Hennara hátign drotningini verður mælt til, við heimild í § 22 í lóg nr. 367 frá 14. juni 1995 um innsetaratrygdargrunn, at seta lógina í gildi fyri Føroyar við hesum orðaljóði:

"§ 1. Innsetaratrygdargrunnurin (grunnurin) er ein privatur, sjálvsognarstovnur, sum skal veita innsetarum eftir teim í § 3, stk. 1, nevndu stovnum fulnað fyri tap av innlánum í sambandi við konkurs.

§ 2. Um Fíggjareftirlitið hevur tikið aftur loyvi hjá einum stovni til at reka virksemi, kann Grunnurin veita pening og veðhald til fulnað av stovnsins ikki afturumsettu ognarum í samband við avtøku av stovninum. Veittur peningur og veðhald skulu ikki vera størri enn tað, sum Grunnurin væntast at missa í møguligum konkursi.

Stk. 2. Grunnurin kann medvirka saman við øðrum.

Stk. 3. Grunnurin kann medvirka, sama um tað frammanundan er veitt gjaldføristrygd ella ikki.

Stk. 4. Vinnumálaráðharrin ásetur reglur fyri samstarvi millum Fíggjareftirlitið og Grunnin.

§ 3. Lógin umfatar innlán í hesum stovnum:

1. Føroyskum bankum, sparikøssum og lutakøssum og føroyskum feløgum umfatað av lóg um ávísar kredittstovnar.

2. Deildir av kredittstovnum heimahoyrandi í landi uttan fyri Europeiska Samveldið, tó ikki londum, sum Samveldið hevur samstarvsavtalur við.

Stk. 2. Fíggjareftirlitið kann áseta reglur um, at deildir sum í teimum í stk. 1, nr. 1, nevndu stovnum í londum uttan fyri Europeiska Samveldið, tó undantikið teimum londum, sum Samveldið hevur gjørt samarbeiðsavtalur við, kunnu sleppa undan at vera umfatað av Grunninum.

§ 4. Deildir av stovnum frá londum innanfyri Europeiska Samveldið ella londum, sum Samveldið hevur gjørt samstarvsavtalur við, kunnu koma undir Grunnin sum uppískoyti til innsetaratrygdargrunnar í heimlandinum, um danska skipanin, nevnd í § 5 er betri enn skipanin í heimlandinum. Fíggjareftirlitið ásetur gjøllari reglur hesum viðvíkjandi.

§ 5. Grunnurin veitir innsetarunum fulnað eftir frádrátti fyri møguligar skyldur í viðkomandi stovni fyri navnaskrásett innlán í stovninum upp til kr. 300.000 fyri hvønn innsetara.

Stk. 2. Grunnurin veitir fullan fulnað fyri hesi innlán:

1) á indekskonti sambært lóg,

2) á kapitaleftirlønarkonti sambært lóg,

3) á sjálvpensioneringskonti sambært lóg,

4) á lutaeftirlønarkonti sambært lóg,

5) á barnauppsparingskonti sambært lóg,

6) á íbúðaruppsparingarsáttmálum sambært lóg,

7) á útbúgvingaruppsparingskonti sambært lóg,

8) á etableringskonti sambært lóg,

9) sum stendur á klientkonti hjá advokatum,

10) sum verða umsitin í góðkendum stovnum, sum sambært lóg um umsiting av fæi hjá ómyndingum v.m. ella §§ 61 og 65 í arvalógini,

11) sum stendur inni á skiftirættarkonto hjá deyðsbúgvum undir almennum skifti, og

12) sum eru latin til varðveitslu sambært deponeringslógini.

Stk. 3. Grunnurin veitir fullan fulnað, smbr. tó pkt. 2 fyri innlán til keypsupphædd fyri fasta ogn, sum innanfyri 9 mánaðir frá innsetanini er latin í varðveitslu eftir frammanundan gjørdari keypsavtalu, og fyri innlán av útgoldnari upphædd frá realkreditláni í sambandi við láni uppá fasta ogn innanfyri 9 mánaðir frá innsetan av upphæddini, við nýbygging tó innanfyri 2 ár. Grunnurin veitir fulnað við frádrátti fyri skyldur, sum hava samband við realkreditlánsmálið ella fastognarhandilin, og møguligar skyldur, sum tað ikki er mótroknað fyri mótvegis tí stovni sambært stk. 1. Tað er ein fortreyt, at fastognin í høvuðsheitum hevur verið brúkt ikki vinnuliga ella í høvuðsheitum er ætlað til ikki vinnuliga nýtslu hjá honum, sum keypur ella selur ognina, ávíkavist honum, sum hevur upptikið realkreditlánið.

