10. mai 2000
Ríkislógartilmæli
um
at seta í gildi fyri Føroyar "Anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven"
Samsvarandi samtykt Føroya løgtings staðfestir og fráboðar løgmaður ríkismyndugleikunum hetta ríkislógartilmælið:
Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot
til "Anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven" við hesari
broyting: §42a, 1 pkt., verður soljóðandi: " Udlændingestyrelsen bestemmer,
efter forhandling med Færøernes Landsstyre, om en udlænding, der har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne i henhold til § 7, skal tage ophold i
Danmark på et indkvarteringssted for udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse i
henhold til den danske udlændingelovs § 7 er taget under behandling."
Tórshavn, 10. mai 2000
Anfinn Kallsberg
løgmaður
UDKAST TIL
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 66 i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 26. juni 1999, bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse:
Kapitel 1
Udlændinges indrejse og ophold
§ 1. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde sig på Færøerne.
§ 2. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 3. Udlændinge, der efter regler fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er fritaget for visum, kan indrejse og opholde sig på Færøerne i indtil 3 måneder fra indrejsen. I dette tidsrum fradrages dog den tid, hvori udlændingen inden for de sidste 6 måneder har haft ophold på Færøerne eller i Grønland, Danmark eller et andet nordisk land. Har udlændingen opholdstilladelse i Grønland, Danmark, eller et andet nordisk land, fradrages dog alene den tid, hvori udlændingen inden for de sidste 6 måneder har haft ophold på Færøerne.
§ 4. Andre udlændinge skal have visum til Færøerne for at indrejse og opholde sig på Færøerne. Det samme gælder udlændinge, som har indrejseforbud til Færøerne, jf. § 32.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte udlændinge må ikke opholde sig på Færøerne ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum.
Stk. 3. Visum kan gives til en eller flere indrejser med ret til indtil i alt 3 måneders ophold inden for et nærmere fastsat tidsrum. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for de sidste 6 måneder har haft ophold på Færøerne eller i Grønland, Danmark eller et andet nordisk land. Har udlændingen opholdstilladelse i Grønland, Danmark eller et andet nordisk land, fradrages dog alene den tid, hvori udlændingen inden for de sidste 6 måneder har haft ophold på Færøerne.
§ 5. Ikke-nordiske udlændinge må kun opholde sig på Færøerne ud over de i §§ 3 og 4 angivne tidsrum, såfremt de har opholdstilladelse på Færøerne.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om, at børn under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for opholdstilladelse på Færøerne.
§ 6. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse på Færøerne til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2. Efter ansøgning gives der endvidere opholdstilladelse på Færøerne til en udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage til sit hjemland. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Opholdstilladelse kan nægtes, såfremt udlændingen allerede har opnået beskyttelse i Grønland, Danmark eller et andet land eller på grund af længerevarende ophold, derboende nære slægtninge eller andre tilsvarende forhold har nærmere tilknytning til Grønland, Danmark eller et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, som ikke befinder sig på Færøerne, såfremt Færøerne på grund af udlændingens tidligere længerevarende lovlige ophold på Færøerne, på Færøerne boende nære slægtninge eller anden tilsvarende tilknytning må anses for nærmest til at yde den pågældende beskyttelse.
Stk. 5. Til en udlænding, der er afvist eller udvist fra Færøerne i henhold til § 48 a, stk. 1, gives der kun opholdstilladelse efter stk. 4.
§ 8. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 9. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse på Færøerne til:
1) En udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret.
2) En udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en på Færøerne fastboende person over 18 år, der
a) har dansk indfødsret
b) har statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige
c) har opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller
d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne i mere end de sidste 3 år.
3) Mindreårigt barn af en på Færøerne fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver.
4) Forældre over 60 år til et barn med dansk indfødsret eller statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller et barn med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7.
Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse på Færøerne til andre udlændinge:
1) Hvis udlændingen uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en på Færøerne fastboende person.
2) Hvis udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
3) Hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.
4) Hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor, herunder at udsendelse af Færøerne, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder.
5)-6) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal betinges af, at den person, der bor på Færøerne, påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil.
Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra d, til en samlever og opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 4, skal betinges af, at den person, der bor på Færøerne, påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, litra d, og efter stk. 1, nr. 4, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den på Færøerne boende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil. Har den på Færøerne boende person ikke dansk indfødsret, statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller opholdstilladelse efter § 7, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, såfremt særlige grunde taler derfor, betinges af, at den på Færøerne boende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil.
Stk. 5. Har en på Færøerne boende person (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov for Færøerne om offentlig forsorg til forsørgelse, skal Almanna- og Heilsustyrid pålægge garanten at yde betaling for hjælpen. Sådan betaling skal af Almanna- og Heilsustyrid inddrives hos garanten efter de færøske regler om inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan kun indgives af personer, der opholder sig på Færøerne eller i Danmark, jf. § 42 a, stk. 1. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan akterne, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren efter § 7, indhentes uden ansøgerens samtykke.
Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, nr. 1, 3 og 4, skal være opnået inden indrejsen på Færøerne. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning, medmindre ganske særlige forhold taler derfor. Har udlændingen på tidspunktet for ansøgningen lovligt ophold på Færøerne i medfør af §§ 1, 3 eller 4 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 eller 3, dog indgives, behandles og tillægges opsættende virkning, medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 8. Kan en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, indgives på Færøerne, jf. stk. 7, og opholder ansøgeren sig på Færøerne på tidspunktet for ansøgningens indgivelse, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, på grundlag af samliv på fælles bopæl i ægteskab kun gives, såfremt ansøgeren på tidspunktet for ansøgningens indgivelse har lovligt ophold på Færøerne i medfør af §§ 1, 3 eller 4 eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9, eller såfremt ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforhold er at opnå opholdstilladelse.
Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke gives, såfremt ægteskabets indgåelse beror på en aftale indgået af andre end ægtefællerne. Bestemmelsen i 1. pkt. finder alene anvendelse i tilfælde, hvor mindst den ene af ægtefællerne er under 25 år.
Stk. 11. Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den person, der bor på Færøerne, er i stand til at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den person, der bor på Færøerne, er i stand til at forsørge ansøgeren, jf. stk. 3 og 4, og om landsstyrets udtalelse efter 1. pkt.
§ 10. Uanset bestemmelserne i §§ 7 og 9 kan der kun, når særlige grunde taler derfor, gives opholdstilladelse på Færøerne,
1) hvis udlændingen uden for Færøerne er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning fra Færøerne efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket på Færøerne,
2) hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning fra Færøerne efter reglerne i kapitel 4, eller
3) hvis udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.
Stk. 2. Til udlændinge, som har indrejseforbud til Færøerne, jf. § 32, stk. 1, kan opholdstilladelse på Færøerne gives efter reglerne i § 7, medmindre særlige grunde taler derimod. Endvidere kan opholdstilladelse på Færøerne undtagelsesvis gives efter § 9, når ganske særlige grunde taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.
