 18, stk. 1 og 2, i lov nr. 1383 af 20. december 2004 og § 4 i lov nr. 1460 af 22. december 20042), § 2 i lov nr. 387 af 30. maj 2005, § 2 i lov nr. 411 af 1. juni 2005, § 84 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 bestemmes, at lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 21. juni 2005, sættes i kraft for Færøerne i følgende affattelse:

§ 1. Denne anordning finder anvendelse på finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, samt virksomhed omfattet af stk. 2-10.

Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder finder § 43, stk. 1, kapitel 7, § 124, stk. 1, kapitel 13, §§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr. 8, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og 370 anvendelse.

Stk. 3. Anordningen finder anvendelse på filialer her i landet af kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom. Bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber finder anvendelse på de i 1. pkt. nævnte filialer.

Stk. 4. For filialer her i landet af kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, finder §§ 30, 32, 43, 47, 48, 50-52, 54, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4 og 5, § 348 og § 354 a, stk. 1, stk. 2, nr. 2 og 4-8, og stk. 3-5, anvendelse. For filialer her i landet af kreditinstitutter finder § 360, § 362, stk. 5, og §§ 368-370 endvidere anvendelse.

Stk. 5. For tjenesteydelser her i landet ydet af kreditinstitutter, investeringsselskaber og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, finder §§ 31, 43, 46-52, 54 og § 347, stk. 1, og § 348, stk. 1, anvendelse.

Stk. 6. For tjenesteydelser med værdipapirhandel ydet her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, finder §§ 33 og 43, § 347, stk. 1, og § 348, stk. 1, anvendelse.

Stk. 10. Kapitel 19 finder anvendelse på udstedere af elektroniske penge. Virksomheder med tilladelse efter § 7, stk. 1, er bortset fra § 311 ikke omfattet af kapitel 19.

§ 1a. §§ 38 og 39 finder ikke anvendelse på investeringsforvaltningsselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de i bilag 6, nr. 2-5, nævnte aktiviteter.

a) En virksomhed, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra offentligheden, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.

En juridisk eller fysisk person, hvis virksomhed består i at yde investeringsservice.

De i bilag 4, afsnit A, nr. 1-4, anførte aktiviteter i forbindelse med de i bilag 5, nr. 1-9, anførte instrumenter (værdipapirer).

Et selskab, hvis virksomhed består i administration af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS).

En virksomhed, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af de i bilag 2, nr. 2-12, angivne aktiviteter.

b) er aktionær eller anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,

c) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grundlag af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,

d) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller

e) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.

En virksomhed, med hvilken en modervirksomhed har en af de i nr. 7 nævnte forbindelser.

a) En modervirksomhed, der ikke er en finansiel virksomhed, i en koncern, hvor mindst én af dattervirksomhederne i koncernen er en finansiel virksomhed, og hvor mindst 40 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor, jf. dog stk. 8, eller

b) en modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er finansielle virksomheder eller finansieringsinstitutter, og hvor mindst én dattervirksomhed er en finansiel virksomhed.

En modervirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapital-andele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvor koncernens hovedvirksomhed er at drive pengeinstitutvirksomhed.

En virksomhed, i hvilken en finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på dens driftsmæssige og finansielle ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af den finansielle virksomhed. En finansiel virksomhed og dennes dattervirksomheder formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis de tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.

b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller

c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.

Færøerne, medlemslandene i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, som har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den Almindelige Låneoverenskomst. Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på 5 år.

En afdeling, som retligt udgør en ikkeselvstændig del af et kreditinstitut, investeringsselskab, eller administrationsselskab, og som udøver virksomhed af den art, som virksomheden har tilladelse til.

Stk. 2. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

Stk. 3. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.

Stk. 4. Ved kapitalandele forstås andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital.

Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af såvel modervirksomheden som dennes dattervirksomheder.

Stk. 6. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

Stk. 8. En modervirksomhed, der har været omfattet af stk. 1, nr. 10, litra a, anses fortsat som en finansiel holdingvirksomhed, hvis mindst 35 pct. af den samlede balancesum for koncernen og modervirksomhedens associerede virksomheder vedrører den finansielle sektor. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis den samlede balancesum nævnt i 1. pkt. har været under 40 pct. 3 år i træk.

§ 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder elektronisk signatur, ved udveksling af information efter denne anordning mellem borgere og virksomheder på den ene side og den offentlige forvaltning på den anden side samt om opbevaring af information.

Tilladelse til pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber

§ 7. Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales samt i at yde lån for egen regning, dog ikke på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, skal have tilladelse som pengeinstitut. Pengeinstitutter må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 1 samt virksomhed efter §§ 24-26.

Stk. 2. Pengeinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 3, nævnte aktiviteter.

Stk. 3. Pengeinstitutter, staten, Danmarks Nationalbank, udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, udstedere af elektroniske penge samt sparevirksomheder har eneret til fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Danmarks Skibskreditfond og KommuneKredit kan dog modtage andre midler, der skal tilbagebetales. Virksomheder, der ikke modtager indlån fra offentligheden, kan modtage andre midler, der skal tilbagebetales, såfremt denne virksomhed eller udlånsvirksomhed ikke er en væsentlig del af virksomhedens drift.

Stk. 4. Pengeinstitutter, staten og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån.

Stk. 5. Pengeinstitutter har eneret til at benytte henholdsvis betegnelsen »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse« i deres navn eller tilsvarende på færøsk »banki«, »sparikassi« eller »samvinnukassi«. Andre virksomheder, bortset fra banker, der er oprettet ved anordning eller lov, må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er pengeinstitutter. Et pengeinstitut må ikke betegne sin virksomhed på en måde, der er egnet at fremkalde det indtryk, at det er landets nationalbank.

Stk. 6. Pengeinstitutter skal benytte henholdsvis betegnelsen »bank« eller »sparekasse« i deres navn eller tilsvarende på færøsk »banki« eller »sparikassi«, jf. dog stk. 7. § 153, stk. 2-6, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse på spare-kasser.

Stk. 7. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i §§ 207-213 overtager en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som sparekasse, idet dog ordet »aktieselskab« eller tilsvarende på færøsk »partafelag« eller deraf dannede forkortelser skal tilføjes navnet.

Stk. 8. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 8 mio. euro.

§ 9. Virksomheder, der for tredjemand udøver aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, er værdi-papirhandlere og skal have tilladelse som værdipapirhandlere, jf. dog § 7, stk. 1. Værdipapirhandlere kan desuden udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter. Tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit B, nævnte aktiviteter kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til de i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter.

Stk. 2. Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 10, stk. 1, er fonds-mæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber må kun udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4.

Stk. 3. Værdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank, Økonomistyrelsen samt udenlandske kredit-institutter og investeringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30, 31 eller 33, har eneret til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nævnte aktiviteter med de i bilag 5 nævnte instrumenter (værdipapirer) og med de i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v. § 2, nr. 12, nævnte værdipapirer på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand, jf. dog § 7, stk. 1. Værdipapirhandlere samt udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 3, og opfylder betingelserne i §§ 30, 31 eller 33, har endvidere eneret til at formidle og udføre valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på, at investorerne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta på erhvervsmæssigt grundlag for tredjemand.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anvendelse på en virksomheds udførelse af handler med og formidling af værdipapirer, som virksomheden selv udsteder.

Stk. 5. Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 10, stk. 1, har eneret til at benytte betegnelsen »fondsmæglerselskab« i deres navn. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.

Stk. 6. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs, har eneret til at benytte betegnelsen »børsmæglerselskab« og kan i deres navn anvende denne betegnelse i stedet for »fondsmæglerselskab«. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er børsmæglerselskaber.

Stk. 7. Fondsmæglerselskaber skal benytte betegnelsen »fondsmæglerselskab« eller »børsmægler-selskab« i deres navn eller tilsvarende på færøsk »virðisbrævameklarafelag« eller »børsmeklarafelag«.

Stk. 8. Et selskab, der søger om tilladelse efter stk. 1, og som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 10, stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro, såfremt fondsmæglerselskabet ønsker at blive medlem af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingscentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 2, 4 og 5, og afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelser. Andre selskaber, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 0,3 mio. euro.

Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke fysiske og juridiske personer udover de af stk. 2 og 3 omfattede der kan tilbyde tjenesteydelser omfattet af bilag 4.

§ 10. Virksomheder, der udøver aktiviteter som nævnt i bilag 6, er investeringsforvaltningsselskaber og skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskaber.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 5, nævnte aktiviteter samt de i afsnit B, nr. 5 og 6, nævnte aktiviteter. De i bilag 4, afsnit A, nr. 3, og afsnit B, nr. 5, nævnte aktiviteter kan udføres med de i bilag 5, nr. 1-9, nævnte instrumenter. Den i bilag 4, afsnit A, nr. 5, omhandlede aktivitet kan alene udføres med de i bilag 5, nr. 4, nævnte instrumenter. Tilladelse til at udføre aktiviteter som nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 5, og afsnit B, nr. 5, kan kun meddeles i tilknytning til tilladelse til den i bilag 4, afsnit A, nr. 3, omhandlede aktivitet. Tilladelsen skal angive de aktiviteter i bilag 4, som tilladelsen omfatter.

Stk. 3. De efter stk. 2 tilladte aktiviteter omfatter dog ikke tilladelse til at udføre disse med midler, der tilhører selskaber, bortset fra investeringsforeninger, specialforeninger eller godkendte fåmandsforeninger, der er koncernforbundne med investeringsforvaltningsselskabet.

Stk. 4. Investeringsforvaltningsselskaber har eneret til at administrere investeringsforeninger, specialforeninger samt fåmandsforeninger og hedgeforeninger, som er godkendt i henhold til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Stk. 5. Et investeringsforvaltningsselskab skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 0,3 mio. euro. Dog skal et investeringsforvaltningsselskab, der skal være medlem af en fondsbørs eller opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 4, nævnte instrumenter, herunder være medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 1 mio. euro.

§ 12. Banker, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal være aktieselskaber. Sparekasser skal være selvejende institutioner, jf. dog § 207.

§ 13. Immaterielle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling af aktiekapital i finansielle virksomheder.

Stk. 2. I pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.

2) medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion opfylder kravene i § 64 og, for så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber, endvidere opfylder kravene i § 100, stk. 1,

3) ejere af kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, ikke vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed,

4) der ikke foreligger snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver,

5) lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, ikke vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver,

Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter §§ 7, 9, 10, 12 og 13 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og virksomhedens organisation. Ansøgningen skal endvidere indeholde oplysninger om arten af de påtænkte forretninger.

Stk. 3. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilladelse, skal dette meddeles ansøgeren senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om tilladelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan selskabet indbringe sagen for domstolene.

Stk. 4. For at efterleve en bestemmelse om suspension fra Kommissionen i overensstemmelse med direktiver på det finansielle område kan Finanstilsynet suspendere behandlingen af ansøgninger om tilladelse efter §§ 7, 9, 10, 12, 13 og 16 fra ansøgere, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 5. Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse efter stk. 1, hvis formålet med at placere hoved-kontor og hjemsted på Færøerne alene er at undgå at være omfattet af lovgivningen i det land, hvor hovedparten af ansøgerens kunder er hjemmehørende.

§ 15. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse efter § 14, kan den færøske registreringsmyndighed foretage de nødvendige registreringer.

Stk. 2. Ved anmeldelse til registrering, jf. stk. 1, og ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal den finansielle virksomhed indsende et dateret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye affattelse til den færøske registreringsmyndighed, der videresender en kopi til Finanstilsynet.

Stk. 4. For sparekasser gælder bestemmelserne om anmeldelse og registrering m.m. i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber tilsvarende.

§ 16. Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber kan udføre tjenesteydelser med instrumenter og kontrakter, som er omfattet af Fondsrådets beslutning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v.

§ 17. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvilke instrumenter og kontrakter ud over de instrumenter og kontrakter, der er nævnt i bilag 5, finansielle virksomheder med tilladelse efter § 7, stk. 1, eller § 9, stk. 1, kan udføre tjenesteydelser med.

Særlige regler for forsikringsselskaber vedrørende anmeldelse til Finanstilsynet

§ 24. Pengeinstitutter kan drive virksomhed, der er accessorisk til den virksomhed, der er givet tilladelse til. Finanstilsynet kan bestemme, at den accessoriske virksomhed skal udøves af et andet selskab.

Stk. 2. Pengeinstitutter må gennem dattervirksomheder drive anden finansiel virksomhed.

§ 25. Pengeinstitutter kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Den finansielle virksomhed skal underrette Finanstilsynet herom.

§ 26. Pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber kan uanset §§ 7, 9, 24 og 25 i fællesskab med andre drive anden virksomhed, hvis

1) den finansielle virksomhed ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

2) den finansielle virksomhed ikke driver virksomheden sammen med finansielle virksomheder, der indgår i koncern med den finansielle virksomhed, og

Stk. 2. Hvis en finansiel virksomhed eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, eller § 26, stk. 1, kan Finanstilsynet fast-sætte en frist for afhændelse af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse ville være forbundet med et økonomisk tab.

§ 27. Fondsmæglerselskaber må ikke have dattervirksomheder, medmindre disse er fondsmægler-selskaber.

Særlige regler for investeringsforvaltningsselskaber vedrørende dattervirksomheder

§ 28. Investeringsforvaltningsselskaber må ikke have dattervirksomheder, medmindre disse er investeringsforvaltningsselskaber.

§ 30. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7, 9 og 10 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 4-8, såfremt der mellem Færøerne og hjemlandet er indgået aftale om, at færøske virksomheder har tilsvarende rettigheder i vedkommende hjemland. Filialen kan udøve de i bilag 2-4 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet.

Stk. 3. Er virksomheden et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, kan filialen

1) administrere investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet, og

2) udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 5, og afsnit B, nr. 5, nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 4. Finanstilsynet skal indhente følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:

1) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter,

2) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet,

Stk. 5. Er virksomheden et kreditinstitut, skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om størrelsen af virksomhedens basiskapital og solvensnøgletal og oplysninger om en eventuel garanti-ordning i hjemlandet omfattende filialens indskydere eller investorer.

Stk. 6. Er virksomheden et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, skal Finanstilsynet endvidere indhente oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet, der omfatter filialens investorer.

Stk. 9. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de i stk. 4, nr. 1-4, og stk. 5 og 6 nævnte forhold senest 1 måned før ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt. Virksomheden skal dog ikke meddele Finanstilsynet ændringer i virksomhedernes basiskapital og solvensnøgletal.

