11. februar 1999
Ríkislógartilmæli
um
um at
at seta í gildi fyri Føroyar "lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov for Færøerne om retsafgifter".Samsvarandi samtykt Føroya løgtings staðfestir og fráboðar løgmaður ríkismyndugleikunum hetta ríkislógartilmælið:
Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar "lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov for Færøerne om retsafgifter".
Tórshavn, 11. februar 1999
Anfinn Kallsberg (sign.)
løgmaður
Skjal 1
Forslag
til
Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og lov for Færøerne om retsafgifter.
(Rekruttering af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse m.v.)
§ 1
I lov nr. 92 af 23. februar 1988 for Færøerne om rettens pleje, om ændring af lov om retsafgifter, om ændring af lov om børns retsstilling og om ikrafttrædelse af lov om ydelse af juridisk bistand samt om inkasso- og detektivvirksomhed m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 143 af 8. marts 1995 og § 1 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer:
1.___________________________________
"1 a. § 1 a affattes således:
»§ 1 a. Den Særlige Klageret behandler og påkender
Stk. 2. Klageretten består af 3 medlemmer, der efter indstilling af
justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10 år. Rettens medlemmer kan kun
afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse
bortfalder. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 3. De tre medlemmer skal være en højesteretsdommer (klagerettens formand),
en landsdommer og en byretsdommer. Beskikkelsen sker efter indstilling til
justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening.
Stk. 4. I sager om genoptagelse af en straffesag og i kæremål vedrørende
udelukkelse af en forsvarer tiltrædes retten desuden af to personer, hvoraf den ene skal
være advokat og udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, mens den anden skal være
universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig
uddannelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelsen af disse medlemmer,
deres afgang m.v. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den
pågældende fylder 70 år.
Stk. 5. For hvert af rettens medlemmer beskikker kongen efter tilsvarende regler
som for vedkommende medlem en første- og andensuppleant. Suppleanterne tiltræder om
nødvendigt retten, således at førstesuppleanten går forud for andensuppleanten.
Stk. 6. Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af Højesterets justitskontor,
jf. § 3, efter aftale mellem Højesterets præsident og klagerettens formand.«
1 b. § 3 affattes således:
"§ 3. Til Højesteret hører et justitskontor, der forestås af en
justitssekretær. Under justitssekretærens embedsområde hører opkrævning af og
regnskabsaflæggelse for retsafgifter samt de forretninger, der er nævnt i kapitel 3.«
"
2.___________________________________
I § 1 indsættes efter nr. 2:
"2 a. I § 4, stk. 2, ændres »45« til: »57«, og »19« ændres
til: »38«.
3.___________________________________
I § 1 indsættes efter nr. 3:
"3 a. § 10 affattes således:
»§ 10. Til hver landsret og Sø- og Handelsretten hører et justitskontor, der
forestås af en justitssekretær. Under justitssekretærens embedsområde hører
opkrævning af og regnskabsaflæggelse for retsafgifter samt de forretninger, der er
nævnt i kapitel 3.«
3 b. I § 11, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 17, stk. 2, § 19, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt., stk. 3, 2. pkt. og stk. 4, 1. og 2. pkt., § 22, stk. 1, § 58, stk. 2, 2. pkt., §
87, § 93, stk. 7, § 348, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, § 491, stk. 2 og stk. 4, 2. pkt.,
ændres »justitsministeren« til: »Domstolsstyrelsen«."
4.___________________________________
I § 1 indsættes efter nr. 4:
"4a. § 14, stk. 1, litra b, affattes således:
»b. opkrævning af retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,»".
5.___________________________________
§ 1, nr. 5 a, 5 b, og 5 c, affattes således:
"5 a. § 15, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne fastsættes af
rettens præsident.«
5 b. I § 16 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:
»Retten på Færøerne består af 2 sorenskrivere (dommere).«
5 c. § 16 a, stk. 3, affattes således:
"Stk. 3. Ved de i stk. 1 nævnte retter varetages rettens administration af
den dommer, der er udnævnt hertil. Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem
afdelingerne fastsættes af den administrerende dommer. Sagernes fordeling mellem dommerne
bestemmes af den administrerende dommer efter forhandling med det eller de øvrige
medlemmer af retten.""
