Ríkislógartilmæli
um
at seta í gildi fyri Føroyar "lov om fondsmæglerselskaber"
Samsvarandi samtykt Føroya løgtings staðfestir og fráboðar løgmaður ríkismyndugleikunum hetta ríkislógartilmælið:
Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar
hjálagda, skjal 1, uppskot til kongliga fyriskipan um "lov om fondsmæglerselskaber.
Samstundis fer úr gildi ríkislógartilmæli frá 10. mai 2000 um at seta í gildi fyri
Føroyar "lov om fondsmæglerselskaber".
Tórshavn, 13. desember 2000
Anfinn Kallsberg
løgmaður
Skjal 1
Udkast
til
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om fondsmæglerselskaber.
Vi MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds NÅDE Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 43 i lov nr. 1071 af 20. december 1995, § 11, stk. 1 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 10, stk. 1 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, § 16, stk. 1 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 5 i lov nr. 1051 af 23. december 1998, § 5 i lov nr. 1053 af 23. december 1998, § 17 i lov nr. 1056 af 23. december 1998, § 6, stk.1, § 4 i lov nr. 328 af 31. maj 1999 og § 7 i lov nr. 392 af 30. maj 2000, bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse:
Indledende bestemmelser
§ 1. Denne lov finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, herunder
fondsmæglerselskaber, der er børsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber har til formål
at drive fondsmæglervirksomhed ved at tilbyde tjenesteydelser i forbindelse med
værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag (investeringsservice).
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel er
de i bilag 1, afsnit A, anførte tjenesteydelser i forbindelse med de instrumenter, der er
angivet i bilag 1, afsnit B, når en sådan tjenesteydelse præsteres over for tredjemand.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke fysiske og juridiske
personer der kan udføre de i stk. 2 nævnte tjenesteydelser uden tilladelse efter denne
lov.
Stk. 4. Fondsmæglerselskaber må kun udføre de tjenesteydelser, som er nævnt i
bilag 1, afsnit A, og dertil knyttede accessoriske tjenesteydelser, som er nævnt i bilag
1, afsnit C. Finanstilsynet kan dog tillade, at fondsmæglerselskaber kan udføre
tjenesteydelser som nævnt i 1. pkt. med instrumenter og kontrakter, som omfattes af
Fondsrådets beslutning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 5. Herudover fastsætter Finanstilsynet regler om, hvilke andre instrumenter
og kontrakter end de i stk. 2 og 4 nævnte fondsmæglerselskaber kan udføre
tjenesteydelser med.
Stk. 6. Et fondsmæglerselskab må ikke have datterselskaber, medmindre disse
udelukkende driver fondsmæglervirksomhed.
Stk. 7. Et fondsmæglerselskab kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden
virksomhed end angivet i stk. 1 og 2, jf. stk. 4, såfremt
1) fondsmæglerselskabet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på
virksomheden,
2) fondsmæglerselskabet ikke driver virksomheden sammen med pengeinstitutter,
forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i
koncern med fondsmæglerselskabet, og
3) virksomheden udøves i et andet selskab end fondsmæglerselskabet.
Stk. 8. Hvis et fondsmæglerselskab eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v.
kommer til at drive anden virksomhed i strid med stk. 1 og 2, jf. stk. 4, eller stk. 7,
kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den anden virksomhed, hvis en
umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.
§ 2. Fondsmæglerselskaber er eneberettigede til i deres navn at benytte ordet
»fondsmæglerselskab« eller tilsvarende på færøsk "
virðisbrævameklarafelag"" alene eller i sammensætning. Andre
virksomheder må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordet
»fondsmæglerselskab« eller tilsvarende på færøsk "
virðisbrævameklarafelag"" eller betegnelser, der er egnet til at
fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af en fondsbørs, er desuden
eneberettigede til at kalde sig »børsmæglerselskab« "eller tilsvarende på
færøsk "børsmeklarafelag"".
Stk. 3. Fondsmæglerselskaber er forpligtede til at anvende betegnelsen
fondsmæglerselskab i deres navn. Hvis de er medlemmer af en fondsbørs, kan de tillige
eller i stedet anvende betegnelsen børsmæglerselskab.
Stk. 4. Et udenlandsk fondsmæglerselskab kan dog benytte det samme navn, som
selskabet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med et andet navn, kan Skráseting
Føroya kræve en forklarende tilføjelse.
Stiftelse m.m.
§ 3. Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, en
værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og
afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4,
og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte tjenesteydelser, skal have en aktiekapital, der mindst
udgør et beløb svarende til modværdien af 1 mio. euro. Erhvervelse af aktier og
obligationer, der er noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på et andet
reguleret marked, samt andele i investeringsforeninger med henblik på at investere
selskabets ansvarlige kapital, betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A,
nr. 2, nævnte tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.
Stk. 3. Andre fondsmæglerselskaber skal have en aktiekapital, der mindst udgør et
beløb svarende til modværdien af 300.000 euro.
Stk. 4. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte kapital. Deling af
aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan ikke finde sted.
§ 4. Et fondsmæglerselskab skal have en ansvarlig kapital svarende til mindst en
fjerdedel af såvel det foregående års faste omkostninger som vederlag udbetalt som
provision. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig ændring i
fondsmæglerselskabets virksomhed siden det foregående år. Har et fondsmæglerselskab
ikke været i drift i et år, skal det have en ansvarlig kapital svarende til mindst en
fjerdedel af såvel de faste omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års
drift, som forventet vederlag i form af provision, medmindre denne plan kræves ændret af
Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af
fondsmæglerselskabers faste omkostninger.
Tilladelse m.m.
§ 5. Fondsmæglerselskaber skal have tilladelse af Finanstilsynet til at drive
fondsmæglervirksomhed. Tilladelsen skal angive de områder i bilag 1, afsnit A og C, som
tilladelsen omfatter.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse skal ledsages af en driftsplan, hvori blandt andet
angives arten af de forretninger, der påtænkes udført, samt fondsmæglerselskabets
organisation. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle aktionærer, der
direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne
eller en aktiebesiddelse, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på
ledelsen af fondsmæglerselskabet, eller som i øvrigt har snævre forbindelser til
fondsmæglerselskabet, jf. stk. 8, samt om størrelsen af disse aktionærers
aktiebesiddelse.
