Ríkislógartilmæli um hjúnalagslóg

Samsvarandi samtykt Føroya løgtings staðfestir og fráboðar løgmaður ríkismyndugleikunum hetta ríkislógartilmælið:

Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongliga fyriskipan um at seta í gildi fyri Føroyar "Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning ".

Tórshavn, apríl 1999

løgmaður

U D K A S T

til

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ægte skabs indgåelse og opløsning

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I medfør af § 67 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991, som ændret senest ved 9 i lov nr. 232 af 2. april 1997, bestemmes, at lov om ægteskabs indgåelse og opløsning skal gælde for Færøerne i følgende affattelse:

Ægteskabsbetingelser

§ 1. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden Rigsombudsmandens tilladelse.

§ 2. Den, som er under 18 år og ikke tidligere har været gift, må ikke indgå ægteskab uden forældrenes samtykke.
Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er død, sindssyg, åndssvag eller uden del i forældremyndigheden, eller hvis dennes erklæring ikke kan indhentes uden særlig vanskelighed eller forsinkelse, er den andens samtykke tilstrækkeligt.

§ 3. Den, som er umyndiggjort, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke.

§ 4. Nægtes samtykke efter §§ 2-3, kan Rigsombudsmanden give tilladelse til ægteskabet, hvis der ikke er rimelig grund til nægtelsen.

§ 5. Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje eller mellem søskende.

§ 6. Ægteskab må ikke uden Rigsombudsmandens tilladelse indgås mellem personer, af hvilke den ene har været gift med den andens slægtning i ret op- eller nedstigende linje. Er der fællesbørn i det tidligere ægteskab, må tilladelsen kun gives, såfremt hensynet til børnene ikke taler derimod.

§ 7. Adoptant og adoptivbarn må ikke indgå ægteskab med hinanden, så længe adoptivforholdet består.

§ 8. Den, som tidligere har indgået ægteskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab består.

§ 9. Den, som har været gift, må ikke indgå ægteskab, før offentligt skifte er påbegyndt eller privat skifte er afsluttet. Dette gælder dog ikke, hvis der ikke var noget formuefællesskab mellem ægtefællerne, eller fritagelse for skifte særligt er hjemlet. Endvidere kan Rigsombudsmanden tillade, at bestemmelsen i 1. pkt. fraviges, såfremt særlige grunde taler derfor.

§ 10. Ægteskab må ikke indgås, uden at hver af parterne over for den anden og den myndighed, der skal prøve ægteskabsbetingelserne, har afgivet erklæring om, hvorvidt den pågældende har eller venter børn med en anden mand eller kvinde. Oplysningspligten omfatter også adoptivbørn, men ikke børn, som er bortadopteret.
Stk. 2. Når personer, af hvilke den ene tilhører et trossamfund, hvortil den anden ikki hører, agter at indgå ægteskab, skal de træffe bestemmelse om, i hvilken tro børnene af ægteskabet skal opdrages, hvilket skal være enten folkekirkens eller en af parternes tro.

Prøvelse af ægteskabsbetingelserne og vielse

§ 11. Før ægteskab indgås, skal det godtgøres, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt. Justitsministeren fastsætter regler herom.

§ 12. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af præsten, sysselmanden eller af byrådsformanden.
Stk. 2. Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl på Færøerne, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i riget.

§ 13. Efter parternes ønske kan der ske lysning ved kundgørelse fra prædikestolen af præsten, eller fra kordøren af degnen på præstens vegne. Regler herom fastsættes af kirkeministeren.

§ 14. Ægteskab indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse.
Stk. 2. Ægtefæller kan få et ægteskab, som er indgået ved borgerlig vielse, kirkeligt velsignet af en præst i folkekirken. Regler herom fastsættes af kirkeministeren.

§ 15. Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes præster. Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster i folkekirken, der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil.
Stk. 2. Kirkelig vielse indenfor andre trossamfund foretages af præster, som er bemyndigede hertil af kirkeministeren.

§ 16. Adgang til at blive borgerlig viet står åben for alle. Vielsen foretages af sysselmanden eller byrådsformanden.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at foretage vielse .

§ 17. Vielse må ikke foretages, før en af de myndigheder, der er nævnt i § 12, stk. 1, har attesteret, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt, jf. § 12, stk. 1. Attesten skal være udstedt inden for de sidste 4 måneder.
Stk. 2. Er der på grund af en af parternes sygdom alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, kan vielse dog foretages, selv om der ikke eller kun delvis er sket prøvelse af ægteskabsbetingelserne.
Stk. 3. Vielse må aldrig foretages, såfremt det er vielsesmyndigheden bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.