§ 11. Opholdstilladelse gives med henblik på varigt eller midlertidigt ophold på Færøerne. En opholdstilladelse kan tidsbegrænses.
Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter § 19.
Stk. 3. Efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller § 9, stk. 1 og 2, som med henblik på varigt ophold lovligt har boet på Færøerne i mere end de sidste 3 år, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Uanset at betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at den pågældende udlænding
1) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
2) under sit ophold på Færøerne inden for en af indenrigsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsat periode ikke er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, jf. stk. 7, og
3) ikke har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige, jf. stk. 6 og 7.
Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 5, nr. 3, kan der dog meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende udlænding har indgået en aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale.
Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler for anvendelsen af stk. 3-6. Det i stk. 5, nr. 3, angivne beløb er fastsat i 1998-niveau og reguleres fra og med 1999 en gang årligt den 1. januar efter de danske regler for regulering af beløbet, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 8. Landfogeden foranstalter registrering i folkeregistret på Færøerne af opholdsgrundlag for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse på Færøerne efter §§ 7 og 9 eller fritages for opholdstilladelse på Færøerne efter § 5, stk. 2. Registreringen sker ved meddelelsen af opholdstilladelsen eller fritagelsen herfor.
Stk. 9. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 12. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler om opholdstilladelser på Færøerne, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed, og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.
Kapitel 2
Arbejde
§ 13. Udlændinge skal have arbejdstilladelse på Færøerne for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser på Færøerne. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på færøsk registreret skib, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til færøsk havn.
Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen.
§ 14. Følgende udlændinge er fritaget for arbejdstilladelse på Færøerne:
1) Udlændinge, der er statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige.
2) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
3) Udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne.
4) Udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller § 9, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1 eller 2.
5) Udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2.
6) Udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.
7) Udlændinge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en på Færøerne boende person.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre bestemme, at andre udlændinge er fritaget for arbejdstilladelse på Færøerne.
§ 15. Der kan knyttes betingelser til en arbejdstilladelse på Færøerne.
Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler om arbejdstilladelser på Færøerne, herunder om tilladelsernes indhold og varighed og om de betingelser, der kan knyttes til en tilladelse.
§ 16. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2. Den, der beskæftiger en udlænding, skal på begæring meddele vedkommende myndighed de nødvendige oplysninger til konstatering af, om udlændingen arbejder lovligt på Færøerne.
Kapitel 3
Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser
§ 17. En opholdstilladelse på Færøerne bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl på Færøerne. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for Færøerne i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Har udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet mere end 2 år på Færøerne, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for Færøerne i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.
Stk. 2. Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.
Stk. 3. En opholdstilladelse, der er givet i medfør af § 7, ophører først efter stk. 1, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i Grønland, Danmark eller et tredje land.
§ 17 a. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 18. En opholdstilladelse på Færøerne bortfalder, når der af forsørgelsesmæssige grunde er truffet afgørelse om, at en udlænding, der ikke har de fornødne midler til sit underhold, skal hjemsendes.
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse på Færøerne kan inddrages:
1) Når det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller tilladelsen, herunder efter § 7, var urigtigt eller ikke længere er til stede.
2) Når udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf. § 39, der giver adgang til tilbagerejse til udstederlandet.
3) Når udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse.
4) Når opholdstilladelsen er betinget af, at en på Færøerne boende person godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 3 og 4, og den på Færøerne boende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelsen i § 9, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages, såfremt udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af § 9, stk. 1, nr. 2, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. på Færøerne.
§ 20. Er der i medfør af § 7 givet opholdstilladelse på Færøerne til en udlænding, der er kommet til Færøerne som led i en omfattende indstrømning af flygtninge, kan tilladelsen inddrages, såfremt Grønland, Danmark eller et tredjeland har erklæret sig villigt til at modtage og yde den pågældende beskyttelse eller de omstændigheder, der begrundede opholdstilladelsen, klart er bortfaldet.
§ 21. En arbejdstilladelse på Færøerne bortfalder, når udlændingens opholdstilladelse på Færøerne bortfalder eller inddrages.
Kapitel 4
Udvisning
§ 22. En udlænding, som har haft lovligt ophold på Færøerne i mere end de sidste 7 år, og en udlænding med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 kan udvises fra Færøerne, hvis
1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 4 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere på Færøerne er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
4) udlændingen efter den for Færøerne gældende lov om euforiserende stoffer eller den for Færøerne gældende straffelovs § 191 eller § 191 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
5) udlændingen efter § 59, stk. 3, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
6) udlændingen efter den for Færøerne gældende straffelovs § 119, stk. 1 og 2, § 180, § 181, § 183 a, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216, § 222, § 224, jf. §§ 216 og 222, og § 225, jf. §§ 216 og 222, samt § 237, § 245, § 246, § 252, stk. 2, § 261, stk. 2, § 276, jf. § 286, §§ 278-284, jf. § 286, og § 288 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 23. En udlænding, som har haft lovligt ophold på Færøerne i mere end de sidste 3 år, kan udvises fra Færøerne
1) af de grunde, der er nævnt i § 22,
2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere på Færøerne er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 24. Andre udlændinge kan udvises fra Færøerne
1) af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23,
2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 25. En udlænding kan udvises fra Færøerne, når dette findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed.
§ 25 a. En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold på Færøerne i længere tid end de sidste 6 måneder, kan endvidere udvises fra Færøerne, hvis
1) udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af den for Færøerne gældende straffelovs §§ 276-284 eller den færøske lagtingslov om told § 31, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold,
2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.
Stk. 2. Efter indrejsen på Færøerne kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold på Færøerne i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises fra Færøerne, hvis:
1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde på Færøerne uden fornøden tilladelse.
2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold på Færøerne og til hjemrejsen.
3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold på Færøerne.
§ 25 b. En udlænding kan udvises fra Færøerne, hvis udlændingen opholder sig på Færøerne uden fornøden tilladelse.
§ 26. Ved afgørelsen om udvisning fra Færøerne skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af
1) udlændingens tilhørsforhold til det færøske samfund, herunder om udlændingen er kommet til Færøerne som barn eller ganske ung,
2) varigheden af udlændingens ophold på Færøerne,
3) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,
4) udlændingens tilknytning til på Færøerne boende personer,
5) udvisningens konsekvenser for udlændingens på Færøerne boende nære familiemedlemmer,
6) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller Grønland, Danmark eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og
7) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.
Stk. 2. En udlænding kan udvises efter § 22, nr. 4-6, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod.
§ 27. De i §§ 11, stk. 3, 17, stk. 1, 3. pkt., 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret på Færøerne eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet på Færøerne, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse.
Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.
Stk. 5. Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.
Stk. 6. Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.