Stk. 10. Bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.

§ 31. En udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7, 9 og 10 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at yde tjenesteydelser her i landet, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, såfremt der mellem Færøerne og hjemlandet er indgået aftale om, at færøske virksomheder har tilsvarende rettigheder i vedkommende hjemland. Den udenlandske virksomhed kan udøve de i bilag 2 og 4 nævnte aktiviteter, når tilsynsmyndighederne i hjemlandet har erklæret, at disse er omfattet af virksomhedens tilladelse i hjemlandet.

1) administrere investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsforetagender, der er godkendt i hjemlandet, og

2) udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 5, og afsnit B, nr. 5, nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af administrationsselskabets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 4. Proceduren i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når et administrationsselskab delegerer markedsføringen af andele i værtslandet til en finansiel virksomhed, der har tilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 10, stk. 1.

§ 32. En udenlandsk virksomhed kan benytte det samme navn, som virksomheden benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med et andet her i landet anvendt navn, kan den færøske registreringsmyndighed kræve en forklarende tilføjelse.

§ 33. Et udenlandsk kreditinstitut og investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, skal have tilladelse af Finans-tilsynet til at udøve tjenesteydelser med værdipapirhandel her i landet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen i det land, hvor kreditinstituttet og investeringsselskabet er meddelt tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om tilladelsesproceduren, herunder hvilken dokumentation der skal sendes til Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen.

§ 38. En finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en filial i et andet land, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om filialen:

2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation, og de planlagte aktiviteter,

Stk. 2. Ved etablering af en filial i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, videresender Finanstilsynet de i stk. 1 nævnte oplysninger til tilsyns-myndighederne i værtslandet. For pengeinstitutter fremsendes endvidere solvensnøgletal til tilsyns-myndighederne i værtslandet. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af den finansielle virksomheds tilladelse.

Stk. 3. Etableres filialen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, og er virksomheden et pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere oplysninger om investor- og indskydergarantiordningen samt for pengeinstitutter oplysninger om virksomhedens basiskapital. For investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber meddeler Finanstilsynet værtslandets tilsynsmyndigheder ændringer i oplysningerne om investor- og indskydergarantiordningen.

Stk. 4. Oplysningerne efter stk. 2 og 3 sendes senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne. Samtidig med fremsendelsen underretter Finanstilsynet den finansielle virksomhed herom.

Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at fremsende oplysninger efter stk. 2 og 3, hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver virksomheden meddelelse herom senest 2 måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Stk. 6. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold. Finanstilsynet skal have modtaget meddelelsen senest 1 måned før ændringen foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest 1 måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt. Virksomheden er forpligtet på samme måde over for værtslandets tilsyns-myndigheder, hvis værtslandet er et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1.

Stk. 7. En finansiel virksomhed skal have tilladelse af Finanstilsynet til at etablere en filial i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, kan Finanstilsynet afslå en ansøgning om tilladelse.

§ 39. En finansiel virksomhed, der ønsker at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomheden ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender den i stk. 1 nævnte meddelelse samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af virksomhedens tilladelse, til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 1 måned efter modtagelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse. Er virksomheden et investeringsforvaltningsselskab, sender Finanstilsynet endvidere oplysninger om investor- og indskydergarantiordningen.

Stk. 3. Er virksomheden et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, er selskabet forpligtet til at meddele Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold senest en måned, før ændringerne foretages. Hvis det ikke er muligt at meddele Finanstilsynet ændringen senest en måned før ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt.

Stk. 4. Et investeringsforvaltningsselskab, der delegerer markedsføringen af andele i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 31, stk. 1, til tredjemand, skal anvende den i § 31, stk. 1, nævnte procedure.

§ 40. En finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en dattervirksomhed (der er et kreditinstitut eller et investeringsselskab) i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse.

Stk. 2. En finansiel virksomhed skal give Finanstilsynet meddelelse om etablering af dattervirksomheder i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med, der ikke er omfattet af stk. 1.

§ 43. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om prisoplysning for finansielle ydelser.

§ 45. Såfremt ansvarlig lånekapital udstedes i form af massegældsbreve, skal den finansielle virksomhed benævne disse kapitalbeviser.

§ 46. Ved et pengeinstituts tegning af kapitalindskud omfattet af § 126 må virksomheden ikke samtidig tilbyde lånefinansiering til køb af kapitalindskud.

§ 47. Er der inden for erhvervsforhold stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut, og udebliver låntager med betaling af hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 6 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag skriftligt gives meddelelse til enhver af kautionisterne eller til den eller dem af disse, der er bemyndiget til at modtage meddelelsen på samtlige kautionisters vegne. Undladelse heraf medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne, i det omfang disses regres-krav mod låntageren er blevet forringet ved undladelsen.

§ 48. Har en kautionist uden for erhvervsforhold stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut, og udebliver låntageren med betaling af hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 3 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag gives skriftlig meddelelse herom til kautionisten. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis pengeinstituttet giver låntageren henstand, uden at kautionisten har givet samtykke hertil i det konkrete tilfælde.

Stk. 2. Overskrides fristen i stk. 1, kan kautionsforpligtelsen kun gøres gældende over for kautionisten for det beløb, som låntagerens gæld efter den sikrede fordring ville have udgjort, hvis låntageren havde betalt alle ydelser rettidigt indtil det tidspunkt, som ligger 3 måneder forud for det tidspunkt, hvor meddelelse gives.

Stk. 3. Overskridelse af fristen i stk. 1 medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne, i det omfang disses regreskrav mod låntagerne er blevet forringet, selv om nedsættelsen af kautionsforpligtelsen efter stk. 2 tages i betragtning.

Stk. 4. En kautionist kan ikke hæfte for et beløb større end lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved kautionsaftalens indgåelse.

Stk. 5. Kautionsaftaler efter stk. 1 skal være skriftlige for at kunne gøres gældende.

Stk. 6. En kautionsforpligtelse efter stk. 1 bortfalder efter 10 år eller, hvis kautionsaftalen er indgået til sikkerhed for en kredit med variabelt beløb eller for et lån uden fast forfaldstidspunkt, efter 5 år, medmindre forpligtelsen forinden er gjort gældende af pengeinstituttet.

Stk. 7. Ved kautionsaftaler efter stk. 1 skal pengeinstituttet årligt og skriftligt meddele kautionisten størrelsen af den gældspost, som kautionen er stillet til sikkerhed for.

§ 49. Såfremt en sparekasse har tabt en del af sin garantikapital, skal sparekassen give oplysning herom til personer, der ønsker at indtræde som garanter.

§ 50. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer i et pengeinstitut, herunder regler om midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation. Finans-tilsynet fastsætter endvidere nærmere regler for anbringelse af midler i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrift, værdiopgørelse og deponering.

§ 51. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing anbragt på en indlånskonto skal være fuldt ud dækket af Garantifonden for indskydere og investorer, af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets betalingsstandsning og konkurs eller af en kombination af begge ordninger.

§ 52. Pengeinstitutter, som har fået godkendelse af Finanstilsynet som depotselskab for en investeringsforening, specialforening eller fåmandsforening, skal som foreningens depotselskab handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse.

§ 54. Når investeringsforvaltningsselskaber udfører porteføljepleje for investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger, herunder formidler værdipapirer for disse, er foreningerne omfattet af den samme beskyttelse som kunder efter § 72.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig portefølje-pleje for kunder, skal på forhånd aftale med kunden, om investeringsforvaltningsselskabet må placere kundens porteføljemidler eller en del heraf i andele i investeringsforeninger, specialforeninger eller fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, som investeringsforvaltnings-selskabet administrerer.

§ 61. Enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel på 10 pct. eller derover, jf. § 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal på forhånd underrette Finanstilsynet, og Finanstilsynet skal godkende den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.

Stk. 2. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter Finanstilsynets modtagelse af fyldestgørende underretning om den påtænkte erhvervelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af en ansøgning om en fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, hvis den kommende erhverver befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med.

Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel således, at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal virksomheden eller holdingvirksomheden straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, og om størrelsen af disse andele.

§ 62. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 61, stk. 1, omhandlede andele i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af virksomheden, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde virksomheden at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 61, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 61, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

§ 63. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i en udenlandsk finansiel virksomhed samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, som medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct. af stemmerettighederne henholdsvis selskabskapitalen, eller at den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed. Underretningen skal indeholde oplysning om, i hvilket land virksomheden er etableret.

Stk. 2. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, som har en andel på mindst 10 pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed, og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 3. Hvor den udenlandske finansielle virksomhed bliver en dattervirksomhed, skal meddelelsen til Finanstilsynet indeholde følgende oplysninger om dattervirksomheden:

2) en beskrivelse af dattervirksomhedens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og planlagte aktiviteter,

Stk. 4. Ved ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 3, nr. 1-4, skal den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed give meddelelse til Finanstilsynet herom, inden ændringen foretages. Såfremt den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed ikke på forhånd er bekendt med ændringen, skal meddelelse til Finanstilsynet gives straks efter, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har modtaget underretning om ændringen.

§ 64. Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen og direktionen kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmedlem og direktør i en finansiel virksomhed, såfremt

1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af anordning om ikrafttræden for Færøerne af borgerlig straffelov eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,

2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,

3) den pågældendes økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den pågældende deltager i driften, har påført den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab eller

4) den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i stk. 2 angivne forhold.

Stk. 4. Stk. 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og stk. 3 gælder tilsvarende for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed.

§ 65. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.

§ 66. Den tegningsret, som efter § 60, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen, kan kun udøves af mindst to i forening.

§ 67. Indkaldelse til generalforsamling i en finansiel virksomhed henholdsvis repræsentantskabs-møde i en sparekasse skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne henholdsvis repræsentantskabsmøderne i sparekasser.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, som er 100 pct. ejet af en finansiel virksomhed eller finansielle virksomheder i samme koncern.

§ 68. Finanstilsynet udøver for finansielle virksomheder de beføjelser, der er tillagt den færøske registreringsmyndighed i henhold til § 72, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber.

§ 69. Til varetagelse af bestemte i vedtægterne angivne opgaver, herunder valg af bestyrelse, kan der etableres et repræsentantskab. Repræsentantskabets medlemmer er med hensyn til varetagelsen af deres hverv undergivet samme ansvar som bestyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på sparekasser.

§ 70. Bestyrelsen for en finansiel virksomhed skal for den finansielle virksomheds væsentligste aktivitetsområder udfærdige skriftlige retningslinjer, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed og anvende disse hensigtsmæssigt.

§ 72. Når en finansiel virksomhed har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, skal denne

1) træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre kundernes ejendomsret til deres værdipapirer samt kontrakter vedrørende valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste på kursændring af valuta og

2) organisere og opbygge sin virksomhed på en sådan måde, at risikoen for interessekonflikter både mellem værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og mellem kunderne og værdipapirhandleren begrænses mest muligt.

Stk. 2. En finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, må ikke uden kundens udtrykkelige samtykke disponere over dennes værdipapirer.

Stk. 3. En finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, kan opbevare kunders værdipapirer i samme depot (samledepot), hvis den finansielle virksomhed har informeret den enkelte kunde om retsvirkningerne heraf og denne har samtykket. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at kunders og en finansiel virksomheds egne værdipapirer opbevares i samme depot. En finansiel virksomhed skal føre et register, hvoraf de enkeltes ejerforhold til de registrerede værdipapirer klart fremgår.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fratage en finansiel virksomhed, der har tilladelse til at drive virksomhed som værdipapirhandler, retten til at føre et samledepot efter stk. 3.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på Danmarks Nationalbank og Økonomistyrelsen med de afvigelser, der følger af forholdets natur.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler vedrørende de i stk. 1-3 angivne forhold.

Stk. 7. I tilfælde af en finansiel virksomheds konkurs, jf. § 242, betalingsstandsning eller lignende kan den enkelte kunde på grundlag af registret, jf. stk. 3, 3. pkt., udtage sine værdipapirer af et samledepot, såfremt der ikke forinden er tvist om kundens ejendomsret.

§ 73. Hvervet som bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed eller som medlem af repræsentantskabet i andre finansielle virksomheder end sparekasser kan ikke forenes med stillingen som direktør i den pågældende virksomhed. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.

Stk. 2. Hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.

§ 74. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.

Stk. 2. Eksterne revisorer, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot ét bestyrelses-medlem.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

§ 75. Den finansielle virksomhed skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift.

Stk. 2. Tilsvarende gælder det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed.

Stk. 3. Hvis et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar må formode, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kravet i § 124, stk. 1, skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet.

§ 76. En direktør må ikke uden bestyrelsens godkendelse indgå aftale mellem den finansielle virksomhed og sig selv eller aftale mellem den finansielle virksomhed og tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den finansielle virksomheds.

§ 77. Personer, der ifølge anordning, lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, må ikke for egen regning eller gennem selskaber, de kontrollerer,

1) optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte værdipapirer stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,

2) erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,

3) erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller

4) erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer eller tjenesteydelser eller køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 373, stk. 2, finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 5. Den eksterne revision skal én gang om året gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer efter stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til bemærkninger.

Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt til at give den finansielle virksomheds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.

Stk. 7. Forbuddet i stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i den finansielle virksomhed eller en virksomhed, der er koncernforbundet hermed, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning.

Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 9. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 7 nævnte instrumenter.

Stk. 10. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-9 ikke have økonomiske interesser i den virksomhed eller koncern, som de er ansat i.

§ 78. Uden bestyrelsens godkendelse, som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må en finansiel virksomhed ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra

2) virksomheder, hvor den i nr. 1 nævnte personkreds er direktør eller bestyrelsesmedlem.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte engagementer skal bevilges i henhold til den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. Den finansielle virksomheds eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 3. Direktionen og bestyrelsen skal især overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 gælder også engagementer med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 5. En finansiel virksomhed eller virksomheder inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra en ekstern revisor eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.

§ 79. Reglerne om koncernrepræsentation i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem hvilke en finansiel virksomhed midlertidigt driver anden virksomhed i henhold til denne anordning.

§ 80. Personer, der ifølge anordning, lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i en finansiel virksomhed kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, jf. dog § 199, stk. 9 og 10.

Stk. 2. Andre ansatte i en finansiel virksomhed, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.

Stk. 3. Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og den finansielle virksomheds interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 373, stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information herom.