6.___________________________________
I § 1 indsættes efter nr. 5 c:
"5 d. § 17 a, stk. 1 ophæves, og i stedet indsættes:
"Fuldmægtige ved byretterne og Sø- og Handelsretten kan behandle sager, der hører
under vedkommende ret, i det omfang dommeren (den administrerende dommer) eller rettens
præsident bestemmer det.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse ved byretterne
og i Sø- og Handelsretten. For Færøernes vedkommende skal reglerne tilsikre, at det
nødvendige antal fuldmægtige uddannes i færøsk lovgivning, samfundsforhold, kultur og
tillige i færøsk sprog i skrift og tale. "
5 e. I § 17 a, stk. 2, 4. pkt., der bliver stk. 3, 4. pkt., § 57, stk.
1, 1. pkt., og § 336 a, stk. 1, 2. pkt., ændres "beskikkede" til:
"administrerende"."
7.___________________________________
§ 1, nr. 6, affattes således:
"6. I § 17 a indsættes som stk. 4:
"Stk. 4. Sorenskriveren (dommeren) kan meddele sysselmændene og disses
stedfortrædere samt de hos sysselmændene beskæftigede kontorfunktionærer bemyndigelse,
jf. stk. 3, til at udføre skifte-, notarial- og fogedforretninger, herunder forrette
auktioner over løsøre, dog ikke registrerede skibe og luftfartøjer. Det har sit
forblivende ved sysselmændenes virksomhed med salg ved auktion af småvrag og hittefæ,
af inddrevet løst gods, vrag eller vragstykker, jf. strandingslov for Færøerne af 24.
marts 1899 § 10, og af grind. Endvidere kan sysselmanden, jf. punkt 1 i anordning nr. 204
af 4. november 1892, i visse tilfælde træde i den ordinære dommers sted som formand for
søretten ved afgivelse af søforklaringer, jf. kap. 19 a.""
8.___________________________________
§ 1, nr. 8, affattes således:
"8. §§ 42 og 43 affattes således:
Ȥ 42. Faste dommere ved rigets almindelige domstole beskikkes af kongen.
Stk. 2. Til Højesteret sker udnævnelse som »højesteretsdommer«, til landsret
som »landsdommer«, til hver af de andre retter - bortset fra Sø- og Handelsretten i
København, jf. § 9 - som »dommer« med angivelse af, hvor pågældende ansættes. Til
retten på Færøerne sker udnævnelse som "sorenskriver" (dommer).
Stk. 3. Kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen, kan beskikkes.
Stk. 4. Beskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret eller Sø- og
Handelsretten kræver i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer har været
bedømt i landsretten.
Stk. 5. Før nogen kan beskikkes til højesteretsdommer, skal den pågældende have
godtgjort sin egnethed til at have sæde i retten ved som prøve at votere først i mindst
4 sager, af hvilke mindst den ene skal være borgerlig.
Stk. 6. Til at indtræde i de ekstraordinære retter, der er nævnt i § 21, stk.
1, skal så vidt muligt faste dommere beskikkes. Ingen kan beskikkes, som ikke opfylder
betingelsen i stk. 3.
§ 43. Besættelse af dommerstillinger og dommerfuldmægtigstillinger skal ske ud
fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. Der
skal herved lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske og personlige
kvalifikationer. Også bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges
vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domstolene bør være dommere med
forskellig juridisk erhvervsbaggrund. For Færøernes vedkommende skal der tillige lægges
vægt på at ansøgerne behersker det færøske sprog i skrift og tale og har indsigt i
færøsk lovgivning, samfundsforhold og kultur.""
9.___________________________________
I § 1 indsættes efter nr. 8:
"8 a. Efter § 43 indsættes:
§ 43 a. Der oprettes et dommerudnævnelsesråd, som afgiver indstilling til
justitsministeren om besættelse af stillinger som
Stk. 2. Rådets indstillinger skal være begrundede. Rådet kan kun indstille een
ansøger til en ledig stilling. Såfremt der ikke i rådet er enighed om, hvem af
ansøgerne der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved afstemning. Ved stemmelighed
gør formandens stemme udslaget. Det skal tilkendegives i rådets indstilling, såfremt
der har været uenighed om indstillingen, og de enkelte medlemmers standpunkter skal
fremgå.