§ 27 a. Til brug for Udlændingestyrelsens og Indenrigsministeriets afgørelser om udvisning fra Færøerne efter kapitel 4, jf. § 49, kan politiet uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Indenrigsministeriet eller Udlændingestyrelsen.
Kapitel 5
Afvisning
§ 28. En udlænding, der ikke har opholdstilladelse på Færøerne, eller en statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige, som ikke har fast bopæl på Færøerne, kan uanset bestemmelserne i kapitel 1 afvises ved indrejsen på Færøerne:
1) Hvis udlændingen har indrejseforbud til Færøerne og ikke har visum hertil, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.
2) Hvis udlændingen ikke opfylder de bestemmelser om pas, visum og indrejse, som er fastsat efter kapitel 7. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan dog kun afvises af denne grund, såfremt de indrejser fra et ikke-nordisk land, jf. § 39, stk. 4.
3) Hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at den pågældende vil tage ophold eller arbejde på Færøerne uden fornøden tilladelse.
4) Hvis udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold på Færøerne og til hjemrejsen.
5) Hvis andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold på Færøerne.
Stk. 2. Afvisning efter stk. 1 kan endvidere ske indtil 3 måneder efter indrejsen på Færøerne.
Stk. 3. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, eller hvis ansøgning om asyl bortfalder efter § 40, stk. 8, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 afvises i indtil 3 måneder fra indrejsen på Færøerne.
Stk. 4. En udlænding, der ikke har fast bopæl på Færøerne, kan uanset bestemmelserne i kapitel 1 afvises fra Færøerne, såfremt det findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed.
Stk. 5. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om afvisning og udsendelse af blindpassagerer.
§ 29. En ikke-nordisk udlænding skal afvises ved indrejsen på Færøerne, hvis udlændingen har modtaget indrejseforbud fra Grønland, Danmark eller et andet nordisk land og ikke har opnået særlig tilladelse til at indrejse på Færøerne og i Grønland, Danmark eller det eller de andre nordiske lande, hvortil den pågældende udlænding må antages at ville rejse.
Stk. 2. En ikke-nordisk udlænding, som må antages at ville rejse videre til Grønland, Danmark eller et andet nordisk land, kan afvises ved indrejsen på Færøerne, hvis den pågældende kan afvises efter de regler, der gælder i Grønland, Danmark eller det andet nordiske land, hvortil den pågældende udlænding må antages at ville rejse.
Stk. 3. Afvisning efter stk. 1 og 2 kan endvidere ske indtil 3 måneder efter indrejsen på Færøerne.
Stk. 4. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 5 a
(Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 6
Forskellige regler om opholdstilladelse, udvisning og afvisning
§ 30. En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 ikke har ret til at opholde sig på Færøerne, skal udrejse af Færøerne.
Stk. 2. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler herom.
Stk. 3. Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, til politiet, når der er meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, eller når udlændingen frafalder ansøgningen herom.
§ 31. En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, såfremt de i § 7, stk. 2, nævnte forhold foreligger. Dette gælder dog ikke, hvis der er bestemte grunde til at antage, at udlændingen frembyder fare for landets sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må antages at frembyde nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.
§ 32. En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises fra Færøerne, medfører, at udlændingens visum til Færøerne og opholdstilladelse på Færøerne bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig på Færøerne (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen.
Stk. 2. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning fra Færøerne efter §§ 22-24 meddeles for
1) 3 år, hvis udlændingen idømmes en frihedsstraf af ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
2) 5 år, hvis udlændingen idømmes en frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke over 1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
3) 10 år, hvis udlændingen idømmes fængsel af mere end 1 år, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
4) bestandig, hvis udlændingen idømmes fængsel af mere end 2 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Stk. 3. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning fra Færøerne efter § 22, nr. 4-6, meddeles dog for mindst 5 år.
Stk. 4. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning fra Færøerne efter § 25 meddeles for bestandig. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning fra Færøerne efter §§ 25 a og 25 b meddeles for 1 år.
Stk. 5. Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en skriftlig og begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse heraf.
Stk. 6. Et indrejseforbud til Færøerne bortfalder, såfremt den pågældende under de i § 10, stk. 2, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse på Færøerne efter §§ 7 eller 9.
Stk. 7. Et indrejseforbud til Færøerne meddelt en statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige kan senere ophæves, såfremt ganske særlige grunde taler derfor.
§ 32 a. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller afgørelser om bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse skal tillige indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. § 31.
§ 33. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne, beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse og beslutning om udvisning fra Færøerne efter §§ 25 a eller 25 b skal indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglen i stk. 3, 1. pkt.
Stk. 2. Meddeler Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 a, stk. 3, afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, kan udlændingen pålægges at udrejse straks. Det samme gælder ved fastsættelse af en ny udrejsefrist, hvis der er meddelt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, efter at Udlændingestyrelsen har meddelt afslag på asyl på Færøerne efter § 53 a, stk. 3. I andre tilfælde må fristen bortset fra påtrængende tilfælde ikke være kortere end 15 dage eller, hvis udlændingen er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og har haft bopæl på Færøerne, eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse på Færøerne, 1 måned.
Stk. 3. Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive på Færøerne, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og har haft bopæl på Færøerne, eller hidtil har haft opholdstilladelse på Færøerne. Opretholdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2.
Stk. 4. Indgives der ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 2, inden 10 dage efter, at Flygtningenævnet har meddelt afslag på opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, har dette opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. En sådan ansøgning har ikke opsættende virkning, hvis udlændingens asylsag er afgjort af Udlændingestyrelsen efter § 53 a, stk. 3, og udrejsefristen er overskredet.
Stk. 5. Indbringes en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen efter § 53 a, stk. 3, for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning.
Stk. 6. Indbringes en afgørelse truffet af indenrigsministeren efter § 9, stk. 2, nr. 2, for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses for åbenlyst ubegrundet eller udlændingens udrejsefrist er overskredet.
Stk. 7. En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 2, har ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet afgørelsen, træffer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning.
Stk. 8. Er udvisning fra Færøerne sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.
Stk. 9. Ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, jf. § 10, stk. 2, fra en udlænding med indrejseforbud, har ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, der behandler ansøgningen, træffer beslutning herom.
Stk. 10. Klage over en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse på Færøerne.
§ 34. Indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal udvises eller afvises fra Færøerne eller udsendes af Færøerne under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig på Færøerne efter reglerne i kapitel 1 og 3-5, og indtil en afgørelse herom kan iværksættes, kan politiet, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse på Færøerne, bestemme, at udlændingen skal:
1) deponere sit pas, anden rejselegitimation og billet hos politiet,
2) stille en af politiet fastsat sikkerhed,
3) tage ophold efter politiets nærmere bestemmelse og
4) give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter.
Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse på Færøerne, bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt
1) udlændingen indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen på Færøerne og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
2) udlændingen udebliver fra en afhøring ved Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,
3) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
4) udlændingen ikke efterkommer landfogedens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter landfogedens nærmere bestemmelse, jf. § 42 a, stk. 4, eller
5) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt.