Stk. 4. Den i stk. 1 og 2 nævnte virksomhed kan kun bestrides, såfremt den finansielle virksomhed eller virksomheder, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med den finansielle virksomhed, ikke har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget herfra er engagementer i form af kapitalandele samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der indgår i koncern med den finansielle virksomhed eller erhvervsvirksomheder, hvor finansielle virksomheder i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i henhold til § 207 ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.

Stk. 5. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 6. Den finansielle virksomhed skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt den finansielle virksomhed har engagement med erhvervsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 2. Repræsentantskabet skal have mindst 21 medlemmer. Repræsentanterne vælges for en periode på 4 år. Såfremt repræsentantskabet ved afgang bliver mindre end 21 medlemmer, skal suppleringsvalg finde sted.

Stk. 3. Stemmeberettigede ved valg af repræsentanter er sparekassens indskydere og garanter. Hver indskyder kan kun afgive 1 stemme. En garant har 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer. Regler om valgordningen, om stemmeret og om gennemførelse af valg skal fremgå af vedtægterne.

Stk. 4. De indskydere og garanter, der afgiver stemme ved valg til repræsentantskabet, vælger så stor en del af dette, som svarer til forholdet mellem det afgivne antal stemmer og det samlede antal stemmer, der tilkommer sparekassens indskydere og garanter, dog mindst 1/3 af repræsentanterne. De øvrige medlemmer vælges alene af de stemmeberettigede garanter og i sparekasser uden stemmeberettigede garanter af det afgående repræsentantskab. Det bør tilstræbes, at repræsentantskabet sammensættes alsidigt såvel i geografisk som i erhvervsmæssig henseende.

Stk. 5. Såfremt enhver indskyder i sparekassen har ret til at indtræde som garant og antallet af stemmer, der kan afgives af garanter, er mindst 1.000, kan det, uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4, i sparekassens vedtægter fastsættes, at repræsentantskabet alene vælges af garanterne. En garant har 1 stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer.

§ 82. Bestyrelsesmedlemmer vælges af repræsentantskabet for højst 4 år ad gangen.

6) indkaldelse til repræsentantskabsmøder og valg til repræsentantskab, jf. § 81, stk. 3,

§ 84. § 49, stk. 1, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3-5, stk. 7, 1. pkt., og stk. 8, §§ 50-53, § 54, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-4, §§ 55, 55 a, 57 og 58, § 60, stk. 1 og 2, §§ 61-64, 68-69 a og 70-72, § 73, stk. 1, stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 og 5, §§ 74-77, 80 og 81, § 177 samt § 178, stk. 1, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber finder med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne anordnings bestemmelser, tilsvarende anvendelse på sparekasser.

Stk. 2. Mortifikation af garantbeviser uden dom kan ske efter reglerne i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber § 24, stk. 3, med samme varsel som ved mortifikation af aktiebreve, der ikke er omsætningspapirer.

§ 97. Et fondsmæglerselskab og et investeringsforvaltningsselskab skal uden ophold indsætte forskud og deposita modtaget fra kunder på en særlig kundekonto i et kreditinstitut. Kundekontoen skal være adskilt fra selskabets egne midler.

Stk. 2. Fondsmæglerselskabet og investeringsforvaltningsselskabet skal bogføre kundernes indbetalinger på særskilte kundekonti, hvoraf den enkelte kundes indestående i fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet skal fremgå.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for fondsmæglerselskabernes og investeringsforvaltningsselskabernes bogføring af kundernes indbetalinger.

§ 98. Flertallet af bestyrelsens medlemmer i et investeringsforvaltningsselskab må hverken være medlemmer af bestyrelsen for et depotselskab eller et andet selskab, som en forening eller andre investeringsordninger, som administreres af det pågældende investeringsforvaltningsselskab, har indgået væsentlige aftaler med, eller være ansat i depotselskabet eller i et andet selskab, som en forening eller andre investeringsordninger, som administreres af det pågældende investeringsforvaltningsselskab, har indgået væsentlige aftaler med, eller være medlem af bestyrelsen for eller ansat i andre selskaber, som er koncernforbundne med disse selskaber.

§ 99. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan kun give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at en person kan være bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening, en specialforening eller en fåmandsforening, såfremt den pågældende forening ikke administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den pågældende forening og investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse. Den pågældende må ikke varetage hvervet som bestyrelses-formand.

Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan ikke give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at direktører og andre ledende medarbejdere kan være bestyrelsesmedlemmer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet eller et andet selskab, som en af de foreninger eller investeringsordninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, har indgået væsentlige aftaler med, eller i et selskab, der er koncernforbundet med disse selskaber.

§ 100. Ledelsen af et investeringsforvaltningsselskab skal være i besiddelse af fyldestgørende erfaring i forbindelse med den type foreninger, der administreres af investeringsforvaltningsselskabet.

Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskab skal være i besiddelse af en tilstrækkelig kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage administrationen af den type foreninger, der administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og til at træffe investeringsbeslutninger vedrørende disses midler.

§ 101. Investeringsforvaltningsselskaber skal ved administration af investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger handle uafhængigt og udelukkende i foreningens interesse.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal i den daglige ledelse varetage interesserne for den eller de foreninger, de administrerer, bedst muligt.

Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskaber skal undgå interessekonflikter mellem sig selv og foreningerne, mellem selskaber, som det er i koncern med, og foreningerne og mellem foreningerne indbyrdes. Når sådanne interessekonflikter ikke kan undgås, skal forvaltningsselskabet oplyse de enkelte berørte foreningers bestyrelse herom.

Stk. 4. Når et investeringsforvaltningsselskab tillige har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, skal det opretholde en klar adskillelse mellem denne porteføljepleje og administration af foreninger. Investeringsforvaltningsselskabet er i forhold, der vedrører administration af foreninger, underlagt den enkelte forenings bestyrelses instruktionsbeføjelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvorledes investeringsforvaltningsselskaber skal undgå interessekonflikter.

§ 102. Hvis et investeringsforvaltningsselskab delegerer visse opgaver, som det som led i administrationen af foreningen påhviler investeringsforvaltningsselskabet at udføre, til tredjemand, skal det ske på grundlag af en beslutning herom truffet af foreningens bestyrelse.

Stk. 2. Der kan ikke træffes beslutning om, at investeringsforvaltningsselskabet kan uddelegere beslutninger om investering af foreningers midler eller andre kerneopgaver. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om, hvilke opgaver der er kerneopgaver.

Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets forpligtelser berøres ikke af, at investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver til tredjemand.

§ 103. Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som investeringsforvaltningsselskabet delegerer opgaver til, er kvalificeret til og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må der kun delegeres til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, og som er underlagt tilsyn.

Stk. 2. Delegation af opgaver må ikke hindre et effektivt tilsyn med investeringsforvaltningsselskabet og må navnlig ikke forhindre investeringsforvaltningsselskabet i at virke eller foreningen i at blive forvaltet i medlemmernes interesse.

§ 104. Ved delegation af opgaver skal et investeringsforvaltningsselskab sikre sig, at der gælder foranstaltninger, der skal give de personer, der leder investeringsforvaltningsselskabets virksomhed, mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt reelt at overvåge de aktiviteter, der udøves af den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til.

Stk. 2. Aftalen om delegation må ikke hindre investeringsforvaltningsselskabet i på et hvilket som helst tidspunkt at give yderligere instrukser til den virksomhed, som opgaven er uddelegeret til, og at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning, hvis det er i den administrerede forenings interesse.

§ 105. Investeringsforvaltningsselskabet skal senest samtidig med indgåelsen af en aftale om delegation underrette Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser.

Særlige regler for depotselskaber for investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og hedgeforeninger

§ 106. Et depotselskab skal forvalte og opbevare en forenings værdipapirer, likvide midler og andre aktiver særskilt.

1) en forenings udstedelse og indløsning af medlemmernes andele foretages i overensstemmelse med reglerne i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og vedtægterne,

2) værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der sælges for foreningens regning, kun udleveres mod, at salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,

3) betaling for værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der købes for foreningens regning, kun finder sted mod levering af disse til depotselskabet,

4) aktiver tilhørende foreningen, som er stillet til sikkerhed for foreningens forpligtelser, tilbage-leveres til depotselskabet, når den sikrede fordring er indfriet,

5) udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med foreningens vedtægters regler herom,

6) værdiansættelsen af en forenings beholdning af pantebreve sker i overensstemmelse med reglerne herom,

7) en forenings køb og salg af værdipapirer og afledte finansielle instrumenter sker i overensstemmelse med § 46 i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og

8) køb og salg af andre værdier, herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.

§ 107. Depotselskabet er over for foreningen ansvarligt for enhver skade, foreningen måtte lide som følge af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af foreningens formue eller en del heraf til en anden depotfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.

§ 117. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en finansiel virksomhed, der ikke er en sparekasse, revisorer og gransknings-mænd samt deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd, likvidatorer, direktører, samt øvrige ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for finansielle holdingvirksomheder.

Stk. 2. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1 nævnte tavsheds-pligt.

§ 118. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til brug for varetagelse af administrative opgaver.

Stk. 2. Til brug for varetagelse af administrative opgaver kan oplysninger videregives til et aktie-selskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 og 2, er omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der er sædvanlige kunde-oplysninger i henhold til stk. 1.

§ 119. Oplysninger om rent private forhold må ikke videregives uden kundens samtykke, medmindre videregivelsen er berettiget efter § 117, stk. 1, eller § 118, stk. 2.

§ 120. Oplysninger kan videregives til den finansielle virksomheds modervirksomhed til brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, såfremt modervirksomheden er en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Dette gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold.

Stk. 2. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for risikostyring, jf. stk. 1, bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om en privatkunde vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.

§ 120 a. Oplysninger om erhvervskunder kan udveksles mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som er koncernforbundne, til brug for risikostyring, herunder kreditvurdering og kreditadministration. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med disse virksomheders finansielle holdingvirksomheder samt datterselskaber. Udveksling af oplysninger kan kun ske med datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse ved udveksling af oplysninger mellem fællesejede penge- og realkreditinstitutter og indehavere af kapitalandele i det pågældende penge- eller realkreditinstitut, når de nævnte indehavere er penge- eller realkreditinstitutter og de i fællesskab besidder mere end 4/5 af kapitalandelene. Tilsvarende gælder udveksling af oplysninger med de fællesejede virksomheders datterselskaber, der yder udlån eller driver leasingvirksomhed.

Stk. 3. Videregivelse i henhold til stk. 1 og 2 omfatter ikke oplysninger som nævnt i § 119.

Stk. 4. Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 og 2, er omfattet af den i § 117, stk. 1, nævnte tavshedspligt.

§ 121. Oplysninger om en privatkunde må ikke videregives til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har givet samtykke hertil.

Stk. 2. Til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i § 117, stk. 1, samt virksomheder, hvor flere finansielle virksomheder eller investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger i forening ejer en virksomhed, der udøver virksomhed, som den finansielle virksomhed må drive gennem en dattervirksomhed, eller en virksomhed, der er accessorisk til den finansielle virksomhed, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i § 117, stk. 1, kan videregivelse efter stk. 1 ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kunde-oplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis videregivelsen er nødvendig for, at den virksomhed, som oplysninger videregives til, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til privatkunden ikke overstiger denne interesse.

Stk. 3. Sædvanlige oplysninger om erhvervskundeforhold kan videregives til brug for markedsføring og rådgivning til en finansiel virksomhed, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i § 117, stk. 1.

§ 122. Den finansielle virksomhed skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra virksomheden. Retningslinjerne skal være offentligt tilgængelige.

§ 123. Samtykke til videregivelse af oplysninger skal afgives i skriftlig form.

Stk. 3. En gang årligt skal hver kunde oplyses om, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, samt hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.

Stk. 4. Meddelelse til kunden i henhold til stk. 3 skal tillige gives ved væsentlige ændringer i den finansielle virksomheds forhold, herunder koncernforhold. Det er en betingelse, at ændringen har betydning for, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, eller hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke.

§ 124. Basiskapitalen med tillæg af kortfristet supplerende kapital, jf. § 126, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af pengeinstituttets, fondsmæglerselskabets og investeringsforvaltningsselskabets vægtede aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af solvensprocenten.

Stk. 2. Minimumskapitalkravet i pengeinstitutter skal mindst udgøre 5 mio. euro, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte krav gælder ikke for pengeinstitutter, der er meddelt tilladelse før den 18. december 1989, og hvis basiskapital ikke på dette tidspunkt opfyldte minimumskapitalkravet i stk. 2. Den samlede basiskapital i det pengeinstitut, der opstår i forbindelse med en sammenlægning af to eller flere pengeinstitutter, der er omfattet af 1. pkt., må ikke være mindre end de sammenlagte institutters samlede basiskapital på tidspunktet for sammenlægningen, hvis ikke det sammenlagte institut opfylder kapitalkravet i henhold til stk. 2.

Stk. 4. Overtages kontrollen af et pengeinstitut, der er omfattet af stk. 3, af en anden fysisk eller juridisk person, skal pengeinstituttets basiskapital senest 3 måneder efter overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til stk. 2, jf. dog stk. 3, 2. pkt.

Stk. 5. Minimumskapitalkravet i fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal mindst udgøre

1) 1 mio. euro for fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 2, 4 og 5, og afsnit B, nr. 2, nævnte tjeneste-ydelser,

2) 1 mio. euro for investeringsforvaltningsselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, eller som ønsker at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 4, nævnte instrumenter, herunder at blive medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, og

3) 0,3 mio. euro for andre fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.

Stk. 6. Et fondsmæglerselskab og et investeringsforvaltningsselskab skal uanset kravene i stk. 1 og 5 have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af såvel det foregående års faste omkostninger som vederlag udbetalt som provision. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig ændring i fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets virksomhed siden det foregående år. Har et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab ikke været i drift i et år, skal det have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af såvel de faste omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års drift, som forventet vederlag i form af provision, medmindre denne plan kræves ændret af Finanstilsynet.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger.

Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav.

Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte regler om opgørelse og indberetning af pengeinstituttets, fondsmæglerselskabets og investeringsforvaltningsselskabets renterisici og andre markedsrisici.

§ 125. Et pengeinstituts, fondsmæglerselskabs og investeringsforvaltningsselskabs basiskapital beregnes som summen af kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende kapital efter de i stk. 6-9 og 11 nævnte fradrag.

Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktie, garanti- eller andelskapital samt overkurs ved emission og reserver.

Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med pengeinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investerings-forvaltningsselskabets beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver, skatteaktiver og årets løbende underskud.

Stk. 4. Den supplerende kapital består af opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 126, stk. 1. Den supplerende kapital må sammen med kortfristet supplerende kapital, jf. § 126, stk. 2, ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre kapitalelementer medregnes i opgørelsen af basiskapitalen.

Stk. 6. Har et pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab en kapital-andel i et andet kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10 pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen fradrages ved beregningen af pengeinstituttets, fondsmægler-selskabets og investeringsforvaltningsselskabets basiskapital. Endvidere fradrages pengeinstituttets, fondsmæglerselskabets og investeringsforvaltningsselskabets efterstillede kapitalindskud i de nævnte institutter. En midlertidig erhvervelse af aktier i et andet kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke fradrages, når erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion.

Stk. 7. Har et pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab andre kapitalandele samt efterstillede kapitalindskud i kredit- og finansieringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10 pct. af pengeinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets basiskapital før fradrag i henhold til stk. 6, 8, 9 og 11, fradrages den overskydende del.

Stk. 8. Har et pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab kapitalandele eller belånte kapitalandele i et enkelt selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af pengeinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets basiskapital efter fradrag efter stk. 6 og 7, skal der foretages fradrag for den del, der overstiger 15 pct. ved opgørelsen af basiskapitalen.

Stk. 9. Har et pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab en samlet beholdning af kvalificerede andele, der overstiger 60 pct. af basiskapitalen efter fradrag efter stk. 6-8, skal den overskydende del fradrages ved opgørelsen af basiskapitalen.

Stk. 10. Kapitalandele i kredit- og finansieringsinstitutter, som sammen med pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsselskabet er omfattet af konsolidering, skal ikke fradrages i basiskapitalen.

Stk. 11. Et pengeinstitut, der ejer kapitalandele i et datterselskab eller en associeret virksomhed, der driver forsikringsvirksomhed, skal ved beregning af pengeinstituttets basiskapital fradrage et beløb svarende til den andel af forsikringsselskabets solvensmargen, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets selskabskapital. Såfremt et datterforsikringsselskab ikke har tilstrækkelig basiskapital, fratrækkes et beløb svarende til hele solvensmargenen. Har forsikringsselskabet ikke vedtægtsmæssig hjemsted her i landet, anvendes ved beregningen den solvensmargen, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog mindst den solvensmargen, der fremkommer ved anvendelse af de her i landet gældende regler for forsikringsselskaber med vedtægtsmæssig hjemsted her i landet.

Stk. 12. Et pengeinstituts, fondsmæglerselskabs og investeringsforvaltningsselskabs kernekapital, opskrivningshenlæggelser, samt eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici eller tab.

Stk. 13. Ved opgørelsen af de i stk. 8 og 9 nævnte beløb indgår tillige aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger.

§ 126. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse,

2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet og investeringsforvaltningsselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden,

3) långiverens krav mod pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet og investeringsforvaltningsselskabet skal efterstilles al anden ikke-efterstillet gæld,

4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke-betalte renter skal kunne medgå til dækning af tab, uanset om det tillades pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet at fortsætte sine aktiviteter,

6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og

7) beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, modregnes i kapitalindskuddet efter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne beviser til eje skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 1. Dog kan et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve egne beviser til eje op til i alt 2 pct. af den udstedte kapital.

Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5 følgende betingelser:

1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 124 ikke er opfyldt, eller såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke er opfyldt,

2) kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på mindst 2 år,

3) den kortfristede kapital kan for pengeinstitutter højst medregnes med 5,7 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko, og for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber højst medregnes 5,3 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko, og

4) beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse af egne beviser skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til stk. 1, nr. 1. Dog kan et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve op til 2 pct. af den udstedte kapital.

Stk. 3. Såfremt kapital som nævnt i stk. 1 og 2 udstedes i form af massegældsbreve, skal pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet og investeringsforvaltningsselskabet benævne disse kapitalbeviser.

Stk. 4. Finanstilsynet kan tillade, at et pengeinstituts, fondsmæglerselskabs eller investeringsforvaltningsselskabs nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den kortfristede supplerende kapital. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af nettofortjenesten ved handels-beholdningen.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for kapitalindskuddene i stk. 1 og 2 og kan herunder fastlægge tidspunktet for kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for konstatering af nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter endvidere bestemmelser om opgørelse af handelsbeholdningen.

§ 144. I et pengeinstitut, der ikke opfylder solvenskravet i § 124, stk. 1, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 225, stk. 1 og 3, kan bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning med almindelig stemmeflerhed om at indløse de øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet. Det samme gælder tilfælde, hvor anmodningen fremsættes af en aktionær, som efter en kapitaltilførsel, der er led i en rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, selv om pengeinstituttet som følge af kapitaltilførslen atter opfylder solvenskravet i § 124, stk. 1. Bestyrelsens beslutning om tvangs-indløsning af aktier skal godkendes af Finanstilsynet. Indløsning af aktier skal foretages senest 30 dage efter anmodningen efter 1. pkt.

Stk. 2. De minoritetsaktionærer, der er omfattet af en beslutning om indløsning af aktier, jf. stk. 1, skal skriftligt anmodes om senest 3 dage efter anmodningens modtagelse at overdrage deres aktier til den aktionær, der er nævnt i stk. 1. Anmodningen skal indeholde oplysning om vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for indløsningskursen. Værdien af pengeinstituttets aktier fast-sættes ud fra aktiernes handelsværdi af den revisor, der er valgt af pengeinstituttets generalforsamling.

Stk. 3. Købesummen skal være erlagt eller deponeret senest 3 dage efter, at indløsningen er gjort gældende over for aktionærerne. Dette gælder også for købesummen for aktier, der indkaldes i henhold til det på Færøerne til offentlige bekendtgørelser autoriserede blad, jf. bestemmelserne herom i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber.

Stk. 4. Indløsningen og overdragelsen af aktier anses for endelige på tidspunktet for købesummens erlæggelse eller deponering, jf. stk. 3. I tilfælde af uenighed om aktiernes prisfastsættelse afgøres denne efterfølgende på en af parternes begæring af to af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer. Afgørelsen kan indbringes for retten senest 2 uger efter modtagelsen af revisorernes afgørelse.

Regler for pengeinstitutter samt fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber om midlernes anbringelse og likviditet

§ 145. Et engagement, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må efter fradrag for særlig sikre krav ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen, jf. § 125, stk. 1.

Stk. 2. Summen af de engagementer, der efter fradrag for særlig sikre krav udgør 10 pct. eller mere af basiskapitalen, må ikke samlet overstige 800 pct. af basiskapitalen.

Stk. 3. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af basiskapitalen, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal.

Stk. 4. Overstiger engagementerne de grænser, der er fastsat i stk. 1 eller 2, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at grænsen i stk. 1 midlertidigt overskrides.

Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen.

Stk. 6. Hvis et engagement er garanteret af et kreditinstitut i zone A, betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med det kreditinstitut, der har stillet garantien.

Stk. 7. Beløb, der er fradraget i basiskapitalen efter § 125, stk. 11, medregnes ikke i engagementer med datterselskaber eller associerede selskaber, der driver forsikringsvirksomhed.

§ 146. Pengeinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers kapitalandele i andre virksomheder må ikke overstige 100 pct. af basiskapitalen. Kapitalandele erhvervet for puljemidler indgår ikke i opgørelsen efter 1. pkt.

Stk. 2. Aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger skal medregnes ved opgørelse af grænsen efter stk. 1.

Stk. 3. Kapitalandele, der skal fradrages i basiskapitalen, og kapitalandele i virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen, medregnes ikke i grænsen efter stk. 1.

§ 147. Pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber må ikke eje fast ejendom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for mere end 20 pct. af basiskapitalen. Til pengeinstitutters faste ejendom medregnes udlån og garantier til datterselskaber, der er ejendoms-selskaber. Ejendomme, som et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab har erhvervet for derfra at drive virksomhed eller accessorisk virksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

4) opgørelse, indberetning og grænser for de samlede valuta- og andre markedsrisici.

§ 149. Et pengeinstitut må ikke have restrisici på leasingaftaler, jf. stk. 2, hvis værdi sammen med fast ejendom og kapitalandele omfattet af § 147 udgør mere end 25 pct. af basiskapitalen.

Stk. 2. Ved restrisikoen på en leasingaftale forstås forskellen mellem købsprisen på leasingaktivet og nutidsværdien af leasingtagerens forpligtelse over for pengeinstituttet efter leasingaftalen.

Stk. 3. Hvis en tredjemand hæfter for en del af restrisikoen, kan denne del fradrages ved opgørelse af restrisikoen. Tredjemands forpligtelse skal tillægges vedkommendes engagement i henhold til § 145.

§ 150. Lån til tegning af aktie- eller garantikapital i et pengeinstitut ud over 5 pct. af den samlede aktie- eller garantikapital kan kun gives, hvis der er stillet sikkerhed for det overskydende beløb. Sikkerheden skal mindst være af samme karakter som særlig sikre krav.

§ 151. En sparekasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne garantbeviser.

§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgøre

1) 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned, og

2) 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapital-indskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.

2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler.

Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pengeinstituttet omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af kravene.

Særlige regler for realkreditinstitutter om midlernes anbringelse og likviditet

Særlige regler for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber om midlernes anbringelse og likviditet

§ 156. Likviditeten, jf. § 152, stk. 2, i fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal være forsvarlig.

Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af likviditeten, hvis denne ikke skønnes at være forsvarlig.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af kravet i stk. 2.

§ 157. Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at udføre handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2, og investeringsforvaltningsselskaber kan placere selskabets basiskapital i aktier og obligationer, som er noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på et andet reguleret marked, samt i andele i investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger bortset fra erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 109 i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Særlige regler for forsikringsselskaber og pensionskasser om midlernes anbringelse og likviditet

§ 170. I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller et pengeinstitut, finder reglerne for pengeinstitutter i § 124, stk. 1, anvendelse på den finansielle holdingvirksomhed og koncernen, jf. dog stk. 2-4. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 125, stk. 1, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 3. I koncerner, hvor modervirksomheden er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab, finder reglerne for fondsmæglerselskaber i § 124, stk. 1, anvendelse for holdingvirksomheden og koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 125, stk. 1, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 4. I koncerner, hvor modervirksomheden er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab, finder reglerne for investeringsforvaltningsselskaber i § 124, stk. 1, anvendelse for holdingvirksomheden og koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 125, stk. 1, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

§ 171. I koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, finder §§ 145-147, 149, 150, 152 og 182 desuden anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 125, stk. 1, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 170, stk. 1, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

§ 173. I koncerner, hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §§ 145-147, 156 og 182 desuden anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 170, stk. 3, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor fondsmæglerselskaber alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

§ 174. I koncerner, hvor modervirksomheden er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab, finder §§ 145-147, 156 og 182 desuden anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens basiskapital, jf. § 125, stk. 1, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 170, stk. 4, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor investeringsforvaltningsselskaber alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

§ 175. Finanstilsynet kan bestemme, at § 145 finder anvendelse på koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller pengeinstitutholdingvirksomhed.

§ 175 a. Koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, skal én gang årligt indberette alle engagementer, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, der udgør mere end 10 pct. af koncernens basiskapital.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for indberetning efter stk. 1.

§ 176. Hvis et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab, et pengeinstitut, eller en finansiel holdingvirksomhed alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansieringsinstituttet drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata-konsolidering af virksomheden i henhold til §§ 170, 171, 173 og 174 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes.

Stk. 2. Hvis fondsmæglerselskabets, investeringsforvaltningsselskabets, pengeinstituttets, eller den finansielle holdingvirksomheds ansvar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til §§ 170, 171, 173 og 174.

§ 178. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde undtage fra kravene i §§ 170, 171, 173 og 174.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at koncerner kan medregne seriereservefonde til basiskapitalen.

§ 179. Finanstilsynet kan påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel holdingvirksomhed, såfremt

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvens-kravet i § 170,

2) et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, eller

§ 180. Finanstilsynet kan påbyde, at en finansiel holdingvirksomhed afhænder kapitalandele i en finansiel virksomhed, såfremt

2) et medlem af holdingvirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen eller omfattes af et af forholdene i § 64, stk. 2, nr. 1-2 og 4, eller

3) modervirksomheden modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed.

§ 181. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksomhed og

1) virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med den finansielle virksomhed som dattervirksomheder, associerede virksomheder eller modervirksomheder eller som modervirksomhedens associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,

2) virksomheder eller personer, der er forbundet med den finansielle virksomhed gennem snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 17, eller

3) virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, hvor personerne i virksomhedernes ledelse for flertallets vedkommende er de samme, eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.

Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra den finansielle virksomhed, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om rente ved forsinket betaling m.v.

§ 182. En finansiel virksomhed må ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet have engagementer med andre virksomheder inden for samme koncern bortset fra engagementer med dattervirksomheder.

Stk. 2. En finansiel virksomhed må i øvrigt ikke have et engagement med virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på den finansielle virksomhed, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.

§ 183. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskabet og årsberetningen skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler fastsat i medfør af § 195, stk. 1.

§ 184. Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsregnskabet og årsberetningen for virksomheden.

Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsregnskabet og årsberetningen udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og årsberetningen kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsregnskabet og årsberetningen indsendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.

§ 185. Når årsregnskabet og årsberetningen er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. Mener en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende andre indvendinger mod disse, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 186. Årsregnskabet og årsberetningen skal give et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 195, stk. 1, ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 3. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem virksomheden og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med denne, dvs. dens dattervirksomheder, associerede virksomheder, modervirksomheder, uanset om disse er finansielle virksomheder eller ej, og modervirksomheders dattervirksomheder og associerede virksomheder.

Stk. 4. I en note til årsregnskabet skal der gives oplysninger om virksomhedens engagementer med og sikkerhedsstillelser fra henholdsvis bestyrelsen og direktionen, jf. § 78. Oplysningerne skal vedrøre samtlige engagementer og sikkerhedsstillelser i det pågældende regnskabsår.

§ 187. For at de lovpligtige dele af et årsregnskab og en årsberetning kan give et retvisende billede efter § 186, stk.1, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.

Stk. 2. Årsregnskabet og årsberetningen skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af et årsregnskab, herunder nuværende eller fremtidige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre

Stk. 3. Årsregnskabet og årsberetningen skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.