Stk. 3. Tilladelse til at udføre en eller flere af de i bilag 1, afsnit C,
anførte accessoriske tjenesteydelser kan kun meddeles fondsmæglerselskaber i tilknytning
til ansøgning om tilladelse til at udføre tjenesteydelser i henhold til bilag 1, afsnit
A.
Stk. 4. Først når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive
fondsmæglervirksomhed, kan fondsmæglerselskabet registreres i Skráseting Føroya.
Med anmeldelsen til registrering skal fondsmæglerselskabet indsende 1 dateret eksemplar
af vedtægterne til Skráseting Føroya, der videresender en kopi til
Finanstilsynet.
Stk. 5. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal fondsmæglerselskabet indsende 1
dateret eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye affattelse til Skráseting
Føroya, der videresender en kopi til Finanstilsynet.
Stk. 6. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, hvis et medlem af
fondsmæglerselskabets direktion eller bestyrelse
1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller
hvervet,
2) er dømt for et strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare
for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage,
at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.
Stk. 7. Tilladelse kan nægtes, hvis der foreligger snævre forbindelser, jf. stk.
8, mellem fondsmæglerselskabet og andre virksomheder eller personer, og hvis disse
forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.
Stk. 8. Ved snævre forbindelser forstås
1) direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v. § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
2) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse
af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med en virksomhed.
Stk. 9. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen i et land uden
for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale
med, vedrørende en virksomhed eller person, som fondsmæglerselskabet har snævre
forbindelser med, jf. stk. 8, vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.
Stk. 10. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 2 nævnte aktionærer
skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet.
Stk. 11. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren
senest seks måneder efter indgivelsen af en fyldestgørende ansøgning. Der træffes
under alle omstændigheder afgørelse senest tolv måneder efter ansøgningens modtagelse.
Stk. 12. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets
direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer suspendere behandlingen af
ansøgninger om godkendelse af fondsmæglerselskaber, som direkte eller indirekte ejes af
selskaber med hjemsted inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med, og som ikke har indgået en aftale med Færøerne i medfør af § 6,
stk. 1, eller med hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet
har indgået samarbejdsaftale med.
Stk. 13. Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis et
fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter denne lov, ansøger om ændring af sin
tilladelse.
Stk. 14. Et fondsmæglerselskab, der har fået tilladelse efter denne lov, er
forpligtet til at have sit hovedkontor og udøve virksomhed her i landet.
§ 6. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået
samarbejdsaftale med, kan begynde at udøve virksomhed på Færøerne gennem en filial 2
måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i
hjemlandet, jf. stk. 2, såfremt der mellem Færøerne og hjemlandet er indgået aftale
om, at fondsmæglerselskaber på Færøerne har tilsvarende rettigheder i vedkommende
land. Filialen kan udføre de i bilag 1, afsnit A og C, nævnte tjenesteydelser, såfremt
disse er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder have modtaget
følgende oplysninger:
1) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de
planlagte tjenesteydelser,
2) en erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af fondsmæglerselskabets
tilladelse i hjemlandet,
3) filialens adresse,
4) navnene på filialens ledelse samt
5) oplysninger om en eventuel investorbeskyttelsesordning i hjemlandet omfattende
filialens investorer.
Stk. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter
stk. 2, skal fondsmæglerselskabet give meddelelse herom til Finanstilsynet, senest en
måned før ændringen foretages.
Stk. 4. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber
finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.
Stk. 5. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, kan begynde at udøve virksomhed på
Færøerne som grænseoverskridende tjenesteydelser, når Finanstilsynet har modtaget
meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, såfremt der mellem Færøerne og
hjemlandet i medfør af stk. 1 er indgået aftale om, at fondsmæglerselskaber på
Færøerne har tilsvarende rettigheder i vedkommende land. Fondsmæglerselskabet kan
udføre de i bilag 1, afsnit A og C, nævnte tjenesteydelser, når hjemlandets
tilsynsmyndigheder har erklæret, at disse er omfattet af fondsmæglerselskabets
tilladelse i hjemlandet.
Stk. 6. Et udenlandsk fondsmæglerselskab, der etablerer repræsentationskontor her
i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse herom, senest samtidig med at kontoret
etableres. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om
1) repræsentationskontorets adresse og
2) navnene på repræsentationskontorets ledelse.
Stk. 7. Et udenlandsk fondsmæglerselskab med repræsentationskontor her i landet
skal give Finanstilsynet meddelelse herom, såfremt der sker ændringer i de i henhold til
stk. 6 anmeldte forhold.
§ 7. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at etablere en filial i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået
samarbejdsaftale med, og som har indgået en aftale med Færøerne i medfør af § 6, stk.
1, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om filialen:
1) I hvilket land filialen ønskes etableret,
2) en driftsplan, hvori der blandt andet angives, hvilken art af forretninger der
påtænkes udført, samt filialens organisation,
3) filialens organisation
4) filialens adresse og
5) navnene på filialens ledelse.
Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger og oplysninger
om en eventuel investorbeskyttelsesordning til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest
3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter fondsmæglerselskabet herom.
Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte tjenesteydelser er omfattet af
fondsmæglerselskabets tilladelse.
Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte oplysninger, hvis der er
grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle
situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver
fondsmæglerselskabet meddelelse herom senest 3 måneder efter modtagelsen af de i stk. 1
nævnte oplysninger.
Stk. 4. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele Finanstilsynet og
værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1 og 2 nævnte forhold,
senest en måned før ændringen foretages.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at udøve virksomhed i form af
grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, og som har indgået en aftale
med Færøerne i medfør af § 6, stk. 1, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med
angivelse af, i hvilket land virksomhed ønskes påbegyndt, og hvilke tjenesteydelser der
ønskes udført.
Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse samt en
erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af fondsmæglerselskabets
tilladelse, til tilsynsmyndigheden i værtslandet, senest en måned efter modtagelsen af
den i stk. 5 nævnte meddelelse.
Stk. 7. Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at meddele Finanstilsynet og
værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 5 nævnte forhold, senest 1
måned før ændringen foretages.
§ 8. Lovens bestemmelser gælder for filialer af fondsmæglerselskaber, der
har hjemsted i et land - inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet
har indgået samarbejdsaftale med, og som ikke har indgået en aftale med Færøerne i
medfør af § 6, stk. 1, eller uden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, med de afvigelser, filialforholdet nødvendiggør,
eller som er fastsat i eller i medfør af international aftale.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser i henhold til stk. 1 samt
bestemmelser om tilladelse til filialer af udenlandske fondsmæglerselskaber, herunder om
at Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne.