§ 35. En udlænding kan varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning fra Færøerne kan fuldbyrdes, og når:
1) Udlændingen ikke har fast bopæl på Færøerne, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning fra Færøerne efter §§ 22-24.
2) Udlændingen er indrejst på Færøerne i strid med et indrejseforbud til Færøerne.
§ 36. Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning eller for udvisning efter §§ 25 a og 25 b fra Færøerne eller for udsendelse af Færøerne af en udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 i øvrigt ikke har ret til at opholde sig på Færøerne, kan politiet bestemme, at den pågældende skal frihedsberøves. Har udlændingen fast bopæl på Færøerne, kan den pågældende alene frihedsberøves for at sikre muligheden for udvisning fra Færøerne efter § 25. En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 forventes eller er udtaget til behandling efter den i § 53 a, stk. 3, nævnte procedure, kan efter en konkret, individuel vurdering frihedsberøves, såfremt det er påkrævet for at fastholde udlændingens tilstedeværelse på Færøerne under asylsagsbehandlingen, medmindre de i § 34 nævnte foranstaltninger er tilstrækkelige.
Stk. 2. En udlænding kan frihedsberøves, såfremt den pågældende ikke efterkommer landfogedens bestemmelse om at tage ophold, jf. § 42 a, stk. 4. En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne i henhold til § 7 er taget under behandling, kan endvidere frihedsberøves, hvis udlændingen udebliver fra en afhøring ved politiet eller Udlændingestyrelsen, hvortil den pågældende er indkaldt.
§ 37. En udlænding, der er frihedsberøvet efter § 36, skal, medmindre den pågældende forinden løslades, inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse fremstilles for Færøernes ret, der tager stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse. Er frihedsberøvelsen efter § 36 iværksat umiddelbart i forlængelse af en anholdelse efter den færøske retsplejelovs kapitel 69, regnes fristen fra tidspunktet for anholdelsen.
Stk. 2. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Tidspunktet for frihedsberøvelsens iværksættelse og for fremstillingen i retten anføres i retsbogen.
Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 37. Er udlændingen frihedsberøvet på afgørelsens tidspunkt, og findes frihedsberøvelsen lovlig, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat tilbageholdelse. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Er frihedsberøvelsen iværksat i medfør af § 36, stk. 1, 3. pkt., kan frihedsberøvelsen opretholdes efter denne bestemmelse i højst 7 dage fra frihedsberøvelsens iværksættelse efter § 36, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 4. Ved frihedsberøvelsens iværksættelse skal politiet gøre udlændingen bekendt med bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Politiet skal endvidere gøre udlændingen bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentation på Færøerne eller i Danmark eller, såfremt udlændingen søger opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, med en repræsentant for Færøsk Røde Kors.
Stk. 5. Kæremål har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om afvisning eller udvisning fra Færøerne eller om udsendelse af Færøerne under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig på Færøerne efter reglerne i kapitel 1 og 3-5.
Stk. 6. Den færøske retsplejelovs kapitel 43 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
§ 37 a. Den færøske retsplejelovs § 758, stk. 1, 1.-3. pkt., § 758, stk. 2, og § 759 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der frihedsberøves i medfør af § 36.
Stk. 2. Den færøske retsplejelovs §§ 773-776 og 778 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36.
§ 37 b. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, er under frihedsberøvelsen ikke undergivet andre indskrænkninger i sin frihed, end frihedsberøvelsens øjemed og opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet nødvendiggør.
Stk. 2. Den færøske retsplejelovs § 770, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36.
§ 37 c. Retten kan på begæring af politiet bestemme, at en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, fuldstændig eller delvis skal udelukkes fra fællesskab med andre indsatte (isolation), hvis dette er påkrævet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne.
Stk. 2. Isolation må ikke iværksættes eller fortsættes, såfremt formålet hermed kan tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger. Ved afgørelsen om isolation skal der endvidere tages hensyn til den særlige belastning, indgrebet kan medføre for den frihedsberøvede på grund af dennes unge alder eller fysiske eller psykiske svagelighed.
Stk. 3. Politiets begæring om isolation indgives til Færøernes ret. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om isolation. Den færøske retsplejelovs kapitel 43 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Finder retten, at isolation kan iværksættes eller fortsættes, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat isolation. Ved iværksættelse af isolation må den første frist for indgrebets længde ikke overstige 2 uger. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Fuldstændig isolation må ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 8 uger.
Stk. 5. Politiet kan bestemme, at en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, fuldstændig eller delvis skal undergives isolation, såfremt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Udlændingen kan kræve, at en af politiet i medfør af 1. pkt. truffet beslutning om isolation forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 d. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet tillader det. Politiet kan af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, modsætte sig, at den frihedsberøvede modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Den frihedsberøvede har altid ret til ukontrolleret besøg af den beskikkede advokat. En frihedsberøvet, der har ansøgt om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, har endvidere altid ret til ukontrolleret besøg af en repræsentant for Færøsk Røde Kors.
Stk. 2. Nægter politiet besøg til en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, træffer anden bestemmelse. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Nægter politiet besøg til en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, træffer anden bestemmelse.
Stk. 4. En udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, jf. § 36, kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37, jf. § 36. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 e. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, har ret til at modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, eller til skade for opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet.
Stk. 2. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, har ret til ukontrolleret brevveksling med den beskikkede advokat, indenrigsministeren, Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet. Har udlændingen ansøgt om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, har vedkommende endvidere adgang til ukontrolleret brevveksling med Færøsk Røde Kors. Den færøske retsplejelovs § 772, stk. 2, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen og adressaten straks underrettes, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, træffer anden bestemmelse. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37, skal afsenderen og adressaten straks underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne, træffer anden bestemmelse. Afsenderen eller adressaten kan kræve, at politiets tilbageholdelse af et brev forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 37 f. Den for Færøerne gældende straffelovs § 86, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse, når en udlænding har været frihedsberøvet efter § 36, stk. 2, 3. pkt.
Kapitel 7
Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse m.v.
§ 38. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre regler om, ved hvilke grænseovergangssteder, havne og lufthavne ind- og udrejse af Færøerne kan finde sted.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol på Færøerne, herunder om udenlandske besætningsmedlemmers ophold på Færøerne, om på- og afmønstring på Færøerne af udenlandske besætningsmedlemmer og om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.
Stk. 3. I forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol på Færøerne har politiet ret til at undersøge bagagerum og andre lukkede rum i køretøjer, skibe og luftfartøjer for at sikre, at ulovlig ind- og udrejse af Færøerne ikke finder sted.
§ 39. En udlænding skal ved indrejse og under ophold på Færøerne og ved udrejse af Færøerne være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter indenrigsministerens bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang passet eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse på eller udrejse af Færøerne. Indenrigsministeren kan endvidere efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.