§ 188. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

2) Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.

3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således

b) at der tages hensyn til alle forudsigelige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selvom disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og

c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som årsregnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt.

6) Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

§ 189. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, der ikke er anlægsaktiver, finansielle instrumenter, gældsposter og hensættelser, opføres til dagsværdi.

Stk. 2. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.

§ 191. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i virksomhedens økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 3. I virksomheder, som har værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fonds-børs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, skal årsberetningen desuden indeholde omtale af

1) årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som virksomheden i årets løb har offentlig-gjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i forhold hertil, og

2) de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses- eller direktionsmedlemmer beklæder i andre aktieselskaber med hjemsted her i landet, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.

Stk. 4. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af tab.

§ 192. Årsregnskabet og årsberetningen skal revideres af virksomhedens eksterne revisorer, jf. § 199.

§ 193. Årsregnskabet og årsberetningen skal i den form, hvori de er forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes i to eksemplarer til Finanstilsynet uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet og årsberetningen er endeligt godkendt.

Stk. 2. Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet samt for virksomheder med intern revisor tillige intern revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsregnskabet og årsberetningen efter stk. 1.

§ 194. Det reviderede og godkendte årsregnskab og årsberetning skal indsendes til Finanstilsynet i tre eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsregnskabet og årsberetningen skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender det ene af de eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til den færøske registreringsmyndighed, der bekendtgør modtagelsen i det på Færøerne til offentlige bekendtgørelser autoriserede blad. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt tilgængelige i den færøske registreringsmyndighed.

§ 195. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om virksomhedens regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, ikke balanceførte poster, noter, værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige årsregnskaber.

4) regnskaber for filialer af virksomheder med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde bestemme, at en virksomhed skal indberette de i stk. 2 angivne oplysninger hyppigere.

Stk. 4. Finanstilsynet kan endvidere bestemme, at visse virksomheder alene indsender balancer ved udløbet af hvert kvartal, og at de alene indsender halvårlige regnskaber og kapitaldækningsopgørelser.

Stk. 5. Ved regnskabsårets slutning skal enhver virksomhed give Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er fornødne til tilvejebringelse af en statistik over den pågældende virksomhedstype.

§ 196. Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel virksomhed eller en finansiel holdningvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 7, 11, 13 eller 14. For de af disse regler omfattede virksomheder finder anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a om revision, ikke anvendelse.

Stk. 2. For koncerner omfattet af stk. 1 finder §§ 183-185, § 186, stk. 1-3, §§ 187-194, § 195, stk. 1 og 5, samt § 200, tilsvarende anvendelse på koncernen og de enkelte koncernvirksomheder. Endvidere finder § 195, stk. 2-4, anvendelse på koncernen, og § 193 finder tilsvarende anvendelse på den finansielle holdingvirksomhed.

Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og 2 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor den finansielle virksomhed alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på selskaber, der er erhvervet af et pengeinstitut i henhold til § 25. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelsen finder anvendelse.

§ 197. Finanstilsynet kan fastsætte regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 10.

§ 198. Med henblik på at sikre, at finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders årsregnskaber og årsberetninger er i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 195, stk. 1, og § 196, stk. 1, kan Finanstilsynet

§ 199. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal have mindst én statsautoriseret revisor. Vælges mere end én revisor eller udpeges en revisor efter 3. pkt., skal de yderligere valgte eller udpegede revisorer være statsautoriserede eller registrerede. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.

Stk. 2. Revisorerne i en finansiel virksomhed eller i en finansiel holdingvirksomhed skal tillige være revisorer i virksomhedens dattervirksomheder.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på modervirksomheder og dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark eller på Færøerne.

Stk. 4. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, der fungerer, jf. stk. 1, 3. pkt., indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 5. Ved revisorskifte skal virksomheden og afgående revisor senest 1 måned efter fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 6. Finanstilsynet kan pålægge revisor og for virksomheder med intern revisor tillige intern revisionschef at give oplysninger om forholdene i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed eller i sådanne virksomheders dattervirksomheder.

Stk. 7. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i en finansiel virksomhed, i en finansiel holdingvirksomhed eller i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Den finansielle virksomhed kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 8. Kapitel 8 a om revision i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder.

Stk. 9. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 80, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører andet arbejde end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen eller i virksomheder inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.

Stk. 10. Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 80, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til Lagtingslov om statsautoriserede revisorer »Løggildar grannskoðarar« og Lagtingslov om registrerede revisorer »Skrásettar grannskoðarar«.

Stk. 11. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder, i finansielle holdingvirksomheder og i sådanne virksomheders dattervirksomheder. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

§ 200. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som virksomheden har snævre forbindelser med.

§ 201. Et pengeinstitut skal foretage de henlæggelser, der er nødvendige efter instituttets økonomiske stilling. Vedtægterne kan foreskrive pligt til henlæggelse.

§ 202. En sparekasses årlige overskud skal henlægges til egenkapitalen bortset fra beløb, der tillægges sparekassens medarbejdere som led i aftaler om overskudsdeling.

Stk. 2. Repræsentantskabet kan dog bestemme, at der skal anvendes beløb til almennyttige eller velgørende formål. Sådanne beløb kan eventuelt henlægges til en særlig fond til senere udbetaling.

Stk. 3. Udgør en sparekasses solvensprocent, jf. § 124, mindre end 15 pct., kan der til almennyttige eller velgørende formål højst anvendes 10 pct. af overskuddet.

Stk. 4. Overførsel til garantikapitalen fra sparekassens øvrige egenkapital er forbudt.

§ 204. En finansiel virksomhed må ikke uden økonomi- og erhvervsministerens tilladelse sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder, når den fortsættende virksomhed er en udenlandsk virksomhed.

§ 205. Økonomi- og erhvervsministeren, kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelser i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber §§ 134 a-134 k med de nødvendige tilpasninger finder anvendelse for sparekasser ved sammenlægninger.

§ 206. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorefter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber §§ 134 a-134 k med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på en sparekasses overtagelse af et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitut-virksomhed.

Stk. 2. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber § 134 finder anvendelse ved overtagelse omfattet af de i medfør af stk. 1 fastsatte regler.

§ 207. I sparekasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1989, kan repræsentantskabet eller generalforsamlingen efter reglerne i dette kapitel beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og gæld som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed (sparekasseaktieselskab). Aktier i aktieselskabet svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld, jf. dog § 208, stk. 2, overdrages i sparekasser til en fond. Fondene anses som erhvervs-drivende fonde.

Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes med det flertal, der kræves til sparekassens opløsning.

§ 208. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber §§ 134-134 i finder med de nødvendige ændringer anvendelse på fusionen, jf. § 207, stk. 1, mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og sparekassen som det ophørende selskab.

Stk. 2. Garanterne i sparekassen skal tilbydes efter eget valg enten en ombytning til markedskurs af deres garantbeviser til aktier i aktieselskabet eller kontant indløsning. Sparekassen kan endvidere tilbyde garanterne, at garantikapitalen bliver stående i selskabet i en periode på indtil 5 år. I tilfælde af selskabets opløsning fyldestgøres garantiindskud før aktiekapitalen.

Stk. 3. Den i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber § 134 a nævnte fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges garanterne.

Stk. 4. Den i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber § 134 b nævnte fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance udarbejdes efter de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren skal godkende fusionen i henhold til § 204, stk. 1.

§ 209. De i henhold til § 207, stk. 1, oprettede fonde, der ejer aktier i et sparekasseaktieselskab, ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer.

Stk. 2. Et flertal af bestyrelsen nævnt i stk. 1 udpeges af bestyrelsen for sparekasseaktieselskabet, jf. § 207, stk. 1, blandt bestyrelsens medlemmer.

Stk. 3. Formanden for sparekasseaktieselskabets bestyrelse er altid medlem af fondens bestyrelse.

Stk. 4. Til bestyrelsen for de i stk. 1 og 2 nævnte fonde udpeges 1 medlem af og blandt sparekasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter, medmindre reglerne om koncernrepræsentation i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om erhvervsdrivende fonde finder anvendelse. Reglerne om koncernrepræsentation i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber finder tilsvarende anvendelse for det pågældende medlem.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis sparekasseaktieselskabet er afviklet efter §§ 226 og 227 og sparekasseaktieselskabet ikke anses for at være videreført. Når sparekasseaktieselskabet er afviklet og ikke kan anses for videreført, anses fonden fortsat som en erhvervsdrivende fond, jf. § 207. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal som fondsmyndighed tillade de ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om erhvervsdrivende fonde.

§ 210. Sparekasseaktieselskabets vedtægter skal indeholde bestemmelse om stemmeretsbegrænsning for aktionærerne, der sikrer, at hidtidigt garant- og indskyderdemokrati fastholdes.

§ 211. I sparekasser, der har drevet virksomhed siden den 1. januar 1989, kan repræsentantskabet beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og passiver som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at der i aktieselskabet oprettes en bunden sparekassereserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld.

§ 212. Den bundne sparekassereserve, jf. § 211, kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. I tilfælde af pengeinstituttets ophør kan udlodning til aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3. Ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsættende selskab sparekassereserven på de samme vilkår, som indtil fusionen var gældende.

Stk. 4. I tilfælde af pengeinstituttets ophør anvendes sparekassereserven til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i beslutningen efter § 211.

§ 213. Ud over de i § 201 foreskrevne henlæggelser skal der årligt af den del af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, henlægges 10 pct. til den bundne spare-kassereserve, jf. § 211. Hvis henlæggelsen vil overstige den forrentning af sparekassereserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat, henlægges dog alene et beløb svarende til denne forrentning.

§ 223. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, fonds-mæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab samt værdipapirhandler, hvis virksomheden anmoder herom.

§ 224. Finanstilsynet kan endvidere inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, fondsmæglerselskab og investeringsforvaltningsselskab,

1) hvis den finansielle virksomhed gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af denne anordning eller regler udstedt i medfør af heraf,

2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfylder kravene i kapitel 3, jf. dog § 124, stk. 2, 3 og 5,

3) hvis virksomhed som finansiel virksomhed ikke påbegyndes senest 12 måneder efter, at Finans-tilsynet har meddelt virksomheden tilladelse, eller

Stk. 2. Har et pengeinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab en tilladelse som værdipapir-handler i medfør af § 9, stk. 1, kan tilladelsen som værdipapirhandler inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

Stk. 3. Har et pengeinstitut tilladelse som værdipapirhandler i medfør af § 9, stk. 1, kan tilladelsen som pengeinstitut inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

§ 225. Opfylder et pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab ikke kravene i § 124, stk. 1-6, og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finans-tilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen.

Stk. 2. Hvis tilvejebringelsen af kapital kræver, at pengeinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets øverste myndighed indkaldes, kan Finanstilsynet bestemme, at indkaldelse kan ske med kortere frist end fastsat i vedtægterne.

Stk. 3. Opfylder en koncern omfattet af §§ 171, 173 og 174 ikke solvenskravet i de pågældende bestemmelser, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage pengeinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investerings-forvaltningsselskabets tilladelse.

§ 226. Når Finanstilsynet inddrager et pengeinstituts, fondsmæglerselskabs eller investeringsforvaltningsselskabs tilladelse i henhold til §§ 223-225, skal virksomheden afvikles, og anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Når Finanstilsynet inddrager tilladelsen i henhold til § 224, stk. 2 og 3, skal den virksomhed, som pengeinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet ikke længere har tilladelse til, afvikles. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken afviklingen skal være foretaget.

§ 227. Afvikling, jf. § 226, sker ved likvidation eller konkurs eller ved sammenlægning i henhold til § 204. Hvis afviklingen sker på anden måde, skal Finanstilsynet godkende afviklingens form, indhold og gennemførelse.

§ 228. Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af beslutning om likvidation efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber § 116, stk. 1. Overskrides fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at den finansielle virksomhed skal træde i likvidation.

Stk. 2. Beslutning om afvikling af en finansiel virksomhed skal straks meddeles til Finanstilsynet.

§ 231. Et pengeinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab likvideres af en eller flere likvidatorer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. En af likvidatorerne skal være jurist.

§ 232. Finanstilsynet kan suspendere en finansiel virksomheds vedtægter under likvidationen.

Stk. 2. Regnskaber, der udarbejdes i forbindelse med likvidation, skal indsendes til Finanstilsynet.

§ 233. Begæring om konkurs af en finansiel virksomhed, der er under likvidation, kan kun indgives af likvidatorerne eller Finanstilsynet.

§ 234. Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, når en finansiel virksomhed bliver insolvent. Finanstilsynets beslutning om at indgive konkursbegæring kan ikke påklages efter § 372.

Stk. 2. Uanset anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om konkursloven § 17, stk. 2, anses en finansiel virksomhed, der ikke kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital optaget som hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital, ikke for at være insolvent.

Stk. 3. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer. En af kuratorerne skal være jurist.

§ 235. Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til endeligt regnskab og slutudlodning i konkursboet forelægges af kurator for Finanstilsynet til udtalelse, inden kurator indsender det til skifteretten.

§ 236. Erklæres en sparekasse konkurs, giver kurator meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet om konkursens begyndelse og slutning.

§ 238. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for finansielle virksomheder, når hensynet til indskydernes, obligationsejernes eller investorernes interesser tilsiger det.

Stk. 2. Anmeldelse af betalingsstandsning efter stk. 1 ledsages af Finanstilsynets forslag til, hvem der skal beskikkes som tilsyn under betalingsstandsningen, samt en erklæring fra de pågældende om, at disse er villige hertil og opfylder betingelserne i § 238 i anordning om ikrafttræden for Færøerne af konkursloven.

Stk. 3. Anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke tilbagekaldes af den finansielle virksomhed uden Finanstilsynets samtykke.

§ 240. Bestemmelserne i denne anordning om økonomi- og erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og finansielle virksomheders pligter over for økonomi- og erhvervsministeren og Finanstilsynet finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for sådanne virksomheder, som har standset deres betalinger eller er under opløsning.

§ 241. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber kapitel 14 finder med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser.

§ 242. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler med henblik på opfyldelse af fællesskabsretlige regler om sanering og likvidation af kreditinstitutter.

