Ríkislógartilmæli um jarðarferð

 28. januar 1998


Ríkislógartilmæli

um

at seta í gildi fyri Føroyar lóg um jarðarferð og líkbrenning.

 

Samsvarandi samtykt Føroya løgtings staðfestir og fráboðar løgmaður ríkismyndugleikunum hetta ríkislógartilmælið:

 

Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongliga fyriskipan um gildisseting fyri Føroyar av lóg um jarðarferð og líkbrenning.

 

Tórshavn, 28. januar 1998

Edmund Joensen (sign.)
løgmaður

 Skjal

Anordning om ikrafttræden på Færøerne af  lov om begravelse og ligbrænding.

(Begravelsesloven).

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I medfør af § 18 i lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og ligbrænding (Begravelsesloven), bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse:

 

Kapitel 1.

Almindelige bestemmelser.

§ 1. Lig skal enten begraves eller brændes.

§ 2. Begravelse skal ske på kirkegårde eller andre af kirkeministeren godkendte gravpladser.
Stk. 2. (udgår)

§ 3. Ligbrænding skal ske i krematorier, der er godkendt af kirkeministeren.
Stk. 2. Asken skal nedsættes på en af de i § 2, stk. 1, nævnte begravelsespladser eller anbringes på et andet af kirkeministeren godkendt sted. Kirkeministeren kan dog tillade, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde, når der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde.

§ 4. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om begravelse og ligbrænding.

 

Kapitel 2.

Anmodning om begravelse og ligbrænding.

§ 5. Anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding fremsættes over for begravelsesmyndigheden, jfr. § 6.
Stk. 2. Hvis ikke afdødes nærmeste, den eller de personer eller den institution, der hidtil har draget omsorg for den afdøde, eller andre fremsætter anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, skal sådan anmodning fremsættes af kommunen.
Stk. 3. Nærmere regler om anmodningens fremsættelse, herunder de attester m.v., der skal følge med anmodningen, fastsættes af kirkeministeren.

§ 6. Sognepræsten på afdødes bopælssted er begravelsesmyndighed. Havde afdøde ikke bopæl i Danmark eller på Færøerne, er sognepræsten på dødsstedet begravelsesmyndighed. Hvor omstændighederne taler derfor, kan Landsstyremanden for Kirkelige Anliggender dog efter indstilling fra vedkommende menighedsråd godkende, at der oprettes en særlig begravelsesmyndighed.
Stk. 2. Begravelsesmyndigheden afgiver meddelelser om dødsfald efter regler, der fastsættes af kirkeministeren.

§ 7. Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af den fremsatte anmodning og under iagttagelse af reglerne i § 8, om begravelse eller ligbrænding skal finde sted, og om en præst i folkekirken skal medvirke ved begravelseshandlingen (folkekirkelig begravelse), om en præst eller person med tilknytning til et trossamfund uden for folkekirken skal medvirke ved begravelseshandlingen (begravelse i et trossamfund uden for folkekirken) eller om denne skal foregå uden medvirken af en præst i folkekirken eller en præst eller en person med tilknytning til et trossamfund uden for folkekirken (borgerlig begravelse).

§ 8. Ved afgørelse af, om liget skal begraves eller brændes, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes. Var afdøde ved sin død medlem af en ligbrændingsforening eller lignende sammenslutning, anses dette som udtryk for et ønske om ligbrænding, medmindre det modsatte godtgøres.
Stk. 2. Ved afgørelse af om begravelseshandlingen skal være folkekirkelig, i et trossamfund uden for folkekirken eller borgerlig, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes. Var afdøde ved sin død medlem af folkekirken, anses dette som udtryk for et ønske om folkekirkelig begravelse, med mindre det modsatte godtgøres. Var afdøde ved sin død tilknyttet et trossamfund uden for folkekirken, anses dette som udtryk for et ønske om begravelse i et trossamfund uden for folkekirken med mindre det modsatte godtgøres.
Stk. 3. Foreligger der ingen tilkendegivelser fra afdøde med hensyn til de i stk. 1 og 2 nævnte spørgsmål, skal ønsker herom fra den, der fremsætter anmodningen om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, efterkommes, medmindre en person, der stod afdøde nærmere, fremsætter et herfra afvigende ønske.