Stk. 3. Passet eller rejselegitimationen skal ved indrejse på og udrejse af Færøerne forevises for paskontrollen og under ophold på Færøerne på begæring forevises for offentlige myndigheder. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre bestemme, at udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation under ophold på Færøerne.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, der opholder sig på Færøerne, eller som indrejser fra eller udrejser til Grønland, Danmark eller et andet nordisk land. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fritage andre udlændinge for pligterne efter stk. 1 og 3.
Stk. 5. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument. Rejselegitimationen kan inddrages efter samme regler, som gælder om pas til danske statsborgere, eller når grundlaget for udstedelsen er bortfaldet.
§ 40. En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.
Stk. 2. En udlænding skal meddele de oplysninger om sine økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen at tilbagebetale udgifterne til udlændingens underhold.
Stk. 3. Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse af Færøerne, skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen af Færøerne i øvrigt. Færøernes ret kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at medvirke dertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation på Færøerne eller i Danmark, eller at udlændingens fingeraftryk, der er optaget i medfør af § 40 a, stk. 1 og 2, kan videregives til hjemlandets eller et andet lands repræsentation på Færøerne eller i Danmark. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning. Ved rettens behandling af sagen finder den færøske retsplejelovs kapitel 43 a i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love.
Stk. 5. Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en opholdstilladelse på Færøerne ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling. Kravet tillægges udpantningsret.
Stk. 6. Til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan der optages forhør i retten, jf. den færøske retsplejelovs § 1018.
Stk. 7. Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Den færøske retsplejelovs kapitler 71, 72 og 73 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der påtales af statsadvokaten.
Stk. 8. Udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, efter at være tilsagt personligt til at møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.
§ 40 a. Der kan optages fingeraftryk af en udlænding,
1) som søger om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 1 og 2,
2) som søger om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 1 eller 2, og som kan afvises eller udvises fra Færøerne efter § 48 a, stk. 1, eller
3) som ikke søger om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 1 og 2, og som skal afvises, udvises eller udrejse af Færøerne, jf. § 30, stk. 1, såfremt der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil indrejse på Færøerne på ny og ansøge om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Der kan endvidere optages fingeraftryk af en udlænding, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument.
Stk. 3. Fingeraftryk, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i det særlige edb-register, der føres af Rigspolitichefen og er oprettet i medfør af den danske udlændingelovs § 40 a, stk. 3. Politiet og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Indenrigsministeren fastsætter efter den lovgivning, der gælder for førelsen af offentlige myndigheders registre, nærmere regler eller forskrifter for registret.
Stk. 4. Fingeraftryk, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.
Stk. 5. Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen af fingeraftrykket i registret.
Stk. 6. Fingeraftryk, der registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk optaget i overensstemmelse med den danske retsplejelov eller de for Færøerne eller Grønland tilsvarende gældende regler herom.
Stk. 7. Søgning og videregivelse af oplysninger fra registret til politiet til brug for efterforskningen af et strafbart forhold kan foretages, hvis
1) efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter vedkommende for Færøerne eller Danmark gældende lov kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller en lovovertrædelse efter vedkommende for Grønland gældende lov, hvor søgningen står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed, og
2) søgningen må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen.
Stk. 8. Søgning og videregivelse af oplysninger fra registret til politiet til brug for en international efterlysning kan foretages under de i stk. 7 nævnte betingelser.
Stk. 9. Afgørelse om søgning og videregivelse af oplysninger efter stk. 7 og 8 træffes af retten ved kendelse eller, hvis afgørelsen træffes af domstolene i Grønland, af kredsdommeren ved beslutning. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for søgning er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres. Kendelsen kan kæres efter reglerne i den færøske eller danske retsplejelovs kapitel 85 eller den grønlandske retsplejelovs kapitel 6, § 22 a. Den færøske eller danske retsplejelovs kapitel 62 og 63 eller den grønlandske retsplejelovs kapitel 5 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Politiet og Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive oplysninger fra registret vedrørende fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i edb-registret, til udenlandske udlændingemyndigheder.
§ 40 b. Der kan optages personfotografi af en udlænding, der søger om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7.
Stk. 2. Der kan optages personfotografi af en udlænding, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende, med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet legitimationsdokument eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument.
Stk. 3. Personfotografi optaget i medfør af stk. 1 eller 2 kan registreres i det særlige edb-register, der føres af Rigspolitichefen og er oprettet i medfør af den danske udlændingelovs § 40 b, stk. 3. Politiet og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Indenrigsministeren fastsætter efter den lovgivning, der gælder for førelsen af offentlige myndigheders registre, nærmere regler eller forskrifter for registret.
Stk. 4. Personfotografi, der er modtaget fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.
Stk. 5. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen af personfotografiet i registret.
Stk. 6. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi optaget i overensstemmelse med den danske retsplejelov eller de for Færøerne eller Grønland tilsvarende gældende regler herom.
Stk. 7. Søgning og videregivelse af oplysninger fra registret til politiet til brug for efterforskningen af et strafbart forhold eller til brug for en international efterlysning kan foretages under de i § 40 a, stk. 7, anførte betingelser. § 40 a, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan uden udlændingens samtykke manuelt eller elektronisk videregives til indenlandske og udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.
§ 40 c. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 9 kan udlændingemyndighederne kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.
§ 41. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om, at udlændinge af hensyn til statens sikkerhed eller opretholdelsen af ro og orden har pligt til at melde sig hos en offentlig myndighed.
§ 42. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller uden vederlag yder logi til eller stiller lejrplads til rådighed for udlændinge på Færøerne, skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og give politiet underretning om deres ankomst og afrejse fra Færøerne. Fortegnelsen skal til enhver tid kunne forevises politiet.
Stk. 2. Udlændinge skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte fortegnelser over udenlandske gæster, herunder om fortegnelsernes udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som udlændinge efter stk. 2 skal meddele, om de dokumenter, udlændinge skal fremvise, og om de udgifter, der påhviler den, der efter stk. 1 har pligt til at føre fortegnelsen.
§ 42 a. Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne i henhold til § 7, skal tage ophold i Danmark på et indkvarteringssted for udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse i henhold til den danske udlændingelovs § 7 er taget under behandling. Den danske udlændingelovs §§ 34-37 f, § 40, stk. 3, 6 og 7, § 42 a, stk. 1, 1. og 3.-6. pkt., og stk. 2-7, §§ 42 b-42 d, og § 43, stk. 1 og 4, og forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse. Påhviler det efter denne lov en udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. 1. pkt., at udrejse af Færøerne, skal udlændingen udrejse af Danmark inden for den fastsatte udrejsefrist, jf. § 33. Meddeles en udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. 1. pkt., opholdstilladelse på Færøerne, skal udlændingen udrejse af Danmark inden for den fastsatte udrejsefrist, jf. § 33. En udlænding, der er indkvarteret i Danmark, jf. 1. pkt., kan udvises af Danmark efter reglerne i den danske udlændingelov.
