B. nr. 995 af 14.12.1993 om den færøske
registreringsmyndigheds takster for sparekasser og andelskasser
Oversigt (indholdsfortegnelse) |
Forskriftens fulde tekst |
Gebyrer for anmeldelser
§ 1. For anmeldelse af nye virksomheder betales 2500 kr.
§ 2. For anmeldelse af en eller flere ændringer i
allerede registrerede forhold betales 600 kr. pr. anmeldelse, jf. dog § 3.
Stk. 2. Vedrører ændringsanmeldelsen genoptagelse af en virksomheds drift,
betales 5000 kr. pr. anmeldelse, når den færøske registreringsmyndighed har anmodet
skifteretten om at opløse virksomheden.
§ 3. Særskilt anmeldelse om ændring af regnskabsår, revisor, navn eller hjemsted er gebyrfri.
§ 4. For anmeldelse af filialer og forretningsafdelinger af udenlandske virksomheder betales 1700 kr.
§ 5. Gebyret skal indbetales sammen med anmeldelsen. En anmeldelse behandles ikke, før gebyret er indbetalt.
Gebyrer for oplysninger og dokumenter
§ 6. For en fuldstændig udskrift
af alle registrerede oplysninger eller for et sammenskrevet resume betales for hver
virksomhed 485 kr. For en tegningsudskrift betales for hver virksomhed 122 kr.
Stk. 2. For bekræftede kopier af henholdsvis vedtægter og regnskaber betales 200
kr. For bekræftede kopier af anmeldelser betales 125 kr. For kopier af andre offentligt
tilgængelige dokumenter betales 10 kr. for hver side, dog mindst 125 kr.
Stk. 3. For ubekræftede kopier af regnskaber betales 125 kr. Ved publikums
benyttelse af de i registreringsmyndighedens eftersynslokale opstillede apparater til
kopiering af mikrofotograferede regnskaber betales 6 kr. pr. kopiside eller 90 kr. for
hvert aftryk af virksomhedens regnskaber på mikrofilm.
Stk. 4. For særlige attestationer, erklæringer m.v. samt for alle eller bestemte
oplysninger for flere virksomheder betales efter regning.
§ 7. For ekspres levering af de i § 6 nævnte ydelser betales 300 kr. bestilt ydelse.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 14. december 1993
Ole Bløndal
/ Anne-Lise Andersen