Stk. 4. Grunnurin kann avgera, at eisini aðrir innlánshættir fáa fullan fulnað.

Stk. 5. Grunnurin veitir ikki fulnað fyri innlánum fyri stjórum ella nevndarlimum í kreppurakta stovninum. Lógin umfatar heldur ikki innsetarar, sum eiga 10% ella meira av parta-, ábyrgdar- ella lutapeninginum. Lógin umfatar heldur ikki innlán frá øðrum stovnum, aftanásett kapitalinnskot ella innlán, sum stava frá handlum, har dómur er feldur í máli í sambandi við hvítvasking av pengum.

§ 6. Har fleiri persónar eru skrásettir sum eigarar av konto, inngongur tann parturin, sum tilkemur hvørjum einstøkum innsetara, tá tað í § 5, stk. 1 ásetta markið verður útroknað.

§ 7. Innsetarar skulu kunnast um, hvussu nógv veitt verður í fulnað o.a. í teirri innsettaratrygdarskipan, sum stovnurin er undir. Fíggjareftirlitið ásetur gjøllari reglur hesum viðvíkjandi.

§ 8. Grunnurin skal fremja útgjaldingar ella flyting av innlánum til konto í øðrum stovnum so skjótt sum tilber og seinast 3 mánaðir eftir at gjaldssteðgurin ella konkursurin hendir. Tað er treyt fyri útgjaldi, at talan er um neyðugt eftirroynd krav. Við gjaldssteðg kemur grunsins skylda ikki í gildi fyrr enn 7 bankadagar eftir fráboðan um gjaldssteðg.

Stk. 2. Fíggjareftirlitið kann eftir umbøn frá grunninum leingja ta í stk. 1, pkt. 1 nevndu freist, tó í mesta lagi við 9 mánaðum.

Stk. 3. Grunnurin kann ikki við tilvísing til ta í stk. 1 og 2 nevndu freist nokta fyri at útgjalda fulnað til innsetara, sum ikki hevur verið førur fyri at gera vart við sín rætt rættstundis til at fáa upphæddina útgoldnað.

Stk. 4. Fíggjareftirlitið ásetur gjøllari reglur um grunsins skyldur til at geva upplýsingar, tá ein stovnur fer í gjaldsteðg ella konkurs, og um hvussu innsetarar skulu boða frá krøvum til Grunnin.

§ 9. Grunnurin yvirtekur, í tann mun hann hevur veitt fulnað, innsetarans krøv móti stovninum, sum er í gjaldssteðgi ella er farin konkurs.

§ 10. Eftir samráðing við Danmarks Nationalbank ásetur Fíggjareftirlitið reglur um fíggjarstyrk frá stovnunum til Grunnin. Styrkurin skal veitast sum inngjalding ella ábyrgd.

Stk. 2. Samlaði fíggjarstyrkurin kann árliga í mesta lagi vera ein upphædd sum svarar til 2 promillu av samlaðu innlánunum í stovnunum. Styrkurin frá tí einstaka stovninum verður roknaður av teimum nettoinnlánunum, sum fulnaður er fyri.

Stk. 3. Vinnumálaráðharrin kann við undirtøku frá fíggjarnevndini veita trygd fyri lánum, sum Grunnurin upptekur til at halda sínar skyldur.

§ 11. Grunnurin skal boða Fíggjareftirlitinum frá, um stovnur ikki heldur skyldur, sum áliggja honum sum limur í innsetaratrygarloysnini. Um stovnsdeild er undir innsetaratrygdarskipanini, smbr. § 4, boðar Fíggjareftirlitið málførum myndugleika frá í tí landi, har stovnsdeildin hoyrir heima.