Stk. 3. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber
finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.
Ejerforhold
§ 9. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk
eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et
fondsmæglerselskab samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører,
at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct.,
eller medfører, at fondsmæglerselskabet bliver et datterselskab.
Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af
mindst 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller en aktiebesiddelse, der
giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af
fondsmæglerselskabet.
Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun
godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af
fondsmæglerselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3
måneder efter Finanstilsynets modtagelse af underretning om den påtænkte investering.
Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter
stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets
direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer suspendere behandlingen af
en ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte
andele i et fondsmæglerselskab, hvis selskabet ligger i et land inden for Den Europæiske
Union, eller lande Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, der ikke har indgået
en aftale med Færøerne efter § 6, stk. 1, eller med hjemsted uden for Den Europæiske
Union eller lande, som Fællesskabet har indgået en samarbejdsaftale med.
Stk. 6. Aktionærer, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at
mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser,
skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige
andel.
Stk. 7. Når et fondsmæglerselskab får kendskab til erhvervelser eller
afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal fondsmæglerselskabet straks give
Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal en gang om året i forbindelse med indsendelsen
af årsregnskabet og årsberetningen give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de
aktionærer, som ejer en kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet, og om størrelsen af
disse andele.
Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelse af
kvalificerede andele i et fondsmæglerselskabs moderselskab, når moderselskabets
virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle
virksomheder.
§ 10. Såfremt aktionærer, der er i besiddelse af en af de i § 9, stk. 1,
fastsatte kapitalandele i et fondsmæglerselskab, modvirker en forsvarlig drift af
fondsmæglerselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de
pågældende aktionærers aktier, eller påbyde fondsmæglerselskabet at følge bestemte
retningslinjer.
Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til aktier ejet af
fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 9, stk. 1, til
forudgående at underrette Finanstilsynet. Aktierne tildeles igen fuld stemmeret, hvis
Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet til aktier ejet
af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet aktier uden at overholde
forpligtelsen i § 9, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne
erhvervelse af aktier.
Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan
aktierne ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede
stemmeberettigede aktiekapital.
§ 10 a. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i
finansielle virksomheder, herunder mindst ét fondsmæglerselskab, at udskille de
finansielle virksomheder i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed
udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder,
såfremt
1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at holdingselskabet ikke skal opfylde
solvenskravene i § 23, stk. 1, jf. §§ 37 a eller 37 b i lov om banker og sparekasser
m.v.,
2) et medlem af holdingselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene
i § 5, stk. 6, nr. 1-3, eller
3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.
§ 10 b. Finanstilsynet kan forlange, at et fondsmæglerselskabs moderselskab, hvis
virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i finansielle
virksomheder, afhænder kapitalandelene i fondsmæglerselskabet, såfremt
1) moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i § 23, stk. 1, jf. §§ 37 a eller 37 b i
lov om banker og sparekasser m.v.,
2) et medlem af moderselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i
§ 5, stk. 6, nr. 1-3, eller
3) moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet.
Ledelse m.m.
§ 11. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt
interne revisions- og vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage
i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, jf. dog
§§ 11a-11e. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.
Endvidere kan direktøren med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje eller drive
selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved tiltrædelsen af deres stilling i
fondsmæglerselskabet eller senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af
erhvervsvirksomheden vil være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give
tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt
interne revisions- og vicerevisionschefer.
Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i foreninger, institutioner, råd,
nævn og lignende, der ikke har til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser
gennem erhvervsdrift.
Stk. 3. I fondsmæglerselskaber, hvor direktøren er eneste ansatte eller ikke har
fuldtidsbeskæftigelse, finder stk. 1 ikke anvendelse.
Stk. 4. Uanset stk. 1 kan interne revisions- eller vicerevisionschefer tillige
være interne revisions- eller vicerevisionschefer i tilknyttede virksomheder.
Stk. 5. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et fondsmæglerselskab kan ikke forenes med
stillingen som direktør eller revisionschef i fondsmæglerselskabet.
§ 11 a. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et
datterselskab af fondsmæglerselskabet eller et datterselskab af fondsmæglerselskabets
moderselskab, der driver virksomhed, som fondsmæglerselskabet kan drive gennem et
datterselskab. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå
af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 3. Fondsmæglerselskabets årsregnskab skal indeholde oplysning om de i stk. 1
nævnte hverv, som bestyrelsen har godkendt. Endvidere skal den valgte revision gennemgå
og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt
engagementer indgået med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på
fondsmæglerselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
§ 11 b. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i et
fondsmæglerselskab, et realkreditinstitut, et forsikringsselskab eller et pengeinstitut,
der ikke indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, jf. dog § 11 e. Direktionen kan
give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Den pågældende må dog ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.
Stk. 2. Bestyrelsen eller direktionen kan kun give tilladelse til hvervet, hvis
fondsmæglerselskabet har erhvervet en kapitalandel på mindst 10 pct. i det pågældende
selskab.
Stk. 3. Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er personsammenfald for
flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det pågældende selskab og
fondsmæglerselskabets bestyrelse.
Stk. 4. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 11 c. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i de
i § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 11 e. Direktionen kan
give tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede.
Stk. 2. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 11 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være direktør i andre
selskaber, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, såfremt selskaberne driver
virksomhed i tilknytning til fondsmæglerselskabets. Direktionen kan give tilsvarende
tilladelse til vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede. Tilladelse kan
ikke gives, såfremt de pågældende allerede har fået tilladelse til at indtræde i
selskabernes bestyrelse, jf. § 11 a, stk. 1.
Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et fondsmæglerselskab kan være
direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at
besidde kapitalandele i fondsmæglerselskabet samt at drive virksomhed i tilknytning til
fondsmæglerselskabet.
Stk. 3. Bestyrelsen kan endvidere tillade, at en direktør i et fondsmæglerselskab
kan være direktør i fondsmæglerselskabets moderselskab, hvis moderselskabets
aktiviteter udelukkende eller hovedsagelig består i at være moderselskab for finansielle
virksomheder.
Stk. 4. § 11 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 11 e. En direktør, vicedirektør, underdirektør og en dermed ligestillet kan højst være medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af §§ 11 b og 11 c, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er børsnoterede eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.
