Ríkislógartilmæli um advokatpartafeløg

17.12.2001

Ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar "lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje"

 

Samsvarandi samtykt Føroya løgtings staðfestir og fráboðar løgmaður ríkismyndugleikunum hetta ríkislógartilmælið:

Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar "lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Advokatselskaber)".

 

Tórshavn, 17. desember 2001

Anfinn Kallsberg
løgmaður

 

 

UDKAST

Forslag

til

lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

(Advokatselskaber)

§ 1

I lov nr. 92 af 23. februar 1988 for Færøerne om rettens pleje, om ændring af lov om retsafgifter, om ændring af lov om børns retsstilling og om ikrafttrædelse af lov om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed mv., som ændret ved § 3 i lov nr. 143 af 8. marts 1995, § 1 i lov nr. 1082 af 20. december 1995 og ved lov nr. 365 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes efter nr. 34:

"34 a. Efter § 124 indsættes:

"§ 124 a. Advokatvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Et advokatselskab må alene have til formål at drive advokatvirksomhed og er pligtig og eneberettiget til i navnet at benytte ordene »advokataktieselskab« eller »advokatanpartsselskab« eller deraf dannede forkortelser. Uanset 1. og 2. pkt. må foreninger, interesseorganisationer og lignende som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde.

Stk. 2. En advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af advokatens bistand til en klient.

Stk. 3. Aktier eller anparter i et advokatselskab må, jf. dog stk. 5, kun ejes af

  1. advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, i dets moderselskab eller dets datterselskab, eller
  2. et andet advokatselskab.

Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Medlemmer af direktionen i et advokatselskab skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet.

Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder regler om afhændelse af en aktie eller anpart i tilfælde af en aktionærs eller anpartshavers dødsfald eller deponering af beskikkelse.

Stk. 6. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder reglerne i stk. 1, 3 eller 4.

Stk. 7. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 8. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar."

34 b. Efter § 127 indsættes:

"§ 127 a. § 124 og §§ 125-127 gælder også for advokatselskaber." "

2. I §1 indsættes efter nr. 37:

"37 a. I § 143, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

"1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår advokatselskaber, jf. § 124 a."

37 b. § 146, 1. pkt., affattes således:

"Klager over vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har forlangt for sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse heri, indbringes for bestyrelsen i den advokatkreds, hvor advokaten eller advokatselskabet har sit kontor."

37 c. I § 147 b, stk. 1, indsættes efter "advokat": "eller et advokatselskab".

37 d. § 147 c, stk. 1, affattes således:

"Finder Advokatnævnet, at en advokat eller et advokatselskab har tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør af loven, kan det tildele advokaten eller advokatselskabet en advarsel eller irettesættelse eller pålægge vedkommende eller selskabet en bøde på indtil 200.000 kr."

37 e. I § 147 c, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter "advokat": "eller et advokatselskab".

37 f. I § 147 c, stk. 5, indsættes efter "advokaten,": "advokatselskabet,".

37 g. I § 147 d, stk. 1, indsættes efter "advokaten": "eller advokatselskabet".

37 h. I § 147 d, stk. 3, indsættes i 1. og 2. pkt. efter "advokaten": "eller advokatselskabet"."

 

§ 2

Loven træder i kraft den …..