§ 243. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i fællesskabsretlige regler herom, forbyde et udenlandsk kreditinstitut, finansieringsinstitut, investeringsselskab eller investeringsforvaltningsselskab omfattet af § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller ved at yde tjenesteydelser her i landet. Finanstilsynet kan forbyde de i 1. pkt. nævnte virksomheder at udøve virksomhed som nævnt i 1. pkt., hvis virksomheden groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne anordning, regler udstedt i medfør af anordningen eller anden lovgivning, der retter sig mod kreditinstituttet, finansieringsinstituttet, investeringsselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne anordning har været muligt at bringe overtrædelsen til ophør.

§ 244. Økonomi- og erhvervsministeren skal oprette et værdiansættelsesnævn, jf. § 245, som i forbindelse med en skattefri fusion eller tilførsel af aktiver mellem pengeinstitutter som følge af, at et pengeinstitut ikke længere opfylder solvenskravet i § 124 eller er i nærliggende risiko herfor, kan fastsætte den skattemæssige værdi på fusionsdatoen af udlånene i det nødlidende pengeinstitut. Nævnet kan kun træffe afgørelse efter anmodning fra et af de involverede pengeinstitutter.

§ 245. Værdiansættelsesnævnet skal bestå af 3 medlemmer. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger efter aftale med skatteministeren nævnets medlemmer og suppleanter. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år.

Stk. 2. Nævnets formand skal repræsentere juridisk, økonomisk eller regnskabsmæssig sagkundskab, og de øvrige medlemmer skal have en særlig ekspertise i værdiansættelse af aktiver og passiver.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om betaling for nævnets afgørelser.

Stk. 4. Nævnet skal træffe afgørelse senest 5 dage efter, at nævnet har modtaget et fyldestgørende grundlag for en stillingtagen.

Stk. 5. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med skatteministeren fastsætte regler for nævnets virksomhed.

§ 246. Opfylder et pengeinstitut ikke kravet i § 124, stk. 1-4, og er der fastsat en frist af Finanstilsynet til retablering af kapitalen, jf. § 225, stk. 1, kan bestyrelsen indkalde pengeinstituttets øverste myndighed med 3 dages varsel til beslutning af nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af anordningens krav i henhold til § 124, stk. 1-4.

Stk. 2. Pengeinstituttets bestyrelse kan i den i stk. 1 nævnte situation overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvis til et andet pengeinstitut, jf. dog § 204, stk. 1, om økonomi- og erhvervsministerens godkendelse. Aftalen om overdragelsen skal være betinget af denne godkendelse. Bestyrelsen skal samtidig indkalde pengeinstituttets øverste myndighed, jf. stk. 1. Bestyrelsen skal på generalforsamlingen eller i sparekasser i repræsentantskabet gøre rede for pengeinstituttets situation samt den indgåede aftale. Såfremt der på generalforsamlingen eller i sparekasser i repræsentantskabet træffes beslutning om andre foranstaltninger, der indebærer, at pengeinstituttet opfylder kravet i § 124, stk. 1-4, eller om likvidation på vilkår, som Finanstilsynet kan godkende, annulleres den i 2. pkt. nævnte aftale om overdragelse.

Stk. 3. Indkaldelse indeholdende dagsorden for, hvilke anliggender der skal behandles, og det væsentligste indhold af eventuelle forslag til ændring af vedtægterne fremsendes til alle kendte aktionærer eller i sparekasser repræsentantskabets medlemmer. Samtidig hermed skal der ske offentlig indkaldelse i overensstemmelse med § 67.

Stk. 4. Senest 24 timer inden afholdelse af generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabsmødet skal dagsorden og de fuldstændige forslag fremlægges til gennemsyn for aktionærerne eller i sparekasser repræsentantskabets medlemmer på pengeinstituttets hovedkontor.

Stk. 5. Beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 kan uanset anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber §§ 78 og 79 altid træffes med to tredjedele af den repræsenterede kapital. Såfremt halvdelen af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, kan beslutning om foranstaltninger træffes med simpelt flertal. I sparekasser kan beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 altid træffes med to tredjedele af de fremmødte repræsentantskabsmedlemmer.

Stk. 6. De i stk. 1-5 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse uanset vedtægternes bestemmelser herom.

§ 247. Har pengeinstituttet tabt egenkapitalen, kan bestyrelsen overdrage pengeinstituttets virksomhed helt eller delvis til et andet pengeinstitut, jf. dog § 204, stk. 1, om økonomi- og erhvervsministerens godkendelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal samtidig indbyde aktionærerne eller i sparekasser repræsentantskabsmedlemmerne til et orienterende møde vedrørende dispositionen. Dette møde skal afholdes senest 8 dage efter beslutningen, og de nødvendige omkostninger herved afholdes af det overtagende pengeinstitut, der har ret til at deltage i mødet.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte fremgangsmåder finder anvendelse uanset vedtægternes bestemmelser herom.

Særlige regler for forsikringsselskaber om genoprettelse og andre foranstaltninger

Særlige regler for forsikringsselskaber om administration af en livsforsikringsbestand

§ 308. Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i at udstede betalingsmidler i form af elektroniske penge, skal have tilladelse som udstedere af elektroniske penge. Ved elektroniske penge forstås en pengeværdi, som er repræsenteret ved et krav på udstederen, der er lagret på et elektronisk medium. Elektroniske penge må ikke udstedes til overkurs og skal være anerkendt som betalingsmiddel af andre foretagender end udstederen.

Stk. 2. Udstedere af elektroniske penge må bortset fra udstedelse af elektroniske penge alene drive virksomhed, der omfatter

2) lagring på det elektroniske medium på vegne af andre selskaber eller offentlige institutioner.

Stk. 3. Udstedere af elektroniske penge og pengeinstitutter har eneret til at udstede elektroniske penge.

Stk. 4. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro.

Stk. 5. Bortset fra stk. 7 finder bestemmelserne i dette kapitel ikke anvendelse på virksomheder, der udsteder elektroniske penge, hvis der maksimalt kan lagres 150 euro på det elektroniske medium og en af følgende betingelser er opfyldt:

1) virksomhedens samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb må på intet tidspunkt overstige 6 mio. euro, jf. stk. 6. De uindfriede elektroniske pengebeløb må ikke i gennemsnit overstige 5 mio. euro, jf. stk. 6.

2) de elektroniske penge, der udstedes af virksomheden, anerkendes kun som betalingsmiddel af koncernforbundne selskaber, eller

3) de elektroniske penge, der udstedes af virksomheden, anerkendes kun som betalingsmiddel af et begrænset antal selskaber, der klart kan identificeres ved deres beliggenhed på samme lokalitet eller i et andet begrænset lokalt område eller ved deres tætte finansielle eller forretningsmæssige forbindelse til virksomheden, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. Ved beregning af de uindfriede elektroniske pengebeløb, jf. stk. 5, nr. 1, medregnes uindfriede elektroniske pengebeløb, som udstederen selv modtager som betalingsmiddel, ikke ved beregning af beløbene. Gennemsnittet, jf. stk. 5, nr. 1, beregnes som det vægtede gennemsnit af de seneste 6 måneders uindfriede elektroniske pengebeløb ultimo måneden. Som vægte anvendes summen af den seneste måneds elektroniske betalinger til andre foretagender end udstederen divideret med summen af den seneste måneds totale anvendelse som betalingsmiddel af de forudbetalte midler.

Stk. 7. Virksomheder, der ikke er omfattet af dette kapitel, jf. stk. 5, skal årligt redegøre for deres aktiviteter, herunder om størrelsen af de samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb. Redegørelsen skal være modtaget i Finanstilsynet senest den 1. april.

§ 309. Udstedere af elektroniske penge må ikke udstede elektroniske penge med en højere værdi end 300 euro.

§ 310. Udstedere af elektroniske penge må ikke besidde kapitalandele i andre selskaber, medmindre disse selskaber udfører driftsmæssige eller andre accessoriske funktioner i forbindelse med elektroniske penge, der udstedes eller distribueres af den pågældende udsteder.

§ 311. Ihændehaveren af elektroniske penge kan i gyldighedsperioden og i op til 1 år efter gyldighedsperiodens udløb anmode udstederen eller det udstedende pengeinstitut om at få restbeløbet indløst til pålydende i mønter og sedler eller ved overførsel til en konto i et pengeinstitut uden andre omkostninger end dem, der er nødvendige for at gennemføre transaktionen.

Stk. 2. Betingelserne for genindløselighed i henhold til stk. 1 skal klart fremgå af aftalen mellem udstederen og ihændehaveren. I aftalen kan fastsættes, at beløb under 25 kr. ikke kan genindløses.

§ 312. §§ 13-15 om tilladelse og § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, § 31, stk. 1, § 38, stk. 1, nr. 1-4, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-7, § 39, stk. 1, 1. pkt., § 39, stk. 2, 1. pkt., og § 40 om udøvelse af virksomhed gennem en filial eller ved udbud af grænseoverskridende tjenesteydelser finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge med de afvigelser, der er nævnt i denne anordnings § 313.

Stk. 2. En ansøgning om tilladelse til at udstede elektroniske penge skal indeholde oplysninger om det forventede mål for de finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske penge-beløb efter 6 måneder.

§ 313. En udenlandsk udsteder af elektroniske penge, der ønsker at udøve virksomhed gennem en filial eller ved udbud af tjenesteydelser her i landet i overensstemmelse med § 312, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, og § 31, stk. 1, kan alene udstede elektroniske penge.

Stk. 2. En udsteder af elektroniske penge, der ønsker at udøve virksomhed gennem en filial, ved udbud af tjenesteydelser eller ved etablering af dattervirksomhed i overensstemmelse med § 312, jf. § 38, stk. 1, nr. 1-4, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-7, § 39, stk. 1, 1. pkt., § 39, stk. 2, 1. pkt., og § 40 kan alene udstede elektroniske penge.

§ 314. Dette kapitels bestemmelser gælder for filialer af udstedere af elektroniske penge, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ikke har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i medfør af international aftale.

Stk. 2. Bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.

§ 315. § 5, stk. 3, og §§ 61 og 62 om erhvervelse og besiddelse af kvalificerede andele i finansielle virksomheder finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

§ 316. §§ 70 og 71 om skriftlige retningslinjer for en finansiel virksomheds væsentligste aktivitetsområder m.m. finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

§ 317. Basiskapitalen for en udsteder af elektroniske penge skal til enhver tid udgøre mindst 2 pct. af det højeste af følgende beløb: Gennemsnittet beregnes som det simple gennemsnit af de seneste 6 måneders uindfriede elektroniske pengebeløb ultimo måneden. Den aktuelle værdi eller de foregående 6 måneders gennemsnit af de samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb.

Stk. 2. Har en udsteder af elektroniske penge endnu ikke været i drift i 6 måneder inklusive den dag, hvor driften påbegyndes, skal basiskapitalen udgøre mindst 2 pct. af det højeste af følgende beløb: Den aktuelle værdi eller det beløb, der er fastsat som mål for de finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb efter 6 måneder, jf. § 312, stk. 2.

Stk. 3. Hvis et medlem af en udsteders bestyrelse, direktion eller revision må formode, at virksomheden ikke opfylder solvenskravet, jf. stk. 1 og 2, skal de pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken solvenskravet skal være opfyldt.

§ 318. Basiskapitalen for en udsteder af elektroniske penge beregnes som summen af indbetalt aktiekapital, overkurs ved emission og reserver.

Stk. 2. Kapitalen reduceres med virksomhedens beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og skatteaktiver samt årets løbende underskud.

§ 319. Udstedere af elektroniske penge skal ved udløbet af hvert halvår indberette solvensopgørelse til Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herfor.

§ 320. En udsteder af elektroniske penge skal som minimum anbringe midler svarende til virksomhedens finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb i følgende aktiver:

2) tilgodehavender hos eller garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone A,

4) tilgodehavender hos eller garanteret af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands hjemmestyre og Færøernes landsstyre eller sikret ved værdipapirer udstedt af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands hjemmestyre og Færøernes landsstyre inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi,

5) tilgodehavender hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i EØS-lande eller sikret ved værdipapirer udstedt af disse regionale og lokale myndigheder, hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi,

6) realkreditobligationer samt obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond og

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for anbringelse af midler i andre aktiver end de i stk. 1 nævnte.

Stk. 3. Hvis værdien af de samlede midler anbragt i de i stk. 1 og 2 nævnte aktiver bliver lavere end de finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb, skal Finanstilsynet påse, at udstederen træffer de nødvendige foranstaltninger for omgående at rette op på dette forhold. Finanstilsynet kan i disse tilfælde midlertidigt tillade, at virksomhedens finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb opfyldes ved hjælp af andre aktiver end de i stk. 1 og 2 omhandlede op til et beløb på maksimalt 5 pct. af disse forpligtelser eller virksomhedens basiskapital, dog således at det er det laveste af disse to beløb, der gælder.

§ 321. En udsteder af elektroniske penges beholdning af midler anbragt i aktiver omfattet af § 320, stk. 1, nr. 6 og 7, må ikke overstige virksomhedens basiskapital med mere end 20 gange.

Stk. 2. En udsteders beholdning af midler anbragt i aktiver omfattet af § 320, stk. 1, nr. 6, må maksimalt udgøre 250 pct. af virksomhedens basiskapital pr. emittent.

Stk. 3. En udsteders beholdning af midler anbragt i aktiver omfattet af § 320, stk. 1, nr. 7, må maksimalt udgøre 125 pct. af udstederens basiskapital pr. institut. Der kan dog højst placeres indtil 25 pct. af pengeinstituttets basiskapital.

§ 322. Hvis en udsteder af elektroniske penges renterisiko er større end 10 pct. af basiskapitalen eller valutaindikator 1 er større end 10 pct. af basiskapitalen, fastsætter Finanstilsynet nærmere regler om vægtning af markedsrisici. Renterisiko og valutaindikator 1 beregnes som for pengeinstitutter.

Stk. 2. Udstedere af elektroniske penge kan alene anvende afledte finansielle instrumenter med henblik på at reducere markedsrisici.

§ 323. Udstedere af elektroniske penge skal ved udløbet af hvert halvår indberette opgørelse for midlernes anbringelse til Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herfor.

§ 324. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v. finder anvendelse for udstedere af elektroniske penge med de afvigelser, der er nævnt i § 75, § 199, stk. 1-7, og § 200 om regnskabsåret, revisorer og oplysningspligt.

Stk. 2. Regnskabsåret skal følge kalenderåret. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.

§ 325. Udstedere af elektroniske penge skal ved udløbet af hvert halvår foretage regnskabsindberetninger til Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herfor.