Stk. 2. Fíggjareftirlitið kann taka aftur loyvi frá stovni til at reka virksemi, um stovnurin ikki heldur reglurnar í lógini, reglur ásettar eftir lógini ella ásetingum í grunsins viðtøkum.

§ 12. Grunnurin er undir leiðslu av nevnd við 5 limum, sum verða tilnevndir av vinnumálaráðharranum. Limirnir og varalimirnir verða tilnevndir fyri 3 ár.

Stk. 2. Nevndarformaðurin skal umboða tjóðbúskaparligan og roknskaparligan serkunnleika. Næstformaðurin skal umboða løgfrøðisligan serkunnleika. Tveir limir skulu umboða stovnarnar, og ein limur skal umboða innsetararnar.

Stk. 3. Sum formaður ella næstformaður kunnu ikki veljast persónar, sum eru í leiðsluni fyri ella hava sovorðið tilknýtið annars til vinnurekandi felag ella felagsskap, at mótstríðandi áhugi kann koma millum hesi feløg og Grunnin.

§ 13. Viðtøkur grunsins og starvsskipan fyri nevndina skal Fíggjareftirlitið góðkenna.

Stk. 2. Viðtøkurnar skulu hava reglur um ílegging av grunsins fíggjarognum, eins og hvørjir innlánshættir, ið skulu fáa fullan fulnað, smbr. § 5, stk. 4. Samtykt um víðkan av innlánshættum, ið skal veitast fulnað fyri, skal vera einmælt.

§ 14. Nevndin kann seta neyðug fólk í starv, og gevur Fíggjareftirlitinum áðrenn 3 mánaðir eftir árslok roknskap fyri farna árið við frágreiðing um virki grunsins.

§ 15. Grunnurin heldur kostnaðin fyri umsiting grunsins.

Stk. 2. Grunnurin rindar eisini fyri eftirlitið, sum staturin hevur smbr. § 16.

§ 16. Fíggjareftirlitið hevur eftirlit við Grunninum. Fíggjareftirlitið og Grunnurin kunnu biðja um allar upplýsingar, sum verða hildnar at vera neyðugar fyri at tryggja, at reglurnar í lógini, reglur ásettar eftir lógini ella ásetingum í grunsins viðtøkum, verða hildnar.

§ 17. Um strangari revsing ikki er uppiborin eftir øðrum lógum, verður hann revsaður við bót, sum

1) gevur skeivar ella villleiðandi upplýsingar ella tigur burtur upplýsingar við fráboðan, uppgerð ella útgjalding av fulnaðarkravi ella

2) letur vera við at geva teir upplýsingar, sum eftirlitið ella Grunnurin krevja, smbr. § 16, ella annars geva skeivar ella villleiðiandi upplýsingar, sum skulu brúkast í eftirlitinum við Grunninum.

Stk. 2. Somuleiðis verður stovnur, umfataður av lógini, sum ikki heldur skyldurnar, sum áliggja honum, undir innsetaratrygdarskipan, revsaður.

§ 18. Partafeløg, lutafeløg, smápartafeløg og tílík, sum fremja brot, kunnu sum felløg fáa álagt sektarábyrgd. Um kommuna ella kommunalur felagsskapur, sum er umfatað av § 60 í lóg um kommunustýri, fremur lógarbrotið, kunnu kommunan ella kommunali felagsskapurin fáa álagt sektarábyrgd.

§ 19. Reglur givnar við heimild í lógini eru eisini galdandi í Føroyum, eftir at tær eru lagdar fyri Føroya Landsstýri og kunngjørdar í Kunngerðablaðnum.

§ 20. Vinnumálaráðharrin ásetur, smbr. tó stk. 2, nær lógin fær gildi. Samstundis fer úr gildi lóg nr. 850 frá 23. desember 1987 um innsetaratrygdargrunn.

Stk. 2. Hóast ásetingina í § 3 fær lógin til 31. desember 1999 gildi fyri stovnsdeildir her í landinum hjá sponskum og griskum kreditstovnum, sum til 31. desember 1999 eru frítiknir fyri krav um at vera undir innsetaratrygdarskipan í heimlandinum, smbr. grein 12 og skjal 3 í fyriskipan frá EF ráðnum frá 94/19/EF frá 30. mai 1994 um innsetaratrygdarskipan.

