Ríkislógartilmæli um tannrøktarar
4. november 1997
Ríkislógartilmæli
um
"lov om tandplejere"
Samsvarandi samtykt Føroya løgtings staðfestir og fráboðar løgmaður ríkismyndugleikunum hetta ríkislógartilmælið:
Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar hjálagda uppskot til kongliga fyriskipan um gildisseting fyri Føroyar av "Lov om tandplejere".
Tórshavn, 4. november 1997
Edmund Joensen (sign.)
løgmaður
Skjal:
Anordning om ikrafttræden på Færøerne af lov om tandplejere
I henhold til § 20 i lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere fastsættes herved, at loven skal være gældende for Færøerne i følgende skikkelse:
Kapitel 1
Autorisation
§ 1. Ret til at udøve virksomhed som tandplejer og betegne sig som tandplejer har kun den, der har modtaget autorisation som tandplejer i henhold til § 2, stk. 1, eller § 4, stk. 2.
§ 2. Den, der har bestået en af undervisningsministeren godkendt uddannelse for
tandplejere, har ret til autorisation som tandplejer.
Stk. 2. Regler om uddannelse af tandplejere fastsættes af undervisningsministeren
efter forhandling med sundhedsministeren.
§ 3. Autorisation som tandplejer meddeles af Sundhedsstyrelsen, der fører
fortegnelse over autoriserede tandplejere.
Stk. 2. Autorisation kan dog ikke meddeles den, der må antages at være farlig for
sine medmennesker under udøvelse af sin virksomhed som tandplejer enten på grund af
udvist grov uduelighed eller på grund af legemlige eller sjælelige mangler. Autorisation
kan endvidere nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.
Stk. 3. For autorisation betales et af sundhedsministeren fastsat gebyr.
§ 4. Sundhedsministeren kan fastsætte bestemmelser om udøvelse af virksomhed som
tandplejer, som er nødvendige for gennemførelsen af overenskomst om fælles nordisk
arbejdsmarked og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisation som tandplejer til personer, der
i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles med den i § 2, stk. 1,
nævnte uddannelse. Autorisationen kan tidsbegrænses.
§ 5. Autorisation som tandplejer kan fratages og generhverves efter reglerne i
anordning om ikrafttræden på Færøerne af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse.
Stk. 2. En tandplejer kan over for Sundhedsstyrelsen fraskrive sig autorisationen
for tid eller indtil videre. Autorisationen generhverves, når en fastsat tidsfrist for
fraskrivelsen er udløbet, og kan i øvrigt, også inden for en fastsat tidsfrist,
generhverves efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen, såfremt de omstændigheder, der
begrundede fraskrivelsen, ikke længere findes at være til stede.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan påklages til sundhedsministeren. Afslår
sundhedsministeren klagen, kan klageren forlange afgørelsen indbragt for domstolene,
såfremt der er forløbet mindst 1 år, efter at den pågældende har fraskrevet sig
autorisationen, eller efter at generhvervelse senest er nægtet ved dom.
Sundhedsministerens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære
domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 4. Begæring efter stk. 3 om domstolsprøvelse skal fremsættes over for
sundhedsministeren inden 3 uger efter, at sundhedsministerens afgørelse er meddelt den
pågældende. Sundhedsministeren anlægger sag i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 5. Er dansk autorisation som tandplejer givet på grundlag af autorisation i
et andet land, kan Sundhedsstyrelsen fratage vedkommende autorisationen, dersom
autorisationen i vedkommende andet land bliver frataget den pågældende eller på anden
måde taber sin gyldighed.
§ 6. Sundhedsstyrelsen giver offentlig meddelelse om autorisationer samt om fratagelser og fraskrivelser i medfør af § 5.
Kapitel 2
Rettigheder og pligter
§ 7. Virksomhed som tandplejer omfatter patientundersøgelse, fjernelse af hårde
tandbelægninger og rodafglatning, pudsning og polering af tandrestaureringer, herunder
fjernelse af fyldningsoverskud samt anlæggelse af infiltrationsanalgesi
(lokalbedøvelse).
Stk. 2. Virksomhed som tandplejer omfatter endvidere instrumentel fjernelse af
bløde tandbelægninger samt afpudsning af tænderne og indsætning og aftagning af
tandreguleringsapparatur.
Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tandplejernes
virksomhedsområde.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om ordination og anvendelse af
lægemidler som led i udøvelsen af tandplejervirksomhed.