§ 326. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om revisionens gennemførelse for udstedere af elektroniske penge. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

§ 327. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som udsteder af elektroniske penge, hvis virksomheden anmoder herom.

Stk. 2. Finanstilsynet kan inddrage en udsteder af elektroniske penges tilladelse,

1) hvis virksomheden ikke påbegyndes senest 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,

3) hvis udstederen gør sig skyldig i grov eller gentaget overtrædelse af bestemmelser i dette kapitel eller af forskrifter udstedt i medfør af anordningen eller

Stk. 3. Opfylder udstederen ikke solvenskravet i § 317, og har virksomheden ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for den i medfør af § 317, stk. 3, fastsatte frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angivet frist uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde generalforsamlingen og redegøre for virksomhedens økonomiske forhold.

§ 328. Opfylder en udsteder af elektroniske penges basiskapital ikke kapitalkravet på tilladelses-tidspunktet i henhold til § 308, stk. 4, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe basis-kapitalen op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen.

§ 329. Inddrages tilladelsen til en udsteder af elektroniske penge, skal virksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke optages, før afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation eller konkurs eller i henhold til § 331, skal afviklingens form, indhold og gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.

§ 330. § 228, § 231, stk. 1, § 234, stk. 1-3, og §§ 238 og 243 om inddragelse af tilladelse og ophør finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

§ 331. Et pengeinstitut eller en udsteder af elektroniske penge må ikke uden Finanstilsynets tilladelse sammenlægges med en udsteder af elektroniske penge.

§ 332. § 117 finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

§ 333. Kapitel 21 om tilsyn, kapitel 22 om afgifter og kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

§ 334. Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i erhvervsmæssigt eller som et væsentligt led i deres drift at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales fra offentligheden eller en videre kreds, og som anbringer de således modtagne midler på anden måde end ved indsættelse i et pengeinstitut, skal have tilladelse som sparevirksomhed, hvis virksomheden ikke er

3) oprettet i henhold til særlig lov, eller hvis oprettelse ikke er godkendt i henhold til særlig lov.

Stk. 2. Virksomheder, der søger om tilladelse efter stk. 1, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro.

Stk. 2. For sparevirksomheder, der ikke er aktieselskaber, gælder bestemmelserne om anmeldelse og registrering m.m. i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber tilsvarende.

§ 337. §§ 70, 71 og 75 finder tilsvarende anvendelse på sparevirksomheder.

§ 338. Vedtægterne skal angive indskydernes rettigheder og forpligtelser samt indeholde regler om virksomhedens organisation og ledelse m.v. og om midlernes anbringelse.

§ 339. Sparevirksomheder skal have en egenkapital, der mindst udgør et beløb svarende til 1 mio. euro.

§ 340. Regnskabsåret skal følge kalenderåret. Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst 18 måneder.

§ 341. Sparevirksomhedens reviderede og godkendte årsrapport skal indsendes til Finanstilsynet i to eksemplarer uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse. Årsrapporten skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 3. En kopi af den eksterne revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for sparevirksomheder om regnskab og revision.

§ 342. Finder Finanstilsynet, at fortsættelse af en af denne anordning omfattet sparevirksomhed på det foreliggende grundlag vil være utilbørlig af hensyn til indskydernes interesser, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen.

Stk. 2. De for pengeinstitutter gældende bestemmelser om inddragelse af tilladelse og ophør finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på sparevirksomheder.

§ 343. Kapitel 21 om tilsyn, kapitel 22 om afgifter og kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på sparevirksomheder.

§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne anordning og af de regler, der er udstedt i medfør af anordningen, undtagen § 77, stk. 1 og 2. Dog påser den færøske registreringsmyndighed overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83 og 112. Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-192 samt i regler udstedt i medfør af § 195, stk. 1, og § 196, stk. 1, er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 198.

Stk. 2. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, fører Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i direktiver tilsyn med likviditeten i filialerne.

Stk. 3. Hvis et pengeinstitut eller et fondsmægler- eller investeringsforvaltningsselskab er datter-selskab af et kreditinstitut, investeringsselskab eller administrationsselskab med hjemsted i et land i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, kan Finanstilsynet ved aftale overdrage ansvaret for tilsynet med pengeinstituttets, fondsmægler- eller investeringsforvaltningsselskabets eller koncernens solvens og store engagementer til den myndighed, der fører det konsoliderede tilsyn med virksomhedens udenlandske modervirksomhed.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i fællesskabsretlige regler.

§ 345. Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Det Finansielle Virksomhedsråd, som består af 8 medlemmer. Rådet sammensættes således:

3) Et medlem med økonomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.

5) En repræsentant for erhvervslivet, som indstilles af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening, HTS – Interesseorganisationen, Dansk Handel & Service, Håndværksrådet og Landbrugsraadet i forening.

6) En repræsentant for realkreditinstitutterne, som indstilles af Realkreditrådet.

7) En repræsentant for pengeinstitutterne m.v., som indstilles af Finansrådet, Den Danske Børs-mæglerforening, Den Danske Fondsmæglerforening og InvesteringsForeningsRådet i forening.

8) En repræsentant for forsikringsselskaberne m.v., som indstilles af Forsikring & Pension, Foreningen af Firmapensionskasser, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forsikringsmægler-foreningen i Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening.

1) træffer bortset fra § 43 og bortset fra sager vedrørende overholdelsen af §§ 183-192 og regler udstedt i medfør af § 195, stk. 1, og § 196, stk. 1, for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder,

2) rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle sager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning samt i tilsynssager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder i henhold til § 43 samt

Stk. 3. Rådets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Medlemmerne kan genudpeges.

Stk. 4. For hvert medlem udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. Endvidere udpeges to særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 4-6, og op til fire særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 7 og 8. De særligt sagkyndige kan efter formandens beslutning deltage i rådets møder uden stemmeret. Dog kan der højst deltage to særligt sagkyndige med hver af de i stk. 1, nr. 4-8, udpegede medlemmer ved behandling af de enkelte sager på rådsmøderne.

Stk. 6. § 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmerne og suppleanterne af rådet samt de særligt sagkyndige. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis.

Stk. 7. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 346. Finanstilsynet skal undersøge de finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed. Finanstilsynet kan endvidere foretage inspektionsbesøg i sparevirksomheder.

Stk. 2. Efter inspektion i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed skal der afholdes et møde med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner vedrørende inspektionen.

Stk. 3. Væsentlige konklusioner skal efter et inspektionsbesøg fremsendes i form af en skriftlig rapport til virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef. Disse skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, hvorefter den tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske finansielle virksomheder med hjemsted i det pågældende land. For så vidt angår investeringsselskaber og administrationsselskaber, kan Finans-tilsynet efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland foretage den i 1. pkt. nævnte inspektion i filialen.

Stk. 5. Tilsynsmyndighederne i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som har indgået aftale med Færøerne i medfør af § 30, stk. 1, kan med Finanstilsynets tilladelse foretage verifikation af oplysninger afgivet af de her i landet beliggende finansielle holdingvirksomheder, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk finansiel virksomhed, der er underlagt supplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed efter bestemmelser fastsat i direktiver på det finansielle område.

§ 347. De finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. I overensstemmelse med bestemmelser fastsat i direktiver gælder dette tilsvarende for udenlandske kreditinstitutter, administrationsselskaber og investeringsselskaber, der udøver virksomhed her i landet gennem etablering af filial eller udbud af finansielle tjenesteydelser.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en finansiel virksomhed og dens filialer eller en finansiel holdingvirksomhed med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne anordning.

Stk. 5. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 354, stk. 5, nr. 14 og 15, nævnte myndigheder.

Stk. 2. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med §§ 43 og 72. Finanstilsynet kan i den forbindelse foretage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaber og investeringsselskaber.

§ 349. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomheds ledelse at lade udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef skal ved underskrift på påbuddet over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen.

1) være vedlagt en udtalelse fra virksomhedens eksterne revisor, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne,

§ 350. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis

1) virksomhedens økonomiske stilling er således forringet, at indskydernes, obligationsejernes, investeringsforeningernes, specialforeningernes, godkendte fåmandsforeningers, hedgeforeningers, andre kollektive investeringsordningers eller øvrige investorers interesser er udsat for fare, eller

2) der er en betydelig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling udvikler sig således, at instituttet vil miste sin tilladelse.

Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke foretaget inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en koncern, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, hvis der er betydelig risiko for, at koncernens økonomiske stilling udvikler sig således, at koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til koncernen.

§ 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør i en finansiel virksomhed, der er omfattet af § 64, stk. 2.

Stk. 2. Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2.

§ 352. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på det finansielle marked, samt offentliggøre resultaterne af disse.

§ 353. Finanstilsynet afgiver årligt en beretning til økonomi- og erhvervsministeren om sin virksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god skik samt regler om prisoplysning og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 43, stk. 2 og 3.

§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af borgerlig straffelov §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en finansiel virksomhed er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af anordning om ikrafttræden for Færøerne af borgerlig straffelov eller tilsynslovgivningen.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår finansielle virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af virksomheden.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en finansiel virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker samt Den Europæiske Centralbank, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i deres overvågning af betalingssystemer.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 9 og 10.

16) De statslige told- og skatteforvaltninger i sager omfattet af skattekontrolloven § 6 D, stk. 2.

17) Revisortilsynet og Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer til varetagelsen af deres opgaver.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 15, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

Stk. 11. Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser over for flere finansielle virksomheder, kan Finanstilsynet give de pågældende virksomheder underretning herom.

§ 354 a. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sager offentliggøre navnet på den virksomhed, en afgørelse vedrører, når det skønnes at være af interesse for den finansielle virksomheds kunder at kende navnet på virksomheden.

1) overtrædelse af forbuddet mod at udøve finansiel virksomhed uden tilladelse, jf. §§ 7, 9, 10, 308 og 334,

2) påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med reglerne om god skik og prisoplysning i § 43 og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 43, jf. § 348, stk. 2,

4) overtrædelse af bekendtgørelser om puljepension og anbringelse af midler i værdipapirer udstedt i medfør af § 50, stk. 2,

9) overtrædelse af reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger i § 117 og § 123, stk. 3, og

10) overtrædelse af påbud om at foretage nødvendige foranstaltninger, jf. § 350.

Stk. 3. Offentliggørelse om de i stk. 2, nr. 2, nævnte sager kan endvidere finde sted, selv om virksomheden har ændret adfærd, hvis det skønnes, at virksomhedens kunder fortsat har en interesse i at kende sagen.

Stk. 4. Offentliggørelse om de i stk. 2, nr. 2-10, nævnte sager kan ikke ske, hvis den vil medføre væsentlig skade for virksomheden. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold.

Stk. 5. Finanstilsynet kan offentliggøre navnet på den virksomhed, en afgørelse vedrører, 2 uger efter, at virksomheden har fået meddelelse om denne. Beslutter virksomheden at indbringe sagen for Erhvervsankenævnet inden for de 2 uger, kan der kun ske offentliggørelse, hvis nævnet ikke tillægger klagen opsættende virkning.

§ 355. Som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse truffet i medfør af denne anordning eller forskrifter fastsat i medfør af denne anordning retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end virksomheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:

1) Modervirksomheden, hvor denne er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed.

2) Virksomheder, med hvilke en finansiel virksomhed har en særlig direkte eller indirekte forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 347, stk. 3.

3) En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne anordning, jf. § 347, stk. 4.

4) En person som Finanstilsynet modtager oplysninger om i forbindelse med godkendelse i medfør af § 64, stk. 1 og 2.

5) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af manglende under-retning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 61, stk. 1-7, samt § 62, stk. 1-3.

6) Revisor i en finansiel virksomhed, når Finanstilsynet afsætter denne eller påbyder denne at give oplysninger om virksomhedens forhold, samt i sager vedrørende forbud mod, at en revisor har lån m.v. i den finansielle virksomhed, som revisor reviderer, jf. § 199, stk. 4-6 og 8.

8) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive pengeinstitut-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller værdipapirhandlervirksomhed, jf. § 7, stk. 1, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 2, og § 14, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 14, stk. 4.

9) Et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når tilsynet nægter en finansiel virksomhed tilladelse eller inddrager denne helt eller delvis, jf. § 14, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, § 224 og § 225, stk. 1.

10) Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelser til en finansiel virksomhed, når tilladelse nægtes eller inddrages efter § 14, stk. 1, nr. 4 og 5, og § 224.

11) Den, som overtræder anordningens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksomheden at benytte ord, der er omfattet af finansielle virksomheders eneret til navn, jf. § 7, stk. 5, og § 9, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt.

12) Den, der overtræder anordningens forbud mod at drive virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, 3 og 4, § 9, stk. 1 og 3, og § 10, stk. 1 og 3, uden tilladelse.

13) Den, over for hvem Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan tilbyde investeringsservice uden tilladelse, jf. § 9, stk. 9.

14) Investeringsforeninger, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investerings-ordninger, når Finanstilsynet træffer afgørelse i en sag vedrørende det investeringsforvaltnings-selskab, som administrerer investeringsforeningen, specialforeningen, fåmandsforeningen eller den kollektive investeringsordning.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende. Det samme gælder for en likvidator.

Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. § 43, stk. 1 og 2, prisoplysning, jf. § 43, stk. 3, god værdipapirhandelsskik, jf. § 3 i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapir-handel m.v. eller videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.

Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser er truffet efter den 1. januar 2006. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9, er partsstatus og partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2006.

§ 356. Medarbejderne i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer. De må heller ikke uden tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

Stk. 2. Medarbejdere i Finanstilsynet må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulations-forretninger, jf. § 77, stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren skal for Finanstilsynets direktør, vicedirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 3. Direktøren for Finanstilsynet må ikke uden økonomi- og erhvervsministerens tilladelse indgå engagement med eller stille sikkerhed over for finansielle virksomheder. For andre medarbejdere i Finanstilsynet udarbejder økonomi- og erhvervsministeren nærmere retningslinjer for godkendelse af engagementer med og sikkerhedsstillelser over for finansielle virksomheder. Retnings-linjerne kan foreskrive forskellige godkendelsesprocedurer for de enkelte medarbejderkategorier.

§ 357. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne anordning, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dags- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, flagdag, olaidag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

§ 360. Finanstilsynets bevilling fratrukket salg af varer og tjenesteydelser samt renteindtægter dækkes af afgifter fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370.

§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et grundbeløb i afgift til Finanstilsynet:

2) ATP-fonden (tillægspension, midlertidig pensionsopsparing og særlig pensionsopsparing) betaler 1.180.000 kr.

