B. nr. 301 af 13.05.1993 om fastsættelse af kodenummer som sat i kraft ved K. nr. 11 frá
13.02.1997.
| Forskriftens fulde tekst |
I henhold til § 49, stk. 1, og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, lov nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 373 af 20. maj 1992, lov nr. 474 af 24. juni 1992 og efter lov nr. 177 af 14. april 1993, samt efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73, fastsættes:
Område
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter produkter, der ifølge § 1, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter, skal være forsynet med et kodenummer.
Kodenumre
§ 2. Før et produkt leveres til arbejde omfattet af bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter, skal importør, fremstiller eller forhandler fastsætte et kodenummer. Produktets kodenummer skal fastsættes efter retningslinjerne herfor i bilaget til bekendtgørelsen.
§ 3. Et produkts kodenummer skal anføres tydeligt på emballagen eller på anden måde meddeles skriftligt til modtageren. Årstallet for ikrafttræden for den bekendtgørelse, efter hvilken kodenummeret er fastsat, skal angives sammen med kodenummeret. Kodenummeret skal oplyses i brugsanvisninger, der udarbejdes efter §§ 16 og 20 i bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer.
§ 4. For et produkt, hvor der foreskrives blanding af flere
komponenter eller tilsætning af fortyndingsmiddel, skal der fastsættes et kodenummer
både for produktet alene og for den brugsklare blanding.
Stk. 2. For et produkt, hvor der foreskrives brug ved en bestemt temperatur, skal
der fastsættes et kodenummer både for produktet ved rumtemperatur og for produktet ved
den foreskrevne temperatur.
§ 5. Hvis et produkt indeholder lavtkogende væsker, og hvis der ved arbejdet med produktet skal anvendes åndedrætsværn som beskyttelse mod indåndingsfaren, skal emballagen eller meddelelsen om kodenummeret tillige indeholde oplysning om, at dette skal være luftforsynet åndedrætsværn.
Ændringer af bilag, dispensation og klageadgang
§ 6. Direktøren for Arbejdstilsynet foranlediger ændringer i bekendtgørelsens underbilag 1 i forbindelse med ændring af grænseværdier i Arbejdstilsynets liste for stoffer og materialer.
§ 7. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for enkelte fag, faglige områder eller for enkelte virksomheder tillade afvigelser fra § 2, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.
§ 8. Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø
Straf
§ 9. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der:
Stk. 2. For overtrædelse af §§ 2-5 kan der pålægges en
arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig
eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er
overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er
omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller
det kommunale fællesskab bødeansvar.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 464 af 3. august
1982 om fastsættelse af kodenummer for produkter, omfattet af Arbejdstilsynets
bekendtgørelse om erhvervsmæssigt malearbejde.
§ 11. Et produkt, for hvilket der er fastsat et kodenummer i henhold til den i § 10, stk. 2, nævnte bekendtgørelse, må dog indtil den 1. september 1994 leveres, forsynet med dette kodenummer (kodenummer uden angivelse af årstal for kodenummerbekendtgørelsen). Det er dog en forudsætning, at kodenummeret for produktet efter nærværende bekendtgørelse på anden måde oplyses skriftligt.
Direktoratet for Arbejdstilsynet, den 13. maj 1993
Erik Andersen
/ Charlotte Skjoldager
Bilag
Fastsættelse af kodenummer
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Tallet før bindestregen i kodenummeret
3. Tallet efter bindestregen i kodenummeret
4. Fastsættelse af kodenummer for et produkt
5. Fastsættelse af kodenummer for brugsklar blanding
6. Fastsættelse af kodenummer for produkter med høj brugstemperatur
7. Eksempler på fastsættelse af kodenumre
1. Indledning
Kodenummeret for et produkt angiver, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der mindst skal træffes under bestemte arbejdssituationer.
Kodenummeret for et produkt fastsættes under hensyntagen til samtlige bestanddele i produktet og består af to tal forbundet med en bindestreg.
Tallet før bindestregen i kodenummeret angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes mod indånding af DAMPE stammende fra produktets indhold af flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler.
Tallet efter bindestregen i kodenummeret angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes, når der er risiko for:
Kodenumre for produkter skal sammen med brugsanvisninger og andre relevante oplysninger indgå i vurderingen af produkternes helbredsrisici. Kodenumrene angiver ikke samtlige skader, der kan opstå, hvis produkterne bruges uden sikkerhedsforanstaltninger.
2. Tallet før bindestregen i kodenummeret
2.1. Beregning af MAL (M åleteknisk A rbejdshygiejnisk L uftbehov)
Tallet før bindestregen fastsættes under hensyntagen til samtlige flygtige stoffer i produktet. Inddelingen foretages efter det M åletekniske A rbejdshygiejniske L uftbehov (MAL), der måles i (m3) luft pr. liter produkt. Herved inddeler tallene før bindestregen (00-, 0-, 1-, 2-, 3-, 4- og 5-) produkterne i syv grupper.
Stigende tal før bindestregen angiver stigende behov for ventilation og brug af åndedrætsværn.
MAL beregnes ved hjælp af formlen
MAL = d x sigmaiP(i) x MAL-faktor(i)) (m3) luft/1 produkt
hvor
d er produktets vægtfylde (densitet) målt i kg/l,
x er et gangetegn,
sigma er et summationstegn,
P (i) er den vægtprocent, hvormed det enkelte stof indgår i produktet, og
MAL-faktor(i) er det enkelte stofs MAL-faktor (se afsnit 2.1.1, 2.1.2, 2.1.3).
Det vil sige, at beregningen af MAL udføres således,
vægtprocenten P(i) for hvert af de enkelte stoffer ganges med stoffets MAL-faktor
(MAL-faktor (i)),
disse størrelser lægges sammen (S), og
den fremkomne sum ganges med produktets vægtfylde (d).
Eddikesyre blandet med vand er et stof i underbilag 1, som har 2 MAL-faktorer. For P(i)) >= 5,0 pct. er MAL-faktoren fastsat til 400 (m3) luft/10 g stof.
Eksempel 1: For et produkt med 6,0 pct. eddikesyre og 94 pct. vand er MAL-faktoren fastsat til 400 (m3) luft/10 g stof.
Eksempel 2: For et produkt med 4,0 pct. eddikesyre og 96 pct. vand er MAL-faktoren fastsat til 0 (m3) luft/10 g stof.
En MAL-faktor på 400 (m3) luft/10 g stof for P(i)?5,0 pct. ville have betydet, at der skulle anvendes gasfiltermaske ved brug af husholdningseddike.
2.1.1. MAL-faktorer for stoffer, der er opført i underbilag 1
Til beregningen af MAL skal MAL-faktoren for et stof tages fra underbilag 1, hvis stoffet er opført i dette underbilag. Stofferne er angivet ved kemisk navn eller gruppebetegnelse.
Værdierne for MAL-faktorerne i underbilag 1 er fastsat som angivet nedenfor under punkterne a , b , c eller d .
a For stoffer med en fastsat GV er MAL-faktor =
k x 10.000
---------- (m3) luft/10 g stof (formel a)
GV
hvor
GV er stoffets grænseværdi i mg/(m3) fra Arbejdstilsynets liste over grænseværdier (GV-listen), og
k er en koefficient fastlagt på grundlag af stoffets relative fordampningshastighed (R) i forhold til n-butylacetat (som er tildelt R = 1). Hvis stoffets relative fordampningshastighed ikke er bestemt, er stoffets damptryk (p) i mm Hg ved 20 grader C anvendt i stedet for til fastsættelse af k. R og p er dog kun tilnærmelsesvis proportionale størrelser.
k fastsættes som angivet i nedenstående skema
---------------------------------------------------------------------
R (Relativ p (damptryk i k
fordampnings- mm Hg)
hastigked)
---------------------------------------------------------------------
15 < R 200 < p 2
2 < R <= 15 10 < p <= 200 1,4
0,3 < R <= 2 3 < p <= 10 1
0,1 < R <= 0,3 1 < p <= 3 0,7
0,01 < R <= 0,1 0,1 < p <= 1 0,3
R <= 0,01 p <= 0,1 0
---------------------------------------------------------------------
b Når der for et stof ikke er fastsat en grænseværdi, GV, er der ud fra analogislutninger omkring struktur og toksikologi for lignende stoffer fastsat en regnestørrelse, som indsættes i stedet for GV i formel a.
Disse stoffer er i underbilag 1 markeret med *.
c Visse stoffer har så specielle egenskaber, herunder meget lave damptryk og meget lave grænseværdier, at beregningen efter formel a ikke er anvendelig. Disse stoffer er derfor optaget i underbilag 1 med en MAL-faktor fastsat med henblik på at give produkterne MAL-værdier, der tildeler dem de rette tal før bindestregen i kodenummeret.
Disse stoffer er i underbilag 1 markeret med **.
d For nogle stoffer er den entydige kemiske sammensætning ikke fuldstændigt oplyst. Arbejdstilsynet har dog været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne fastsætte en MAL-faktor.
Disse stoffer er i underbilag 1 markeret med ***.
2.1.2. Fastsættelse af MAL-faktor for stoffer, der IKKE er opført i underbilag 1.
Til beregningen af MAL skal MAL-faktoren, hvis stoffet ikke findes på listen i underbilag 1, fastsættes som anført nedenfor under punkterne a, b, c, d eller e.
a Stoffer, der er optaget i den gældende GV-liste med angivelse både i mg/(m3) og ppm
MAL-faktor = 2 x 10.000
------------ m3 luft/10 g stof,
GV
idet k er fastsat til 2, jf. dog punkt e, og GV er angivet i mg/(m3).
b For stoffer, hvor GV kun opgives i mg/(m3) sættes MAL-faktor (i) til 0, da sådanne stoffer ikke er flygtige.
c Stoffer, der ikke er optaget i GV-listen, men som kan klassificeres som farlige efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse, tildeles en MAL-faktor efter underbilag 2 A, »MAL-faktor«.
d Stoffer, der ikke er optaget på GV-listen, og som ikke kan klassificeres som farlige efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse, tildeles en MAL-faktor efter underbilag 2 B, »MAL-faktor«.
e Arbejdstilsynet kan fastsætte en MAL-faktor for et stof ud fra modtagne oplysninger om stoffet.
2.1.3. Bidrag til MAL fra urenheder
I produkterne kan der forekomme urenheder, der stammer fra råvarerne. Ved beregning af MAL skal flygtige urenheder, der indgår med 0,1 procent eller derover, medtages, medmindre strengere krav stilles i underbilag 1.
Tilsatte råvarer skal altid medtages ved beregning af MAL, selv ved indhold på under 0,1 procent. Fx kan der i vandige bindemidler være ammoniak og konserveringsmidler.
I nogle produkter kan der ske en frigivelse af formaldehyd. Ved beregning af MAL for den brugsklare blanding skal den frigivne formaldehyd medtages.
2.1.4. Bidrag til MAL fra restmonomerindhold
I produkter indeholdende polymere eller prepolymere kan der være rester af monomer. Ved beregning af MAL skal monomerer, der indgår med 0,1 procent eller derover medtages, medmindre strengere krav stilles i underbilag 1 - dog skal flygtige isocyanater (fx TDI, HDI og HMDI) og flygtige epoxyforbindelser (fx epichlorhydrin, letflygtige epoxider og cresylglycidylether) der indgår med 0,01 pct. eller derover medtages.
Såfremt restmonomerindholdet er kendt, skal monomeren bidrage med den vægtprocent, hvormed den indgår i produktet.
Såfremt restmonomerindholdet ikke er kendt, skal monomeren bidrage med den vægtprocent af bindemidlet, der er angivet i tabel 1.
Tabel 1
Polymere med restmonomerindhold
---------------------------------------------------------------------
MAL-faktor Tallet efter
bindestregen
---------------------------------------------------------------------
MAL-faktor Indhold Tallet
Indhold ((m3) luft/ (grænse- efter
(vægt%) 10 g stof) vægt%) binde-
stregen
---------------------------------------------------------------------
Acrylharpiks i opløsnings-
middel, incl. copolymere > 0% 0 > 0% -1
Se også opløsningsmidlet
For restindhold af acrylaten skal bruges
MAL-faktor og tallet efter stregen for
denne.