§ 43 b. Dommerudnævnelsesrådet består af 6 medlemmer, en højesteretsdommer
(formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for
offentligheden.
Stk. 2. Dommerne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis
Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening.
Stk. 3. Advokaten beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra
Advokatrådet.
Stk. 4. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter
indstilling fra henholdsvis Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og
Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening og Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Stk. 5. Ved behandling af sager vedrørende besættelse af stillinger som
administrerende sorenskriver (dommer) eller sorenskriver (dommer) ved retten på
Færøerne samt ved ansættelse og udstationering af fuldmægtige samme sted medvirker i
stedet for den i stk. 3 nævnte advokat en advokat på Færøerne, udpeget af
justitsministeren efter indstilling af advokatrådet, og i stedet for de i stk. 4 nævnte
offentlighedsrepræsentanter to repræsentanter for den færøske offentlighed.
Repræsentanterne for den færøske offentlighed beskikkes af justitsministeren efter
indstilling fra, og blandt de personer, der er opført på nævningelisten jfr. § 74.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler for fremgangsmåden ved indstilling af
offentlighedsrepræsentanter.
Stk. 6. Medlemmer af Folketinget, Færøernes Lagting eller kommunalbestyrelser kan
ikke være medlemmer af Dommerudnævnelsesrådet.
Stk. 7. Medlemmerne beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 8. Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer. Stk. 1-6 og stk.
7, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter.
§ 43 c. Dommerudnævnelsesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Der kan i forretningsordenen fastsættes bestemmelser om, at formanden kan
afgive indstilling i visse, nærmere bestemte sager på rådets vegne, eller at
indstillinger kan afgives af 3 af rådets medlemmer, nemlig en dommer, en advokat og en
offentlighedsrepræsentant.
§ 43 d. Dommerudnævnelsesrådet offentliggør hvert år en redegørelse for sin
virksomhed.
Stk. 2. Dommerudnævnelsesrådets sekretariatsopgaver varetages af
Domstolsstyrelsen.«
8 b. § 44 affattes således:
»§ 44. Midlertidig beskikkelse til højesteretsdommer kan ikke finde sted. En
ledig stilling skal besættes inden 6 måneder.
Stk. 2. Ved andre dommerstillinger kan midlertidig beskikkelse meddeles af
Domstolsstyrelsen efter reglen i § 44 a, af justitsministeren efter reglen i § 44 b og
af landsretspræsidenterne efter reglerne i §§ 44 c og 45.
Stk. 3. Den, som beskikkes til midlertidigt at beklæde en dommerstilling, skal
opfylde betingelsen i § 42, stk. 3.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 54 og 54 a finder tilsvarende anvendelse på
midlertidigt beskikkede dommere. Dette gælder dog ikke for faste dommere, som
midlertidigt er beskikket i en anden stilling.«
8 c. Efter § 44 indsættes:
»§ 44 a. Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse, når det er
nødvendigt ved ledighed i en stilling eller ved en fast dommers forfald.
Stk. 2. Når det af de grunde, der er nævnt i stk. 1, skønnes nødvendigt, er
enhver byretsdommer forpligtet til at modtage beskikkelse, til foruden sit eget embede,
midlertidigt at beklæde et andet embede som byretsdommer.
Stk. 3. Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom kan en stilling ikke
holdes midlertidigt besat i mere end eet år.
Stk. 4. Hvis den midlertidige beskikkelse skyldes, at dommeren udfører et andet
offentligt hverv, kan etårsfristen dog forlænges i op til et år ad gangen på
betingelse af,
Stk. 5. Forlængelser af etårsfristen kan dog højst ske for en samlet periode på
3 år.
Stk. 6. Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1 bortfalder, når den ledige
stilling besættes, eller forfaldsgrunden ophører at bestå. Domstolsstyrelsen kan dog
efter indstilling fra vedkommende landsretspræsident tilbagekalde beskikkelsen fra et
tidligere tidspunkt.
§ 44 b. Justitsministeren kan meddele midlertidig beskikkelse som landsdommer ud
over det antal dommere, der i § 4 er fastsat for landsretterne.
Stk. 2. Beskikkelsen meddeles for en tidsbegrænset periode på indtil 1 år. Under
særlige omstændigheder og efter indstilling fra landsrettens præsident kan
justitsministeren forlænge beskikkelsen ud over 1 år.