Det indstilles til hendes majestæt dronningen, med hjemmel i § 22 i lov nr. 367 af 14. juni 1995 om en indskydergarantifond, at sætte loven i kraft for Færøerne i følgende skikkelse:

"§ 1. Indskydergarantifonden (Fonden) er en privat, selvejende institution, der skal yde indskydere i de § 3, stk. 1, nævnte institutter dækning for tab på indskud i tilfælde af konkurs.

§ 2. Såfremt Finanstilsynet har inddraget et instituts tilladelse til at drive virksomhed, kan Fonden tilføre midler og stille garantier til dækning af instituttets ikke efterstillede kreditorer i forbindelse med afvikling af instituttet. De tilførte midler og garantier må ikke overstige Fondens skønnede tab ved en eventuel konkurs.

Stk. 2. Fondens medvirken kan ske i fællesskab med andre.

Stk. 3. Fonden kan medvirke, uanset at der forudgående er stillet en likviditetsgaranti.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter bestemmelser vedrørende samarbejdet mellem Finanstilsynet og Fonden.

§ 3. Loven omfatter indskud i følgende institutter:

1. Færøske banker, sparekasser og andelskasser samt færøske selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter.

2. Filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at filialer af de i stk. 1, nr. 1, nævnte institutter i lande uden for Den Europæiske Union bortset fra lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, kan undtages fra at være omfattet af Fonden.

§ 4. Filialer af institutter fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået samarbejdsaftale med, kan tilsluttte sig Fonden som supplement til hjemlandets indskydergarantiordning, hvis den danske ordning som nævnte i § 5 er mere gunstig end hjemlandets ordning. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 5. Fonden dækker efter fradrag af indskyderens eventuelle forpligtelser over for det pågældende institut navnenoterede indskud i instituttet indtil 300.000 kr. pr. indskyder.

Stk. 2. Fonden dækker fuldt ud indskud

1) på indekskonti i henhold til lov,

2) på kapitalpensionskonti i henhold til lov,

3) på selvpensioneringskonti i henhold til lov,

4) på ratepensionskonti i henhold til lov,

5) på børneopsparingskonti i henhold til lov,

6) på boligopsparingskontrakter i henhold til lov,

7) på uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov,

8) på etableringskonti i henhold til lov,

9) der indestår på advokaters klientkonti,

10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v. eller arvelovens §§ 61 og 65,

11) der indestår på en skifteretskonto vedrørende dødsbo under offentligt skifte, og

12) der er deponeret i henhold til deponeringsloven.

Stk. 3. Fonden dækker fuldt ud, jf. dog stk. 2, indskud af købesum for fast ejendom, der indtil 9 måneder fra indsættelsen er deponeret i henhold til forudgående købsaftale, og indskud af provenu af realkreditlån i forbindelse med belåning af fast ejendom indtil 9 måneder fra indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år. Fondens dækning sker med fradrag af forpligtelser, der har relation til realkreditlånesagen eller ejendomshandelen, og eventuelle forpligtelser, der ikke er modregnet over for det pågældende institut i henhold til stk. 1. Det er en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt hovedsagelig ikkeerhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ikkeerhvervsmæssig anvendelse af køberen eller sælgeren af ejendommen, henholdsvis den, der har optaget realkreditlånet.

Stk. 4. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud dækkes fuldt ud.

Stk. 5. Fonden dækker ikke indskud fra det nødliggende instituts direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Loven omfatter endvidere ikke indskydere, der ejer 10% eller mere af aktiegaranti- eller andelskapitalen. Loven omfatter heller ikke indskud fra andre institutter, efterstillede kapitalindskud eller indskud, der hidrører fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge.

§ 6. Hvor flere personer er noteret som indehavere af en konto, indgår den andel, der tilkommer hver enkelt indskyder, ved beregningen af den i § 5, stk. 1, fastsatte grænse.