§ 12. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt
interne revisions- og vicerevisionschefer i et fondsmæglerselskab må ikke for egen
regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder andre ledende
medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.
Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for,
hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i
spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar
for fonds- eller valutafunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner
der udgør spekulationsforretninger.
Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke for egen regning lade udføre
eller deltage i forretninger, som er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse, gennem
en anden værdipapirhandler.
Stk. 5. Stk. 4 gælder dog ikke for den omfattede personkreds egne
pensionsordninger. Fondsmæglerselskabets ledelse skal dog orienteres om sådanne
forretninger.
§ 12 a. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i et fondsmæglerselskab, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.
§ 12 b. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og
dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner
omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af
§ 12, stk. 3.
Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt
indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 12, stk. 3.
Stk. 3. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå fondsmæglerselskabets
interne retningslinjer vedrørende indberetning efter stk. 1 og afgive erklæring i
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange
på dette område er betryggende.
§ 13. Reglen i aktieselskabslovens § 56, stk. 5, om forretningsordenen finder
tilsvarende anvendelse på fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Bestyrelsen skal udarbejde en skriftlig instruks til direktionen med
retningslinjer for, hvilke risici direktionen må påføre selskabet uden bestyrelsens
forudgående beslutning.
Stk. 3. Et eksemplar af den i stk. 1 nævnte forretningsorden og den i stk. 2
nævnte instruks skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres
skriftligt om eventuelle ændringer.
§ 14. Et fondsmæglerselskab skal indrettes og ledes på en sådan måde, at
selskabet har
1) en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis,
2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder,
3) betryggende kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger på edb-området samt
4) fyldestgørende interne kontrolprocedurer, som også omfatter regler for medarbejderes
adgang til at foretage personlige transaktioner.
Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte overordnede og generelle
retningslinjer for de i stk. 1 nævnte områder.
§ 14 a. Et fondsmæglerselskab skal uden ophold indsætte forskud og deposita
modtaget fra kunder på en særlig kundekonto i et kreditinstitut. Kundekontoen skal være
adskilt fra selskabets egne midler.
Stk. 2. Fondsmæglerselskabet skal internt bogføre kundernes indbetalinger på
særskilte kundekonti, hvoraf den enkelte kundes indestående i fondsmæglerselskabet skal
fremgå.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for fondsmæglerselskabernes
bogføring af kundernes indbetalinger.
§ 15. (Ophævet).
Solvens
§ 16. Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, jf.
§ 18, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af fondsmæglerselskabets
vægtede aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for opgørelsen af solvensprocenten.
Stk. 2. Økonomiministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at ændre de
i stk. 1 fastsatte solvenskrav.
Stk. 3. Hvis et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion eller
revision må formode, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder solvenskravet, jf. stk. 1,
skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan
fastsætte en frist, inden for hvilken solvenskravet skal være opfyldt.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og indberetning af
fondsmæglerselskabers renterisici og andre markedsrisici.
§ 17. Et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital beregnes som summen af
kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende kapital efter de i
stk. 6, 7 og 9 nævnte fradrag.
Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktiekapital og overkurs ved emission
samt reserver.
Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med fondsmæglerselskabets beholdning af egne
aktier, immaterielle aktiver, skatteaktiver og årets løbende underskud.
Stk. 4. Den supplerende kapital består af opskrivningshenlæggelser, værdipapirer
med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 18, stk. 1. Den supplerende kapital
må sammen med kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2, ikke medregnes med mere
end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre kapitalelementer
medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital.
Stk. 6. Har et fondsmæglerselskab en kapitalandel i et andet fondsmæglerselskab,
kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10 pct. af sidstnævntes aktie-,
garanti- eller andelskapital, skal andelen fradrages ved beregningen af
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital. Endvidere fradrages fondsmæglerselskabets
efterstillede kapitalindskud i de nævnte selskaber. En midlertidig erhvervelse af aktier
i et andet fondsmæglerselskab, kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke
fradrages, når erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.
Stk. 7. Har et fondsmæglerselskab andre kapitalandele samt efterstillede
kapitalindskud i fondsmæglerselskaber, kredit- eller finansieringsinstitutter end de i
stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige
kapital før fradrag i henhold til stk. 6 og 9, fradrages den overskydende del.
Stk. 8. Et fondsmæglerselskab skal ikke fradrage kapitalandele og efterstillede
kapitalindskud i andre fondsmæglerselskaber, som sammen med fondsmæglerselskabet er
omfattet af konsolidering, jf. § 23.
Stk. 9. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele, der overstiger de i §
21, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 21, stk. 3, fradrages ligeledes
ved beregningen af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.
Stk. 10. Et fondsmæglerselskabs kernekapital, opskrivningshenlæggelser samt
eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal være fratrukket enhver form for skat, der
kan forudses på det tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt
tilpasset i det omfang, skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til
dækning af risici eller tab.
§ 18. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud medregnes ved
opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden
Finanstilsynets godkendelse,
2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give fondsmæglerselskabet mulighed for
at udskyde betaling af renter på gælden,
3) långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal efterstilles al anden ikkeefterstillet
gæld,
4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse
om, at gæld og ikkebetalte renter skal kunne medgå til dækning af tab, uanset om det
tillades fondsmæglerselskabet at fortsætte sine aktiviteter,
5) beløbet skal være indbetalt,
6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed
kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3
år inden den aftalte forfaldsdato, og
7) beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet efter de i nr. 6 fastsatte
regler. Erhvervelse af egne beviser skal være godkendt af Finanstilsynet i henhold til
nr. 1.
Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden betingelserne i stk. 1,
nr. 1, 3, 4 og 5, følgende betingelser:
1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter af den
kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 16 ikke er opfyldt, eller
såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke er opfyldt.
2) Kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på mindst 2 år.
3) Den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,3 pct. af de vægtede
poster med markedsrisiko.
4) Beholdningen af egne beviser modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse af egne beviser
skal være godkendt af Finanstilsynet i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at et fondsmæglerselskabs
nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den kortfristede supplerende kapital.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af nettofortjenesten ved
handelsbeholdningen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for kapitalindskuddene i stk.
1 og 2, herunder fastlægge tidspunktet for kapitalindskuddenes nedskrivning og principper
for konstatering af nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter
endvidere bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.