Kendes indeholdet af fri monomer ikke,
skal der regnes med 3,0% af bindemidlet.
For en ukendt acrylat regnes med en
MAL-faktor på 700 og et tal efter
bindestregen på -5 for >= 1,0% og -3
for >= 0,1-1,0%.
Acrylharpiks i vandig
dispersion, incl.
copolymerisater > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af acrylaten skal bruges
MAL-faktor og tallet efter bindestregen
for denne.
Kendes indholdet af fri monomer ikke,
skal der regnes med 0,3% af bindemidlet.
For en ukendt acrylat regnes med en MAL-
faktor på 700 og et tal efter bindestre-
gen på -5 for >= 1,0% og -3 for
>= 0,1-1,0%.
Chlorkautschuk > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af tetrachlormethan skal
bruges MAL-faktor og tallet efter
bindestregen for denne.
Kendes indholdet af tetrachlormethan
ikke, skal regnes med 3,0% af binde-
midlet.
Chlorparaffiner > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af tetrachlormethan skal
bruges MAL-faktor og tallet efter binde-
stregen for denne.
Kendes indholdet af tetrachlormethan
ikke, skal regnes med 2,0% af binde-
midlet.
Copolymer, se hver enkelt
polymer.
Dicyclohexylmethan-4,4'
-diisocyanat,
prepolymer, se:
Isocyanater, letflygtige,
prepolymere
Diphenylmethandiisocyanat,
prepolymer, se:
Isocyanater, tungtflygtige,
prepolymere
HDI, prepolymer, se:
Isocyanater, letflygtige,
prepolymere
Hexamethylen-1,6-diisocyanat,
prepolymer, se:
Isocyanater, letflygtige,
prepolymere
HMDI, prepolymer, se:
Isocyanater, letflygtige,
prepolymere
Isocyanater, letflygtige,
prepolymere > 0% 0 >= 1,0% -3
For restindhold af fri isocyanat skal
bruges MAL-faktor og tallet efter binde-
stregen for disse.
Kendes indholdet af fri isocyanat ikke,
skal regnes med 0,5% af bindemidlet.
Isocyanater, tungtflygtige,
prepolymere > 0% 0 >= 1,0% -3
For restindhold af fri isocyanat skal
bruges MAL-faktor og tallet efter binde-
stregen for disse.
Kendes indholdet af fri isocyanat ikke,
skal regnes med 2,0% af bindemidlet.
Isophorondiisocyanat,
prepolymer, se:
Isocyanater, letflygtige,
prepolymere
MDI, prepolymer, se:
Isocyanater, tungtflygtige,
prepolymere
Melaminharpiks > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af formaldehyd skal
bruges MAL-faktor og tallet efter binde-
stregen for denne.
Kendes indholdet af formaldehyd ikke,
skal regnes med 1,0% af bindemidlet.
Neopren > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af chlor-1,3-butadien
skal bruges MAL-faktor og tallet efter
bindestregen for denne.
Kendes indholdet af fri monomer ikke,
skal der regnes med 0,5% af bindemidlet.
Phenolharpiks > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af phenol og formaldehyd
skal bruges MAL-faktor og tallet efter
bindestregen for disse.
Kendes indholdet af phenol og formaldehyd
ikke, skal der for phenol regnes med
1,0% og for formaldehyd regnes med 0,5%
af bindemidlet.
Polyacrylater > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af acrylat skal bruges
MAL-faktor og tallet efter bindestregen
for denne.
Kendes indholdet af fri monomer ikke,
skal der regnes med 0,3% af bindemidlet.
For en ukendt acrylat regnes med en
MAL-faktor på 700 og et tal efter binde-
stregen på -5 for >= 1,0% og -3 for
>= 0,1-1,0%.
Polyaminoamider,
max 1% fri amin > 0% 0 >= 10,0% -3
>= 1,0-10,0% -2
Se også pågældende amin. Såfremt den fri
amin har en MAL-faktor over 0, skal
denne bruges.
Kendes indholdet af fri amin ikke, skal
der ved beregningen af MAL-værdien regnes
med 1,0% af bindemidlet. For en ukendt
amin regnes med en MAL-faktor på 750 og
et tal efter bindestregen på -5 for
>= 1,0%.
Polychloropren, se Neopren.
Polymere, undtagen sådanne
nævnt andet sted i tabellen > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af monomer skal bruges
MAL-faktor og tallet efter bindestregen
for denne.
Kendes indholdet af fri monomer ikke,
skal der regnes med 0,3% af bindemidlet.
Polymethacrylater > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af acrylat skal bruges
MAL-faktor og tallet efter bindestregen
for denne.
Kendes indholdet af fri monomer ikke,
skal der regnes med 0,3% af bindemidlet.
Polystyren > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af styren skal bruges
MAL-faktor og tallet efter bindestregen
for denne. Kendes indholdet af fri
monomer ikke, skal der regnes med 1,0% af
bindemidlet.
Polyurethan > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af isocyanat skal bruges
MAL-faktor og tallet efter bindestregen
for denne.
Kendes indholdet af fri monomer ikke,
skal der regnes med 0,3% af bindemidlet.
Polyvinylacetat > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af vinylacetat skal
bruges MAL-faktor og tallet efter binde-
stregen for denne.
Kendes indholdet af fri monomer ikke,
skal der regnes med 0,3% af bindemidlet.
Polyvinylchlorid > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af vinylchlorid skal
bruges MAL-faktor og tallet efter binde-
stregen for denne.
Kendes indholdet af fri monomer ikke,
skal der regnes med 0,3% af bindemidlet.
PVA, se Polyvinylacetat
PVC, se Polyvinylchlorid
Styrenalkyder > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af styren skal bruges
MAL-faktor og tallet efter bindestregen
for denne.
Kendes indholdet af styren ikke, skal der
regnes med 5,0% af bindemidlet.
TDI, prepolymer, se:
Isocyanater, letflygtige,
prepolymere
Toluendiisocyanater,
prepolymere, se:
Isocyanater, letflygtige,
prepolymere
Ureaharpiks > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af formaldehyd skal
bruges MAL-faktor og tallet efter binde-
stregen for denne.
Kendes indholdet af formaldehyd ikke,
skal der regnes med 1,0% af bindemidlet.
Vinyltoluenalkyder > 0% 0 > 0% -1
For restindhold af vinyltoluener skal
bruges MAL-faktor og tallet efter binde-
stregen for disse.
Kendes indholdet af vinyltoluener ikke,
skal der regnes med 5,0% af bindemidlet.
2.2. Fastsættelse af tallet før bindestregen på grundlag af MAL
Tallet før bindestregen fastsættes ud fra det beregnede MAL efter nedenstående skema.
---------------------------------------------------------------------
Det beregnede MAL ( M åletekniske A rbejdshygiejniske Tallet før
(m3) luft pr. liter produkt bindestregen
---------------------------------------------------------------------
0 (m3)/l <= MAL <= 30 (m3)/l 00 -
30 (m3)/l < MAL <= 100 (m3)/l 0 -
100 (m3)/l < MAL <= 400 (m3)/l 1 -
400 (m3)/l < MAL <= 800 (m3)/l 2 -
800 (m3)/l < MAL <= 1600 (m3)/l 3 -
1600 (m3)/l < MAL <= 3200 (m3)/l 4 -
3200 (m3)/l < MAL 5 -
---------------------------------------------------------------------
2.3. Åndedrætsværn mod lavtkogende væsker.
Dampe af lavtkogende væsker (stoffer med kogepunkt < 65 grader C, samt en række andre stoffer) adsorberer dårligt på kulfiltre. Som beskyttelse mod indåndingsfaren skal eventuelle åndedrætsværn være luftforsynet åndedrætsværn, når der arbejdes med produkter indeholdende disse stoffer.
Ved enhver meddelelse om kodenummeret skal det desuden oplyses, at et produkt indeholder lavtkogende væsker, samt at såfremt der anvendes åndedrætsværn, skal dette være luftforsynet, når følgende formel er opfyldt:
F(i)
sigma i ----------------------- <= 1
d x P(i) x MAL-faktor(i)
hvor
d er produktets vægtfylde (densitet) målt i kg/l,
x er et gangetegn,
sigma er et summationstegn,
Faktor F er 200 for ethanol, 1-propanol og 2-propanol,
Faktor F er 100 for stoffer med kogepunkt < 65 grader C og for øvrige stoffer med dårlig adsorption på kulfiltre.
Stoffer med kogepunkt < 65 grader C er i underbilag 1 markeret med
Stoffer med dårlig adsorption på kulfiltre er i underbilag 1 markeret med 2).
3. Tallet efter bindestregen i kodenummeret.
Tallet efter bindestregen fastsættes under hensyntagen til samtlige bestanddele, der indgår i produktet. Herved inddeler tallene efter bindestregen produkterne i 6 grupper (-1, -2, -3, -4, -5, -6). Tallene fastlægger bl.a., hvilke personlige værnemidler der skal benyttes til forskellige arbejdsopgaver, idet tallene indgår i bilag om personlige værnemidler i bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter. Stigende tal efter bindestregen angiver stigende behov for brug af sikkerhedsforanstaltninger.
De personlige værnemidler, der er knyttet til tallene efter bindestregen, er fastsat for at imødegå den sundhedsfare, der er ved produkterne, når de kommer i direkte kontakt med hud, øjne og luftveje (også fra en sprøjtetåge), eller sundhedsfaren ved indtagelse. Se i øvrigt side 2. (Sundhedsfaren ved indånding af dampe er derimod knyttet til tallet før bindestregen. Dette gælder også for de dampe, der opstår i forbindelse med en sprøjtetåge).
Uden for de egentlige grupper er vand tildelt -0.
I følgende oversigt beskrives arten af de risici, der har været bestemmende for fastlæggelsen af de personlige værnemidler.
---------------------------------------------------------------------
Beskrivelse af risici i grupperne Tallet
efter
bindestregen
---------------------------------------------------------------------
Vand -0
Produkter med indhold af stoffer, der kan give -1
skadevirkning ved indånding af sprøjtetåge, støv m.v.
Der er ingen erkendt skadevirkning på hud eller øjne
ved ikke-tilsmudsende arbejde, men muligvis ved længere-
varende eller gentagent tilsmudsende arbejde
Produkter med indhold af stoffer, der kan give skade- -2
virkning ved indtagelse og ved indånding af sprøjtetåge,
støv m.v. Der er ingen erkendt skadevirkning på hud eller
øjne ved ikke-tilsmudsende arbejde, men ved længerevarende
eller gentagent tilsmudsende arbejde kan der muligvis opstå
en skadevirkning
Produkter med indhold af bestanddele, der kan give skade- -3
virkning ved kontakt med hud og øjne samt ved indånding af
sprøjtetåge, støv m.v. Skadevirkningen kan også være allergi
Produkter med indhold af bestanddele, der medfører risiko for -4
ætsning
Produkter med indhold af bestanddele, der virker stærkt -5
allergifremkaldende ved hudkontakt, eller kan virke særligt
sundhedsfarlige ved kontakt med hud og øjne
Produkter med indhold af bestanddele, der kan virke giftige -6
ved hud- og øjenkontakt og ved indånding af sprøjtetåge, støv
m.v., samt ved indtagelse af små mængder, eller bestanddele,
der kan give langtidsvirkninger som fx kræft
---------------------------------------------------------------------
3.1. Fastsættelse af tallet efter bindestregen
Tallet efter bindestregen fastsættes ud fra bidrag fra samtlige stoffer i produktet.
Urenheder stammende fra råvarerne samt restmonomerindhold skal medregnes på tilsvarende måde som for andre stoffer. Se desuden afsnit 2.1.3. og 2.1.4.
Til tallet efter bindestregen for et stof er knyttet en grænsevægtprocent.
Ved fastsættelse af tallet efter bindestregen for et produkt følges punkterne 1, 2, 3, 4 og 5.
1 eller pH >= 12, skal produktet mindst placeres i -3.
P(i)
sigma i ------- >= 1 (formel b)
G(i)
hvor
Det vil sige, at beregningen udføres således,
vægtprocenten P(i) for hvert enkelt stof divideres med stoffets grænsevægtprocent G(i),
disse størrelser lægges sammen (sigma), og
hvis denne sum er større end eller lig med een, tildeles produktet det pågældende tal.