§ 18. Vielse skal foregå i overværelse af mindst to vidner. Kirkelig vielse foregår i kirken. Biskoppen kan give tilladelse til, at kirkelig vielse foretages et andet sted. Borgerlig vielse foregår i vielsesmyndighedens embedslokaler. Rigsombudsmanden kan give tilladelse til, at borgerlig vielse foretages et andet sted.
Stk. 2. Parterne skal ved samtidigt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklære at ville ægte hinanden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk.
Stk. 3. Regler om fremgangsmåden ved vielse i folkekirken og ved borgerlig vielse fastsættes af henholdsvis kirkeministeren og justitsministeren.
Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk under vielsen i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i riget.

§ 19. En vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en myndighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagttagelse af bestemmelsen i § 18, stk. 2.
Stk. 2. En vielse, der er ugyldig efter stk. 1, kan af justitsministeren godkendes som gyldig, såfremt særlige grunde taler herfor.

§ 20. Kirkeministeren kan fastsætte regler om adgang for færøske og danske præster til at foretage vielser i udlandet.
Stk. 2. Udenrigsministeren kan fastsætte regler om adgang for diplomatiske og konsulære tjenestemænd til at foretage vielser i udlandet.
Stk. 3. Lovens regler om ægteskabsbetingelser og vielse finder anvendelse på vielser, der foretages i hen hold til stk. 1-2. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan foretages af en diplomatisk eller konsulær tjenestemand, som af udenrigsministeren er bemyndiget hertil.
Stk. 4. Ved overenskomst med fremmed stat kan det bestemmes, at ægteskaber, der indgås for vedkommende lands præster eller diplomatiske eller konsulære tjenestemænd på Færøerne, er gyldige her i riget.

Ægteskabs omstødelse

§ 21. Et ægteskab omstødes ved dom, hvis det er indgået i strid med § 5 eller § 8.
Stk. 2. Er ægteskabet indgået i strid med § 8, kan det dog ikke omstødes, når det tidligere ægteskab er ophørt, inden sag er anlagt.
Stk. 3. Sag til omstødelse kan anlægges af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, eller af en af ægtefællerne. Er ægteskabet indgået i strid med § 8, kan tillige ægtefællen i det tidligere ægteskab anlægge sag.

§ 22. Et ægteskab omstødes endvidere ved dom efter påstand af den ene ægtefælle:

1. hvis denne ved ægteskabets indgåelse befandt sig i en tilstand, som udelukker evnen til at handle fornuftsmæssigt,
2. hvis denne blev tvunget til at indgå ægteskab,
3. hvis denne ved en fejltagelse blev viet til en anden end sin forlovede eller uden at ville indgå ægteskab, eller
4. hvis denne blev forledt til at indgå ægteskab ved, at ægtefællen af den anden ægtefælle gennem falske oplysninger eller svigagtig fortielse af sandheden blev vildledt om, hvem den anden er, eller om sådanne omstændigheder ved dennes tidligere liv, der med fuld føje ville have afholdt ægtefællen fra at indgå ægteskabet, og som endnu må tillægges en sådan betydning for forholdet mellem ægtefællerne, at ægteskabet ikke med rimelighed kan fordres opretholdt.

Stk. 2. Sag må anlægges inden 6 måneder efter, at den i stk. 1, nr. 1-2, nævnte tilstand eller tvang er ophørt, eller efter, at ægtefællen er blevet bekendt med de forhold, der er nævnt under nr. 3-4. Sag må anlægges inden 3 år efter ægteskabets indgåelse.

§ 23. Omstødelse medfører samme retsvirkninger som skilsmisse.
Stk. 2. Om formuedelingen gælder reglerne i skiftelovens § 69.

§ 24. Omstødes et ægteskab, og var den ene ægtefælle ved ægteskabets indgåelse i god tro med hensyn til omstødelsesgrunden, medens den anden kendte eller burde kende denne, kan der ved dommen tilkendes den førstnævnte ægtefælle en godtgørelse, der fastsættes under hensyn til begges økonomiske kår og de øvrige omstændigheder.