Stk. 5. Såfremt kapital som nævnt i stk. 1 og 2 udstedes i form af
massegældsbreve, skal fondsmæglerselskabet benævne disse som kapitalbeviser.
Midlernes anbringelse og likviditet
§ 19. Et fondsmæglerselskabs engagement uden for handelsbeholdningen, jf. stk. 5,
med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital, jf. § 17, stk. 1.
Stk. 2. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af
den ansvarlige kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet
fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for
indberetning af visse engagementer uden for handelsbeholdningen.
Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer uden for
handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital, må ikke
overstige 800 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i stk. 1 og 3
fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden for
handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes.
Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et fondsmæglerselskab en bestemt
tidsfrist til atter at overholde grænserne.
Stk. 5. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås summen af de dele
af følgende poster, der ligger uden for handelsbeholdningen:
1) Tilgodehavender,
2) garantier og andre poster under stregen,
3) kapitalandele,
4) rente- og valutakursrelaterede poster samt
5) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for selskabet.
Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer
uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i
henhold til § 23, stk. 1. Bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt.,
eller stk. 12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er garanteret af et
kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om
solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af engagementet uden for
handelsbeholdningen som et engagement uden for handelsbeholdningen med vedkommende
kreditinstitut.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at der ved beregningen af de
i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre krav.
§ 20. Et fondsmæglerselskabs engagement, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af
indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige
kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.
Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med
tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert
kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne, herunder om
undtagelse for indberetning af visse engagementer.
Stk. 3. Det samlede beløb af et fondsmæglerselskabs engagementer, der udgør 10
pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital,
jf. § 18, stk. 2, må ikke overstige 800 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige
kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.
Stk. 4. Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid overholde de i stk. 1 og 3
fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de fastsatte grænser, skal
Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan efter anmodning fra et selskab i
særlige tilfælde tillade, at grænsen i stk. 1 midlertidigt overskrides. Overskridelsen
medfører et tillæg til de vægtede aktiver m.v.
Stk. 5. Ved et engagement forstås engagementet uden for handelsbeholdningen med
tillæg af engagementet inden for handelsbeholdningen.
Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer
med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 23, stk. 1. Bank-
og sparekasselovens § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf.
artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den
garanterede del af engagementet som et engagement med vedkommende kreditinstitut.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om
1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig
sikre krav, og
2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved midlertidige overskridelser af grænsen i stk.
1.
§ 20 a. Et fondsmæglerselskab må ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet indgå
engagement med virksomheder eller personer, som gennem aktiebesiddelse eller på anden
måde direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på fondsmæglerselskabets
dispositioner, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan
indflydelse.
Stk. 2. Såfremt tilsynet skriftligt meddeler et fondsmæglerselskab, at tilladelse
efter stk. 1 er nødvendig, må transaktionen ikke gennemføres, forinden tilsynets
afgørelse er ændret. Det påhviler selskabet at godtgøre, at transaktionen lovligt kan
foretages.
§ 21. Et fondsmæglerselskab må ikke eje kapitalandele i et enkelt selskab til et
højere bogført beløb end 15 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital før
fradrag i henhold til § 17, stk. 9. Fondsmæglerselskabets interesser i vedkommende
virksomhed må dog ikke herved overstige de i § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte
grænser.
Stk. 2. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kvalificerede andele må ikke
overstige 60 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til
§ 17, stk. 9. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af
mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, der giver mulighed
for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af en anden virksomhed, hvori den
kvalificerede andel besiddes. Den bogførte værdi af de kapitalandele, som et
fondsmæglerselskab har erhvervet, må ikke overstige 100 pct. af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital. Kapitalandele, der fradrages ved beregning af fondsmæglerselskabets
ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med fondsmæglerselskabet
er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk. 1 og nærværende stykkes 1. og
2. pkt. nævnte grænser.
Stk. 3. Et fondsmæglerselskabs beholdning af kapitalandele kan overstige de i stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages fradrag for den
overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.
Stk. 4. Sammen med årsregnskabet skal fondsmæglerselskabet give Finanstilsynet en
opgørelse over, hvad det ejer af aktier i fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter.
Stk. 5. Et fondsmæglerselskab må ikke erhverve egne aktier til et større samlet
pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 6. Ved opgørelsen af de i stk. 1, 2 og 5 nævnte grænser indgår tillige de
aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som fondsmæglerselskabet har indgået.
Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Stk. 7. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt.
§ 21 a. Et fondsmæglerselskab må ikke eje fast ejendom eller have aktier (andele) i ejendomsselskaber til en højere bogført værdi end 20 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital. Ejendomme, som et fondsmæglerselskab har erhvervet for deri at drive fondsmæglervirksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.
§ 22. Et fondsmæglerselskab skal have en efter dets forhold forsvarlig beholdning
af likvide midler.
Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af de likvide midler, hvis
disse ikke skønnes at være forsvarlige. Finanstilsynet fastsætter en frist for
opfyldelsen af kravene.
Regnskab og revision
§ 23. Reglerne i bank- og sparekasselovens kapitel 7 om regnskabsaflæggelse,
revision og konsolidering, bortset fra § 34, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på
fondsmæglerselskaber.
Stk. 2. Fondsmæglerselskaber skal have mindst én statsautoriseret revisor.
Fondsmæglerselskaber omfattet af § 3, stk. 2, skal have mindst to revisorer. Er
fondsmæglerselskabet et moderselskab, eller er det et datterselskab af et finansielt
holdingselskab, jf. bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 4, skal koncernen have en
statsautoriseret revisor, medmindre fondsmæglerselskabet er omfattet af § 3, stk. 2. I
det tilfælde skal koncernen have to revisorer. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde
udpege yderligere en statsautoriseret eller registreret revisor. Denne revisor fungerer
på samme vilkår og efter samme retningslinjer som den valgte revision.
Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab, revision og
konsolidering for fondsmæglerselskaber og for disses moderselskaber, jf. § 23, stk. 1,
jf. §§ 37 a og 37 b i lov om banker og sparekasser m.v.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås
mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet
med fondsmæglerselskabet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber
eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder samt
for transaktioner, der indgås mellem fondsmæglerselskabet og virksomheder eller
personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller
stemmerettighederne i fondsmæglerselskabet samt disses dattervirksomheder og associerede
virksomheder.
Stk. 5. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 4
fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder
at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra fondsmæglerselskabet, der er
foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk.
4 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende
til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket
betaling m.v.