Hvis summen derimod er mindre end een, tildeles produktet tallet -1.
3.1.1. Tallet efter bindestregen for stoffer, der er opført i underbilag 1
Til fastsættelse af tallet efter bindestregen for et produkt skal bidrag til tallet efter bindestregen for et stof tages fra underbilag 1, hvis stoffet er opført i dette underbilag. Stofferne er angivet ved kemisk navn eller gruppebetegnelse.
Tallet efter bindestregen for stoffer i underbilag 1 er fastsat ud fra bemærkningerne angivet under a, b eller c.
a. Stoffer, der er mærket med H i GV-listen, vil være placeret i gruppe -3, hvis
De andre H-mærkede stoffer er placeret i -1.
b. Lokalirriterende stoffer (Xi) er placeret i gruppe -3, hvis det efter Arbejdstilsynets skøn er nødvendigt altid at anvende handsker ved arbejde med produktet. De øvrige Xi-stoffer er placeret i gruppe -1.
c. Stoffer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer, er placeret i gruppe -6.
3.1.2. Tallet efter bindestregen for stoffer, der
IKKE er opført i underbilag 1
Bidrag til tallet efter bindestregen for et stof, der ikke er opført i underbilag 1, fastsættes som anført nedenfor under punkterne a, b, c eller d.
a. Stoffer der kan klassificeres som farlige efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse, tildeles et tal efter bindestregen efter underbilag 3 A, »Tallet efter bindestregen«.
b. Stoffer, der ikke kan klassificeres som farlige efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse og som er optaget på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer, tildeles et tal efter bindestregen på -6 ved indholdskoncentrationer på 0,1% eller derover.
c. Stoffer, der ikke kan klassificeres som farlige efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse og som ikke er optaget på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer, tildeles et tal efter bindestregen efter underbilag 3 B, »Tallet efter bindestregen«.
d. Arbejdstilsynet kan fastsætte tallet efter bindestregen samt grænsevægtprocent for et stof ud fra modtagne oplysninger om stoffet.
4. Fastsættelse af kodenummer for et produkt
Kodenummeret for et produkt fastlægges ved at sammensætte tallene før og efter bindestregen.
5. Fastsættelse af kodenummer for en brugsklar blanding
En leverandør, der oplyser om bestemte blandingsforhold af komponenter, tilsætning af fortyndingsmiddel m.v., skal også meddele kodenummeret for den brugsklare blanding.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på:
at tallet før bindestregen ofte stiger, hvis et produkt fortyndes med organiske opløsningsmidler,
at et rensemiddel, der blandes med vand, i den brugsklare blanding i reglen skal have et lavere tal efter bindestregen end det ublandede rensemiddel,
at i visse fler-komponentsystemer vil der efter blanding af komponenterne være mindre monomert stof tilbage både på grund af fortynding af komponenterne og reaktion mellem komponenterne. Det kan medføre, at kodenummeret for den færdige blanding bliver lavere end for de enkelte komponenter, og
at i visse fler-komponentsystemer vil blandingen medføre, at der afgives flygtige bestanddele, der kan medføre et højere kodenummer for den færdige blanding end for de enkelte komponenter.
6. Fastsættelse af kodenummer for produkter med høj brugstemperatur
En leverandør skal både meddele kodenummeret ved stuetemperatur og kodenummeret ved brugstemperatur for produkter, der bruges ved en temperatur højere end stuetemperatur.
For produkter, hvor indholdsstofferne i de afgivne dampe og røg er kendte, skal MAL-faktorerne og tallene efter bindestregen for de enkelte komponenter benyttes.
For produkter, der benyttes ved ca. 40 grader C (fx produkter til varmsprøjtning, produkter til maling af varme radiatorer), skal tallet før bindestregen i kodenummeret ved stuetemperatur forhøjes med een.
For produkter, hvor indholdsstofferne i de afgivne dampe og røg ikke er kendte, og hvor der ved opvarmningen er et vægttab på højst 0,5%, skal kodenummeret ved brugstemperatur mindst være 2-.
7. Eksempel på fastsættelse af kodenummer for tre produkter og for en brugsklar blanding
7.1. Eksempel 1 på et produkt: »A« alkydmaling, halvblank
7.1.1. Skema for recept for »A« alkydmaling, halvblank med tilhørende oplysninger til brug for fastsættelse af kodenummer
---------------------------------------------------------------------
Bestanddele P(i) MAL- P(i)x G8(i) Tallet
(vægt pct.) faktor(i) MAL- (grænse- efter
faktor(i) vægt pct.)stregen
---------------------------------------------------------------------
Alkydtørstof m.m.a) 41,7 0 0 - -1
Calciumcarbonatb) 5,0 0 0 - -1
Titandioxidb) 12,0 0 0 - -1
Chromat fra
blychromatpigmenta) 1,1 0 0 0,1%/1% -3/-6
Bly fra sikkativa) 0,2 0 0 0,25%/10% -3/-6
Butylglycola) 5,0 25 125 10% -3
Mineralsk terpentina) 30,0 14 420 - -1
Aromatiske
carbonhydrider, C9a) 5,0 58 290 - -1
---------------------------------------------------------------------
Sum 100,0 835=
sigma P(i) x
MAL-
faktor(i)
---------------------------------------------------------------------
Produktet »A's vægtfylde (densitet): d = 1,2 kg/liter.
7.1.2. Fastsættelse af tallet før bindestregen i kodenummeret for produktet »A«
MAL-faktorerne for alle de flygtige bestanddele i produktet findes i underbilag 1.
Det måletekniske arbejdshygiejniske luftbehov (MAL) beregnes ved at gange produktets vægtfylde (d) med summen af P(i) x MAL-faktor(i).
MAL = d x sigma P(i) x MAL-faktor (i) = 1,2 x 835 = 1002 (m3) luftbehov pr. liter produkt.
Af gruppeinddelingen i afsnit 2.2. ses, at produktet falder i den gruppe, hvor MAL går fra 800 (m3) til og med 1600 (m3) luftbehov pr. liter produkt.
Tallet før bindestregen skal således fastsættes til 3-.
7.1.3. Fastsættelse af tallet efter bindestregen i kodenummeret for produktet »A«.
De bestanddele, der har et fastsat tal større end 1 efter bindestregen, findes i underbilag 1. De øvrige bestanddele falder i gruppe -1 ifølge underbilag 3 B.
Bestemmelserne i afsnit 3 anvendes til fastsættelse af tallet efter stregen for produktet »A«.
Butylglycol falder i gruppe -3. Vægtprocenten for butylglycol er imidlertid lavere end grænsevægtprocenten.
Blyindholdet i produktet »A« er 0,2% bly fra sikkativ, hvilket er mindre end grænsevægtprocenten for bly på 0,25%.
Chromatindholdet i produktet »A« er 1,1% chromat fra blychromat pigment, hvilket er større end grænsevægtprocenten for chromat på 1,0%.
Tallet efter bindestregen skal derfor fastsættes til -6.
7.1.4. Kodenummeret for produktet »A«, alkydmaling, halvblank
Kodenummeret for »A« bliver derfor 3-6.
7.2. Eksempel på en brugsklar blanding:
»A« alkydmaling, halvblank, fortyndes med »B« fortynder
7.2.1. Anvisning på fortynding af produktet
Leverandøren oplyser:
Brugsklar blanding til sprøjtning
5 dele »A« fortyndes med 1 del »B«.
Fortynding kan medføre, at kodenummeret for den brugsklare blanding er forskelligt fra kodenummeret for produktet »A«, derfor skal kodenummeret også fastsættes for den brugsklare blanding.
7.2.2. Fastsættelse af tallet før bindestregen i kodenummeret for den brugsklare blanding
Fortynder »B« består af 100% xylener. Xylener har ifølge underbilag 1 MAL-faktoren 46, samt en vægtfylde (d) på 0,9.
MAL for fortynder »B« beregnes derfor således:
MAL (fortynder »B«) = d x P(i) x MAL-faktor(i) =
0,9 x 100 x 46 =
4140 (m3) luft pr. liter produkt.
MAL (produkt »A«) = 1002 (m3) luft pr. liter produkt.
For brugsklar blanding af fem dele produkt »A« og 1 del fortynder
»B« fås:
5 x 1002 + 1 x 4140
MAL = -------------------- =
6
1525 (m3) luft pr. liter produkt.
Af gruppeinddelingen i afsnit 2.2. ses, at den brugsklare blanding falder i den gruppe, hvor MAL går fra 800 (m3) til og med 1.600 (m3) luftbehov pr. liter produkt.
Tallet før bindestregen skal således fastsættes til 3-.
7.2.3. Fastsættelse af tallet efter bindestregen i kodenummeret for den brugsklare blanding
Vægtprocenten for chromat (fra blychromat) vil være lavere i den brugsklare blanding end for produktet »A« på grund af fortyndingen med »B«.
5 l »A« vejer 5 x 1,2 kg = 6 kg og indeholder 1,1% chromat x 6 kg = 0,066 kg chromat.
1 l »B« vejer 1 x 0,9 kg = 0,9 kg.
6 l brugsklar blanding vejer 6,9 kg og indeholder 0,066 kg chromat.
Vægtprocenten P(i) for chromat i den brugsklare blanding beregnes til:
0,066 x 100
P(i) = ------------ % = 0,96% chromat.
6,9
Grænsevægtprocenten G(i) og tallet efter bindestregen for chromat er 0,1%/1,0% og -3/-6.
Tilsvarende vil vægtprocenten for bly (fra sikkativ) være lavere i den brugsklare blanding.
5 l »A« indeholder 0,2% bly x 6 kg = 0,012 kg bly.
Vægtprocenten P(i) for bly i den brugsklare blanding beregnes til:
0,012 x 100
P(i) = ------------ % = 0,17% bly.
6,9
Grænsevægtprocenten G(i) og tallet efter bindestregen for bly er 0,25%/10,0% og -3/6.
Da både blychromat og bly (fra sikkativ) er placeret i -6, skal formel b i afsnit 3 anvendes:
P(i) 0,96 0,17
sigma ---- = ---- + ---- =
G(i) 1,0 10,0
0,96 + 0,02 = 0,98
Tallet efter bindestregen skal således fastsættes til -3.
7.2.4. Kodenummer for brugsklar blanding
Kodenummeret for den brugsklare blanding bliver således 3-3.
7.3. Eksempel 2 på et produkt: »D« træbeskyttelsesmiddel
7.3.1. Skema for recept for »D« træbeskyttelsesmiddel med tilhørende oplysninger til brug for fastsættelse af kodenummer
---------------------------------------------------------------------
Bestanddele P(i) MAL- P(i)x G8(i) Tallet
(vægt pct.) faktor(i) MAL- (grænse- efter
faktor(i) vægt pct.)stregen
---------------------------------------------------------------------
Alkydtørstof m.m.a) 28,0 0 0 - -1
Mineralsk terpentina) 70,0 14 980 - -1
Tributyltinoxida) 0,5 0 0 0,7/2,5 -3/-6
Dichlofluanida) 1,5 0 0 3 -3
---------------------------------------------------------------------
Sum 100,0 980
---------------------------------------------------------------------
Produktet »D's vægtfylde (densitet): d = 0,87 kg/liter.
7.3.2. Fastsættelse af tallet før bindestregen i kodenummeret for produktet »D«
MAL = d x P(i) x MAL-faktor(i) =
0,87 x 980 =
853 (m3) luftbehov pr. liter produkt.
Af gruppeinddelingen i afsnit 2.2. ses, at produktet falder i den gruppe, hvor MAL går fra 800 (m3) til og med 1600 (m3) luftbehov pr. liter produkt.
Tallet før bindestregen skal således fastsættes til 3-.
7.3.3. Fastsættelse af tallet efter stregen i kodenummeret for produktet »D«
Produktet har to bestanddele tributyltinoxid og dichlofluanid, som er placeret i gruppe -3, derfor skal formel b i afsnit 3 anvendes:
P(i) 0,5 1,5
sigma ---- = ---- + --- = 0,7 + 0,5 = 1,2
G(i) 0,7 3
Da denne sum er over 1, skal produktet placeres i gruppe -3.