§ 8. Tandlægers virksomhed berøres ikke af denne lov.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tandplejeres adgang
til at anvende medhjælpere ved instrumentel behandling af patienter.
Stk. 3. Klinikassistenters virksomhed berøres ikke af § 7, stk. 2.
§ 9. Tandplejere skal føre journal over deres virksomhed efter nærmere af
Sundhedsstyrelsen fastsatte regler.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte journaler, herunder røntgenbilleder, skal opbevares i
mindst 10 år fra seneste optegnelse.
§ 10. En tandplejer er under udøvelse af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved valg og instruktion af medhjælp.
§ 11. En tandplejer skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende
afgiver i sin egenskab af tandplejer, udvise omhu og upartiskhed.
Stk. 2. En tandplejer er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed at
afgive attest til offentligt brug om fagmæssige iagttagelser vedrørende en person, som
tandplejeren har undersøgt eller behandlet. De oplysninger, der modtages i henhold til
denne bestemmelse, er at betragte som tjenestehemmeligheder.
Stk. 3. En tandplejer er forpligtet til at afgive de indberetninger og anmeldelser,
som af hensyn til den offentlige sundhedspleje afkræves den pågældende af
sundhedsmyndighederne.
§ 12. Reklamering for virksomhed som tandplejer må kun ske ved meddelelse af
navn, stilling, adresse og træffetid samt om eventuel tilslutning til overenskomst med
det offentlige.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke reklamering, der udelukkende sker over for
tandplejepersonale.
Kapitel 3
Tilsyn
§ 13. Tandplejere er undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen efter anordning om
ikrafttræden på Færøerne af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse.
Stk. 2. En tandplejer er forpligtet til på begæring af tilsynsmyndigheden at
afgive alle oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af tilsynet.
Kapitel 4
Straffebestemmelser
§ 14. Den, der uden at have autorisation som tandplejer betegner sig som
tandplejer eller på anden måde bidrager til forhold, der er egnede til at vække
forestilling om, at den pågældende har en sådan autorisation, straffes med bøde.
§ 15. En tandplejer, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed under udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller hæfte.
§ 16. Uberettiget virksomhed som tandplejer straffes med bøde eller hæfte.
Stk. 2. Overtrædelse af § 9, stk. 2, § 11, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 2,
straffes med bøde.
Stk. 3. I forskrifter, der er udfærdiget i medfør af denne lov, kan der
fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 17. Anordningen træder i kraft den
Stk. 2. En person, der ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed som tandplejer,
kan uanset bestemmelserne i denne lov fortsætte sin virksomhed indtil 2 år og 6 måneder
efter lovens ikrafttræden, jf. bekendtgørelse nr. 230 af 29. april 1974 om tandplejere.
§ 18. Personer, der har bestået den 2-årige uddannelse som tandplejer, jf.
undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 668 af 13. juli 1994 om uddannelse af
tandplejere og kliniske tandteknikere, og derudover forud for lovens ikrafttræden har
udøvet klinisk virksomhed som tandplejer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3
år i løbet af de forudgående 5 år, har ret til autorisation som tandplejer.
Stk. 2. For personer, der ikke har gennemført et af Sundhedsstyrelsen godkendt
kursus i infiltrationsanalgesi, meddeles autorisation efter stk. 1 med den begrænsning,
at den pågældende ikke har ret til at foretage infiltrationsanalgesi.
Stk. 3. Personer, der har bestået den 2-årige tandplejeruddannelse og derudover
har gennemført og bestået et af undervisningsministeren godkendt supplerende kursus i
teoretisk og klinisk odontologi, har ret til autorisation som tandplejer.
Stk. 4. Personer, der alene har bestået den 2-årige tandplejeruddannelse, har ret
til autorisation som tandplejer med de begrænsninger, at den pågældende ikke har adgang
til at udøve selvstændig virksomhed som tandplejer eller til at foretage
infiltrationsanalgesi.
§ 19. Sundhedsstyrelsen træffer afgørelse om autorisation efter § 18.
Ansøgning om autorisation efter § 18 skal indsendes til Sundhedsstyrelsen inden 2 år
efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Sundhedsministeren kan dispensere fra denne tidsfrist, når det findes
begrundet i usædvanlige forhold, at ansøgning ikke er indsendt i overensstemmelse med
stk. 1.