Ríkislógartilmæli um limaskap í fólkakirkjuni

 28. januar 1998

at seta í gildi fyri Føroyar lóg um limaskap í fólkakirkjuni, kirkjuligar tænastur og prestagjaldsskifti.

Samsvarandi samtykt Føroya løgtings staðfestir og fráboðar løgmaður ríkismyndugleikunum hetta ríkislógartilmælið:

Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongliga fyriskipan um gildisseting fyri Føroyar av lóg um limaskap í fólkakirkjuni, kirkjuligar tænastur og prestagjaldsskifti.

Tórshavn, 28. januar 1998

Edmund Joensen (sign.)
løgmaður

 Skjal

 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I medfør af § 15 i lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse:

Kapitel 1

Stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken

§ 1. Personer, der døbes i folkekirken, bliver ved dåben medlem af folkekirken.
Stk. 2. Personer, der er døbt i et andet evangelisk-luthersk trossamfund i Danmark eller på Færøerne, bliver medlem af folkekirken ved at slutte sig til en menighed i folkekirken.
Stk. 3. Personer, der er døbt i et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, bliver medlem af folkekirken ved at tage ophold i Danmark eller på Færøerne, medmindre de anmelder at ville stå uden for folkekirken.
Stk. 4. Andre personer, der er døbt med den kristne dåb, bliver medlem af folkekirken ved at optages i folkekirken eller for mindreåriges vedkommende ved at opdrages i folkekirkens tro.

§ 2. Et medlem af folkekirken kan bringe sit medlemskab til ophør ved skriftlig anmeldelse.
Stk. 2. Medlemskabet ophører, såfremt et medlem slutter sig til et andet trossamfund eller på anden måde, f.eks. ved at lade sig gendøbe, stiller sig uden for folkekirken.

§ 3. For ugifte personer under 18 år træffes bestemmelser efter § 1, stk. 2-4, og § 2 af forældremyndighedens indehaver, dog at en person, der er fyldt 15 år, tillige skal give sit samtykke.

§ 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om optagelse i og udtræden af folkekirken.

Kapitel 2

Tilhørsforholdet til folkekirkens menigheder

§ 5. Folkekirkens medlemmer hører til menigheden i det sogn, hvori de har bopæl, medmindre de ved særlig bestemmelse er henvist til en anden menighed.

Kapitel 3

Medlemmers ret til kirkelig betjening

§ 6. Ethvert medlem af folkekirken har ret til kirkelig betjening af præsten eller præsterne for den menighed, hvortil medlemmet hører, jf. § 5. Sognebåndsløsere betjenes dog af den præst, til hvem der er løst sognebånd.
Stk. 2. Et medlem, der ikke har bopæl i Danmark eller på Færøerne, har ret til kirkelig betjening af præsten for den menighed, hvortil medlemmet senest har hørt.

§ 7. Et medlem af folkekirken, der ikke hører til sognemenigheden, men som har en særlig tilknytning til denne, har ret til kirkelig betjening i sognemenighedens kirke. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 8. Præsterne i et præstegæld kan med menighedsrådenes tilslutning dele præstegældet i områder, således at hver præst betjener sit område.
Stk. 2. Menighedens medlemmer har dog uanset områdedelingen ret til kirkelig betjening af enhver af præstegældets præster.

§ 9. Fremsætter menighedsrådet eller en af præsterne ønske derom, eller anser biskoppen det for påkrævet, kan biskoppen efter forhandling med menighedsrådet og præsterne fastsætte regler om præsternes betjening af menigheden eller menighederne, herunder om opdeling af præstegældet i områder, og om præsternes adgang til brug af kirken eller kirkerne. Sådanne regler skal altid fastsættes, når præstegældet opdeles i områder.
Stk. 2. Biskoppens afgørelser efter stk. 1 kan af de berørte menighedsråd og præster påklages til kirkeministeren.

Kapitel 4

Sognebåndsløsning

§ 10. Et medlem af folkekirken kan ved sognebåndsløsning slutte sig til sognepræsten for en anden menighed end den, hvortil medlemmet hører. En præst er ikke forpligtet til at modtage en ansøger som sognebåndsløser, såfremt hensynet til denne findes at burde vige for afgørende hensyn til præsten eller dennes menighed.
Stk. 2. En præsts afslag efter stk. 1 kan af medlemmet påklages til biskoppen. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for Kirkeministeriet.

§ 11. Sognebåndsløsning ophører ved sognebåndsløserens anmeldelse herom.
Stk. 2. En præst, til hvem sognebånd er løst, kan opsige sognebåndsløsningen, såfremt der foreligger omstændigheder, som gør det urimeligt at fastholde præstens forpligtelser over for den pågældende. Opsigelse skal ske skriftligt med 6 måneders varsel. Opsigelsen kan af sognebåndsløseren påklages til biskoppen. Klage til biskoppen senest 4 uger efter modtagelsen af opsigelsen har opsættende virkning. Biskoppens afgørelse kan ikke indbringes for Kirkeministeriet.
Stk. 3. Sognebåndsløsningen ophører, når den præst, til hvem sognebånd er løst, forflyttes, dør eller afskediges. Sognebåndsløseren kan dog udsætte ophørstidspunktet, indtil en ny præst er ansat.

§ 12. For ugifte personer under 18 år træffes bestemmelser efter §§ 10-11 af forældremyndighedens indehaver, dog at en person, der er fyldt 15 år, tillige skal give sit samtykke.

§ 13. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om stiftelse og ophør af sognebåndsløsning.

Kapitel 5

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 14. Anordningen træder i kraft den 1. januar 1999. Samtidig ophæves

1. Anordning nr. 47 af 22. marts 1897 om udtrædelse af og genoptagelse i folkekirken.
2. § 4, stk. 7, 4. pkt. og § 5 i anordning nr. 232 af 25 maj 1981 om ikrafttræden på Færøerne af lov om menighedsråd.
3. §§ 8-11 og §§ 17-18 i anordning nr. 120 af 8. april 1954, som ændret ved anordning nr. 115 af 20. februar 1989, hvorved lov om kirkers brug, sognebåndsløsning mm. sættes i kraft på Færøerne.

Stk. 2. (udgår)

§ 15. (udgår).