7.3.4. Kodenummeret for produktet »D« træbeskyttelsesmiddel
Kodenummeret for »D« træbeskyttelsesmiddel bliver derfor 3-3.
7.4. Eksempel 3 på et produkt: »E« acrylplastmaling, halvblank
7.4.1. Skema for recept for »E« acrylplastmaling, halvblank, med tilhørende oplysninger til brug for fastsættelse af kodenummer
---------------------------------------------------------------------
Bestanddele P(i) MAL- P(i)x G8(i) Tallet
(vægt pct.) faktor(i) MAL- (grænse- efter
faktor(i) vægt pct.)stregen
---------------------------------------------------------------------
Acryl-copolymer,a)
i vandig dispersion 46,8 0 0 - -1
restmonomer, ukendt
acrylata) 0,3% af 0,14 700 98 >= 1,0% -5
46,8 >= 0,2-1,0% -3
propylenglycola) 8,6 0 0 - -1
titandioxidb) 23,6 0 0 - -1
ammoniaka) 0,025 >= 0,2% 1.100 1 >= 35,0% -4
< 0,2% 50 >= 5,0-35,0% -3
1,2-benzisothia-
zolin-3-ona) 0,1 0 0 >= 1,0% -3
1-(3-chlorallyl)
-3,5,7-triaza-l-
azonia-adamantan-chlo-
rida)c) >= 0,2% 306 >= 10,0% -6
35.000 >= 2,0-10,0% -5
0,18 < 0,2% >= 0,2-2,0% -3
1.700
vanda) 16,2 0 0 - -0
skumdæmper m.m.b) 4,4 0 0 - -1
---------------------------------------------------------------------
Sum 100,0 405 =
sigma P(i) x
MAL-
faktor(i)
---------------------------------------------------------------------
Produktet »E's vægtfylde (densitet): d = 1,2 kg/liter.
7.4.2. Fastsættelse af tallet før bindestregen i kodenummeret for produktet »E«
MAL = d x sigma P(i) x MAL-faktor(i) = 1,2 x405 = 486 (m3) luftbehov
pr. liter produkt.
Af gruppeinddelingen i afsnit 2.2. ses, at produktet falder i den gruppe, hvor MAL går fra 400 (m3) til og med 800 (m3) luftbehov pr. liter produkt.
Tallet før bindestregen skal således fastsættes til 2-.
Produktet afgiver formaldehyd, der adsorberer dårligt på kulfiltre, derfor skal formelen i afsnit 2.3. anvendes:
100 100
------------------ = --- = 0,3
1,2 x 0,18 x 1.700 367
Denne sum er mindre end 1, og det skal oplyses, at produktet »E« indeholder lavtkogende væsker.
7.4.3. Fastsættelse af tallet efter bindestregen i kodenummeret for produktet »E«
Produktet har fire bestanddele acrylat, ammoniak, 1,2-benzisothiazolin-3-on og 1-(3-chlorallyl)-3,5,7-triaza-1-azonia-adamantan chlorid, som er placeret i gruppe -3, derfor skal formel b i afsnit 3 anvendes:
P(i) 0,14 0,025 0,1 0,18
sigma ---- = ---- + ----- + --- + ---- =
G(i) 0,2 5,0 1,0 0,2
0,7 + 0,005 + 0,1 + 0,9 = 1,7
Da denne sum er over 1, skal produktet placeres i gruppe -3.
7.4.4. Kodenummeret for produktet »E« acrylplastmaling, halvblank
Kodenummeret for »E« acrylplastmaling, halvblank bliver derfor 2 -3.
Det skal samtidig oplyses, at produktet »E« indeholder lavtkogende væsker.
Underbilag 1
---------------------------------------------------------------------
MAL-faktor Tallet efter
bindestregen
----------------------------------
Kemiske betegnelser for stoffer MAL-faktor Indhold Tallet
Indhold ((m3) luft/ (grænse- efter
(vægt%) 10 g stof) vægt%) binde-
stregen
---------------------------------------------------------------------
A: /Abietinsyre og -derivater > 0% 0 >= 1,0% -3
Acetone (syn: 2-Propanon) 1) > 0% 23 > 0% -1
Acetylacetone, se: 2,4-Pentandion
& Acrylater og reaktive
acrylsyrederivater; æqvivalentvægt
< 500, undtagen sådanne nævnt
andetsteds i dette bilag og undtagen
sådanne, der er klassificeret
T eller Tx MAL-faktor beregnes >= 1,0% -5
ud fra GV eller ud >= 0,1-1,0% -3
fra underbilag 2)
Acrylater og reaktive
acrylsyrederivater; der er
klassificeret T eller Tx MAL-faktor beregnes >= 1,0% -6
ud fra GV eller ud < 1,0% -5
fra underbilag 2)
/Acrylharpiks i opløsningsmiddel,
incl. copolymere, se tabel 1 i
afsnit 2.1.4.
Acrylharpiks i vandig dispersion,
incl. copolymerisater, se tabel 1
i afsnit 2.1.4.
Alifatiske carbonhydrider, se:
Benziner, Krystalolier, Terpentiner,
mineralske, Hexaner eller Heptaner
Alifatiske kulbrinter, se:
Benziner, Krystalolier, Terpentiner,
mineralske, Hexaner eller Heptaner
/ Alkalimetasilicat > 0% 0 >= 5,0% -4
>= 0,6-5,0% -3
Alkalisilicat > 0% 0 >= 5,0% -4
>= 1,0-5,0% -3
/ Alkyder , undtagen sådanne nævnt
andetsteds i dette bilag > 0% 0 > 0% -1
& Alkylbenzener, C 9* (syn:
C9-Aromater, Aromatiske kulbrinter
C9, Aromatiske carbonhydrider C9)
Middelmolvægt 117, 50 vægt%
destillation: ca. 165 grader C > 0% 58 > 0% -1
& Alkylbenzener, C 10* (syn:
C10-Aromater, Aromatiske kulbrinter
C10, Aromatiske carbonhydrider C10),
Middelmolvægt 135, 50 vægt%
destillation: ca. 190 grader C > 0% 25 > 0% -1
& Alkylbenzener, højere kogende *
(syn: Aromatiske kulbrinter,
højere kogende, Aromatiske
carbonhydrider, højere kogende),
Middelmolvægt 155,
destillationsinterval 190 grader
- 260 grader C > 0% 25 > 0% -1
Alkyldimethylbenzylammonium-
chlorid, se: Benzalkoniumchlorid
/ Alkylsilicater, undtagen sådanne
nævnt andetsteds i dette bilag MAL-faktor beregnes >= 1,0% -3
ud fra GV eller ud
fra underbilag 2)
Aminobenzen, se: Anilin
2-Aminoethanol (syn: Ethanolamin,
Monoethanolamin) > 0% 500 >= 10,0% -3
>= 2,0-10,0% -2
/ Aminoethylpiperazin (syn:
1-Piperazinethanamin) > 0% 0 >= 1,0% -5
/ 2-Amino-2-methyl-1-propanol * > 0% 270 >= 10,0% -3
>= 2,0-10,0% -2
3-Aminomethyl-3,5,5-trimethyl-cy-
clo-hexylamin, se: Isophorondiamin
& Ammoniak ** >= 0,2% 1100 >= 35,0%
-4
< 0,2% 50 >= 5,0-35,0% -3
Amylacetater, se: Pentylacetater
Amylethylketon, se:
5-Methyl-3-heptanon
/ Anilin (syn: Aminobenzen) > 0% 750 >= 0,2% -6
>= 0,1-0,2% -3
Antimon-forbindelser , undtagen
sådanne nævnt andetsteds i dette
bilag > 0% 0 >= 0,2% -3
antimon
/ Antimontrioxid > 0% 0 >= 5,0% -6
antimon
>= 0,1-5,0% -3
antimon
Aromatfri mineralsk terpentin, se:
Terpentin, mineralsk
Aromatiske carbonhydrider, se:
Alkylbenzener
Aromatiske kulbrinter, se:
Alkylbenzener
Asfalt, en forældet betegnelse for
bitumen, se: Bitumen
/ 4-Azaheptan-1,7-diamin
(syn: dipropylentriamin) > 0% 0 >= 1,0% -5
& Aziridiner, polyfunktionelle
(max 0,1% aziridin) > 0% 0 >= 80,0% -5
>= 1,0-80,0% -3
B: Bariumchromat, se:
Chrom-VI-forbindelser
Barium-forbindelser, undtagen
Bariumsulfat og Bariumchromat > 0% 0 >= 2,0% -2
barium
Bariumsulfat > 0% 0 > 0% -1
& Benzen 2) > 0% 880 >= 0,1%
-6
Benzalkoniumchlorid (syn:
Alkyldimethylbenzylammonium-
chlorid) > 0% 0 >= 1,0% -3
2-Benzimidazolcarbaminsyre-me-
thylester, se: Carbendazin
& Benziner *, max. 1% aromater,
heraf max. 0,1% benzen, max. 5%
n-hexan, middelmolvægt 95-115,
50 vægt% destillation:
85 grader-125 grader C > 0% 13 > 0% -1
/ 1,2-Benzisothiazolin-3-on > 0% 0 >= 1,0% -3
/ Benzoesyre > 0% 0 >= 10,0% -3
/ Benzoylperoxid > 0% 0 >= 1,0% -4
< 1,0% -3
Benzylalkohol (syn:
alpha-Hydroxytoluen) > 0% 0 > 0% -1
gamma-BHC, se: Lindan
BHT, se: 2,4-Di- tert -butyl-4-
methylphenol
/ 1,3- og 1,4-Bisaminomethylbenzen
(syn: m -Xylen-2,2-diamin) > 0% 0 >= 1,0% -5
Bis(dimethylthiocarbamoyl)
disulfid, se: Thiram
Bis ( p -glycidoxyphenyl)methan,
se: Bisphenol-F-diglycidylether
2,2-Bis ( p -glycidoxyphenyl)propan,
se: Bisphenol-A-diglycidylether
Bis(2-hydroxyethyl)amin (syn:
Diethanolamin) > 0% 0 >= 10,0% -3
>= 2,0-10,0% -2
Bis(3-methyl-4-aminocyclohexyl)
methan, se: 4,4'- Diamino - 3,3'-
dimethyldicyclohexylmethan
Bisphenol-A-diglycidylether (syn:
DGEBA, 2,2-Bis ( p- glycidoxyphenyl)
propan, Diglycidylether af
Bisphenol A) > 0% 0 >= 1,0% -5
Bisphenol-F -diglycidylether
(syn: DGEBF, Bis ( p- glycidoxyphenyl)
methan, Diglycidylether af
Bisphenol F) > 0% 0 >= 1,0% -5
Bis(tributyltinoxid) (syn:
TBTO, Tributyltinoxid) > 0% 0 >= 2,5% -6
>= 0,7-2,5% -3
Bitumen Flygtige bestand- > 0 -1
dele beregnes efter
stofindholdet ifølge
dette bilag, GV og
underbilag 2
& Blychromater > 0% 0 >= 1,0%
-6
chromat
>= 0,1-1,0% -3
chromat
& Bly-forbindelser , undtagen
blychromater > 0% 0 >= 10,0% bly -6
>= 0,25-10,0% -3
bly
Borax, se: Natriumtetraborat-
(decahydrat)
/ Borsyre > 0% 0 >= 0,2% -3
bor
/ 1,3-Butadien 1) > 0% 910 >= 0,1% -6
/ Butan 1) > 0% 17 > 0% -1
/ 1,4-Butandiol > 0% 0 >= 10,0% -3
/ Butandioldiglycidylether
(syn: 1,4-Diglycidyloxibutan) > 0% 0 >= 0,1% -5
Butanoler, alle isomere (syn:
Butylalkoholer) > 0% 67 > 0% -1
& Butanon 2) (syn: MEK,
Methylethylketon, 2-Butanon) > 0% 48 > 0% -1
2-Butanon, se: Butanon
2-Butanonoxim * (syn:
Methylethylketoxim) > 0% 79 >= 3,0% -3
2-Butoxyethanol, se: Butylglycol
2-Butoxyethylacetat, se:
Butylglycolacetat
1-Butoxy-2-propanol, se:
Propylenglycolbutylether
Butylacetater, alle isomere > 0% 14 > 0% -1
/ Butylacrylat > 0% 180 >= 1,0% -5
>= 0,1-1,0% -3
Butylalkoholer, se Butanoler
& Butyldiglycol (syn:
Diethylenglycolmonobutylether) > 0% 0 >= 10,0% -3
& Butyldiglycolacetat > 0% 0 >= 10,0%
-3
/ 1,2-Butylenoxid * 1) > 0% 930 >= 1,0% -3
& Butylglycol (syn:
2-Butoxyethanol) > 0% 25 >= 10,0% -3
& Butylglycolacetat * (syn:
2-Butoxyethylacetat) > 0% 19 >= 10,0% -3
/ Butylhydroquinon (syn:
2,5-Di- tert -butyl hydroquinon) > 0% 0 >= 1,0% -3
Butylhydroxytoluen, se:
2,4-Di- tert -butyl-4-methylphenol
1-Butyllactat > 0% 120 > 0% -1
/ n-Butylmethacrylat * > 0% 16 >= 1,0% -5
/ p-tert-Butylphenyl-
glycidylether * > 0% 20.000 >= 0,1% -5
/ n-Butylphosphorsyre (syn:
Dibutylphosphat) > 0% 0 >= 15,0% -4
>= 5,0-15,0% -3
& gammac-Butyrolacton * > 0% 40 >= 10,0%
-3
C :/ Cadmiumforbindelser, opl. > 0% 0 >= 0,1% -6
& Cadmiumforbindelser, uopl. > 0% 0 >= 5,0%
-6
cadmium
>= 0,1-5,0% -3
cadmium
/ Calciumchromat > 0% 0 >= 0,1% -6
/ Calciumhydroxid > 0% 0 >= 1,0% -4
Carbendazim (syn:
Benzimidazolcarbaminsyremethyl-
ester) > 0% 0 >= 3,0% -3
Carbontetrachlorid, se:
Tetrachlormethan
C9-Aromater, se: Alkylbenzener C9
C10-Aromater, se: Alkylbenzener
C10
Cementpulver > 0% 0 >= 1,0% -4
/ 2-Chloracetamid > 0% 0 >= 1,0% -6
>= 0,05-1,0% -3
& 1-(3-Chlorallyl)-3,5,7-triaza-
1-azonia adamantanchlorid 1) >= 0,2% 35.000 >= 2,0% -6
< 0,2% 1.700 >= 0,2-2,0% -3
/ 2-Chlor-1,3-butadien 1) (syn:
chloropren) > 0% 3.900 >= 1,0% -6
>= 0,1-1,0% -3
/ Chlordifluormethan ** 1) > 0% 60 > 0% -1
1-Chlor-2,3-epoxypropan, se:
Epichlorhydrin
/ Chlorerede C 12 -paraffiner
(ca. 60% chloreret) > 0% 0 >= 5,0% -6
>= 0,1-5,0% -3
/Chlorkautschuk, se tabel 1 i
afsnit 2.1.4.
