Ríkislógartilmæli um bispar
28. januar 1998
Ríkislógartilmæli
um
at seta í gildi fyri Føroyar lóg um tilnevning av bispum og biskupsdømisskifti
Samsvarandi samtykt Føroya løgtings staðfestir og fráboðar løgmaður ríkismyndugleikunum hetta ríkislógartilmælið:
Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongliga fyriskipan um gildisseting fyri Føroyar av lóg um tilnevning av bispum og biskupsdømisskifti.
Tórshavn, 28. januar 1998
Edmund Joensen (sign.)
løgmaður
Skjal
Anordning om ikrafttræden på Færøerne af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 10 i lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 511 af 16. juni 1994, og § 2, stk. 3, i lov nr. 729 af 6. november 1990 om oprettelse af Færøernes Stift, bestemmes, at lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning skal gælde for Færøerne i følgende affattelse:
Udnævnelse af biskopper
§ 1. Til biskop kan kun udnævnes personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et universitet i Danmark og opfylder betingelserne for at blive ansat som præst i folkekirken.
§ 2. Inden en stilling som biskop besættes, afholdes en afstemning i overensstemmelse med reglerne i §§ 3-6.
§ 3. Stemmeberettigede er medlemmer af stiftets menighedsråd.
Endvidere har tjenestemandsansatte præster samt overenskomstansatte præster, hvis
ansættelse har en varighed af et år eller mere, der er ansat af kirkeministeren, og som
ikke er medlem af noget menighedsråd, stemmeret i forbindelse med valg af den
tilsynsførende biskop.
Stk. 2. Stemmeberettiget er tillige repræsentanter for valgmenigheder, der har
hjemsted i stiftet, og valgmenighedspræster, der er stadfæstet som præst for en
valgmenighed i stiftet. De stemmeberettigede repræsentanters antal fastsættes for de
enkelte valgmenigheder af valgbestyrelsen til 6 for de første 1000 medlemmer af
valgmenigheden, heri medregnet børn under 18 år, og yderligere et medlem for hvert
påbegyndt 1000, dog ikke over 15 i alt. Repræsentanterne udpeges af valgmenigheden.
Stk. 3. En præst, der er medlem af flere menighedsråd, er kun stemmeberettiget i
et af dem. En præst, der har flere af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte ansættelser, har kun
een stemme. En valgmenighedspræst, der er stadfæstet som præst for flere valgmenigheder
i stiftet, er kun stemmeberettiget i en af disse.
§ 4. Kirkeministeriet fastsætter en frist for anmeldelse af
kandidater ved afstemningen. Anmeldelsen, der indgives til vedkommende stiftsøvrighed,
skal være underskrevet af mindst 50, højst 150 stemmeberettigede stillere og skriftligt
tiltrådt af den opstillede kandidat. Den, der er stiller for flere kandidatlister, kan
ikke anses for stiller for nogen af listerne. En kandidat kan ikke være stiller for en
kandidatliste, hvorpå den pågældende selv er opført som kandidat.
Stk. 2. Der vælges et valgudvalg på 3 medlemmer blandt provstiudvalgsmedlemmerne
i Færøernes stift, som sammen med stiftsøvrigheden udgør valgbestyrelsen.
Stemmeberettigede ved valg af valgudvalget er kun de valgte medlemmer af provstiudvalgene.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for valg af valgudvalget og fastsætter,
hvilke opgaver udvalget og valgbestyrelsen skal varetage.
Stk. 3. Klager over valgbestyrelsens afgørelser, herunder klager over valget, kan
indbringes for kirkeministeren og skal være kirkeministeren i hænde senest ugedagen
efter, at valgbestyrelsens afgørelse er meddelt klageren.
§ 5. Stemmeafgivningen foregår ved urafstemning blandt de
stemmeberettigede.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af
afstemningen.
§ 6. Er der kun opstillet to kandidater, skal kirkeministeren indstille den kandidat,
der har fået flest stemmer, til kgl. udnævnelse. Hvis stemmerne står lige, afgør
kirkeministeren, hvem af de to kandidater der skal indstilles til kgl. udnævnelse.
Stk. 2. Er der opstillet flere end to kandidater, skal kirkeministeren indstille
den af kandidaterne, der ved afstemningen har fået over halvdelen af de afgivne stemmer,
til kgl. udnævnelse. Har ingen af kandidaterne opnået over halvdelen af de afgivne
stemmer, foretages omvalg mellem de to kandidater, der ved afstemningen har fået flest
stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to
kandidater der skal stemmes. Lodtrækningen foretages af valgbestyrelsen. Den kandidat,
der ved anden afstemning opnår flest stemmer, skal af kirkeministeren indstilles til kgl.
udnævnelse. Hvis stemmerne ved anden afstemning står lige, afgør kirkeministeren, hvem
af de to kandidater der skal indstilles.
§ 7. Omkostningerne ved afstemningens gennemførelse afholdes af fællesfonden.
Stiftsbåndsløsning
§ 8. En sognemenighed eller valgmenighed kan ved
stiftsbåndsløsning slutte sig til en anden biskop, som er villig til at modtage den.
Denne biskop overtager da tilsynet med menigheden for så vidt angår prædikeembedet,
sakramenternes forvaltning og sjælesorgen.
Stk. 2. Stiftsbåndsløsning kan tidligst finde sted 1 år efter bispestillingens
besættelse.
Stk. 3. Beslutning om stiftsbåndsløsning skal være vedtaget på et
menighedsmøde med tre fjerdedele af de afgivne stemmer og være tiltrådt af menighedens
præst eller en af dens præster.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 9. Anordningen finder anvendelse på bispevalg, hvortil
kirkeministeren indkalder kandidatanmeldelser den 1. januar 1999 eller senere.
Stk. 2. (udgår)
§ 10. (udgår)