3) Fondsbørser og autoriserede markedspladser betaler et grundbeløb på 12.000 kr. pr. selskab noteret ultimo det foregående år.

9) Hver udsteder af collateralized mortgage obligations og lignende virksomheder betaler 10.000 kr. pr. serie.

14) Finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, og hvis markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. og derover ultimo året, betaler 40.000 kr. årligt. Tilsvarende finansielle virksomheder med en markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ultimo året, betaler 20.000 kr. årligt, og finansielle virksomheder med en markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer på under 250 mio. kr. ultimo året betaler 10.000 kr. årligt. Afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markeds-plads, betaler 5.000 kr. årligt.

16) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 6 i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v., betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning.

17) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om optagelse i et register for kvalificerede investorer, jf. anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om værdipapirhandel m.v. § 23, stk. 9, betaler 1.000 kr. pr. anmodning.

Stk. 2. Grundbeløb, jf. stk. 1, reguleres årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på finansloven.

§ 362. Fondsmæglerselskaber betaler årligt 10,5 promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der pålægges altid en minimumsafgift på 15.000 kr.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber betaler årligt 10,5 promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der pålægges altid en minimumsafgift på 15.000 kr.

Stk. 5. Filialer af udenlandske kreditinstitutter betaler årligt 0,0006 promille af deres samlede balance plus garantier. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.

Stk. 6. Hedgeforeninger betaler årligt 25.000 kr. pr. forening eller pr. afdeling plus 0,02 promille af deres balance.

§ 363. Pengeinstitutter, virksomheder omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, andre sparevirksomheder end de i § 361, stk. 1, nr. 9, nævnte og Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter betaler årligt 49,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362.

Stk. 2. Afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede gælds- og garantiforpligtelser. Der pålægges altid en minimumsafgift på 2.000 kr.

§ 367. Investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger betaler årligt 4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362.

Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr. pr. forening plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.

§ 368. Beregning af afgifter fra virksomheder omfattet af §§ 362-367 foretages på grundlag af oplysninger i den for seneste regnskabsår aflagte årsrapport eller i mangel af en sådan den senest indsendte regnskabsindberetning. For så vidt angår forsikringsmæglerselskaber, foregår beregningen på grundlag af den senest indsendte indtægtsspecifikation.

Stk. 2. Fuld afgiftspligt påhviler enhver virksomhed, der har været under tilsyn en del af det pågældende kalenderår.

Stk. 3. Hvis to eller flere virksomheder under Finanstilsynets tilsyn sammenlægges, betaler den fortsættende virksomhed den ophørte virksomheds afgift.

Stk. 4. Hvis en virksomhed ophører med at være under tilsyn på anden måde end ved sammenlægning, fastsættes afgiften for det kalenderår, hvori virksomheden ophører, på følgende måde:

2) Virksomheder omfattet af § 362 betaler den fastsatte promille i forhold til afgiftsgrundlaget i det foregående års årsrapport eller indtægtsspecifikation. Hvis ikke det foregående års årsregnskab eller indtægtsspecifikation er indsendt til Finanstilsynet på ophørstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning eller indtægtsspecifikation.

3) Virksomheder omfattet af §§ 363-367 betaler procenten fra den seneste afgiftsopkrævning i forhold til afgiftsgrundlaget i det seneste års årsrapport. Hvis ikke det seneste års årsrapport er indsendt til Finanstilsynet på ophørstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde godkende, at afgifts-betalingen afventer den samlede afgiftsberegning.

§ 369. Afgifterne for det pågældende år opkræves primo december med betalingsfrist ultimo året.

Stk. 2. En eventuel difference mellem den opkrævede afgift og den faktisk indbetalte afgift overføres som et samlet beløb til afgiftsopkrævning det efterfølgende finansår.

§ 371. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter anordningen til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 372. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller den færøske registreringsmyndighed i henhold til anordningen eller regler udstedt i medfør af anordningen kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i forbindelse med forhold omfattet af § 246, der ønskes påklaget, skal indbringes for Erhvervsankenævnet senest 24 timer efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 373. Overtrædelse af bestemmelserne i § 7, stk. 1-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 33, stk. 1, § 38, § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40, 45 og 46, § 49, stk. 1, § 52, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 97, stk. 1 og 2, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1-3, 5 og 6, § 125, stk. 8 og 9, § 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1-3, §§ 150-152, §§ 170, 171 og 173-175, § 182, stk. 1 og 2, §§ 193, 194 og 200-202, § 204, stk. 1, § 226, stk. 1 og 2, § 227, § 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1, § 321, § 322, stk. 2, § 329, § 331 og § 334, stk. 1 og 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelserne i § 50, stk. 1, § 54, stk. 2, § 70, § 71, stk. 1, nr. 1-4, § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 5 og 6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 183, stk. 1, § 184, stk. 1, § 185, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, §§ 190-192, § 195, stk. 5, § 199, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 199, stk. 2 og 5, og § 346, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde.

Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 348, stk. 2, 1. pkt., § 350, stk. 1, eller § 351, stk. 1, samt overtrædelser af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber § 52, stk. 1.

Stk. 4. I regler udstedt i medfør af anordningen kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i anordning om ikrafttræden for Færøerne af borgerlig straffelov.

Stk. 6. Undlader et medlem af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller i en udsteder af elektroniske penge.

Stk. 7. Personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til indskydere eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, eller som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder personer knyttet til en sparevirksomhed eller en udsteder af elektroniske penge.

Stk. 8. Forældelsesfristen for overtrædelse af anordningens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af anordningen er 5 år.

§ 374. Undlader en finansiel virksomheds bestyrelse, direktion, eksterne revisor, interne revisionschef, likvidator, generalagent, filialbestyrer eller repræsentantskab i rette tid at efterkomme de pligter, der efter anordningen eller regler udstedt i medfør af anordningen påhviler dem over for Finanstilsynet eller den færøske registreringsmyndighed, kan Finanstilsynet henholdsvis den færøske registreringsmyndighed som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en virksomhed som nævnt i § 347, stk. 3 og 4, at opfylde de pligter, som efter anordningen påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive tvangsbøder efter stk. 1 og 2 efter reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 5. Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183-192 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 195, stk. 1, og § 196, stk. 1, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads.

Stk. 6. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet ved Fondsrådets kontrol efter § 344, stk. 1, 3. pkt.

1) Lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august 2002, i det omfang denne lov gælder for Færøerne.

2) Anordning nr. 813 af 2. oktober 2002 om ikrafttræden for Færøerne af lov om banker og spare-kasser m.v.

3) Anordning nr. 75 af 6. februar 2001 og anordning nr. 1215 af 19. december 2002 om ikrafttræden for Færøerne af lov om fondsmæglerselskaber.

4) Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om visse kreditinstitutter, jf. bekendtgørelse nr. 782 af 7. juli 2004.

5) Lov nr. 156 af 2. maj 1934 om visse spare- og udlånsvirksomheder med senere ændringer, i det omfang denne lov gælder for Færøerne.

Stk. 2. Bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte love og anordninger, med gyldighed for Færøerne, opretholdes, med mindre de er i strid med denne anordning, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser udstedt i medfør af denne anordning.

§ 383. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere og dermed ligestillede i fondsmæglerselskaber, der pr. 1. januar 1996 lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabets, og som har foretaget anmeldelse heraf til Finans-tilsynet i medfør af lov om fondsmæglerselskaber § 37, stk. 4, kan uanset bestemmelsen i § 80 fortsætte sådan virksomhed.

§ 388. Banker og sparekasser, der lovligt har påbegyndt virksomhed før den 28. maj 1980, kan fortsætte virksomheden uden tilladelse. Nedlæggelse af forbud mod fortsat virksomhed sidestilles med inddragelse af tilladelse i henhold til § 238.

§ 389. Virksomheder, der før den 1. maj 1985 var omfattet af § 13, stk. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan fortsætte virksomheden uden tilladelse, såfremt de var anmeldt til Finanstilsynet inden den 1. oktober 1985 som spare- og udlånsvirksomheder, jf. §§ 17 og 18.

Stk. 2. Uanset § 341, stk. 2, skal virksomheder, der indtil ophævelsen af lov nr. 156 af 2. maj 1934 med senere ændringer var omfattet af denne lov, have mindst én statsautoriseret eller registreret revisor.

§ 391. Anbringelse af midler i aktiver, der ikke er omfattet af §§ 50 og 51, medfører ikke, at aktiverne skal afhændes, hvis aktiverne var i beholdningen den 31. december 1992.

§ 392. Uanset § 26 kan pengeinstitutter, der den 1. juni 2000 drev anden erhvervsvirksomhed sammen med pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber, der indgår i koncern med pengeinstituttet, fortsætte denne drift, hvis instituttet inden den 30. juni 2000 har underrettet Finanstilsynet herom.

§ 393. § 246, stk. 2, der præciserer, at efterstillet kapital ikke indgår ved bedømmelsen af, om et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab er insolvent, gælder kun for efterstillet kapital, der er udstedt efter den 1. juli 2001.

§ 394. § 48, stk. 4-6, finder anvendelse på kautionsaftaler, der er indgået den 1. juli 2002 eller senere.

Stk. 2. § 48, stk. 4-7, finder ikke anvendelse på kautionsaftaler, der er indgået før den 1. juli 2002. § 48, stk. 1-3, finder kun anvendelse, hvis de pågældende ydelser er forfaldne efter lovens ikrafttræden.

§ 396. Vedtægtsbestemmelser, som er stadfæstet eller sat i kraft inden den 18. december 1980, og som afviger fra reglerne i § 111 eller reglerne i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber § 59, stk. 1-3, bevarer deres gyldighed.

§ 398. Vedtægtsbestemmelser om aktiernes omsættelighed, der var gældende før den 1. oktober 1981, bevarer deres gyldighed.

§ 399. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber § 67, stk. 1, hvorefter enhver aktie skal give stemmeret, finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet inden den 1. oktober 1981, og til hvilke der på dette tidspunkt ikke er knyttet stemmeret.

Stk. 2. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om aktieselskaber § 67, stk. 1, finder ikke anvendelse på aktier, der er tegnet før den 1. oktober 1981, og hvis stemmeværdi overstiger 10 gange stemmeværdien af nogen anden aktie eller noget andet aktiebeløb af samme størrelse.

§ 401. Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og det pengeinstitut eller den værdipapirhandler, det fondsmæglerselskab eller Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvor vedkommende person er ansat, kan fortsætte til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 2. Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uansat forbuddet i § 77, stk. 10, opretholde og udnytte økonomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttræden.

§ 402. § 97 finder tilsvarende anvendelse på forskud og deposita, der er modtaget fra kunder før lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende anvendelse på forskud og deposita, der i medfør af stk. 1 overføres til en særlig konto i et pengeinstitut.

§ 405. Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har tilladelse til at drive virksomhed som udsteder af forudbetalte betalingskort, og som opfylder denne lovs bestemmelser, kan drive virksomhed som udsteder af elektroniske penge.

§ 406. Det i § 339 nævnte kapitalkrav gælder ikke for sparevirksomheder, der er meddelt tilladelse før den 1. januar 2006, og hvis egenkapital på dette tidspunkt ikke opfylder kapitalkravet i § 339.

Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte sparevirksomheders egenkapital falder under det beløb, der er nået den 1. januar 2006, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe egenkapitalen op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 3. Overtages kontrollen af en sparevirksomhed, der er omfattet af stk. 1, af en anden fysisk eller juridisk person, skal sparevirksomhedens egenkapital senest 3 måneder efter overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 339.

§ 410. § 147, stk. 1, i denne anordning, finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber er erhvervet før den 8. oktober 1998.

Stk. 2. Aktiver omfattet af stk. 1 kan ikke opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte værdi, aktiverne havde den 8. oktober 1998.

§ 417. Uanset bestemmelsen i § 182 kan finansielle virksomheder, der ved lovens ikrafttræden havde engagementer, som der er givet tilladelse til efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om banker og sparekasser § 27 og anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om fondsmæglerselskaber § 20 a, fortsætte disse indtil udløbsdatoen for Finanstilsynets tilladelse, dog senest indtil datoen for det regnskab, som aflægges efter lovens ikrafttræden.

4) Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).

6) Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.

7) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.

11) Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

12) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter samt pantebreve.

5) Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).

8) Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.

9) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.

1) a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter,

c) formidling af kontakter mellem en finansiel virksomhed med tilladelse som værdipapir-handlervirksomhed og en fysisk eller juridisk person, der ønsker at købe eller sælge, herunder at få udført skønsmæssig porteføljepleje, et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

2) Forretninger for egen regning med ethvert af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

3) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

4) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter eller placering af sådanne emissioner.

5) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

2) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen.

3) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.

5) Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.

6) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.

2) obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse,

3) andre værdipapirer, der omsættes, og hvormed værdipapirer som nævnt under nr. 1 eller 2 kan erhverves ved tegning, ombytning eller kontant betaling,

4) andele i investeringsforeninger, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, hedgeforeninger, udenlandske investeringsinstitutter og andre kollektive investeringsordninger omfattet af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

5) pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til notering på en fondsbørs, samt indlånsbeviser og commercial papers,

9) optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der er nævnt under 1-8, og optioner på aktie- og obligationsindeks samt valuta- og renteoptioner,

10) råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant,

11) valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved kursændringer på valuta.

1) Administration af investeringsforeninger, der er godkendt efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

2) Administration af specialforeninger, der er godkendt efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

3) Administration af fåmandsforeninger, der er godkendt i henhold til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

4) Administration af hedgeforeninger, der er godkendt efter anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

5) Administration af andre kollektive investeringsordninger, der er omfattet af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

1) Bestemmelsen har følgende ordlyd:

»§ 438. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, for så vidt angår forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.

Stk. 3. Tilsvarende gælder §§ 420 og 421.

Stk. 4. § 419 kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.«

2) Følgende anordningsbemyndigelser svarer til den i note 1 anførte: § 10, stk. 1 og 2, i lov nr. 1171 af 19. december 2003, § 8, stk. 1 og 2, i lov nr. 365 af 19. maj 2004, lov nr. 490 af 9. juni 2004, jf. § 438 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, § 6, stk. 4, i lov nr. 491 af 9. juni 2004, § 18, stk. 1 og 2, i lov nr. 1383 af 20. december 2004 og § 4 i lov nr. 1460 af 22. december 2004.