& 5-Chlor-2-methyl-4-isothiazolin
-3-on > 0% 0 >= 1,0% -6
>= 0,003-1,0% -3
Chloroform, se: Trichlormethan
Chloropren, se: 2-Chlor-1,3-butadien
/Chlorparaffiner, undtagen
sådanne nævnt andetsteds i dette bilag,
se tabel 1 i afsnit 2.1.4.
& Chlorthalonil (syn:
Tetrachlorisophthalnitril) > 0% 0 >= 5,0% -6
>= 0,1-5,0% -3
Chrom-III-forbindelser > 0% 0 >= 10,0% -3
chrom
& Chrom-VI-forbindelser, undtagen
blychromater, calciumchromat,
strontiumchromat, zinkchromater
og chromtrioxid > 0% 0 >= 5,0% -6
chromat
>= 0,1-5,0% -5
chromat
/ Chromtrioxid > 0% 0 >= 1,0% -6
>= 0,1-1,0% -3
Citrusolie, se Terpener
Cobalt-forbindelser > 0% 0 >= 2,0% -3
cobalt
/Copolymer, se hver enkelt
polymer samt tabel 1 i
afsnit 2.1.4.
Cresoler alle isomere (syn:
Methylphenoler) > 0% 140 > 5,0% -6
>= 0,2-5,0% -5
< 0,2% -3
/ Cresylglycidylether ** > 0% 20.000 >= 0,1% -5
/ Cyclohexan 2) > 0% 13 > 0% -1
Cyclohexanol (syn:
Cyclohexylalkohol) > 0% 15 > 0% -1
Cyclohexanon > 0% 70 > 0% -1
Cyclohexylalkohol, se:
Cyclohexanol
Cyclohexylamin > 0% 350 >= 10,0% -4
>= 2,0-10,0% -3
/ Cyclopentanon > 0% 14 > 0% -1
D: DBP, se: Dibutylphthalat
& Decahydronaphthalener, cis- og
trans- * > 0% 50 > 0% -1
1-Decanol (syn: n-Decylalkohol) > 0% 0 > 0% -1
DEHP, se: Diethylhexylphthalat
DGEBA, se: Bisphenol-A-diglycidylether
DGEBF, se: Bisphenol-F-diglycidylether
Diacetonealkohol (syn:
4-Hydroxy-4-methylpentanon) > 0% 29 > 0% -1
/ 1,2-Diaminocyclohexan * > 0% 210 >= 1,0% -5
& 4,4'-Diamino-3,3'-dimethyldicy-
clohexylmethan * (syn:
Bis(3-methyl-4-aminocyclohexyl)
methan) > 0% 300 >= 1,0% -6
>= 0,1-1,0% -3
& 4,4'-Diaminodiphenylmethan (syn:
Methylendianilin, MDA) > 0% 0 >= 5,0% -6
>= 1,0-5,0% -5
>= 0,1-1,0% -3
Dibenzoylperoxid, se
Benzoylperoxid
Dibutylamin * > 0% 270 >= 2,0% -3
2,5-Di- tert -butylhydroquinon,
se: Butylhydroquinon
/ 2,4-Di-tert-butyl-4-methyl-phenol
(syn: BHT, butylhydroxytoluen) > 0% 0 >= 10,0% -3
Dibutylphosphat, se:
n -Butylphosphorsyre
/ Dibutylphthalat (syn: DBP,
Phthalsyredibutylester) > 0% 0 >= 10,0% -6
>= 0,1-10,0% -3
Dichlofluanid (syn:
N -((Dichlorflourmethyl)
thio)- N',N' -dimethyl- N -phenyl
-sulfamid) > 0% 0 >= 3,0% -3
/ Dichlordifluormethan ** 1)
(syn: Freon 12) > 0% 40 >= 0% -1
/ 1,1-Dichlorethan 1)
(syn: Ethylenchlorid) > 0% 35 >= 10,0% -3
/ 1,2-Dichlorethan 1) > 0% 3.500 >= 0,1% -6
/ 1,1-Dichlorethen 1)(syn:
vinylidenchlorid, dichlorethylen) > 0% 2.500 >= 5,0% -6
>= 0,1-5,0% -3
N -((Dichlorfluormethyl)-
thio)- N',N' -dimethyl- N -phenyl-
sulfamid, se: Dichlofluanid
N -(Dichlorfluormethylthio)-phthalimid,
se: N -(Fluordichlormethylthio)phthalimid
& Dichlormethan 1) (syn:
Methylenchlorid) > 0% 110 >= 5,0% -6
>= 0,1-5,0% -3
/ Dichlormonofluormethan 1) (syn:
Freon 21) > 0% 500 > 0% -1
/ Dichlortetrafluorethan **1) (syn:
Freon 114) > 0% 30 > 0% -1
Dicyclohexylamin > 0% 0 >= 10,0% -4
>= 2,0-10,0% -3
& Dicyclohexylmethan-4,4'-diiso-
cyanat, monomer** (syn: HMDI) > 0% 20.000 >= 2,0% -6
>= 0,1-2,0% -3
Dicyclohexylmethan-4,4'-diisocya-
nat, prepolymer, se tabel 1 i afsnit
2.1.4.
Diethanolamin, se:
Bis(2-hydroxyethyl)amin
& Diethylamin 1) > 0% 670 >= 2,0%
-3
2-Diethylaminoethanol (syn:
Diethylethanolamin) > 0% 140 >= 10,0% -3
>= 2,0-10,0% -2
1,4-Diethylendioxid, se: 1,4-Dioxan
/ Diethylenglycol > 0% 0 >= 10,0% -3
Diethylenglycolmonobutylether,
se: Butyldiglycol
Diethylenglycolmonoethylether, se:
Ethyldiglycol
Diethylenglycolmonoethylether-
acetat, se: Ethyldiglycolacetat
Diethylenglycolmonohexylether, se
Hexyldiglycol
Diethylenglycolmonomethylether,
se: Methyldiglycol
Diethylenoximid, se: Morpholin
Diethylentriamin > 0% 750 >= 1,0% -5
Diethylethanolamin, se:
2-Diethylaminoethanol
/ Diethylether 1) > 0% 17 > 0% -1
/ Di-2-ethylhexylphthalat (syn:
DEHP) > 0% 0 >= 10,0% -6
>= 0,1-10,0% -3
Diethyloxalat > 0% 0 >= 1,0% -3
Diglycidylether af bisphenol A, se:
Bisphenol-A-diglycidylether
Diglycidylether af bisphenol F, se:
Bisphenol-F-diglycidylether
1,4-Diglycidyloxibutan, se:
Butandioldiglycidylether
Diisobutylketon, se:
2,6-Dimethyl-4-heptanon
2,4- og 2,6-Diisocyanatotoluen, se:
Toluendiisocyanater
Dimethoxymethan 1) (syn: Methylal,
Methylendimethylether) > 0% 6 > 0% -1
2-Dimethylaminoethanol *
(syn: Dimethylethanolamin) > 0% 280 >= 10,0% -3
>= 2,0-10,0% -2
/ 2-Dimethylamino-2-methyl-1-pro-
anol * > 0% 270 >= 10,0% -3
>= 2,0-10,0% -2
Dimethylbenzener, se: Xylener
2,5-Dimethyl- N -cyclohexyl- N -me-
thoxy-3-furancarbonsyreamid, se:
Furmecyclox
Dimethylethanolamin, se:
2-Dimethylaminoethanol
/ Dimethylether * 1) > 0% 27 > 0% -1
& N,N-Dimethylformamid > 0% 230 >= 5,0%
-6
>= 0,1-5,0% -3
2,6-Dimethyl-4-heptanon
(syn: Diisobutylketon) > 0% 47 > 0% -1
& 1,4-Dioxan(syn:
1,4-Diethylendioxid) > 0% 390 >= 10,0% -6
>= 0,1-10,0% -3
Dipenten, se Terpener
& Diphenylmethandiisocyanater,
monomer,alle isomere max. 0,01%
phenylisocyanat (syn: MDI,
Diphenylmethan-4,4'-diisocyanat,
Diphenylmethan-2,4'-diisocyanat,
Diphenylmethan-2,2'-diisocyanat) > 0% 0 >= 0,1% -3
Diphenylmethandiisocyanat,
prepolymer, alle isomere se tabel
1 i afsnit 2.1.4.