§ 9. Fremsættes der indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse af de i § 7 nævnte spørgsmål, og tages indsigelsen ikke til følge, forelægger begravelsesmyndigheden spørgsmålet for skifteretten.
Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem de efterladte om valg af gravsted kan spørgsmålet herom indbringes for skifteretten.
Stk. 3. Skifterettens afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes ved kendelse, der ikke kan kæres.

§ 10. Begravelse eller ligbrænding må ikke foretages, før afgørelse af de i § 7 nævnte spørgsmål foreligger. Det samme gælder begravelseshandlingen. Kirkeministeren kan dog fastsætte regler, hvorefter bestemmelsen i 2. pkt. kan fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor.

 

Kapitel 3.

Begravelseshandlingen.

§ 11. Ved folkekirkelig begravelse fastlægges begravelseshandlingens forløb af præsten efter forhandling med den, der ønsker begravelsen eller ligbrændingen foretaget. Ved begravelse i et trossamfund uden for folkekirken fastlægges begravelseshandlingens forløb af præsten eller den person med tilknytning til et trossamfund uden for folkekirken, som forretter begravelsen, efter forhandling med den, der ønsker begravelsen eller ligbrændingen foretaget.
Stk. 2. Når en præst i folkekirken medvirker, skal begravelseshandlingen dog foretages i overensstemmelse med folkekirkens jordpåkastelsesritual.
Stk. 3. (udgår)

§ 12. Ved borgerlig begravelse på kommunens kirkegårde eller fra dens kapeller fastlægges begravelseshandlingens forløb efter forhandling med kirkegårdsbestyrelsen.

§ 13. Kirkegårdsbestyrelsen kan modsætte sig sådanne led i en påtænkt begravelseshandling, som ville stride imod den sømmelighed og orden, der bør iagttages på kirkegårde.

§ 14. Såfremt det er sædvane på stedet, at der foretages klokkeringning ved begravelser, skal en anmodning herom imødekommes såvel ved kirkelig som borgerlig begravelse.

 

Kapitel 4.

Begravelsespladser.

§ 15. (udgår)

§ 16. (Stk. 1 udgår)
Stk. 2. Kirkeministeren kan tillade trossamfund uden for folkekirken at anlægge egne begravelsespladser.
Stk. 3. Kirkeministeren kan under ganske særlige omstændigheder tillade anlæggelse af andre begravelsespladser end de i stk. 2 nævnte.
Stk. 4. Tilladelser efter stk. 2 og 3 kan bl.a. betinges af, at der stilles sikkerhed for begravelsespladsens vedligeholdelse. Sikkerhedens art og størrelse fastsættes af kirkeministeren.
Stk. 5. For de i stk. 2-3 nævnte begravelsespladser fastsættes regler om bestyrelse, tilsyn og benyttelse m.v. i en af kirkeministeren stadfæstet vedtægt eller i særlige tilfælde på anden måde efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.

 

Kapitel 5.

Ikrafttræden m.v.

§ 17. Anordningen træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:

  1. Kgl. anordning nr. 9 af 17. januar 1908, hvorved lov nr. 100 af 19. april 1907 om forskellige forhold vedrørende begravelser sættes i kraft på Færøerne.
  2. Kgl. anordning nr. 61. af 16 marts 1910 angående adgang for folkekirken præster til at yde deres medvirken ved ligfærd, hvor ligbrænding finder sted.
  3. Kgl. anordning nr. 75 af 26. marts 1910 angående godkendelse af de fra folkekirken afvigende trossamfunds begravelsesritualer.
  4. Bekendtgørelse nr. 102 af 13. april 1910 angående godkendelse af de i det romersk-katolske trossamfunds manuale indførte begravelsesritualer til brug ved begravelser på folkekirkens kirkegårde.

§ 18. (udgår)