Ríkislógartilmæli um kirkjubrúk

 28. januar 1998

Samsvarandi samtykt Føroya løgtings staðfestir og fráboðar løgmaður ríkismyndugleikunum hetta ríkislógartilmælið:

 
Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongaliga fyriskipan um gildisseting fyri Føroyar av lóg um stjórn og brúk av kirkjum hjá fólkakirkjuni v.m.

Tórshavn, 28. januar 1998

Edmund Joensen (sign.)
løgmaður

Skjal

 Anordning om ikrafttræden på Færøerne af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I medfør af § 26 i lov om nr. 218 af 23. april 1986 om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., som ændret ved lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse:

Kapitel 1

Kirkers bestyrelse

§ 1. Selvejende kirker bestyres af menighedsrådet.
Stk. 2. Andre kirker bestyres af den, der ejer kirken.
Stk. 3. For bestyrelsen af valgmenighedskirker gælder reglerne i lov om valgmenigheder.
Stk. 4.(udgår)

§ 2. Kirkerne står under tilsyn af provstiudvalget og under overtilsyn af stiftsøvrigheden efter regler, der er fastsat herom.

§ 3. (udgår)

Kirkers overgang til selveje

§ 4. Den, der ejer en kirke, jf. § 1, stk. 2, kan kræve, at kirken overgår til selveje, såfremt

1. kirken afleveres i forsvarlig stand,
2. kirken er gældfri, og
3. kirkens indtægter, jorder, kapitaler m.v. overgår sammen med kirken.

Kapitel 2

Den folkekirkelige brug af kirkerne

§ 5. Kirken kan af menighedsrådet eller med dettes samtykke anvendes til andre kirkelige formål end gudstjenester og kirkelige handlinger. Til afholdelse af kirkekoncerter, opførelse af kirkespil og lignende kræves dog tillige tilladelse fra biskoppen, såfremt et mindretal i menighedsrådet forlanger dette.
Stk. 2. Præster i folkekirken har ret til at bruge de kirker, de er ansat ved, til gudstjenester, kirkelige handlinger og kirkelige møder, jf. dog § 9 i lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning.
Stk. 3. Uoverensstemmelser om tidspunkterne for brug af en kirke afgøres af biskoppen.

§ 6. Præster i folkekirken kan overlade en kirke, de er ansat ved, til andre præster i folkekirken til gudstjenester og kirkelige handlinger.
Stk. 2. Præster i folkekirken kan tillade ikke præsteviede at tale i kirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder også anvendelse i tilfælde, hvor kirken ønskes stillet til rådighed til gudstjeneste ved
1. en missionær, der er udsendt herfra, og som har modtaget præstevielse i folkekirken,
2. en præst for en evangelisk-luthersk frimenighed eller
3. en præst for en evangelisk-luthersk menighed uden for riget.

§ 7. Det gejstlige personel, som er ansat til betjening af forsvaret, har ret til at bruge kirkerne til gudstjenester for forsvaret efter regler, der fastsættes af kirkeministeren. Udgifterne ved sådan brug af kirkerne afholdes af den danske statskasse.

§ 8. Efter anmodning fra mindst 10 af sognemenighedens medlemmer, som har valgret til menighedsråd, skal sogne- eller distriktskirken stilles til rådighed til afholdelse af gudstjeneste ved en anden præst i folkekirken end den eller de præster, der er ansat ved kirken.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder også anvendelse i tilfælde, hvor kirken ønskes stillet til rådighed til gudstjeneste ved en person, der er nævnt i § 6, stk. 3.

§ 9. Et medlem af sognemenigheden har ret til at få sogne- eller distriktskirken stillet til rådighed til
1. kirkelige handlinger ved en præst i folkekirken, der ikke er ansat ved kirken,
2. ægtevielse eller begravelse ved en præst for en evangelisk-luthersk frimenighed,
3. begravelse ved en missionær, der er udsendt herfra, og som er præsteviet i folkekirken, eller ved en præst for en evangelisk-luthersk menighed uden for riget.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 vedrører alene brug af kirken til kirkelige handlinger, der angår det medlem af sognemenigheden, som har ønsket kirken stillet til rådighed, eller på hvis vegne et sådant ønske er fremsat.

§ 10. Får en valgmenighed adgang til at benytte en kirke efter § 3, stk. 2, i lov om valgmenigheder, fastsætter biskoppen efter indhentet udtalelse fra menighedsrådet et regulativ for valgmenighedens benyttelse af kirken.