§ 44 c. Landsrettens præsident kan i påtrængende tilfælde meddele midlertidig
beskikkelse til at beklæde en stilling som landsdommer. Beskikkelsen tilbagekaldes af
præsidenten."
8 d. §§ 45-47 affattes således:
»§ 45. Landsrettens præsident kan meddele midlertidig beskikkelse som yderligere
dommer ved en byret, når byrettens forhold tilsiger det. Beskikkelsen kan i intet
tilfælde meddeles ud over et tidsrum af to år.
Stk. 2. Sker beskikkelsen ved en af de byretter, der er nævnt i § 17, stk. 1
eller 4, træffer landsretspræsidenten efter forhandling med byrettens medlemmer
bestemmelse om, hvilke forretninger der skal varetages af den midlertidigt beskikkede
dommer.
Stk. 3. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af landsretspræsidenten.
§ 46. Hvis det på grund af en dommers inhabilitet er nødvendigt, beskikkes en
sættedommer, for byretternes vedkommende af landsrettens præsident og i øvrigt af
Højesterets præsident.
§ 47. En dommer må kun med tilladelse af Præsidentrådet, der består af
præsidenterne for de kollegiale retter, have fast indtægtsgivende beskæftigelse ved
siden af hovedstillingen.«
8 e. Efter § 47 indsættes:
»§ 47 a. En dommer skal hvert år inden 1. februar afgive indberetning om de
indtægtsgivende hverv, som den pågældende det forudgående år har varetaget ved siden
af hovedstillingen. Indberetningen skal indeholde oplysning om hvervets art og
hvervgiveren. I indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men
derimod navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt
hvorledes dommeren er udpeget. Dommeren skal endvidere afgive en indberetning om
indtægten ved de enkelte hverv.
Stk. 2. I de præsidentledede retter skal indberetningen indgives til rettens
præsident og i de øvrige retter til vedkommende landsretspræsident. For så vidt angår
præsidenterne for landsretterne, Københavns Byret, retterne i Århus, Odense, Ålborg og
Roskilde samt præsidenten og vicepræsidenterne for Sø- og Handelsretten, indgives
indberetningen til Højesterets præsident.
Stk. 3. Indberetningerne i henhold til stk. 1, 1. og 2. pkt., er undergivet
aktindsigt.
§ 47 b. Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident
pålægge en dommer at indsende en redegørelse for dommerens tidsforbrug i forbindelse
med varetagelsen af hverv ved siden af hovedstillingen.
Stk. 2. Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident endvidere
pålægge en dommer at indsende en opgørelse over de indtægter, som den pågældende i
en nærmere angivet periode har modtaget i forbindelse med de enkelte hverv, som dommeren
har varetaget ved siden af hovedstillingen. Pålægget kan også omfatte fremtidige
indtægter.
Stk. 3. Finder vedkommende præsident, at de oplysninger, som dommeren afgiver i
medfør af stk. 1 eller stk. 2 eller i medfør af § 47 a, stk. 1, 4. pkt., giver
anledning dertil, kan retspræsidenten efter drøftelse med Præsidentrådet beslutte, at
dommeren i en nærmere angivet periode eller indtil videre kun med retspræsidentens eller
rådets tilladelse må påtage sig hverv ved siden af hovedstillingen.
Stk. 4. Beføjelserne efter stk. 1-3 tilkommer de retspræsidenter, der er nævnt i
§ 47 a, stk. 2.«
8 f. §§ 48 og 49 affattes således:
»§ 48. Gør en dommer sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i
embedsførelsen, der dog ikke er af en sådan karakter, at den efter lovgivningen
medfører straf, eller udviser dommeren i øvrigt utilbørligt eller usømmeligt forhold,
kan der meddeles den pågældende en advarsel.
Stk. 2. Sager efter stk. 1 behandles af de i § 47 a, stk. 2, nævnte
retspræsidenter.
Stk. 3. Sager efter stk. 1 kan rejses ved klage eller af retspræsidenterne af egen
drift. Klage skal indgives inden 4 uger efter, at klageren er blevet bekendt med det
forhold, som giver anledning til klagen. Såfremt klagen efter sin beskaffenhed findes
uegnet til afgørelse efter stk. 1, kan den henvises til Den Særlige Klageret.