Inddragelse af tilladelse og opløsning
§ 24. Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse,
1) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke påbegyndes senest 12 måneder efter
tilladelsens meddelelse,
2) hvis virksomhed som fondsmæglerselskab ikke udøves i en periode på over 6 måneder,
3) hvis fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af
bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven, §§ 5 og 6 i
lov om værdipapirhandel m.v. eller
4) i de i § 5, stk. 6, 7, 9 og 10, nævnte tilfælde.
Stk. 2. Opfylder fondsmæglerselskabet ikke solvenskravet i § 16 eller
kapitalkravet i § 4, stk. 1, og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden
for den i § 16, stk. 3, fastsatte frist eller tilpasset sine faste omkostninger, jf. §
4, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage
tilladelsen. Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven
frist uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde generalforsamlingen og
redegøre for fondsmæglerselskabets økonomiske forhold.
Stk. 3. Opfylder en koncern, jf. § 37 a i lov om banker og sparekasser m.v., ikke
solvenskravet i § 16, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for den
i medfør af § 16, stk. 3, fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til
fondsmæglerselskabet.
§ 25. Opfylder et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på
tilladelsestidspunktet i henhold til § 3, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist
til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage
tilladelsen.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber omfattet af § 3, stk. 3, som
har påbegyndt virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis ansvarlige kapital på dette
tidspunkt ikke opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 3. Den ansvarlige kapital
skal for disse selskaber senest 3 år efter lovens ikrafttræden svare til modværdien af
mindst 150.000 euro og senest 5 år efter lovens ikrafttræden til modværdien af mindst
300.000 euro. Stk. 1 gælder heller ikke for børsmæglerselskaber, som har påbegyndt
virksomhed før lovens ikrafttræden, og hvis ansvarlige kapital på dette tidspunkt ikke
opfyldte kapitalkravet i henhold til § 3, stk. 2. Den ansvarlige kapital skal for disse
selskaber senest den 1. juli 1996 svare til modværdien af mindst 730.000 euro og senest
den 1. januar 1997 svare til modværdien af mindst 1 mio. euro.
Stk. 3. Har de i stk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber påbegyndt virksomhed i
selskabsform før den 1. juli 1995, skal den ansvarlige kapital altid udgøre et beløb
svarende til det, som den ansvarlige kapital udgjorde på denne dato, dog mindst 500.000
kr. Fondsmæglerselskaber, der har påbegyndt virksomhed i selskabsform efter den 1. juli
1995, men før lovens ikrafttræden, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til det
beløb, som den ansvarlige kapital udgjorde, da selskabet påbegyndte sin virksomhed, dog
mindst 500.000 kr. Fondsmæglerselskaber, der før lovens ikrafttræden drev virksomhed i
et personligt ejet firma, skal altid have en ansvarlig kapital svarende til 500.000 kr.
Falder den ansvarlige kapital for de i stk. 2 nævnte fondsmæglerselskaber under de i 1.
og 2. pkt. nævnte beløb, eller hvis stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt, kan Finanstilsynet
enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på de nævnte
minimumsbeløb eller straks inddrage tilladelsen.
Stk. 4. Overtages kontrollen med et fondsmæglerselskab, der er omfattet af stk. 2,
af en anden fysisk eller juridisk person, skal fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital
inden 3 måneder fra overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til § 3, jf.
dog § 30, stk. 2.
§ 26. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i Rådets direktiv om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer, forbyde et udenlandsk fondsmæglerselskab med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, og som har indgået en aftale med Færøerne i medfør af § 6, stk. 1, at udøve virksomhed på Færøerne gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør.
§ 27. Finanstilsynet kan anmelde betalingsstandsning for et fondsmæglerselskab,
når hensynet til investorernes interesser tilsiger det.
Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke tilbagekaldes af
fondsmæglerselskabet uden samtykke fra Finanstilsynet.
§ 28. Inddrages et fondsmæglerselskabs tilladelse, skal fondsmæglervirksomheden
afvikles. Anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.
Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation, konkurs eller i
henhold til § 30, skal afviklingens form, indhold og gennemførelse godkendes af
Finanstilsynet.
§ 29. Bliver et fondsmæglerselskab insolvent, kan Finanstilsynet indgive konkursbegæring.
Fusion
§ 30. Et fondsmæglerselskab må ikke uden Finanstilsynets tilladelse overtage et
fondsmæglerselskab eller en forretningsafdeling af et sådant. Tilsvarende gælder, hvor
et fondsmæglerselskab sammensmeltes med et andet fondsmæglerselskab.
Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i det fondsmæglerselskab, der opstår i
forbindelse med en fusion af to eller flere fondsmæglerselskaber, der er omfattet af §
25, stk. 2, må ikke være mindre end de fusionerede selskabers samlede ansvarlige kapital
på tidspunktet for fusionen, så længe det fusionerede fondsmæglerselskab ikke opfylder
kapitalkravet i henhold til § 3. Falder den samlede ansvarlige kapital under beløbet på
fusionstidspunktet, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den
ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen.
Tilsyn
§ 31. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der
er udstedt i medfør af loven undtagen § 12, stk. 1 og 3. Skráseting Føroya
påser overholdelsen af § 5, stk. 4 og 5.
Stk. 2. § 49, stk. 6, § 50, stk. 1, 4 og 5, og § 51 i lov om banker og
sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
Stk. 3. Finanstilsynet skal undersøge fondsmæglerselskabernes forhold, herunder
ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i de enkelte
fondsmæglerselskaber, hvor der foretages gennemgang af fondsmæglerselskabernes
engagementer og øvrige forhold, herunder markedsrisici og forretningsgange.
Fondsmæglerselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for
tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse få adgang til et fondsmæglerselskab og dets filialer med henblik på
indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.
Stk. 4. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et fondsmæglerselskabs
økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke
fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne
i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8.
Stk. 5. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og
regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede
data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om
en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.
Stk. 6. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at
løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder
sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 7. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for
den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.
Stk. 8. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på
månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den
dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned,
eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid
på den sidste dag i måneden uanset dens længde.
Stk. 9. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag,
juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 31 a. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver
som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under
ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger,
som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses-
eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger
ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets
vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen
drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når
hverken det enkelte fondsmæglerselskab eller dets kunder kan identificeres.
Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et
fondsmæglerselskab er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører
kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde
fondsmæglerselskabet.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger
videregives til:
1) Fondsrådet.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse
med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller
tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af
Finanstilsynet.
5) Folketingets Ombudsmand.
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om
undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets stående udvalg vedrørende et fondsmæglerselskabs generelle økonomiske
forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår
fondsmæglerselskaber i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti
eller stiller midler til rådighed for afvikling af selskabet.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved fondsmæglerselskabets
likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige
for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabets regnskaber, under forudsætning af
at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under
forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
12) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at
oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i
bankens overvågning af betalingssystemer.
13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er
nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller
potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for
clearingen.
14) Myndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, og som har indgået en aftale med Færøerne i
medfør af § 6,stk. 1, der fører tilsyn med fondsmæglerselskaber.
15) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med, og som har indgået en aftale med Færøerne i
medfør af § 6, stk. 1, der har ansvaret for tilsynet med , finansieringsinstitutter,
forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved
kreditinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt
personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller
finansieringsinstitutters regnskaber, under forudsætning af at modtagerne har behov
herfor til varetagelse af deres opgaver.
16) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande - uden for Den Europæiske Union eller
lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, eller inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og som ikke har indgået en
aftale med Færøerne i medfør af § 6, stk. 1, under forudsætning af at oplysningerne i
henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt
som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.
Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra
Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede
tavshedspligt.
Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i
forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets
afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående
udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet
i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.
Stk. 9. Har en investor betydelige forpligtelser over for flere
fondsmæglerselskaber, kan Finanstilsynet give de pågældende selskaber underretning
herom. Endvidere kan Finanstilsynet give en tilsvarende underretning til et pengeinstitut,
som investoren også har betydelige forpligtelser over for.
§ 31 b. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det
fondsmæglerselskab, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end fondsmæglerselskabet tillige
som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører
den pågældende:
1) Den, over for hvem Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan
tilbyde investeringsservice uden tilladelse, jf. § 1, stk. 3.
2) Den, der overtræder lovens forbud mod at benytte ordet »fondsmæglerselskaber« eller
betegnelser, der er egnede til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber,
eller at drive fondsmæglervirksomhed uden tilladelse, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 5,
stk. 1.
3) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, jf. §
5, stk. 1, eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 5, stk. 12.
4) Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer,
når tilsynet nægter et selskab tilladelse eller inddrager denne, jf. § 5, stk. 6 og 10,
samt § 24, stk. 1, nr. 4.
5) Revisor i et fondsmæglerselskab, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne
at give oplysninger om fondsmæglerselskabets forhold, jf. § 23, jf. bank- og
sparekasselovens § 34, stk. 6 og 8, samt i sager, hvor de valgte revisorer ikke har
opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 23 og bank- og
sparekasselovens § 35.
6) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når tilsynet nægter at
godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af manglende
underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende
ejeres andel, jf. § 9, stk. 1 og 3-6, samt § 10, stk. 1-3.
7) Den, der overtager kontrollen med et fondsmæglerselskab omfattet af
overgangsbestemmelserne om den ansvarlige kapitals størrelse, såfremt
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital herved skal opfylde kapitalkravet i § 3 inden
tre måneder, jf. § 25, stk. 4, og § 15, stk. 10, i lov nr. 414 af 26. juni 1998 om
ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love.
(Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og Finanstilsynet, netting,
valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede placeringsregler for
børneopsparing og boligopsparing, konkursbehandling m.v.)
8) Moderselskabet, hvor dette er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut, jf.
§ 23 og bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9 og 10.
9) En virksomhed, hvortil et fondsmæglerselskab har en sådan tilknytning, at denne efter
Finanstilsynets afgørelse skal medtages i koncernregnskabet, jf. § 23 og bank- og
sparekasselovens § 37 a, stk. 12.
10) Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab,
hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 5, stk. 7 og 9, samt § 24, stk. 1, nr.
4.
11) Virksomheder, med hvilke fondsmæglerselskabet har en særlig direkte eller indirekte
forbindelse, og hvor tilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf.
§ 31, stk. 4.
12) Den, som Finanstilsynet indhenter oplysninger fra til afgørelse af, om den
pågældende er omfattet af lovens bestemmelser, jf. § 31, stk. 5.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør
eller andre ledende medarbejdere i et fondsmæglerselskab, hvis Finanstilsynets pålæg
eller påtale i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod den
pågældende.
Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende god
værdipapirhandelsskik, jf. § 3 i lov om værdipapirhandel m.v., under særlige
omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske
personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt
angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende.
Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige
oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.
Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-4 er begrænset til forhold,
hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 8. oktober 1998.
§ 32. Udgifterne ved tilsynet afholdes af fondsmæglerselskaberne efter regler fastsat af økonomiministeren. Bidrag tillægges udpantningsret.
Delegations- og klagebestemmelser
§ 33. Henlægger økonomiministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 34. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Skráseting Føroya i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Straffebestemmelser m.v.
§ 35. Undlader et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion, filialbestyrer,
revisor eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller
bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Skráseting
Føroya Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Skráseting
Føroya som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2. Undlader en af de i § 31, stk. 4, nævnte virksomheder at opfylde de
pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan Finanstilsynet som
tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige
personer daglige eller ugentlige bøder.
§ 35 a. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer og granskningsmænd samt deres
suppleanter, direktører og øvrige ansatte i et fondsmæglerselskab må ikke uberettiget
videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er
blevet bekendt med. Tilsvarende gælder bestyrelsesmedlemmer, revisorer og
granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i finansielle
holdingselskaber, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 a, stk. 4, i lov om banker og sparekasser
m.v., og moderselskaber, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 b, stk. 1, i lov om banker og
sparekasser m.v.
Stk. 2. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan, såfremt videregivelsen er
erhvervsmæssigt begrundet, videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en
tavshedspligt som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Oplysninger kan videregives til fondsmæglerselskabets moderselskab til
brug for risikostyring af virksomheder i koncernen, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 a, stk.
3, i lov om banker og sparekasser m.v., såfremt moderselskabet er en finansiel
virksomhed, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 b, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v.
Dette gælder dog ikke oplysninger om rent private forhold. Oplysninger, jf. 1. pkt., kan
ikke videregives eller anvendes til markedsføring eller rådgivning.
Stk. 4. Oplysninger om privatkunder kan ikke videregives til brug for
risikostyring, jf. stk. 3, bortset fra de særlige tilfælde, hvor oplysningerne om en
privatkunde vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.