Stk. 2. Indtil Udlændingestyrelsen har bestemt, at en udlænding som nævnt i stk. 1 skal tage ophold i Danmark, får udlændingen udgifterne til underhold på Færøerne dækket af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen kan dog bestemme, at en udlænding, der har tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands udgifter til underhold. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en udlænding at betale de i 1. pkt. nævnte udgifter til udlændingens underhold, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil. Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for beregningen af de i 1. pkt. nævnte udgifter, herunder fastsætte gennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode. Udlændingestyrelsens pålæg til en udlænding om at betale de i 1. pkt. nævnte udgifter tillægges udpantningsret.
Stk. 3. Landfogeden drager omsorg for indkvartering på Færøerne af udlændinge som nævnt i stk. 2 og for dækning af de i stk. 2 nævnte udgifter til underhold. Landfogedens udgifter i medfør af 1. pkt. dækkes af Udlændingestyrelsen.
Stk. 4. Landfogeden kan bestemme, at en i stk. 2 nævnt udlænding, uanset om den pågældende selv har tilstrækkelige midler til sit underhold, skal tage ophold efter landfogedens nærmere bestemmelse.
Stk. 5. Har en udlænding, der ikke har ansøgt om opholdstilladelse på Færøerne i henhold til § 7, efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke ret til at opholde sig på Færøerne, kan Udlændingestyrelsen bestemme, at udgifterne til udlændingens underhold dækkes af Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelsen i stk. 2. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 2 eller 5, ikke skal have dækket sine udgifter til underhold bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser, såfremt
1) udlændingen udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt,
2) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
3) udlændingen ikke efterkommer landfogedens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter landfogedens nærmere bestemmelse, jf. stk. 4,
4) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i § 34 nævnt foranstaltning,
5) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
6) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse af Færøerne eller
7) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse af Færøerne og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. § 40, stk. 3, 1. pkt.
Stk. 7. Udlændingestyrelsen skal, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, der indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen på Færøerne og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., ikke skal have dækket sine udgifter til underhold bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser.
§ 42 b. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landstyre fastsætte regler om erstatning for skader, som udlændinge, der opholder sig på Færøerne og er omfattet af § 42 a, stk. 2, forvolder på andre eller andres ejendele, og for skader, som påføres de pågældende udlændinge eller disses ejendele. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om forsikring mod sådanne skader. De herved forbundne udgifter afholdes af staten.
§ 42 c. Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig på Færøerne, og som er omfattet af § 42 a, stk. 2, eller hvis forældre er omfattet af § 42 a, stk. 5, skal deltage i undervisning.
Stk. 2. For andre udlændinge, der opholder sig på Færøerne og er omfattet af § 42 a, stk. 2, kan der tilrettelægges tilbud om undervisning.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 42 d. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2-3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. En udlænding, der opholder sig på Færøerne og er omfattet af § 42 a, stk. 2, må deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.
Stk. 5-7. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 43. Såfremt politiet drager omsorg for en udlændings ophold på Færøerne og udrejse af Færøerne, skal udlændingen afholde de udgifter, der for udlændingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, afholdes udgifterne foreløbig af statskassen.
Stk. 2. Føreren og den, der har rådighed over et skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding til Færøerne, samt dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten at sørge for udlændingens udrejse af Færøerne, såfremt udlændingen bliver afvist efter reglerne i kapitel 5. De har endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved rømte eller agterudsejlede besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet eller luftfartøjet eller udsendelse af Færøerne. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt. nævnte erstatning.
Stk. 3. Den, der har bistået en udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig på Færøerne, og den, der har beskæftiget en udlænding uden arbejdstilladelse på Færøerne, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens ophold og udrejse af Færøerne.
Stk. 4. Krav efter stk. 1-3 tillægges udpantningsret.
§ 43 a. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 44. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler om betaling for ansøgninger om visum til Færøerne og for ansøgninger, der indgives på Færøerne om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne.
Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge betales et beløb svarende til beløbet for udstedelse af danske pas, jf. den for Færøerne gældende paslovs § 4 a.
§ 45. Ved aftale med fremmede regeringer eller mellemfolkelige organisationer eller ved bestemmelse fastsat af indenrigsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan der ske lempelse af reglerne om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne i forhold til visse lande og visse grupper af udlændinge.
Kapitel 8
Kompetence- og klageregler m.v.
§ 46. Afgørelser i henhold til denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af §§ 46 a-49, § 50, § 50 a og § 51, stk. 2, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.
Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelser kan, bortset fra de i § 33, § 42 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, og § 53 a nævnte afgørelser, påklages til indenrigsministeren.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens behandling af de af stk. 1 og 2 omfattede sager.
Stk. 4. I sager, hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelse efter denne lov, kan Udlændingestyrelsen indhente en udtalelse fra Færøernes landsstyre vedrørende den pågældende sag. Indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nærmere regler herom.
§ 46 a. Afgørelse om opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 2, nr. 2, træffes af indenrigsministeren. I sager, hvor indenrigsministeren træffer afgørelse efter § 9, stk. 2, nr. 2, indhenter indenrigsministeren en udtalelse fra Færøernes landsstyre vedrørende den pågældende sag. § 46, stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 46 b. Ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 4, behandles kun, hvis ansøgningen indeholder oplysninger om ansøgerens tilknytning til Færøerne.
Stk. 2. Vedkommende danske diplomatiske eller konsulære repræsentation skal påse, at ansøgningen opfylder betingelsen i stk. 1, og kan afvise ansøgningen, såfremt dette ikke er tilfældet. Beslutningen om afvisning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§§ 46 c-46 d. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 47. Opholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske rettigheder, samt til deres familiemedlemmer meddeles af udenrigsministeren.
Stk. 2. Der kan efter aftale mellem indenrigsministeren og udenrigsministeren og efter forhandling med Færøernes landsstyre gives danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at udstede visum til Færøerne og opholdstilladelse på Færøerne.
§ 47 a. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og i helt særlige tilfælde politiet kan udstede visum ved indrejsen på Færøerne samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig på Færøerne.
§ 48. Afgørelse om afvisning ved indrejsen på Færøerne, jf. § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1 og 2, og afgørelse efter § 42 a, stk. 4, kan træffes af landfogeden. Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 8, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 6 og 7, § 40 a, stk. 1 og 2, § 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 4-6 og 10, og § 40 b, stk. 1 og 2, § 40 b, stk. 3, 1. pkt., § 40 b, stk. 4-6 og 8, og § 43, stk. 1 og 2, kan træffes af Rigspolitichefen eller landfogeden. De i 1. og 2. pkt. nævnte afgørelser kan påklages til indenrigsministeren. Klagen har ikke opsættende virkning. Politiets afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter § 36 og §§ 37 c-37 e kan dog kun påklages til indenrigsministeren, såfremt afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene efter § 37 eller §§ 37 c-37 e. Politiets afgørelser efter § 33, stk. 8, og landfogedens afgørelser efter § 42 a, stk. 4, kan ikke indbringes for indenrigsministeren.