§ 25. Dør en af parterne i et ægteskab, som kunne omstødes efter § 21, inden omstødelse er sket, kan den efterlevende ægtefælle eller enhver af arvingerne kræve reglerne i skiftelovens § 69 bragt til anvendelse, og ægtefællen kan kræve godtgørelse efter § 24.
Stk. 2. Samme ret har den ægtefælle, der kan rejse sag efter § 22, når den anden ægtefælle dør, inden omstødelse er sket, og inden fristerne i § 22, stk. 2, er udløbet. Hvis sagen er anlagt, og ægtefællen derefter dør, kan enhver af arvingerne kræve reglerne i skiftelovens § 69 bragt til anvendelse.
Stk. 3. Krav efter stk. 1-2 må fremsættes inden 6 måneder efter dødsfaldet.

§ 26. Hvis en ægtefælle, som har indgået ægteskab i strid med § 8, dør, inden ægteskabet er omstødt, skal den ret mod tredjemand til erstatning, pension eller andet økonomisk gode, som ved dødsfaldet tilfalder en efterlevende ægtefælle, tilkomme ægtefællen i det første ægteskab, medmindre andet fremgår af omstændighederne.

Separation

§ 27. En ægtefælle, som ikke mener at kunne fortsætte samlivet, har ret til separation.

§ 28. Separationens virkninger bortfalder for fremtiden, hvis ægtefællerne genoptager eller fortsætter samlivet.

Skilsmisse efter separation

§ 29. En ægtefælle har ret til skilsmisse efter 1 års separation.
Stk. 2. Ægtefæller har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation, hvis de er enige om skilsmisse.

2 års adskillelse

§ 30. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når ægtefællerne på grund af uoverensstemmelser har levet adskilt i de sidste 2 år.

Utroskab

§ 31. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har været utro eller har deltaget i et lignende seksuelt forhold. Skilsmisse kan dog ikke kræves, hvis ægtefællen har været indforstået med handlingen eller senere må anses at have frafaldet sin ret.
Stk. 2. Skilsmisse kan ikke opnås på grundlag af et seksuelt forhold, der har fundet sted, mens ægtefællerne er separeret.
Stk. 3. Ansøgning om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges inden 6 måneder efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 2 år efter, at den er foretaget.

Vold

§ 32. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold af grovere karakter over for denne eller børnene.
Stk. 2. Ansøgning om skilsmissebevilling må indgives eller retssag anlægges inden 1 år efter, at ægtefællen er blevet vidende om handlingen, og inden 3 år efter, at den er begået.

Bigami

§ 33. En ægtefælle har ret til skilsmisse, når den anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab i strid med § 8.

Fremgangsmåden ved opnåelse af separation eller skilsmisse

§ 34. Separation og skilsmisse gives ved dom eller bevilling.
Stk. 2. Bevilling kan kun meddeles, såfremt ægtefællerne er enige om at ønske separation eller skilsmisse ved bevilling og er enige om de i §§ 38, 39 og 44-46 nævnte vilkår, jf. dog § 37. Spørgsmål om størrelsen af underholdsbidrag kan ægtefællerne henskyde til Rigsombudsmandens afgørelse. Bevilling udfærdiges af Rigsombudsmanden eller den, Rigsombudsmanden bemyndiger dertil.
Stk. 3. Findes det betænkeligt at meddele bevilling, skal bevilling nægtes.

Mægling

§ 35. Efter begge parters ønske kan der ske mægling ved præsten. Regler herom fastsættes af kirkeministeren efter forhandling med justitsministeren.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om frivillig rådgivning af ægtefæller, inden der meddeles separation eller skilsmisse.

Vilkårsforhandling

§ 36. Inden bevilling til separation eller skilsmisse meddeles, skal der foretages vilkårsforhandling. Hvis der ønskes skilsmisse efter § 29, og vilkårene for separationen gælder også for tiden efter skilsmissen, er vilkårsforhandling dog ikke nødvendig.
Stk. 2. Regler om vilkårsforhandling fastsættes af justitsministeren. Det kan i disse regler bestemmes, at vilkårsforhandling bortfalder for en ægtefælle, der ikke har ophold på Færøerne.

Separations- og skilsmissevilkår og ændring af vilkårene m.v.

§ 37. De vilkår, der er fastsat ved en dom til separation, afsagt her i riget, gælder også for tiden efter en skilsmisse, opnået på grundlag af separationen. Med hensyn til bidragspligt kan der dog ved separationsdommen træffes anden bestemmelse.

Forældremyndighed

§ 38. Om forældremyndigheden over børnene i forbindelse med separation eller skilsmisse gælder reglerne i myndighedsloven.

Underholdsbidrag

§ 39. I forbindelse med separation eller skilsmisse træffes der bestemmelse om, hvorvidt der skal påhvile en ægtefælle pligt til at yde bidrag til den andens underhold.