Stk. 5. Oplysninger om rent private forhold må kun videregives med kundens
samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i
stk. 1 nævnte tavshedspligt.
Stk. 6. Fondsmæglerselskabet skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang
kundeoplysninger kan videregives. Retningslinjerne skal være offentligt tilgængelige.
§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, 4, 6 og 7, § 2, stk. 1 og
2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, 4, 5 og 7, § 9, stk. 1, 6, 7 og 8, § 11, stk. 1 og
5, § 11 a, § 11 b, § 11 c, § 11 d, § 11 e, § 12, stk. 1, 2, 4 og 5, § 12 a, § 12
b, § 13, § 14, § 16, stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1-4, § 20, stk. 1-4, § 20 a,
§ 21, stk. 1, 2, 4 og 5, § 21 a, § 23, § 28 og § 30 straffes med bøde eller hæfte,
for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Grov eller gentagen overtrædelse af § 14 a straffes med bøde.
Stk. 3. Overtrædelse af § 35 a straffes med bøde, for så vidt højere straf
ikke er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes personer, der uberettiget
udnytter fortrolige oplysninger, jf. § 35 a.
Stk. 4. Giver personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab, urigtige eller
vildledende oplysninger om forhold vedrørende selskabet til tilsynet, andre offentlige
myndigheder eller til noget selskabsorgan, straffes den pågældende med bøde eller
hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 5. På samme måde som efter stk. 4 straffes personer, som er knyttet til et
fondsmæglerselskab, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller
vildledende oplysninger til offentligheden eller til fondsmæglerselskabets kunder eller
påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres fondsmæglerselskabet
tab ved dets virksomhed.
Stk. 6. Undlader et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion at
træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af
en væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller hæfte, for så vidt
højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 7. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive oplysninger
eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til § 31, stk. 5, straffes
med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden
lovgivning.
Stk. 8. I forskrifter, der gives af økonomiministeren eller Finanstilsynet i
medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne.
Stk. 9. Selskaber m. v. (juridiske personer) kan straffes med bøde, når der
indenfor dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til
den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
Stk. 10. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 37. Anordningen træder i kraft dagen efter, at den er kundgjort i Kunngerðarblaðið.
Stk. 2. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere og dermed ligestillede, der ved lovens ikrafttræden lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, kan uanset bestemmelserne i § 11 efter anmeldelse til Finanstilsynet fortsætte sådan virksomhed.
§ 43 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber indeholder i § 43
sålydende bestemmelse: "§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger."
Lov nr. 376 af 22. maj 1996 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v.,
lov om investeringsforeninger og lov om forsikringsvirksomhed og forskellige
andre love indeholder i § 11 stk. 1 sålydende bestemmelse:"Loven gælder ikke
for Færøerne og Grønland, men §§ 1-3 og 6-8 kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
grønlandske og færøske forhold tilsiger. "
Lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov
om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel
m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
(Ledelsesregler, placeringsregler m.v.) indeholder i § 10 stk. 1 sålydende
bestemmelse: "Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3,
men §§ 2, 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger. "
Lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og
forskellige andre love(* 1) (Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og
Finanstilsynet, netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed,
ændrede placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing,
konkursbehandling m.v.) indeholder i § 16 stk. 1 sålydende bestemmelse:
"Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2, men §§ 1, 2, 4
og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger."
Lov nr. 1051 af 23. december 1998 om om ændring af lov om banker og
sparekasser m.v., lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven) og lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed,
lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel
m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser,
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
indeholder i § 5 sålydende bestemmelse: "Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele
med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger."
Lov nr. 1053 af 23. december 1998 om ændring af lov om fondsmæglerselskaber
og lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt ophævelse af lov
indeholdende indskrænkninger i adgangen til omsætning af præmieobligationer
m.m.indeholder i § 5 sålydende bestemmelse: "Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger."
Lov nr. 1056 af 23. december 1998 om ændring af lov om visse selskabers
aflæggelse af årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om
anpartsselskaber, skattekontrolloven og forskellige andre love indeholder i
§ 17 sålydende bestemmelse: "Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
§§ 1-3 og 10-12 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger."
Lov nr. 328 af 31. maj 1999 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed , lov
om banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om
fondsmæglerselskaber indeholder i § 6 sålydende ordlyd: "Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 3 gælder for
Færøerne og Grønland.Stk. 3. §§ 1, 2 og 4 kan ved kongelig anordning sættes
i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger. Stk. 4. §§ 2 og 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 392 af 30. maj 2000 om ændring af lov om fondsmæglerselskaber, lov
om investeringsforeninger og specialforeninger og lov om ændring af lov om
værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love indeholder i § 7 følgende
bestemmelse: "Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-4 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. "
----
Bilag 1
Tjenesteydelser
1) a) modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter,
b) udførelse af sådanne ordrer for tredjemands regning.
2) Forretninger for egen regning med ethvert af de i afsnit B nævnte instrumenter.
3) Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte kunders værdipapirbeholdninger efter
instruks fra investorerne, såfremt beholdningerne omfatter et eller flere af de i afsnit
B nævnte instrumenter.
4) Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i afsnit B
nævnte instrumenter og/eller placering af sådanne emissioner.
Instrumenter
1) a) værdipapirer,
b) andele udstedt af institutter for kollektiv investering.
2) Pengemarkedsinstrumenter.
3) Finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant.
4) Fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter).
5) Rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks.
6) Optioner på at erhverve eller afhænde et instrument, der falder ind under dette
afsnit i bilaget, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant. I denne
kategori indgår valuta- og renteoptioner.
7) Råvareinstrumenter m.v., herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant.
8) Valutaspotforretninger i investeringsøjemed med henblik på at opnå fortjeneste ved
kursændringer på valuta.
Accessoriske tjenesteydelser
1) Opbevaring og forvaltning i forbindelse med et eller flere af de i afsnit B nævnte
instrumenter.
2) Boksudlejning.
3) Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion
med et eller flere af de i afsnit B nævnte instrumenter, såfremt den virksomhed, der
yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen.
4) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed
beslægtede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb
af virksomheder.
5) Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.
6) Investeringsrådgivning vedrørende et eller flere af de i afsnit B nævnte
instrumenter.
7) Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af
investeringsservice.