§ 49. Enhver, der anser sig krænket ved utilbørligt eller usømmeligt forhold
fra en dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan indgive klage herover
til Den Særlige Klageret. Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at klageren er blevet
bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen.
Stk. 2. Finder justitsministeren, at en dommer må antages at have gjort sig
skyldig i et forhold, der må svække eller gøre dommeren uværdig til den agtelse og
tillid, som dommerhvervet forudsætter, beder ministeren rigsadvokaten indbringe sag herom
for klageretten.
Stk. 3. Afvises klagen ikke straks, anmoder retten vedkommende dommer om en
erklæring om det påklagede forhold. Bestrider dommeren rigtigheden af den givne
fremstilling af det faktisk passerede, fastslås sagens sammenhæng efter reglerne i
kapitel 67 og 68 med de fornødne lempelser, for så vidt klageretten finder det
nødvendigt.
Stk. 4. Herefter har parterne lejlighed til skriftligt at fremkomme med de
bemærkninger, som det oplyste giver anledning til. Når den indklagede dommer fremsætter
begæring herom eller sagens beskaffenhed gør det påkrævet, træffer klageretten dog
beslutning om mundtlig forhandling og træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne
skal ske for lukkede døre. De nærmere bestemmelser om domsforhandlingen træffes i
øvrigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for
domsforhandling i borgerlige sager i 1. instans med de fornødne lempelser. Fremsætter
dommeren begæring derom, kan klageretten beskikke den pågældende en advokat. I sager
efter stk. 1 kan klageretten beskikke en advokat for klageren. Salær og godtgørelse til
den eller de beskikkede advokater udredes efter reglerne om fri proces, jf. kapitel 31.
Stk. 5. Findes klagen ubegrundet, afviser klageretten sagen. I det tilfælde, der
er omhandlet i stk. 1, kan der pålægges klageren en bødestraf, hvis klageren uden
rimelig grund har foranlediget sagen rejst. Dette gælder uden hensyn til, om klagerens
adfærd måtte kunne pådrage denne ansvar efter straffelovens regler.
Stk. 6. Findes klagen begrundet, kan klageretten udtale sin misbilligelse af
dommerens adfærd eller pålægge denne en bøde. Findes det forhold, som dommeren har
udvist, at være af graverende karakter, eller er dommeren tidligere ved klageretten
blevet dømt for forhold af sådan karakter, kan dommeren afsættes.
Stk. 7. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt
retsmøde.
Stk. 8. Lyder dommen på afsættelse, eller har der været nedlagt påstand herom,
kan den indbringes for Højesteret efter reglerne om anke, i andre tilfælde efter
reglerne om kære i borgerlige sager, dog således at mindst fem dommere deltager i
påkendelsen. Stk. 9. Klageretten træffer afgørelse om betaling af
sagsomkostninger.«
8 g. Efter § 49 indsættes:
»§ 49 a. Om en dommer bør afsættes mod sit ønske på grund af vedvarende
åndelig eller legemlig sygdom, afgøres efter reglerne i § 49 med de fornødne
lempelser.«
8 h. § 50 affattes således:
»§ 50. Når straffesag er rejst mod en dommer, eller når dommeren må antages at
have gjort sig skyldig i sådant utilbørligt forhold, som omhandles i § 49, såvel som
når dommeren er blevet uvederhæftig eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed
er ude af stand til at bestride sit embede, kan vedkommende suspenderes. Afgørelsen herom
træffes af Den Særlige Klageret.«
8 i. § 51 ophæves.
8 j. §§ 52-54 affattes således:
»§ 52. Justitssekretærer og fuldmægtige ved domstolene ansættes med domstolene
som ansættelsesområde.
Stk. 2. Til at beklæde disse stillinger kræves, at vedkommende har bestået
juridisk kandidateksamen.
§ 53. Når en justitssekretær eller en fuldmægtig på grund af inhabilitet er udelukket fra at virke i en sag, bestemmer vedkommende præsident eller dommer (administrerende dommer), hvem der i stedet skal fungere i sagen.
§ 54. Justitssekretærer og fuldmægtige kan afskediges på grund af uegnethed
eller sygdom.