§ 11. Valgmenighedsmedlemmer har ret til at få kirken i det sogn eller sognedistrikt, hvor de er bosat, stillet til rådighed til kirkelige handlinger ved valgmenighedens præst.

§ 12. Anmodninger i henhold til §§ 8, 9 og 11 fremsættes over for menighedsrådet efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

Kristne trossamfunds adgang til brug af kirkerne

§ 13. Med biskoppens tilladelse kan menighedsrådet stille kirken til rådighed for medlemmer af kristne trossamfund uden for folkekirken til gudstjeneste og tillige til begravelse, såfremt begravelseskapel ikke findes.

Evangelisk-lutherske frimenigheders adgang til fast brug af kirkerne

§ 14. Biskoppen kan stille en kirke til rådighed for en evangelisk-luthersk frimenighed og dens præst til gudstjenester og kirkelige handlinger, hvis
1. anmodning herom fremsættes af mindst 10 medlemmer af frimenigheden, der bor i sognet eller sognedistriktet,
2. menighedens lære og ritus eller dens forhold i øvrigt ikke er til hinder for, at kirken stilles til rådighed, og
3. menighedens brug af kirken ikke vil hindre de folkekirkelige menigheders brug af kirken.
Stk. 2. Før biskoppen tager stilling til, om betingelsen i stk. 1, nr. 3, er opfyldt, skal biskoppen forhandle med menighedsrådet.
Stk. 3. Biskoppen udfærdiger efter forhandling med menighedsrådet et regulativ om frimenighedens brug af kirken. Regulativet kan ændres til enhver tid.

§ 15. Biskoppen kan tilbagekalde en tilladelse efter § 14, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er til stede.

Særlige bestemmelser vedrørende brug af kirkerne

§ 16. Folkekirkens gudstjenester er offentlige.
Stk. 2. Menighedsrådet bestemmer, i hvilket omfang der er adgang til kirken uden for de tider, hvor kirken er i brug, og hvorvidt der skal betales for adgangen.

§ 17. Hovedkirkesproget er færøsk, men dansk kan lige så vel anvendes som færøsk. Biskoppen kan tillade anvendelse af fremmede sprog ved gudstjenester og kirkelige handlinger.

§ 18. I kirken skal almindelig sømmelighed iagttages, og der må intet foretages, som strider mod rummets særlige karakter.
Stk. 2. Ved gudstjenester og kirkelige handlinger skal de anvisninger, som gives af præsten, efterkommes.

§ 19. Betaling for brug af kirken ved særskilte kirkelige handlinger, kirkelige møder m.v. fastsættes i en vedtægt, der udfærdiges af menighedsrådet og godkendes af provstiudvalget. Er kirken ikke selvejende, skal provstiudvalget forinden forhandle med den, der ejer kirken.
Stk. 2. For brug af kirken efter § 10 betales for den merudgift til kirkens opvarmning, belysning, rengøring m.m., som valgmenighedens brug af kirken medfører. Betalingen fastsættes af stiftsøvrigheden efter forhandling med menighedsrådet og valgmenighedens bestyrelse.
Stk. 3. For brug af kirken efter §§ 13 og 14 ydes en betaling, som fastsættes af stiftsøvrigheden efter forhandling med menighedsrådet.

Kapitel 3

Kirkelig betjening af folkekirkens menigheder

Ophævet.

Kapitel 4

Klage- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 23. Biskoppens afgørelser efter loven kan påklages til kirkeministeren.
Stk. 2. Klage skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Kirkeministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.

§ 24. Kapitel 2 og 3 finder ikke anvendelse på kirker i kriminalforsorgens anstalter eller arresthuse.
Stk. 2. Kapitel 1 og bestemmelserne i § 5, stk. 2, og § 6 finder anvendelse på kirker i hospitaler og lignende stiftelser såvel som kapeller, der udgør en del af en beboelsesbygning i privat eje.
Stk. 3. (udgår)
stk. 4. (udgår)

§ 25. Anordningen træder i kraft 1. januar 1999.
stk. 2. Samtidig ophæves §§ 1-7, §§ 12-16 og §§ 19-25 i anordning nr. 120 af 8. april 1954, som ændret ved anordning nr. 115 af 20. februar 1989, hvorved lov nr. 284 af 30. juni 1922, som ændret ved lov nr. 111 af 29. marts 1924 og lov nr. 104 af 15. marts 1947, om kirkers brug, sognebåndsløsning m.m. sættes i kraft på Færøerne.

§ 26. (udgår)