/ Dipropylenglycol-n-butylether * > 0% 0 > 0% -1
Dipropylenglycolmethylether > 0% 5 > 0% -1
Dipropylentriamin, se:
4-Azaheptan-1,7-diamin
E: EDA, se: Ethylendiamin
Eddikesyre (syn: Ethansyre) >= 5,0% 400 >= 25,0% -4
a) blandet med vand) < 5,0% 0 >= 10,0-25,0% -3
b) blandet med andre stoffer > 0% 400 >= 25,0% -4
>= 10,0-25,0% -3
Endosulfan (syn:
6,7,8,9,10,10-Hexachlor-
1,5,5a,6,9,9a-hexahydro-6,9-metha-
no-2,3,4-benzoe-dioxathiepin
-3-oxid) > 0% 0 >= 5,0% -6
>= 0,5-5,0% -3
Epichlorhydrin (syn:
1-Chlor-2,3-epoxypropan) > 0% 5.300 >= 0,1% -6
>= 0,025-0,1% -3
& Epoxider, Letflygtige **(syn:
Reaktive fortyndere af epoxytype,
letflygtige) undtagen sådanne nævnt
andetsteds i dette bilag > 0% 20.000 >= 0,1% -5
& Epoxider, Tungtflygtige (syn:
Reaktive fortyndere af epoxytype,
tungtflygtige) undtagen sådanne nævnt
andetsteds i dette bilag > 0% 0 >= 0,1% -5
Epoxyharpiks, Højmolekylær,
< 10% monomer DGEBA eller
DGEBF > 0% 0 >= 10,0% -5
Epoxyharpiks, Lavmolekylær,
æqvivalentvægt < 450 > 0% 0 >= 1,0
-5
Epoxyharpiks, Middelmolekylær,
10-20% monomer DGEBA eller DGEBF > 0% 0 >= 5,0% -5
1,2-Ethandiol, se: Ethylenglycol
Ethanol 2) (syn: Ethylalkohol) > 0% 7 > 0% -1
Ethanolamin, se: 2-Aminoethanol
Ethansyre, se: Eddikesyre
Ethenylbenzen, se: Styren
N-Ethenyl-pyrrolidon, se:
N-Vinyl-pyrrolidon
Ethenyltoluener, se: Vinyltoluener
2-Ethoxyethanol, se: Ethylglycol
2-Ethoxyethylacetat, se:
Ethylglycolacetat
/ Ethoxypropanol * (syn:
Monopropylenglycolmonoethyl-
ether) > 0% 24 > 0% -1
/ Ethoxypropylacetat * > 0% 12 > 0% -1
Ethylacetat 2) > 0% 13 > 0% -1
/ Ethylacrylat > 0% 700 >= 5,0% -6
>= 1,0-5,0% -5
>= 0,1-1,0% -3
Ethylalkohol, se: Ethanol
Ethylamylketon, se:
5-Methyl-3-heptanon
Ethylbenzen, se: Xylener
& Ethyldiglycol (syn:
Diethylenglycolmonoethylether) > 0% 0 >= 10,0% -3
/ Ethyldiglycolacetat (syn:
Diethylenglycolmonoethylether-
acetat) > 0% 0 >= 10,0% -3
Ethylenchlorid, se:
1,1-Dichlorethan
Ethylendiamin (syn: EDA) > 0% 560 >= 1,0% -5
Ethylenglycol (syn: 1,2-Ethandiol)> 0% 0 >= 10,0% -2
Ethylenglycolmonoisopropylether,
se: Isopropylglycol
Ethylenglycolmonopropylether, se:
2-Propoxyethanol
/ Ethyl-3-ethoxy propionat * > 0% 11 > 0% -1
& Ethylglyco l(syn:
2-Ethoxyethanol) > 0% 540 >= 10,0% -3
& Ethylglycolacetat (syn:
2-Ethoxyethylacetat) > 0% 260 >= 10,0% -3
/ Ethyllactat * > 0% 140 >= 10,0% -3
Ethylpolysilicat (syn: Ethylsilicat,
kondenseret) Flygtige bestand- >= 1,0% -3
dele beregnes efter
stofindholdet ifølge
dette bilag, GV og
underbilag 2
Ethylsilicat, se:
Tetraethylorthosilicat
Ethylsilicat, kondenseret, se:
Ethylpolysilicat
F: N-(Fluordichlormethylthio)
phthalimid (syn:
N -(Dichlorfluormethylthio)phthali-
mid) > 0% 0 >= 3,0% -3
/ Fluortrichlormethan ** 1) (syn:
Trichlorfluormethan, Freon 11) > 0% 40 > 0% -1
/ Flussyre (syn: Hydrogenflourid) > 0% 13.000 > 0% -6
& Formaldehyd ** 1) (syn:
Formalin, Methanal) >= 0,1% 50.000 >= 1,0% -6
< 0,1% 2.500 >= 0,1-1,0% -3
/ Formaldehyd-releasere 1)
Mængden beregnes som den teoretiske
mængde formaldehyd
Se MAL-faktor Se tallet efter
for formaldehyd bindestregen
for formaldehyd
eller i under-
bilag 3 A
Formalin, se: Formaldehyd
Freon 11, se: Fluortrichlormethan
Freon 12, se: Dichlordifluormethan
Freon 21, se:
Dichlormonofluormethan
Freon 112, se:
Tetrachlordifluorethan
Freon 113, se:
1,1,2-Trichlor-1,2,2-trifluorethan
Freon 114, se:
Dichlortetrafluorethan
Furfurylalkohol (syn:
2-Hydroxy-methylfuran,
2-Furylmethanol) > 0% 150 >= 10,0% -3
/ Furfurylamin * > 0% 580 >= 1,0% -5
Furmecyclox (syn:
2,5-Dimethyl- N -cyclohexyl- N -
methoxy-3-furancarbonsyreamid) > 0% 0 >= 5,0% -6
>=0,1-5,0% -3
2-Furylmethanol, se:
Furfurylalkohol
G: / Garvesyre (syn: Tannin) > 0% 0 >= 10,0% -4
>= 1,0-10,0% -3
/ Glutaraldehyd 1) (syn:
1,5-Pentandial) > 0% 18.000 >= 1,0% -5
>= 0,1-1,0% -3
& Glycolsyrebutylester * > 0% 22 > 0%
-1
H: gamma-HCH, se: Lindan
HDI, se:
Hexamethylen-1,6-diisocyanat
/ Heptaner ** > 0% 12 > 0% -1
/ Heptanoner (syn:
Methylamylketon) > 0% 43 > 0% -1
/ Heptylacetat * > 0% 9 > 0% -1
gamma-1,2,3,4,5,6-
Hexachlorcyclohexan, se: Lindan
6,7,8,9,10,10-Hexachlor-
1,5,5a,6,9,9a-hexahydro-6,9-metha-
no-2,3,4- benzoe-dioxathiepin-
3-oxid, se: Endosulfan
/ Hexahydro-1,3,5-tris(2-hydroxy-
ethyl)-sym-triazin 1) >= 0,3% 20.000 >= 3,0% -6
< 0,3% 1.000 >= 0,3-3,0% -3
& Hexamethylen-1,6-diisocyanat,
monomer ** (syn: HDI) > 0% 20.000 >= 2,0% -6
>= 0,1%-2,0% -3
Hexamethylen-1,6-diisocyanat,
prepolymer, se tabel 1 i afsnit 2.1.4.
& n-Hexan 2) > 0% 78 > 0%
-1
& Hexaner 1), alle isomere,
undtagen n -hexan > 0% 13 > 0% -1
/ 5,8,11,13,16,19-
Hexaoxatricosan 1) >= 1,0% 4.400 >= 10,0% -6
< 1,0% 220 >= 1,0-10,0% -3
& Hexyldiglycol (syn:
Diethylenglycolmonohexylether) > 0% 0 >= 10,0% -3
Hexylenglycol, se:
2-Methyl-2,4-pentandiol
HMDI, se:
Dicyclohexylmethan-4,4'-diisocyanat
Hydrogenfluorid, se: Flussyre
/ Hydroquinon > 0% 0 >= 10,0% -5
>= 1,0-10,0% -3
2-Hydroxymethylfuran, se:
Furfurylalkohol
4-Hydroxy-4-methylpentanon, se:
Diacetonealkohol
a-Hydroxytoluen, se:
Benzylalkohol
I: / 3-Iodpropynylbutylcarbamat > 0% 0 >= 1,0% -3
IPDI, se: Isophorondiisocyanat
Isobutylacetat, se: Butylacetat
/ Isobutylisobutyrat > 0% 17 > 0% -1
/ Isobutyltriethoxysilan * > 0% 13 >=10,0% -3
& Isocyanater, Letflygtige,
monomere **, undtagen sådanne
nævnt andetsteds i dette bilag > 0% 20.000 >= 2,0% -6
>= 0,1-2,0% -3
Isocyanater, Letflygtige,
prepolymere se tabel 1 i afsnit 2.1.4.
& Isocyanater, Tungtflygtige,
monomere , undtagen sådanne nævnt
andetsteds i dette bilag > 0% 0 >= 0,1% -3
Isocyanater, Tungtflygtige,
prepolymere, se tabel 1 i afsnit 2.1.4.
3-Isocyanatomethyl-3,5,5-trimethyl-
cyclohexylisocyanat, se:
Isophorondiisocyanat
Isophoron (syn:
3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on) > 0% 120 > 0% -1
& Isophorondiamin (syn:
3-Aminomethyl-3,5,5-trimethylcy-
clohexylamin) > 0% 0 >= 1,0% -5
& Isophorondiisocyanat, monomer **
(syn: IPDI, 3-Isocyanatomethyl-3,5,5-
trimethylcyclohexylisocyanat) > 0% 20.000 >= 2,0% -6
>= 0,1-2,0% -3
Isophorondiisocyanat, prepolymer
se tabel 1 i afsnit 2.1.4.
Isopropanol, se: 2-Propanol
2-Isopropoxyethanol, se:
Isopropylglycol
/ Isopropoxypropanol * > 0% 15 > 0% -1
Isopropylacetat, se: 2-Propylacetat
Isopropylalkohol, se: 2-Propanol
& Isopropylglycol (syn:
2-Isopropoxyethanol,
Ethylenglycolmonoisopropylether) > 0% 67 >= 10,0% -3
K: / Kaliumhydroxid > 0% 0 >= 1,0% -4
>= 0,06-1,0% -3
Kaliummetasilicat, se:
Alkalimetasilicat
Kaliumsilicat, se: Alkalisilicat
Kalk, Læsket > 0% 0 >= 1,0% -4
Kobber-forbindelser,
undtagen phthalocyaninblåt og
phthalocyaningrønt > 0% 0 >= 3,0% -2
kobber
Kobolt-forbindelser, se:
Cobalt-forbindelser
/ Kolophonium > 0% 0 >= 1,0% -3
Kolophoniumderivater, se:
Kolophonium
& Krystalolier *, max. 20%
aromater, heraf max. 0,1% benzen,
Middelmolvægt 130-140, 50 vægt%
destillation: max. 155 grader C > 0% 17 > 0% -1
Kviksølvforbindelser, Organiske > 0% 0 >= 0,05% -6
L: Letflygtige isocyanater, se:
Isocyanater, Letflygtige
/ Lindan (syn:
gamma-1,2,3,4,5,6-Hexachlor-cyclohe-
xan,gamma-BHC,gamma-HCH) > 0% 0 >= 1,0% -6
>= 0,1-1,0% -3
M: Magnesiumhexafluorosilicat > 0% 0 >= 1,0% -4
< 1,0% -3
/ Mangan-forbindelser > 0% 0 >= 1,0% -2
MDA, se:
4,4'-Diamino-diphenylmethan
MDI, se:
Diphenylmethandiisocyanater
MEK, se: Butanon
/Melaminharpiks, se tabel 1 i
afsnit 2.1.4.