§ 48 a. Påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning fra Færøerne efter reglerne i kapitel 5 eller udvisning fra Færøerne efter § 25 b og i givet fald udsendelse af Færøerne.
Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 behandles ikke, før der er truffet afgørelse efter stk. 1 og udlændingen i givet fald er udrejst af Færøerne. Udlændingen må dog ikke udsendes til et land, hvor der er risiko for forfølgelse af de grunde, der er nævnt i artikel 1 A i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et sådant land.
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 4. Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om undladelse af afvisning eller udvisning fra Færøerne og udsendelse af Færøerne, skal politiet gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Færøsk Røde Kors. Indenrigsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte regler, hvorefter politiet forud for Udlændingestyrelsens afgørelse skal gøre en asylansøger, der opholder sig på Færøerne, bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Færøsk Røde Kors.
§§ 48 b-48 c. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 48 d. Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 48 a kan påklages til indenrigsministeren. Klage har ikke opsættende virkning.
§ 48 e. Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7, kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling, registrerer politiet den pågældende som asylansøger.
Stk. 2. Udlændingestyrelsen forestår i øvrigt sagens oplysning. Udlændingestyrelsen træffer herunder bestemmelse om udfyldelse af ansøgningsskema og afhøring af udlændingen.
§ 49. Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedens påstand ved dommen, om den pågældende skal udvises fra Færøerne i medfør af §§ 2224. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal dommen indeholde bestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. § 32, stk. 1-3.
Stk. 2. Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kan medføre udvisning fra Færøerne efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldet fastsættes, at udlændingen skal udvises fra Færøerne med et nærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelserne i den færøske retsplejelovs § 723 a finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af et vilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i den færøske retsplejelovs kapitel 85.
Stk. 3. I det omfang udlændingen ikke efter den færøske retsplejelovs almindelige regler har fået beskikket en forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning beskikkes en forsvarer for den pågældende.
§ 49 a. Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, og som er udvist fra Færøerne ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse på Færøerne efter § 7.
§ 50. Er udvisning fra Færøerne efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring herom kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
Stk. 2. Den for Færøerne gældende straffelovs eller den danske straffelovs § 59, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af retten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold. Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, og §§ 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i den færøske eller danske retsplejelovs kapitel 85.
§ 50 a. Er udvisning fra Færøerne sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i den for Færøerne gældende straffelovs §§ 68-70 er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter den for Færøerne gældende straffelovs eller den danske straffelovs § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted.
Stk. 2. Er en udvist udlænding efter reglerne i den for Færøerne gældende straffelovs §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital eller forvaring spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i den færøske eller den danske retsplejelovs kapitel 85. Retten kan bestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dette for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.
§ 51. Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl på Færøerne, til Grønland, Danmark eller et andet land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den pågældende udvises fra Færøerne, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i § 49, stk. 1, nævnte bestemmelser kan medføre udvisning. Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen frifindes for den påsigtede lovovertrædelse.
Stk. 2. Er en udlænding uden for Færøerne idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må antages at skulle have haft virkning på Færøerne, kan der under de i §§ 22-25 b nævnte betingelser træffes bestemmelse om udvisning fra Færøerne. Såfremt udlændingen har fast bopæl på Færøerne, indbringes spørgsmålet til afgørelse ved Færøernes ret. Sagen kan fremmes uden udlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.
§ 52. Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for Færøernes ret, hvis afgørelsen går ud på:
1) nægtelse af opholdstilladelse på Færøerne med henblik på varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 3 eller 4,
2) bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse eller
3) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
4) udvisning fra Færøerne efter § 25 a af en udlænding, som er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og har fast bopæl på Færøerne.
b) (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Stk. 2. Sagen indbringes for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder.
Stk. 3. Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal behandles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kan prøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.
Stk. 4. Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder den i den færøske retsplejelovs § 330, stk. 1, nr. 2, nævnte betingelse, beskikkes der en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har antaget en sådan.
Stk. 5. Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis at betale sagsomkostninger.
Stk. 6. Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer bestemmelse herom.
Stk. 7. Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdes eller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 37.
§ 53. Flygtningenævnet består af en formand og et af indenrigsministeren fastsat antal næstformænd og andre medlemmer.
Stk. 2. Ved nævnets behandling af en sag omfattet af § 53 a, stk. 1, medvirker foruden formanden eller en af næstformændene 4 medlemmer, hvoraf 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Færøernes landsstyre, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet og 1 medlem beskikkes efter indstilling fra udenrigsministeren.
Stk. 3. Drøftelse af spørgsmål om almindelige retningslinjer for nævnets arbejde m.v. i sager omfattet af § 53 a, stk. 1, sker i nævnets koordinationsudvalg, der sammensættes som nævnt i stk. 2 og så vidt muligt består af faste medlemmer.
Stk. 4. Sager, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt afslag på asyl på Færøerne under henvisning til, at de i § 7, stk. 4, nævnte betingelser ikke er opfyldt, kan behandles af formanden eller en af næstformændene alene.
Stk. 5. Sager, hvor betingelserne for at opnå asyl på Færøerne åbenbart må anses for at være opfyldt, kan behandles af formanden eller en af næstformændene alene.
Stk. 6. Sager, hvor der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af Flygtningenævnet efter § 53 a, stk. 1, kan behandles af formanden eller en af næstformændene alene, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse.
Stk. 7. Formanden og næstformændene skal være dommere. Medlemmerne beskikkes af indenrigsministeren for en periode på højst 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted.
Stk. 8. Har et medlem forfald, kan der i særlige tilfælde udpeges eller beskikkes et andet medlem. Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 53 a. For Flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet om følgende spørgsmål, jf. dog stk. 3:
1) Nægtelse af opholdstilladelse på Færøerne til en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7.
2) Bortfald efter § 17 og inddragelse efter §§ 19 eller 20 af en opholdstilladelse på Færøerne, der er givet efter § 7.
3) Nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument.
4) Beslutning om udsendelse efter § 49 a af en udlænding, som har haft opholdstilladelse på Færøerne.
Stk. 2. Afslår Udlændingestyrelsen at give opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 til en udlænding, der opholder sig på Færøerne eller i Danmark, jf. § 42 a, stk. 1, eller træffer Udlændingestyrelsen efter § 49 a afgørelse om, at en udsendelse ikke vil være i strid med § 31, anses afgørelsen for påklaget til Flygtningenævnet. Påklage af en afgørelse som nævnt i stk. 1 har opsættende virkning.
Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan, efter at sagen har været forelagt for Dansk Flygtningehjælp, bestemme, at afgørelsen i en sag omfattet af § 53 a, stk. 1, herunder en sag om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 4, hvor ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, ikke kan indbringes for Flygtningenævnet.
Stk. 4. Udlændingestyrelsens afgørelser som nævnt i stk. 1 skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 1-3.
Stk. 5. Politiet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, hvis den pågældende har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7 eller er omfattet af § 42 a, stk. 5.
§ 53 b. Udlændingestyrelsen underretter Flygtningenævnet om afgørelser omfattet af § 53 a, stk. 1, som ikke har kunnet indbringes for nævnet, fordi Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse herom efter reglen i § 53 a, stk. 3. Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte grupper af sager skal kunne indbringes for nævnet.
§ 54. Indbringes en afgørelse omfattet af § 53 a, stk. 1, for Flygtningenævnet, fremsender Udlændingestyrelsen sagens akter til nævnet med oplysninger om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder. Nævnet drager i øvrigt selv omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler.
Stk. 2. Under nævnets behandling af en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som kunne være fremlagt under Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Under nævnets behandling af en ansøgning om genoptagelse af en af nævnet truffet afgørelse efter § 53 a, stk. 1, kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som er omfattet af 1. pkt. eller kunne være fremlagt under nævnets tidligere behandling af sagen.
§ 55. Flygtningenævnet kan om fornødent beskikke en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har antaget en sådan.
Stk. 2. Kan det ud fra hensynet til sagens fremme ikke anses for forsvarligt, at den advokat, som udlændingen ønsker beskikket, medvirker, kan Flygtningenævnet nægte at beskikke den pågældende som advokat for udlændingen. Ønsker udlændingen i stedet en anden advokat beskikket, skal Flygtningenævnet beskikke den pågældende, medmindre beskikkelse kan nægtes efter 1. pkt.
Stk. 3. Udlændingen og dennes advokat skal have lejlighed til at gøre sig bekendt med det materiale, der indgår i nævnets behandling, og til at udtale sig herom.
Stk. 4. Hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter eller hensynet til tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan bestemmelsen i stk. 3 fraviges i fornødent omfang.
§ 56. Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henviser en sag omfattet af § 53 a, stk. 1, til behandling efter § 53, stk. 2 eller 4-6.
Stk. 2. Såfremt udlændingen eller den beskikkede advokat begærer det, har udlændingen ret til mundtligt at forelægge sin sag for nævnet, jf. dog stk. 3 og 4. Nævnet bestemmer, om den øvrige behandling af sagen skal være mundtlig, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Sager, der behandles efter § 53, stk. 4-6, behandles på skriftligt grundlag.
Stk. 4. Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan henvise en sag omfattet af § 53 a, stk. 1, der skal behandles efter § 53, stk. 2, til behandling på skriftligt grundlag, hvis:
1) klagen må anses for grundløs,
2) der er meddelt opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 2, men udlændingen påberåber sig at være omfattet af § 7, stk. 1 (statusændringssag),
3) sagen vedrører meddelelse af opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, stk. 4, under henvisning til de i § 7, stk. 1 eller 2, nævnte betingelser,
4) sagen vedrører nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument,
5) sagen vedrører meddelelse af opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 til indrejsende familiemedlemmer til en udlænding, der tidligere er meddelt opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 (konsekvensstatussag), eller
6) forholdene i øvrigt taler for anvendelse af denne behandlingsform.
Stk. 5. Sager, der er henvist til behandling på skriftligt grundlag efter stk. 4, nr. 1, kan henvises til mundtlig behandling.
Stk. 6. Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed skal det resultat, som er gunstigst for den pågældende klager, være gældende. Afgørelsen skal ledsages af grunde.
Stk. 7. Nævnets afgørelser er endelige.
Stk. 8. Indenrigsministeren fastsætter Flygtningenævnets forretningsorden efter forhandling med nævnet.
§ 57. Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning fra Færøerne af en udlænding, kan der indhentes en udtalelse fra Udlændingestyrelsen. I forbindelse med fornyet prøvelse efter § 50 af en beslutning om udvisning fra Færøerne indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændingestyrelsen.
Stk. 2. Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingens samtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen.
§ 58. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der beskikkes efter § 37, stk. 2, § 37 c, stk. 3, 2. pkt., § 49, stk. 3, § 50, stk. 2, 3. pkt., § 52, stk. 4, og § 55, stk. 1, gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. den færøske retsplejelovs kapitel 31.
§ 58 a. Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter ikke Flygtningenævnet, jf. dog § 6, stk. 5, 1. pkt., i den for Færøerne gældende lov om Folketingets Ombudsmand.
Kapitel 8 a
(Sættes ikke i kraft for Færøerne)
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 59. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding, som:
1) Indrejser eller udrejser uden om paskontrollen på Færøerne eller i Grønland, Danmark eller et andet nordisk land.
2) Indrejser på Færøerne i strid med et indrejseforbud til Færøerne eller et tilhold meddelt i henhold til tidligere for Færøerne gældende udlændingelove.
3) Opholder sig eller arbejder på Færøerne uden fornøden tilladelse.
4) Ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser skaffer sig adgang til Færøerne gennem paskontrollen eller skaffer sig visum til Færøerne, pas eller anden rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde på Færøerne.
Stk. 2. Med samme straf som i stk. 1 anført straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse på Færøerne eller i strid med de for en sådan arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Stk. 3. Den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig på Færøerne, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. På samme måde straffes den, der for vindings skyld bistår en udlænding med at indrejse på Færøerne med henblik på herfra at indrejse i Grønland, Danmark eller et andet land, hvor udlændingen vil blive afvist eller tilbagesendt. På samme måde straffes endvidere den, der for vindings skyld bistår en udlænding med at indrejse i Grønland, Danmark eller et andet land, hvor udlændingen vil blive afvist eller tilbagesendt.
§ 59 a. Den, der bringer en udlænding til Færøerne, straffes med bøde, såfremt den pågældende udlænding ved indrejse på Færøerne ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum til Færøerne, jf. § 39.
§ 60. Overtrædelse af § 16, stk. 2, de i medfør af § 34 eller § 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 4, givne pålæg, § 39, stk. 1 og 3, og § 40, stk. 1-3, eller tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med hæfte.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 12, § 15, stk. 2, og § 38, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde eller af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 61. Er en overtrædelse af loven begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
§ 62. Sager om overtrædelse af loven behandles som politisager. Den færøske retsplejelovs kapitler 72 og 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 63. Loven træder i kraft for Færøerne den
Stk. 2. Kongelig anordning nr. 393 af 24. november 1960 om udlændingelovens ikrafttræden på Færøerne ophæves.
Stk. 3. Lovens regler om udvisning på grund af strafbart forhold finder anvendelse i alle sager, der ikke er pådømt i 1. instans ved lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.
§§ 64-66. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
§ 67. De forskrifter, der er udstedt efter den danske udlændingelov, gælder ikke for Færøerne.