§ 40. Indgår ægtefællerne ikke selv aftale herom, afgør retten spørgsmålet om bidragspligt, herunder spørgsmålet om pligtens varighed, medens Rigsombudsmanden fastsætter bidragets størrelse. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan retten kun pålægge en ægtefælle bidragspligt for et bestemt tidsrum, der ikke kan overstige 10 år.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 træffes under hensyn til, i hvilket omfang den, der ønsker bidrag, selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold, og hvorvidt den anden part efter sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder formår at udrede bidrag. Endvidere tages der hensyn til ægteskabets varighed. Der kan tillige tages hensyn til, om den, der ønsker bidrag, har behov for støtte til uddannelse eller lignende.

§ 41. Bidragspligt bortfalder, når den berettigede indgår nyt ægteskab, eller en af ægtefællerne afgår ved døden.

Ændring af aftale eller afgørelse om underholdsbidrag

§ 42. En af ægtefællerne truffet aftale om bidragspligten eller om bidragets størrelse kan ændres ved dom, såfremt det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være urimeligt at opretholde aftalen.

§ 43. En ved dom truffet afgørelse om ægtefællernes bidragspligt kan ændres ved en ny dom, såfremt væsentligt forandrede forhold og særlige grunde i øvrigt taler herfor.
Stk. 2. En af Rigsombudsmanden truffet afgørelse om bidragets størrelse kan ændres af Rigsombudsmanden, såfremt omstændighederne taler derfor.

Andre vilkår

§ 44. Om retten til ægtefællepension efter en skilsmisse gælder lovgivningens særlige regler herom.

§ 45. Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor, efter påstand af den anden ægtefælle i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse bestemmes, at den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen. Denne regel anvendes også med hensyn til rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, og som ikke indgår i bodelingen.

Ændring af visse aftaler om vilkår m.v.

§ 46. Har ægtefæller med henblik på separation eller skilsmisse truffet aftale om fordelingen af formuen, bidragspligten eller andre vilkår, kan aftalen ved dom ændres eller erklæres for uforbindende, såfremt den skønnes urimelig for den ene ægtefælle på tidspunktet for dens indgåelse.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 47. Anordningen træder i kraft den ...

§ 48. De forskrifter, der er udstedt efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, gælder ikke for Færøerne.

§ 49. Bestemmelsen i § 19, stk. 2, finder også anvendelse på vielser foretaget før anordningens ikrafttræden.

§ 50. Er der før anordningens ikrafttræden anlagt sag til opnåelse af separation, skilsmisse eller ægteskabs omstødelse eller indgivet ansøgning om bevilling til separation eller skilsmisse, anvendes den tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2. Såfremt begge ægtefæller begærer det, inden endelig dom afsiges, eller bevilling meddeles, kan anordningens regler dog anvendes.
Stk. 3. Omstødes et ægteskab, der er indgået før an- ordningens ikrafttræden, anvendes anordningens regler om virkningerne af ægteskabs omstødelse.
Stk. 4. Er der før anordningens ikrafttræden truffet aftale eller afgørelse om forældremyndighed, der ikke skal gælde for en senere separation eller skilsmisse, skal der under en separations- eller skilsmissesag tages stilling til, hvem forældremyndigheden skal tilkomme.

§ 51. Om ægtefællers adgang til at opnå skilsmisse på grundlag af en separation, meddelt før anordningens ikrafttræden, anvendes den tidligere lovgivnings regler.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan hver af ægtefællerne dog kræve skilsmisse fra den <et år efter anordningens ikrafttræden>, ved enighed dog <6 måneder efter anordningens ikrafttræden>.
Stk. 3. Efter begge ægtefællers begæring kan anordningens regler i øvrigt anvendes helt eller delvis.

§ 52. Bestemmelserne i §§ 42 og 47 anvendes kun på aftaler, der er indgået efter anordningens ikrafttræden.
Stk. 2. Ændring af afgørelser om underholdsbidrag, der er truffet før anordningens ikrafttræden, sker efter anordningens regler.

§ 53. Fra anordningens ikrafttræden ophæves, jf. dog §§ 51-53:

1. lov nr. 79 af 19. februar 1892 om ægteskabs indgåelse for danske konsuler i udlandet,
2. lov nr. 269 af 14. februar 1906 om overenskomster vedrørende ægteskabers indgåelse for diplomatiske eller konsulære embedsmænd og
3. lov nr. 276 af 30. juni 1922 om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Givet på ... , den ...

Under Vor Kongelige Hånd og Segl