Mesityloxid, se:
3-Methyl-3-penten-2-on
Methacrylater, undtagen sådanne
nævnt andetsteds i dette bilag, se:
Acrylater og reaktive
acrylsyrederivater
Methanal, se: Formaldehyd
Methanol 1) (syn: Methylalkohol) > 0% 54 >= 20,0% -6
>= 1,0-20,0% -3
& 3-Methoxybutanol * > 0% 28 >= 10,0%
-3
& 3-Methoxybutylacetat * > 0% 47 >= 10,0%
-3
2-Methoxyethanol, se:
Methylglycol
2-Methoxyethylacetat, se:
Methylglycolacetat
& Methoxyhexanon * (syn:
4-Methoxy-4-methyl-2-pentanon) > 0% 37 > 0% -1
4-Methoxy-4-methyl-2-pentanon,
se: Methoxyhexanon
1-Methoxy-2-propanol, se:
Propylenglycolmonomethylether
/ Methoxypropoxypropanol > 0% 5 > 0% -1
1-Methoxy-2-propylacetat, se:
Propylenglycolmonomethyletheracetat
Methylacetat 1) > 0% 23 > 0% -1
Methylal, se: Dimethoxymethan
Methylalkohol, se: Methanol
/ Methylaminoethanol * (syn:
n -Methylethanolamin) > 0% 330 >= 10,0% -3
>= 2,0-10,0% -2
Methylamylalkohol, se:
4-Methyl-2-pentanol
Methylamylketon, se: Heptanoner
Methylbenzen, se: Toluen
/ alpha-Methylbenzylalkohol (syn:
alpha-phenethylalkohol) > 0% 0 > 0% -1
Methylchloroform, se:
1,1,1-Trichlorethan
Methylcyclohexanoner,
alle isomere > 0% 30 >= 10,0% -3
& Methyldiglycol * (syn:
Diethylenglycolmonomethylether) > 0% 24 >= 10,0% -3
Methylenchlorid, se:
Dichlormethan
Methylendianilin, se:
4,4'-Diaminodiphenylmethan
Methylendimethylether, se:
Dimethoxymethan
N -Methylethanolamin, se:
Methylaminoethanol
Methylethylketon, se: Butanon
Methylethylketoxim, se:
2-Butanonoxim
& Methylglycol (syn:
2-Methoxyethanol) > 0% 650 >= 1,0% -3
& Methylglycolacetat (syn:
2-Methoxyethylacetat) > 0% 420 >= 1,0% -3
/ 5-Methyl-3-heptanon (syn:
Amylethylketon, Ethylamylketon) > 0% 54 > 0% -1
5-Methyl-2-hexanon (syn:
Methylisoamylketon) > 0% 43 >= 10,0% -3
Methylisoamylketon, se:
5-Methyl-2-hexanon
Methylisobutylcarbinol, se:
4-Methyl-2-pentanol
Methylisobutylketon, se:
4-Methyl-2-pentanon
& 2-Methyl-4-isothiazolin-3-on > 0% 0 >= 1,0%
-6
>= 0,003-1,0% -3
& Methylmethacrylat > 0% 46 >= 5,0%
-5
>= 1,0-5,0% -3
2-Methyl-2,4-pentandiol (syn:
Hexylenglycol > 0% 0 > 0% -1
4-Methyl-2-pentanol (syn:
Methylamylalkohol,
Methylisobutyl-carbinol) > 0% 100 >= 10,0% -3
4-Methyl-2-pentanon (syn: MIBK,
Methylisobutylketon) > 0% 48 > 0% -1
/ 3-Methyl-3-penten-2-on (syn:
Mesityloxid) > 0% 250 >= 10,0% -3
N-Methyl-2-pyrrolidon > 0% 8 > 0% -1
/ gamma-Methylstyren * > 0% 58 >= 10,0% -3
MIBK, se: 4-Methyl-2-pentanon
Mineralsk terpentin, se: Terpentin,
Mineralsk
Mineralsk terpentin højtkogende,
se: Terpentin højtkogende, Mineralsk
Monoethanolamin, se:
2-Aminoethanol
Monopropylenglycolmonoethyl-
ether se: Ethoxypropanol
Morpholin (syn:
Tetrahydro-1,4-oxazin,
Diethylenoximid) > 0% 140 >= 10,0% -3
/ Myresyre > 0% 1.600 >= 5,0% -4
>= 1,0-5,0% -3
N: / Natriumbenzoat > 0% 0 >= 10,0% -3
Natriumborat, se:
Natriumtetraborat (decahydrat)
/ Natriumhydroxid > 0% 0 >= 1,0% -4
>= 0,04-1,0% -3
Natriummetasilicat, se:
Alkalimetasilicat
/ Natriumnitrit > 0% 0 >= 0,2% -6
>= 0,1-0,2% -3
& Natrium-o-phenylphenolat > 0% 0 >= 5,0%
-6
>= 0,1-5,0% -3
Natriumsilicat, se: Alkalisilicat
/ Natriumtetraborat (decahydrat)
(syn: Natriumborat, Borax) > 0% 0 >= 0,2% -3
bor
/ Neopentylglycoldiglycidylether **> 0% 20.000 >= 0,1% -5
/Neopren, se tabel 1 i afsnit 2.1.4.
/ Nikkelcarbonat > 0% 0 >= 5,0% -6
nikkel
>= 0,1-5,0% -5
nikkel
/ Nikkelcarbonyl > 0% 0 >= 1,0% -6
nikkel
>= 0,1-1,0% -5
nikkel
/ Nikkeldioxid > 0% 0 >= 0,1% -6
& Nikkel-forbindelser,undtagen
sådanne nævnt andetsteds i dette
bilag > 0% 0 >= 5,0% -6
nikkel
>= 0,1-5,0% -5
nikkel
/ Nikkeloxid > 0% 0 >= 0,1% -6
/ Nikkelsubsulfid > 0% 0 >= 0,1% -6
/ Nikkelsulfat > 0% 0 >= 5,0% -6
nikkel
>= 0,1-5,0% -5
nikkel
/ Nikkelsulfid > 0% 0 >= 0,1% -6
/ Nikkeltrioxid > 0% 0 >= 0,1% -6
2,2',2"-Nitrilotriethanol (syn:
Triethanolamin,
Tris(2-hydroxyethyl)amin) > 0% 0 >= 2,0% -2
/ Nitrocellulose > 0% 0 > 0% -1
Nitroethan > 0% 45 > 0% -1
Nitromethan > 0% 56 > 0% -1
1-Nitropropan > 0% 110 > 0% -1
& 2-Nitropropan > 0% 780 >= 0,1%
-6
1-Nonanol (syn: Nonylalkohol) > 0% 0 > 0% -1
Nonylalkohol, se 1-Nonanol
O: Orangeolie, se Terpener
Oxalsyre > 0% 0 >= 5,0% -6
>= 1,0-5,0% -3
P: / Pentan 1) > 0% 13 > 0% -1
1,5-Pentandial, se: Glutaraldehyd
/ 2,4-Pentandion * (syn:
Acetylacetone) > 0% 500 >= 10,0% -3
Pentanoler > 0% 28 >= 10,0% -3
Pentylacetater, alle isomere (syn:
Amylacetater) > 0% 19 > 0% -1
& Perchlorethylen (syn:
Tetrachlorethen, Tetrachlorethylen)> 0% 70 >= 10,0% -3
/ Permetrin > 0% 0 >= 1,0% -5
>= 0,1-1,0% -3
Peroxider, Organiske > 0% 0 >= 1,0% -4
< 1,0% -3
& Petroleum , max. 20% aromater,
heraf max. 0,1% benzen, damptryk:
1-3 mm Hg ved 20 grader C > 0% 14 > 0% -1
& Petroleum ***, max. 20%
aromater, heraf max. 0,1%
benzen, damptryk: 0,1-1 mm Hg ved
20 garder C > 0% 12 > 0% -1
alpha-Phenethylalkohol, se:
alpha-Methylbenzylalkohol
Phenol > 0% 160 >= 5,0% -6
>= 0,2-5,0% -5
< 0,2% -3
/Phenolharpiks, se tabel 1 i
afsnit 2.1.4.
2-Phenoxyethanol, se: Phenylglycol
Phenylethen, se: Styren
/ Phenylglycidylether ** > 0% 20.000 >=5,0% -6
>= 0,1-5,0% -5
Phenylglycol (syn:
2-Phenoxyethanol) > 0% 0 > 0% -1
Phenylmethan, se: Toluen
Phosphorsyre > 0% 0 >= 15,0% -4
>= 5,0-15,0% -3
Phthalocyaninblåt > 0% 0 > 0% -1
Phthalocyaningrønt > 0% 0 > 0% -1
Phthalsyredibutylester, se:
Dibutylphthalat
Pine oil, se Terpener
1-Piperazinethanamin, se:
Aminoethylpiperazin
/Polyacrylat, se tabel 1 i afsnit
2.1.4.
Polyaminoamider, max. 1% fri amin,
se også pågældende amin og tabel
1 i afsnit 2.1.4. > 0% 0 >= 10,0% -3
>= 2,0-10,0% -2
/Polychloropren, se tabel 1 i afsnit
2.1.4.
/Polymere, undtagen sådanne nævnt
andetsteds i dette bilag, se
tabel 1 i afsnit 2.1.4.
/Polymethacrylater, se tabel 1 i
afsnit 2.1.4.
/Polystyren, se tabel 1 i afsnit
2.1.4.
/Polyurethan, se tabel 1 i afsnit
2.1.4.
/Polyvinylacetat, se tabel 1 i
afsnit 2.1.4.
/Polyvinylchlorid, se tabel 1 i
afsnit 2.1.4.
/ Propan 1) > 0% 11 > 0% -1
Propandioler, se: Propylenglycoler
1-Propanol 2) (syn: Propylalkohol,
n-Propanol) > 0% 20 > 0% -1
& 2-Propanol2) (syn:
Isopropylalkohol, Sekundær
propylalkohol, Isopropanol) > 0% 29 > 0% -1
n-Propanol, se: 1-Propanol
2-Propanon, se: Acetone
Propansyre ethenyl ester, se:
Vinylpropionat
/ Propiconazol > 0% 0 >= 3,0% -3
/ 2-Propoxyethanol (syn:
Propylglycol,
Ethylenglycolmonopropylether) > 0% 66 >= 10,0% -3
1-Propoxy-2-propanol, se:
Propylenglycolpropylether
2-Propylacetat (syn:
Isopropylacetat) > 0% 17 > 0% -1
/ n-Propylacetat > 0% 17 > 0% -1
Propylalkohol, se: 1-Propanol
Propylalkohol, Sekundær, se:
2-Propanol
Propylenglycolbutylether * (syn:
1-Butoxy-2-propanol) > 0% 6 > 0% -1
/ Propylenglycoldiacetat *
(syn: PGDA) > 0% 5 > 0% -1
Propylenglycoler, alle isomere
(syn: Propandioler) > 0% 0 > 0% -1
Propylenglycolmonomethylether
(syn: 1-Methoxy-2-propanol) > 0% 28 > 0% -1
/ Propylenglycolmonomethylether
-acetat * (syn:
1-Methoxy-2-propylacetat) > 0% 19 > 0% -1
Propylenglycolpropylether * (syn:
1-Propoxy-2-propanol) > 0% 15 > 0% -1
Propylglycol, se: 2-Propoxyethanol
/PVA, se tabel 1 i afsnit 2.1.4.
/PVC, se tabel 1 i afsnit 2.1.4.
/ Pyridin > 0% 880 >= 10,0% -3
>= 2,0-10,0% -2
Reaktive fortyndere af epoxytype,
letflygtige, se: Epoxider,
letflygtige
Reaktive fortyndere af epoxytype,
tungtflygtige, se: Epoxider,
tungtflygtige
S: / Salpetersyre > 0% 2.800 >= 5,0% -4
>= 0,5-5,0% -3
/ Saltsyre > 0% 2.900 >= 5,0% -4
>= 0,4-5,0% -3
Sekundær propylalkohol, se:
2-Propanol
& Stenkulstjære Flygtige bestand- >= 1,0% -6
dele beregnes efter >=0,5-5,0% -5
stofindholdet ifølge < 0,1% -3
dette bilag, GV og
underbilag 2)
& Strontiumchromat > 0% 0 >= 0,1%
-6
& Styren (syn:
Ethenylbenzen, Vinylbenzen,
Phenylethen) > 0% 95 >= 5,0% -6
>=0,1-5,0% -3
/Styrenalkyder, se tabel 1 i
afsnit 2.1.4.
/ Sulfaminsyre > 0% 0 >= 10,0% -4
>= 1,0-10,0% -3
/ Svovlsyre > 0% 0 >= 5,0% -4
>= 0,5-5,0% -3
Syre, fx som hærder til
2-komponent produkt, undtagen
syrer, der er nævnt andetsteds
i dette bilag MAL-faktor beregnes >= 10,0% -4
ud fra GV eller ud >=1,0-10,0% -3
fra underbilag 2
T: / N-Talg-trimethylendiamin * > 0% 7 >= 1,0% -3
Tannin, se: Garvesyre
TBTO, se: Bis(tributyltin)oxid
TDI, se: Toluendiisocyanater
& Terpener,højt damptryk: 3-10
mm Hg > 0% 18 >= 1,0% -3
& Terpener ***, lavt damptryk:
1-3 mm Hg > 0% 13 >= 1,0% -3
& Terpentin, Mineralsk , max.
