§ 1. De almindelige domstole, jfr. retsplejelovens § 1, stk. 1, kan indkalde personer, som er fyldt 18 år, og som er bosat og opholder sig i Finland, Island, Norge eller Sverige, til at afgive forklaring for retten som vidne.

Stk. 2. Reglerne i retsplejelovens kapitel 18 finder anvendelse, medmindre andet følger af §§ 2-8.

Stk. 2. Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der tages hensyn til sagens betydning, og om indkaldelse vil medføre væsentlige ulemper for vidnet.

Stk. 3. Indkaldelse for anden ret end den dømmende kan kun undtagelsesvis ske.

Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om, hvilket varsel der tilkommer vidnet, og om de tvangsmidler, der kan anvendes i tilfælde af udeblivelse. Varslet fastsættes af retten.

Stk. 2. I straffesager kan retten pålægge vidner, herunder forurettede i straffesager, at medbringe og forevise eller udlevere dokumenter af den i retsplejelovens § 782 nævnte art, som er undergivet vidnets rådighed. Bestemmelse om fremlæggelse af et dokument træffes så vidt muligt efter, at vidnet har haft lejlighed til at udtale sig.

Stk. 3. Undlader vidnet uden lovlig grund at medbringe dokumenter, kan kun anvendes de tvangsmidler, der er nævnt i retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 1 og 3.

Stk. 4. Reglen i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

§ 5. Vidneforklaring må ikke afkræves en person, såfremt dette ville være i strid med reglerne i retsplejelovens §§ 169-172 eller tilsvarende regler i det land, hvori vidnet er bosat.

Stk. 2. Forurettede i straffesager indkaldes og afhøres efter reglerne i denne lov. Er de forurettede bosat i Finland eller Sverige, kan tvangsmidler mod dem dog ikke anvendes, såfremt de i retten nægter at afgive forklaring, og de kan ikke straffes for falsk forklaring.

§ 6. Udebliver et vidne uden lovligt forfald eller uden i tide at have meldt sit forfald, kan retten, så længe vidnet ikke befinder sig her i landet, kun anvende de tvangsmidler, der er nævnt i retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 1 og 3.

§ 7. Den, der møder som vidne efter reglerne i denne lov, må under sit ophold her i riget i anledning af vidneindkaldelsen ikke drages til ansvar for en strafbar handling, der er begået før indrejsen her i lander, eller udleveres til et tredjeland i dette øjemed. Dette gælder dog ikke, hvis vidnet i et retsmøde meddeler samtykke til strafforfølgning, straffuldbyrdelse eller udlevering, eller hvis vidnet har opholdt sig 15 dage her i landet efter vidneforklaringens afgivelse, uanset at vidnet frit kunne forlade riget.

§ 8. Justitsministeren fastsætter regler om godtgørelse til vidner m.v., der indkaldes efter reglerne i denne anordning.

Stk. 2. De ydelser, som vidnet har krav på til dækning af rejse- og opholdsudgifter, eller et passende forskud herpå, skal tilbydes betalt samtidig med indkaldelsens forkyndelse. Ydelserne udbetales forskudsvis af det offentlige.

§ 9. Bestemmelserne i §§ 1-7 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til parter i faderskabssager og med hensyn til parter i i ægteskabssager, såfremt retten finder afhøring af disse påkrævet for at kunne afgøre, hvem forældremyndigheden skal tilkomme.

Stk. 2. Retten kan bestemme, at der skal ydes parter godtgørelse efter reglerne i § 8.

§ 10. Bestemmelserne i §§ 4, 5 og 7 finder tillige anvendelse over for personer, der møder som vidne eller som part i de i § 9 nævnte sager uden at være indkaldt efter reglerne i denne anordning.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte afgørelser fuldbyrdes efter reglerne om fuldbyrdelse af domme afsagt i Finald, Island, Norge eller Sverige.

§ 11, Personer, som er fyldt 18 år, og som er bosat her i riget og opholder sig her eller i Finland, Island, Norge eller Sverige, har pligt til at afgive forklaring for retten i Finland, Island, Norge eller Sverige i overensstemmelse med de tilsvarende regler, der gælder herom i vedkommende land. Det samme gælder personer, der opholder sig her i riget, og som har bopæl i Finland, Island, Norge eller Sverige.

§ 12. Afgørelser, der er truffet af en domstol i Finland, Island; Norge eller Sverige, hvorefter en person, der efter de pågældende landes love om nordisk vidnepligt er dømt til at betale erstatning på grund af udeblivelse eller anden forsømmelse, skal efter begæring fuldbyrdes her i riget.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgørelser fuldbyrdes efter reglerne om fuldbyrdelse af domme afsagt i Finland, Island, Norge eller Sverige.

§ 13. Anordningen træder i kraft for Færøerne dagen efter, at den er kundgjort i Kunngerðablaðið.

§ 14. Bekendtgørelse nr. 405 af 16. august 1983 om ydelser til nordiske vidner m.v. gælder også for Færøerne.

§ 15. Anordningen finder tilsvarende anvendelse på civile sager, hvori stævning i 1. instans er indgivet efter ikrafttrædelsesdatoen, og i straffesager, hvori tiltale er rejst efter ikrafttrædelsesdatoen.