Stk. 2. Afskedigelse kan endvidere ske i de tilfælde, hvor en omordning af
domstolene finder sted. En justitssekretær eller fuldmægtig, der er fyldt 65 år, kan
ligeledes afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket denne
skulle være afskediget på grund af alder, hvis pågældende havde været dommer.
Stk. 3. Uansøgt ændring af tjenestested kan ske, såfremt ændringen er begrundet
i uddannelsesmæssige hensyn eller i hensynet til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse
inden for domstolene.
Stk. 4. Uansøgt ændring af tjenestested kan endvidere ske i tilfælde, der er
omfattet af stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.«
8 k. Efter § 54 indsættes:
»§ 54 a. Sager om afsked uden ansøgning af en justitssekretær eller en
fuldmægtig indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret. Afskedigelse uden
ansøgning efter § 54, stk. 2, 2. pkt., sker dog administrativt.
Stk. 2. Fremsættes der indsigelse mod en varslet ændring af tjenestested,
indbringer Domstolsstyrelsen sagen for Den Særlige Klageret. Indsigelse skal fremsættes
senest 14 dage efter, at den pågældende har fået varsel om det nye tjenestested.
Stk. 3. Sager efter stk. 1 og 2 forelægges for klageretten af Domstolsstyrelsen.
Den, sagen angår, skal herefter have lejlighed til skriftligt at fremkomme med sine
bemærkninger. Fremsætter den pågældende begæring herom, eller gør sagens
beskaffenhed det påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling
og træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De
nærmere bestemmelser om domsforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i
overensstemmelse med de regler, som gælder for domsforhandling af borgerlige sager i 1.
instans med de fornødne lempelser. Fremsætter den pågældende begæring herom, kan
klagerettens formand beskikke den pågældende en advokat. Salær og godtgørelse for
udlæg udredes efter reglerne om fri proces, jf. kapitel 31.
Stk. 4. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt
retsmøde.
Stk. 5. Dommen kan af parterne indbringes for Højesteret efter reglerne om anke af
borgerlige sager.«
8 l. § 55 affattes således:
»§ 55. Bestemmelserne i §§ 48, 49 og 50 finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til justitssekretærer og fuldmægtige samt midlertidigt beskikkede dommere, dog er
det Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at bede rigsadvokaten indbringe sagen for
Den Særlige Klageret.« "
10.___________________________________
I § 1 indsættes efter nr. 39:
"39 a. § 165, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren fastsætter nærmere regler om forkyndelse. Domstolsstyrelsen
fastsætter regler om vederlag herfor.«
39 b. § 188 affattes således:
»§ 188. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om godtgørelse til vidner. Den
godtgørelse, et vidne har krav på, eller, hvis den ikke kan beregnes nøjagtigt, et
passende forskud herpå skal tilbydes betalt samtidig med indkaldelsen.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om godtgørelse til personer, der
efter indkaldelse har afgivet forklaring til politiet.«
11.___________________________________
I § 1 indsættes efter nr. 122
"123. § 1043, stk. 2, ophæves."
§ 2
I lov nr. 794 af 26. november 1986 for Færøerne om retsafgifter, som ændret ved § 2 i lov nr. 92 af 23. februar 1988, foretages følgende ændring:
1.___________________________________
§ 1, nr. 28, affattes således:
"28. § 64, skt. 5, 1. pkt., affattes således:
"Retten kan efter sit eget skøn af egen drift indhente oplysninger eller
erklæringer fra klageren.""
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1999. Medlemmerne af Dommerudnævnelsesrådet kan dog beskikkes med virkning fra indtil 6 måneder før lovens ikrafttræden.
§ 4
Er en af de stillinger, der er nævnt i den færøske retsplejelovs § 43 a, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, opslået ledig inden lovens ikrafttræden, behandles
stillingsansøgninger af justitsministeren efter den hidtil gældende ordning.
Stk. 2. Den færøske retsplejelovs § 52, stk. 1, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 9, gælder også fuldmægtige, der før lovens ikrafttræden er ansat med et
ansættelsesområde, der omfatter andet end domstolene.
Stk. 3. Den Færøske retsplejelovs § 52, stk. 1, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 9, gælder ikke for fuldmægtige, der før lovens ikrafttræden er ansat med et
enkelt dommerembede som ansættelsesområde.