20% aromater, heraf max. 0,1%
benzen, Middelmolvægt 140-165,
50 vægt% destillation 170 grader
- 190 grader C > 0% 14 > 0% -1
& Terpentin, Mineralsk
højtkogende ***, max. 20% aromater,
heraf max. 0,1% benzen, 50 vægt%
destillation 190 grader - 210
grader C, damptryk: 0,1-1 mm Hg
ved 20 grader C > 0% 12 > 0% -1
Terpentin, Vegetabilsk, se Terpener
/ 1,1,2,2-Tetrachlor-1,2-difluor-
ethan ** (syn: Freon 112) > 0% 15 > 0% -1
Tetrachlorethen, se:
Perchlorethylen
Tetrachlorethylen, se:
Perchlorethylen
Tetrachlorkulstof, se:
Tetrachlormethan
Tetrachlormethan (syn:
Tetrachlorkulstof,
Carbontetrachlorid) > 0% 1.100 >= 0,2% -6
>= 0,1-0,2% -3
Tetrachloroisophthalnitril, se:
chlorthalonil
Tetraethylenpentamin > 0% 0 >= 1,0% -5
Tetraethylorthosilicat (syn:
Ethylsilicat) > 0% 82 >= 1,0% -3
Tetrahydrofuran 2) > 0% 24 > 0% -1
/ 1,2,3,4-Tetrahydronaphthalen * > 0% 22 > 0% -1
Tetrahydro-1,4-oxazin, se:
Morpholin
Tetramethylthiuramdisulfid, se:
Thiram
Thiram (syn:
Tetramethylthiuramdisulfid,
Bis(dimethylthiocarbamoyl)
disulfid) > 0% 0 >= 3,0% -3
Tin-forbindelser, Organiske,
undtagen sådanne nævnt andetsteds
i dette bilag > 0% 0 >= 1,0% -6
metallisk
tin
>=0,25-1,0% -3
metallisk
tin
& Toluen (syn: Methylbenzen,
Phenylmethan) > 0% 74 >= 10,0% -3
& Toluendiisocyanater, monomer** ,
alle isomere (syn: TDI, 2,4- og
2,6-Diisocyanatotoluen) > 0% 20.000 >= 2,0% -6
>= 0,1-2,0% -3
Toluendiisocyanater, prepolymer,
alle isomere, se tabel 1 i afsnit
2.1.4.
p-Toluensulfonsyre, max. 5,0%
svovlsyre > 0% 0 >= 10,0% -3
& Toluensulfonylisocyanat ** > 0% 20.000 >= 0,1%
-3
/ Tributylphosphat > 0% 0 >= 10,0% -3
Tributyltinfluorid > 0% 0 >= 2,5% -6
>= 0,7-2,5% -3
Tributyltinlinolat > 0% 0 >= 2,0% -3
Tributyltinnaphthenat > 0% 0 >= 2,0% -3
Tributyltinoleat > 0% 0 >= 2,0% -3
Tributyltinoxid, se:
Bis(tributyltin)oxid
Tributyltinphosphat > 0% 0 >= 2,5% -6
>= 0,7-2,5% -3
& 1,1,1-Trichlorethan 2) (syn:
Methylchloroform) > 0% 26 >= 10,0% -3
/ 1,1,2-Trichlorethan (syn:
Vinyltrichlorid) > 0% 370 >= 10,0% -3
Trichlorethen se: Trichlorethylen
& Trichlorethylen (syn:
Trichlorethen) > 0% 88 >= 5,0% -6
>=0,1-5,0% -3
Trichlorfluormethan, se:
Fluortrichlormethan
/ Trichlormethan 1) (syn:
Chloroform) > 0% 1.400 >= 5,0% -6
>= 0,1-5,0% -3
/ 1,1,2-Trichlor-1,2,2-trifluor-
ethan **1) (syn: Freon 113) > 0% 25 > 0% -1
Tricresylphosphat, se: Tri-
o -tolylphosphat
2,4,6-Tri(dimethylaminome-
thyl)phenol, se: 2,4,6-
Tris(dimethylaminomethyl)phenol
Triethanolamin, se:
2,2',2"-Nitrilotriethanol
Triethylamin > 0% 140 >= 10,0% -4
>= 2,0-10,0% -3
Triethylentetramin > 0% 0 >= 1,0% -5
/ Triglycidylisocyanurat > 0% 0 >= 1,0% -5
Trimethylbenzen, se:
Alkylbenzener C9
3,5,5-Trimethyl-2-cyclohexen-1-on,
se: Isophoron
/ Trimethylhexamethylendiamin > 0% 0 >= 1,0% -5
2,2,4-Trimethylpentan-1,3-diolmo-
noisobutyrat > 0% 0 > 0% -1
/ Trimethylxylendiisocyanat
(TMXDI) ** , m og p - > 0% 20.000 >=2,0% -6
>= 0,1-2,0% -3
Triphenyltinforbindelser > 0% 0 >= 1,0% tin -6
>= 0,25-1,0% -3
tin
Tripropylenglycolmonomethylether > 0% 0 > 0% -1
Tris, se: 2,4,6-
Tris(dimethylaminomethyl)phenol
/ Tris-2-chlorethylphosphat > 0% 0 >= 1,0% -3
2,4,6-
Tris(dimethylaminomethyl)phenol
(syn: Tris,
2,4,6-Tri(dimethylaminome-
thyl)phenol) > 0% 0 >= 2,0% -3
Tris(2-hydroxyethyl)amin, se:
2,2',2"-Nitrilotriethanol
Tritolylphosphat, max. 1,0% forestret
ortho-cresol (syn:
Tricresylphosphat) > 0% 0 >= 3,0% -3
Tungtflygtige isocyanater, se:
Isocyanater, Tungtflygtige
U: /Ureaharpiks, se tabel 1 i
afsnit 2.1.4.
/ Urethanalkyder > 0% 0 > 0% -1
V: Vand > 0% 0 > 0% -0
Vandglas, se: Alkalisilicat
Vegetabilsk terpentin, se: Terpener
/ Vinylacetat 2) > 0% 470 >= 1,0% -3
Vinylbenzen, se: Styren
/ Vinylchlorid 1) > 0% 6.700 >= 0,1% -6
/ Vinylethylether * 1) > 0% 270 >= 10,0% -3
Vinylidenchlorid, se:
1,1-Dichlorethen
/ Vinylpropionat * (syn:
Propansyre ethenyl ester) > 0% 340 >= 1,0% -3
N-Vinyl-pyrrolidon (syn:
N-Ethenyl-pyrrolidon) > 0% 0 >= 1,0% -3
/Vinyltoluenalkyder, se tabel 1
i afsnit 2.1.4.
& Vinyltoluener,alle isomere (syn:
Ethenyltoluener) > 0% 58 > 0% -1
Vinyltrichlorid, se:
1,1,2-Trichlorethan
Vinylversatat > 0% 0 >= 1,0% -5
>= 0,2-1,0% -3
X: & Xylener,alle isomere, max. 30
vægt% ethylbenzen, (syn:
Dimethylbenzener) > 0% 46 >= 10,0% -3
Z: Zink-bis(dimethyldithio)carbamat,
se: Ziram
& Zinkchromater > 0% 0 >= 0,1%
-6
Zinkforbindelser, undtagen
Zinkchromater,
Zinkhexafluorosilicat og Ziram > 0% 0 > 0% -1
Zinkhexafluorosilicat > 0% 0 >= 1,0% -4
< 1,0% -3
Ziram (syn:
Zink-bis(dimethyldithio)carbamat) > 0% 0 >= 3,0% -3
/ Zirconiumoctoat > 0% 0 >= 10,0% -3
---------------------------------------------------------------------
En / betyder, at stoffet er nyt på stoflisten.
En & betyder, at MAL-faktor, tallet efter bindestregen eller grænsevægt% er ændret i forhold til 1982-stoflisten.
En * betyder, at stoffet ikke har en grænseværdi, og at der er fastsat en tentativ grænseværdi, se afsnit 2.1.1.
En ** betyder, at MAL-faktor for stoffet ikke er beregnet ud fra damptryk og grænseværdi, se afsnit 2.1.1.
En *** betyder, at den entydige kemiske sammensætning ikke er fuldstændigt oplyst, og at der er fastsat en MAL-faktor for stoffet, se afsnit 2.1.1.
Underbilag 2 A
---------------------------------------------------------------------
MAL-faktor
------------------------------------------
DAMPTRYK i Indhold MAL-faktor
Stoffer *, ** mm Hg ved (vægt%) ((m3) luft
20 grader pr. 10 g stof)
---------------------------------------------------------------------
klassificerede som
meget giftige? < 0,01 - 0
klassificerede som
meget giftige >= 0,01 > 0% 20.000
klassificerede som giftige < 0,01 - 0
klassificerede som giftige >= 0,01 > 0% 20.000
klassificerede som
sundhedsskadelige < 0,1 - 0
klassificerede som
sundhedsskadelige >= 0,1 > 0% 1.000
klassificerede som
lokalirriterende < 0,1 - 0
klassificerede som
lokalirriterende >= 0,1 > 0% 1.000
klassificerede som ætsende < 0,1 - 0
klassificerede som ætsende >= 0,1 > 0% 2.000
tildelt R 42 < 0,01 - 0
tildelt R 42 >= 0,01 > 0% 20.000
---------------------------------------------------------------------
Anmærkninger:
* Klassifikation af stofferne og tildeling af R-sætninger foretages efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse.
Stoffer med grænseværdi: se under bilag 1 eller pkt. 2.1.2., a eller b, side 5.
Underbilag 2 B
---------------------------------------------------------------------
MAL-faktor
------------------------------------------
DAMPTRYK i Indhold MAL-faktor
Øvrige stoffer mm Hg ved (vægt%) ((m3) luft
20 grader pr. 10 g stof)
---------------------------------------------------------------------
øvrige stoffer > 0,1 - 0
øvrige stoffer
undtagen vand >= 0,1 > 0% 50
---------------------------------------------------------------------
Underbilag 3 A
---------------------------------------------------------------------
Tallet efter bindestregen ** , ***
----------------------------------
Indhold Tallet efter
Stoffer * (grænsevægt%) bindestregen
G(i)
---------------------------------------------------------------------
klassificerede som meget giftige >= 0,2% -6
klassificerede som giftige >= 0,2% -6
klassificerede som sundhedsskadelige >= 1% -3
klassificerede som lokalirriterende >= 2% -3
klassificerede som ætsende >= 1% -4
tildelt R 40 >= 0,1% -3
tildelt R 43 >= 1% -5
tildelt R 45 >= 0,1% -6
tildelt R 46 >= 0,1% -6
tildelt R 47 >= 0,1% -6
tildelt R 49 >= 0,1% -6
---------------------------------------------------------------------
Anmærkninger:
* Klassifikation af stofferne og tildeling af R-sætninger foretage
efter miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse.
** Når et stof i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier er mærket
med H, og det indgår i en koncentration på 1% eller derover, skal
produktets tal efter bindestregen være -3, medmindre det ikke
efter bilaget skal tildeles et større tal.
*** Når et stof står på Arbejdstilsynets liste over
kræftfremkaldende stoffer, og det indgår i en koncentration på
0,1% eller derover, skal produktets tal efter bindestregen være
-6.
Hvis et stof efter underbilag 3A kan tildeles forskellige tal efter stregen, skal det højeste tal anvendes.
Underbilag 3 B
---------------------------------------------------------------------
Tallet efter bindestregen
-------------------------------
Indhold Tallet efter
Øvrige stoffer (grænsevægt%) bindestregen
G(i)
---------------------------------------------------------------------
øvrige stoffer - -1
---------------------------------------------------------------------
| Officielle noter |
(* 1) om arbejde med kodennummererede produkter
1) K. nr. 11 frá 13.02.1997, sum við heimild í § 17, stk. 1, í Ll. nr. 58 frá 24.5.1974 um arbeiðaravernd við seinni broytingum, setir B. nr. 301 af 13.05.1993 om fastsættelse af kodenummer í gildi í Føroyum, hevur í § 1, stk. 2, og í § 2 hesar ásetanir:
"§ 1. Stk. 2. Tær heimildir, sum ymsir myndugleikar hava eftir nevndu
kunngerðum, fær Arbeiðseftirlitið og landsstýrismaðurin í arbeiðsmarknaðarmálum.
§ 2. Brot á hesa kunngerð og tær kunngerðir, sum hervið verða settar í gildi,
verður revsað eftir § 41 í lógini."