§ 7. Indskydere skal have oplysning om dækningsomfanget m.v. for den indskudsgarantiordning, som instituttet er tilsluttet. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 8. Udbetalinger fra Fonden eller Fondens overførsler af indskud til konti i andre institutter skal finde sted snarest muligt og senest 3 måneder eftr betalingsstandsningens eller konkursens indtræden. Det er en betingelse for udbetalingen, at der er tale om behørigt efterprøvede krav. Ved betalingsstandsning indtræder Fondens forpligtelse først 7 bankdage efter, at anmeldelse af betalingsstandsning har fundet sted.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i stk. 1, 1. pkt, nævnte frist, dog højst med 9 måneder.

Stk. 3. Fonden kan ikke under henvisning til den i stk. 1 og 2 nævnte frist afslå at udbetale dækning til en indskyder, som ikke har været i stand til i tide at påberåbe sig sin ret til at få beløbet udbetalt.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om Fondens forpligtelser til at give oplysning om et instituts betalingsstandsning eller konkurs samt om indskyderes anmeldelse af krav til Fonden.

§ 9. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning i indskyderens krav mod det indstitut, der er undergivet betalingsstandsning eller trådt i konkurs.

§ 10. Efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsætter Finanstilsynet regler om institutternes bidrag til Fonden. Bidrag skal ske ved indbetaling og garantistillelse.

Stk. 2. Det samlede bidrag kan årligt højst udgøre et beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse. Institutternes indviduelle bidrag beregnes på baggrund af institutternes dækkede nettoindlån.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan med Finansudvalgets tilslutning stille garanti for lån optaget af Fonden til opfyldelse af dens forpligtelser.

§ 11. Fonden skal underrette Finanstilsynet, hvis et institut undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler instituttet som medlem af indskydergarantiordningen. Hvis en filial har tilsluttet sig indskydergarantiordningen, jf. § 4, underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i filialens hjemland.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis instituttet ikke opfylder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

§ 12. Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der udnævnes af erhvervsministeren. Medlemmerne og stedfortræderen for disse udnævnes for 3 år.

Stk. 2. Bestyrelsens formand skal repræsentere nationaløkonomisk og regnskabsmæssig sagkundskab. Næstformanden skal repræsentere juridisk sagkundskab. To medlemmer skal repræsentere institutterne, og et medlem skal repræsentere indskyderne.

Stk. 3. Som formand eller næstformand kan ikke vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et selskab eller en organisation, at der vil kunne opstå modsatrettede hensyn mellem disse og Fonden.

§ 13. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler samt om, hvilke former for indskud der skal dækkes fuldt ud. jf. § 5, stk. 4. Beslutning om udvidelse af dækningsomfanget træffes ved enstemmighed.

§ 14. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om Fondens virksomhed til Finanstilsynet.

§ 15. Omkostningerne ved Fondens administration afholdes af Fonden.

Stk. 2. Fonden afholder tillige udgifterne ved statens tilsyn, jf. § 16.

§ 16. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynet og Fonden kan af institutter og indskydere forlange alle oplysninger, som skønnes mødvendige for at sikra, at lovens regler, regler udstet i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter, overholdes.

§ 17. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) afgiver urigtige eller villedende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbetaling af dækningskrav eller

2) undlader at give de af tilsynet eller Fonden i henhold til § 16 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for kontrollen med Fonden.

Stk. 2. På samme måde straffes et institut omfattet af loven, der undlader at opfylde de forpligtelser der påhviler det som tilsluttet en indskudsgarantiordning.

§ 18. For overtrædelser der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 19. Forskrifter udstedt i medfør af loven gælder også for Færøerne efter forelæggelse for Færøernes Landsstyre og kundgørelse i Kunngerðablaðið.

§ 20. Erhvervsministeren fastsætter, jf. dog stk. 2, tidspunktet for lovens ikrafttræden. Samtidig ophæves lov nr. 850 af 23. desember 1987 om en indskydergarantifond.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 3 finder loven indtil 31. december 1999 anvendelse på filialer af spansk og græske kreditinstitutter etableret her i landet, som indtil 31. december 1999 er undtaget fra krav om tilslutning til en indskydergarantiordning i deres hjemland, jf. artikel 12 samt bilag 3 i rådets direktiv af 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger.