K. nr. 132 frá 04.09.1995, sum við heimild í § 17, stk. 1, í Ll. nr. 58 frá 24.5.1974 um arbeiðaravernd við seinni broytingum setir B. nr. 651 af 23.07.1992 om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler í gildi í Føroyum, hevur í § 1, stk. 2, og § 2 hesar ásetanir:
"§ 1. Stk. 2. Tær heimildir, sum aðrir myndugleikar hava eftir hesum kunngerðum, fær Arbeiðseftirlitið og Landsstýrið.
§ 2. Brot á hesa kunngerð og ta kunngerð, sum við hesum verður sett í gildi, verða sektað eftir § 41 í lógini."
| Oversigt (indholdsfortegnelse) |
| Forskriftens fulde tekst |
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Bekendtgørelsen finder
anvendelse på personlige værnemidler, der markedsføres i Fællesskabet.
Stk. 2. Undtaget er:
§ 2. Ved personlige værnemidler forstås ethvert
udstyr, beklædning og lignende, der er bestemt til at bæres eller holdes af brugeren til
beskyttelse mod een eller flere risici, der kan true brugerens sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. Som personlige værnemidler betragtes også
§ 3. Ved en harmoniseret standard forstås i denne bekendtgørelse en europæisk standard vedtaget af CEN eller CENELEC i overensstemmelse med mandat meddelt af EF-Kommissionen, hvis reference er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Referencerne for de danske standarder, der gennemfører en harmoniseret standard, offentliggøres af Dansk Standardiseringsråd.
Almindelige bestemmelser
§ 4. Personlige værnemidler må
kun markedsføres, såfremt de effektivt beskytter brugeren uden at indebære fare for
andres sikkerhed og sundhed, når de anvendes efter hensigten og vedligeholdes på
passende måde.
Stk. 2. Personlige værnemidler skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og
sundhedskrav, der er fastsat i bilag II.
Stk. 3. Personlige værnemidler, der er fremstillet, afprøvet og mærket efter en
harmoniseret standard, formodes at opfylde kravene i bilag II.
§ 5. Personlige værnemidler må kun markedsføres,
såfremt de er forsynet med EF-mærke, jf. § 11.
Stk. 2. Dele af personlige værnemidler, som er bestemt til at indgå i personlige
værnemidler, og som ikke er væsentlige og nødvendige for at et personligt værnemiddel
kan fungere, kan markedsføres uden EF-mærke.
Stk. 3. EF-mærke må kun påsættes, såfremt de personlige værnemidler er
fremstillet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, jf. særlig
§§ 7-11.
§ 6. Uanset §§ 4 og 5 kan personlige værnemidler forevises på messer og udstillinger, hvis det med tydelig skiltning klart angives, at de pågældende personlige værnemidler ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse og derfor hverken kan erhverves eller anvendes.
§ 7. Fabrikanten eller dennes repræsentant, etableret i Fællesskabet skal, inden et personligt værnemiddel markedsføres, udarbejde den tekniske dokumentation, der er angivet i bilag III. Arbejdstilsynet kan kræve den tekniske dokumentation forelagt.
§ 8. Fabrikanten eller
dennes repræsentant, etableret i Fællesskabet, skal forud for fremstilling af personlige
værnemidler lade prøveeksemplarer heraf underkaste en EF-typeafprøvning af en godkendt
prøvningsinstitution i Fællesskabet i overensstemmelse med den procedure, der er angivet
i bilag VII.
Stk. 2. Undtaget fra EF-typeafprøvning efter stk. 1, er personlige værnemidler,
som alene har til formål at beskytte brugeren mod:
§ 9. Fabrikanten skal sørge for, at der foretages løbende kontrol af følgende personlige værnemidler:
Stk. 2. Fabrikanten vælger en af de to former for kontrol, der er nævnt i bilag VIII, jf. § 15.
EF-overensstemmelseserklæring og EF-mærke
§ 10. Fabrikanten skal udstede en EF-overensstemmelseserklæring for ethvert personligt værnemiddel efter modellen i bilag VI. Arbejdstilsynet kan kræve erklæringen forelagt.
§ 11. Fabrikanten skal
forsyne ethvert personligt værnemiddel og dets emballage med et EF-mærke i
overensstemmelse med bilag IV.
Stk. 2. Der må ikke anbringes mærker eller angivelser på personlige
værnemidler, der kan forveksles med EF-mærket.
Brugsanvisning
§ 12. Fabrikanten skal udarbejde
en brugsanvisning, som skal udleveres sammen med det personlige værnemiddel, når det
markedsføres.
Stk. 2. Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger som nævnt i pkt. 1.4 i bilag
II.
EF-typeafprøvning
§ 13. Direktøren for
Arbejdstilsynet godkender een eller flere institutioner til at foretage typeafprøvning i
Danmark efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede prøvningsinstitutioner skal opfylde de i bilag V
fastsatte minimumskrav.
Stk. 3. En godkendelse efter stk. 1 kan betinges og begrænses.
Stk. 4. En godkendelse efter stk. 1 tilbagekaldes af direktøren for
Arbejdstilsynet, hvis den pågældende institution ikke længere opfylder de i bilag V
fastsatte krav.
Stk. 5. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende liste
over godkendte institutioner i Fælleskabet.
§ 14. Typeafprøvning og udfærdigelse af
EF-typeafprøvningsattest foretages efter den i bilag VII fastsatte procedure.
Stk. 2. Den pågældende prøvningsinstitution skal underrettes om enhver ændring
af det af typeafprøvningsattesten omfattede personlige værnemiddel.
Prøvningsinstitutionen afgør, om en ændring er så væsentlig i forhold til den
meddelte typeafprøvningsattest, at det pågældende personlige værnemiddel skal
underkastes ny typeafprøvning.
Stk. 3. Prøvningsinstitutionen kan tilbagekalde en typeafprøvningsattest,
såfremt det senere konstateres, at den som grundlag for typeafprøvningsattesten
indsendte model ikke opfylder kravene i bilag II.
Stk. 4. En godkendt institution, som afslår at udstede en
EF-typeafprøvningsattest, skal underrette de øvrige godkendte institutioner i
Fællesskabet herom. Trækker institutionen en attest tilbage, skal den underrette
Arbejdstilsynet herom. Arbejdstilsynet underretter de pågældende myndigheder i de
øvrige medlemsstater og EF-Kommissionen med angivelse af begrundelsen for beslutningen.
Kontrol af fremstillede personlige værnemidler (PV)
§ 15. Fabrikanten skal sørge for, at personlige værnemidler, der er omfattet af § 9, løbende bliver kontrolleret efter en af følgende fremgangsmåder:
Stk. 2. Den nærmere procedure for kontrollen efter stk. 1, nr. 1,
er fastsat i bilag VIII, afsnit A.
Stk. 3. Den nærmere procedure for kontrollen efter stk. 1, nr. 2, er fastsat i
bilag VIII, afsnit B.
Klage
§ 16. Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.
Straf
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med hæfte eller bøde den, der
Stk. 2. Er overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Ikrafttrædelse m.v.
§ 18. Bekendtgørelsen træder i
kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves:
Stk. 3. I tiden indtil 31. december 1992 kan personlige værnemidler, der opfylder de i stk. 2 anførte bestemmelser, dog markedsføres, såfremt der ikke for de pågældende personlige værnemidler foreligger harmoniserede standarder.
Direktoratet for Arbejdstilsynet, den 23. juli 1992
Erik Andersen
/ Charlotte Skjoldager
Bilag I
Fortegnelse over bilag til bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler - i det følgende benævnt PV
Bilag I Bilagsfortegnelse
Bilag II Væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav
Bilag III Teknisk dokumentation fra fabrikanten
Bilag IV EF-mærke
Bilag V Betingelser, der skal opfyldes af de
godkendte institutioner
Bilag VI Model til EF-overensstemmelseserklæring
Bilag VII EF-typeafprøvning
Bilag VIII Kontrol af fremstillede PV
Bilag II
Væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav
1. GENERELLE KRAV FOR ALLE PV
PV skal sikre passende beskyttelse mod foreliggende
risici.
1.1. Konstruktionsprincipper.
1.1.1. Ergonomi.
PV skal konstrueres og fremstilles således, at brugeren
under forudsigelige anvendelsesforhold på normal måde kan
udføre det arbejde, der udsætter ham for risici, med en
beskyttelse af passende art og på så højt niveau som muligt.
1.1.2. Beskyttelsesniveau og -klasser.
1.1.2.1. Højst muligt beskyttelsesniveau.
For at opnå et optimalt beskyttelsesniveau skal der ved
konstruktionen lægges følgende til grund: ulemperne ved at
bære PV må ikke stille sig hindrende i vejen for, at
brugeren faktisk anvender dem, så længe han er udsat for
risiko, og når han udfører arbejdet på normal måde.
1.1.2.2. Beskyttelsesklasser tilpasset forskellige risikoniveauer.
Når forskellige forudsigelige anvendelsesforhold gør det mul
igt at
sondre mellem flere niveauer i forbindelse med en bestemt ri
siko,
skal der ved konstruktionen af PV tages hensyn til passende
beskyttelsesklasser.
1.2. PV's uskadelighed.
1.2.1. Ingen risici eller andre ulemper i forbindelse med
værnemidlerne selv.
PV skal konstrueres og fabrikeres således, at de ikke
medfører risici eller andre ulemper under forudsigelige
anvendelsesforhold.
1.2.1.1. Egnede materialer.
De materialer, der anvendes til PV, og deres eventuelle
nedbrydningsprodukter må ikke være til skade for brugerens
hygiejne eller sundhed.
1.2.1.2. Egnet overflade på alle de dele af PV, der kommer i kontakt
med brugeren.
Alle dele af et værnemiddel, der vil kunne komme i kontakt
med brugeren under anvendelsen, skal være fri for
ujævnheder, skarpe kanter, spidser osv., der kan medføre
overdreven irritation eller læsioner.
1.2.1.3. Maksimalt tilladte hindring af brugerens bevægelsesfrihed.
Værnemidler skal hindre bevægelsesfrihed og modtagelse af
sanseindtryk mindst muligt. Det må heller ikke give an-
ledning til bevægelser, som bringer brugeren eller andre
personer i fare.
1.3. Komfort og effektivitet.
1.3.1. Værnemidlets tilpasning til brugerens fysik.
PV skal udformes og fremstilles således, at de kan placeres
så let som muligt på brugeren i en hensigtsmæssig position
og
forblive der, så længe det forventes nødvendigt under
hensyn til de omgivende faktorer samt brugerens bevægelser
og stillinger. Derfor skal værnemidlet bedst muligt kunne
tilpasses brugerens fysik ved alle egnede midler, såsom
hensigtsmæssige regulerings- og fastgørelsessystemer eller
et tilstrækkeligt stort udvalg af faconer og størrelser.
1.3.2. Lethed og holdbarhed.
PV skal være så lette som muligt, uden at dette går ud over
holdbarheden eller effektiviteten.
Foruden de i punkt 3 omhandlede yderligere specifikke krav,
som
PV skal opfylde for at sikre en effektiv beskyttelse mod de
risici, der skal forebygges, skal det være tilstrækkeligt
modstandsdygtigt over for ydre påvirkninger, der forekommer
under forudsigelige anvendelsesforhold.
1.3.3. Nødvendige kombinationsmuligheder for PV, som brugeren skal
bære samtidig.
Når flere modeller af personlige værnemidler af forskellige
arter og typer markedsføres af samme fabrikant med henblik
på samtidig at sikre beskyttelse af tilgrænsende dele af
kroppen, skal de kunne kombineres indbyrdes.
1.4. Brugsanvisning fra fabrikanten.
Den brugsanvisning, som fabrikanten skal udfærdige og
udlevere sammen med de markedsførte PV, skal foruden navn
og adresse på fabrikanten og/eller dennes repræsentant,
etableret i Fællesskabet, indeholde alle nødvendige op-
lysninger om:
a) opbevaring, anvendelse, rensning, vedligeholdelse,
reparation og desinficering. Anvendelsen af de af
fabrikanten anbefalede rense-, vedligeholdelses-
eller desinficeringsprodukter må ikke være til skade
for PV eller for brugeren,
b) konstateret holdbarhed ved tekniske undersøgelser, der
godtgør værnemidlets beskyttelsesniveau eller -klasser,
c) tilbehør, der kan anvendes med PV, samt karakteristika
for reservedele,
d) passende beskyttelsesklasser på forskellige risiko-
niveauer og de dertil svarende anvendelsesbegrænsninger,
e) holdbarhedsfrist for værnemidlerne eller for visse af de
dele, som de er sammensat af,
f) egnet emballage til transport af PV,
g) betydning af eventuel mærkning (jf. punkt 2.12).
Brugsanvisningen skal være klar, forståelig og affattes på
mindst det eller de officielle sprog i bestemmelsesmedlems-
staten.
2. YDERLIGERE FÆLLES KRAV FOR FLERE ARTER OG TYPER PV
2.1. PV med reguleringssystemer.
Reguleringssystemerne på værnemidlet skal være udformet
og fremstillet således, at det efter justering ikke
utilsigtet kan ændre position under forudsigelige an-
vendelsesforhold.
2.2. PV, der »omslutter« de dele af kroppen, der skal
beskyttes.
PV, der omslutter de dele af kroppen, der skal beskyttes,
skal kunne ventileres tilstrækkeligt for at begrænse sved-
afsondring som følge af anvendelsen; er dette ikke muligt,
skal de om muligt forsynes med anordninger, således at
sveden kan absorberes.
2.3. PV til ansigt, øjne eller luftveje.
PV til ansigt, øjne eller luftveje skal begrænse brugerens
synsfelt og syn mindst muligt.
Øjenværnet må have tilstrækkelig optisk neutralitet til at
kunne forenes med brugerens mere eller mindre detaljerede
og/eller langvarige arbejde.
Om nødvendigt skal værnemidlet behandles eller udstyres
med anordninger for at undgå dugdannelse.
PV-modeller beregnet til brugere, der får synet korrigeret,
skal kunne anvendes sammen med korrigerende briller eller
kontaktlinser.
2.4. Slitage på udstyret.
Hvis udstyrets driftssikkerhed påvirkes gennem længere tids
brug, skal fremstillingsdatoen og/eller eventuelt sidste
holdbarhedsdato anføres på hvert markedsført eksemplar
eller udskiftningsdel samt på emballagen på en sådan måde,
at den ikke kan slettes eller misforstås.
Kan fabrikanten ikke oplyse om værnemidlets »levetid«,
skal
han i sin brugsanvisning anføre de oplysninger, der er nød-
vendige for, at køberen eller brugeren kan afgøre, hvor
længe udstyret med rimelighed kan anvendes under hensyn til
modellens kvalitet, samt hvorledes det har været opbevaret,
anvendt, renset, repareret og vedligeholdt.
Såfremt der forventes en hurtig og betydelig forringelse af
udstyret som følge af regelmæssig rensning efter den af
fabrikanten anbefalede fremgangsmåde, skal fabrikanten -
hvis det er muligt - på hvert markedsført eksemplar af PV
påsætte et mærke med angivelse af det maksimale antal
rensninger, inden udstyret skal undersøges og repareres.
I modsat fald skal fabrikanten give oplysning herom i
brugsanvisningen.
2.5. PV, der kan blive fanget under brugen.
Hvis de forudsigelige anvendelsesforhold specielt indebærer
risiko for, at værnemidlet kan blive fanget af en genstand i
bevægelse, hvorved brugeren kan bringes i fare, skal værne-
midlet have en modstandstærskel, der ved overskridelse
tillader brud på en af konstruktionsdelene, således at
faren fjernes.
2.6. PV til anvendelse i eksplosionsfarlige omgivelser.
Værnemidler, der skal anvendes i eksplosionsfarlige om-
givelser, skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde,
at der ikke kan opstå nogen elektrisk bue eller gnist som
følge af elektricitet, elektrostatik eller et slag, som kan
antænde en eksplosiv blanding.
2.7. PV til hurtig indsats eller som hurtigt kan anbringes og/
eller tages af.
Denne art PV skal udformes og fremstilles således, at de
kan anbringes og/eller tages af så hurtigt som muligt.
Fastgørelses- og aftagelsesanordninger, hvorved PV fast-
holdes i passende stilling på brugeren eller kan tages af,
skal kunne betjenes let og hurtigt.
2.8. PV til indsats under meget farlige forhold.
Den brugsanvisning, som fabrikanten udleverer med værne-
midler til anvendelse under meget farlige forhold, jf.
bekendtgørelsens § 9, skal bl.a. indeholde oplysninger, der
er bestemt for kompetente og trænede personer, som er kvali-
ficerede til at tolke oplysningerne og til at få brugeren
til at anvende dem.
Brugsanvisningen skal desuden beskrive. hvorledes det kan
kontrolleres på brugeren, når denne er udstyret med det
pågældende værnemiddel, at det er korrekt justeret og
funktionsdygtigt.
Omfatter værnemidlet en alarm, der udløses, såfremt det
sædvanlige beskyttelsesniveau ikke længere er sikret, skal
denne være fremstillet og tilvirket således, at brugeren
kan opfatte den under sådanne forudsigelige anvendelses-
vilkår, hvortil værnemidlet markedsføres.
2.9. PV, der omfatter dele, som kan reguleres eller aftages af
brugeren.
Når PV omfatter dele, som brugeren kan regulere eller fjerne
for at udskifte det, skal dette udformes og fremstilles
således, at det let kan påsættes og aftages uden brug af
værktøj.
2.10. PV, der kan tilsluttes en anden, ekstern supplerende an-
ordning.
Omfatter værnemidlet et system, der kan forbindes med en
anden, ekstern supplerende anordning, skal tilslutnings-
organet være udformet og fremstillet således, at det kun
kan påsættes en passende type anordning.
2.11. PV med væskecirkulationssystem.
For PV med væskecirkulationssystem gælder, at dette skal
vælges eller konstrueres således, at der sikres passende
fornyelse af væsken, uanset brugerens bevægelser eller
stillinger, for hele den del af kroppen, der skal beskyttes,
under de forudsigelige anvendelsesvilkår.
2.12. PV med et eller flere mærker til afmærkning eller signalise-
ring, som direkte eller indirekte vedrører sundheden og
sikkerheden.
Mærker, som direkte eller indirekte vedrører sundheden og
sikkerheden, påsat denne art eller type PV, skal fortrinsvis
være harmoniserede piktogrammer eller ideogrammer, som skal
forblive fuldt læselige i værnemidlets forventede levetid.
Mærkerne skal desuden være fuldstændige, præcise og forståe-
lige for at undgå fejltydning; eventuelle ord eller sæt-
ninger
på sådanne mærker skal affattes på det eller de officielle
sprog i den medlemsstat, hvor udstyret anvendes.
Tillader udstyrets (eller udstyrsdelens) begrænsede dimen-
sioner ikke påsætning af mærkningen eller en del deraf, skal
denne anføres på emballagen og i fabrikantens brugsanvis-
ning.
2.13. PV i form af beklædning, der visuelt signalerer brugerens
tilstedeværelse.
Beklædning til anvendelse under forudsigelige forhold, hvor
det er nødvendigt at signalere brugerens tilstedeværelse
individuelt og visuelt, skal forsynes med en (eller flere)
anordning(er) eller del(e), der er placeret således, at de
afgiver en synlig , direkte eller reflekteret bestråling med
tilstrækkelig lysstyrke og med egnede foto- og kolori-
metriske egenskaber.
2.14. PV til beskyttelse mod flere risici.
Værnemidler til beskyttelse af brugeren mod flere risici,
der
kan opstå samtidig, skal udformes og fremstilles således,
at de væsentlige specifikke krav til imødegåelse af de
enkelte risici opfyldes (jf. punkt 3).
3. YDERLIGERE SPECIFIKKE KRAV TIL IMØDEGÅELSE AF RISICI
3.1. Beskyttelse mod mekaniske slag.
3.1.1. Slag som følge af genstandes fald eller udslyngning og en
legemsdels sammenstød med en hindring.
Værnemidler til imødegåelse af denne form for risici skal
kunne afbøde virkningerne af et slag og hindre enhver
læsion, særlig ved brud på eller indtrængen i den beskyt-
tede del, i hvert fald indtil et vist energiniveau for
slaget; ud over dette niveau ville den afbødende mekanismes
tilsvarende meget
store dimensioner eller masse være uforenelig med effektiv
anvendelse af udstyret under den forventede nødvendige an-
vendelsesperiode.
3.1.2. Personers fald.
3.1.2.1. Forebyggelse af fald ved udskridning.
Såler til fodtøj til forebyggelse af udskridning skal ud-
formes eller fremstilles således, eller forsynes med sådanne
passende anordninger, at det sikres, at brugeren står fast,
fordi sålen griber godt fast i eller gnider mod underlaget
under hensyn til underlagets art eller tilstand.
3.1.2.2. Hindring af fald fra højder.
Værnemidler til forebyggelse af fald fra højder og virknin-
gerne deraf skal omfatte faldsikringsudstyr og et for-
bindelsessystem, der kan forbindes med et sikkert for-
ankringspunkt. Udstyret skal konstrueres og fabrikeres
således, at kroppens niveauforskydning under forudsigelige
anvendelsesforhold bliver så lille som muligt for at undgå
ethvert sammenstød med en hindring, uden at bremsekraften
derved når den tærskel, hvor der sker fysiske skader, eller
hvor værnemidlerne eller dele deraf åbner sig eller
brister, hvilket kunne føre til, at brugeren faldt.
De skal desuden sikre, at brugeren efter bremsning befinder
sig i en korrekt position, således at han i givet fald kan
afvente hjælp.
Fabrikanten skal i sin brugsanvisning specielt anføre alle
fornødne oplysninger vedrørende følgende:
- kravene til det sikre forankringspunkt samt den nødvendige
minimale tolerance under brugeren,
- hvorledes faldsikringsudstyret tages på, og hvordan
forbindelsessystemet fastgøres til det sikre for-
ankringspunkt.
3.1.3. Mekaniske vibrationer.
Personlige værnemidler til forebyggelse af virkningerne af
mekaniske vibrationer skal effektivt kunne dæmpe de skade-
lige frekvenser for den del af kroppen, der skal beskyttes.
Den faktiske værdi af de accelerationer, der via disse
vibrationer overføres til brugeren, må under ingen
omstændigheder overskride de anbefalede grænseværdier for
den forventede maksimale daglige belastning for den del af
kroppen, der skal beskyttes.
3.2. Beskyttelse mod (statisk) sammenpresning af en del af krop-
pen.
Personlige værnemidler til beskyttelse af kroppen mod
sammenpresning (statisk) skal kunne afbøde virkningerne
således, at akutte læsioner og kroniske lidelser hindres.
3.3. Beskyttelse mod fysiske påvirkninger (gnidning, stik, snit,
bid).
De materialer og andre dele af værnemidlerne, der skal
beskytte kroppen eller dele deraf mod overfladiske me-
kaniske påvirkninger som gnidning, stik, snit eller bid,
skal udvælges eller konstrueres således, at denne type PV
er tilstrækkelig modstandsdygtig over for skrabning, gennem-
hulning og snit (jf. også punkt 3.1.) under forudsigelige
anvendelsesforhold.
3.4. Forebyggelse af drukneulykker (redningsvest, redningsbælte,
redningsdragt).
PV til forebyggelse af drukneulykker skal så hurtigt som
muligt kunne hæve en eventuelt udmattet eller bevidstløs
bruger, der er neddykket i et flydende miljø, til over-
fladen, uden at den pågældendes helbred derved skades, og
derefter holde ham flydende i en stilling, så han kan ånde,
medens han afventer hjælp.
PV kan være med hel eller delvis iboende flydeevne eller
være til at puste op enten med gas, der pumpes ind automa-
tisk eller manuelt, eller med munden.
Under forudsigelige anvendelsesforhold:
- skal PV, uden at funktionsevnen begrænses, kunne modstå
virkningerne af sammenstødet med det flydende miljø og de
ydre påvirkninger, der forekommer i dette miljø,
- skal oppustelige PV kunne oppustes hurtigt og fuld-
stændigt.
Når særlige forudsigelige anvendelsesforhold kræver det,
skal visse typer PV desuden opfylde et eller flere af
nedenstående supplerende krav:
- være forsynet med alle de oppustningsanordninger, der er
nævnt ovenfor i andet afsnit, og/eller en lys- eller
lydsignalanordning.
- være forsynet med en forankrings- og gribeanordning,
således at brugeren kan trækkes op af det flydende miljø,
- være egnet til langvarig brug, så længe den eventuelt
påklædte bruger er udsat for at falde ned i det flydende
miljø.
3.4.1. Forøgelse af flydeevnen.
En dragt, som sikrer en effektiv flydeevne i en grad
svarende til dens forudsigelige brug, som bæres med sikker-
hed, og som medfører en positiv støtte i vand. Under forud-
sigelige anvendelsesforhold må dette PV ikke hæmme brugerens
bevægelsesfrihed, idet det bl.a. skal være muligt for ham at
svømme eller handle for at undvige en fare eller komme andre
personer til hjælp.
3.5. Beskyttelse mod støjgener.
Personlige værnemidler til forebyggelse af støjgener skal
kunne dæmpe disse således, at det af brugeren opfattede
lydniveau i intet tilfælde overskrider de grænseværdier for
daglig belastning, der er foreskrevet ved Rådets direktiv
86/188/EØF af 12. maj 1986 om beskyttelse af arbejdstagere
mod risici ved at være udsat for støj under arbejdet.
Værnemidlet skal være påsat et mærke med angivelse af det
akustiske dæmpningsniveau og af et indeks for komfort ved
brugen af værnemidlet; er dette ikke muligt skal mærket
påsættes emballagen.
3.6. Beskyttelse mod varme og/eller ild.
Værnemidler til beskyttelse af kroppen eller dele deraf mod
påvirkninger fra varme og/eller ild skal have en termisk
isolationsevne og modstandsdygtighed over for mekaniske
påvirkninger, der gør det egnet under forudsigelige
anvendelsesforhold.
3.6.1. Materialer, der indgår i PV, og andre bestanddele deraf.
Materialer, der indgår i PV, og andre bestanddele deraf, som
er egnet til beskyttelse mod stråle- og konvektionsvarme,
skal have en passende overførelseskoefficient for termiske
påvirkninger og være så brandsikre, at enhver risiko for
selvantændelse under forudsigelige anvendelsesforhold ude-
lukkes.
Når ydersiden af disse materialer og bestanddele skal være
reflekterende, skal reflekteringsevnen for stråling i det
infrarøde område være afpasset efter strålingsvarmen.
Materialer og andre udstyrsdele til kortvarig indsats i
varme omgivelser og materialer og andre dele til per-
sonlige værnemidler, der kan udsættes for udslyngninger af
varme produkter, som f.eks. af fusionsmateriale, skal des-
uden have en så stor varmeoptagelsesevne, at den største del
af den ophobede varme først frigives, efter at brugeren har
fjernet sig fra risikostedet og aftaget værnemidlet.
Materialer og andre bestanddele af værnemidlet, der udsættes
for kraftige udslyngninger af varme produkter, skal desuden
i tilstrækkelig grad kunne afbøde mekaniske slag (jf. punkt
3.1.).
Materialer og andre bestanddele af værnemidler, der ved
uheld
kan komme i kontakt med flammer, og materialer og andre be-
standdele, der indgår i fremstillingen af brandbekæmpelses-
udstyr, skal desuden have et så lavt antændelsespunkt, at
det svarer til den risikoklasse, der gælder for de forud-
sigelige anvendelsesforhold. De må ikke kunne smelte med
flammepåvirkning eller medføre spredning af ilden.
3.6.2. Beskyttelsesdragter, klar til brug.
Under forudsigelige anvendelsesforhold skal:
1) den varmemængde, der overføres til brugeren gennem værne-
midlet, være så svag, at den akkumulerede varme under
anvendelsen i den del af kroppen, der skal beskyttes, i
intet tilfælde når smertegrænsen eller fører til nogen
form for helbredsskade,
2) det personlige værnemiddel om nødvendigt hindre væske- og
dampindtrængning og må ikke føre til forbrændinger på
grund af kontakt mellem beskyttelseslaget og brugeren.
Er værnemidlet forsynet med et kølesystem, der kan ab-
sorbere varmen ved fordampning af en væske eller sub-
limering af et fast stof, skal det være udformet således,
at de flygtige stoffer, der frigøres, ledes bort uden for
beskyttelsesdragten og ikke mod brugeren.
Omfatter værnemidlet en anordning til beskyttelse af
luftvejene, skal dette yde den nødvendige beskyttelse under
forudsigelige anvendelsesforhold.
Fabrikanten skal i brugsanvisningen for hver model af
personlige værnemidler til kortvarig indsats i varme miljøer
give tilstrækkelige oplysninger til bedømmelse af, hvor
længe brugeren højst kan udsættes for den af udstyret
overførte
varme, når dette bruges efter sin hensigt.
3.7. Kuldebeskyttelse.
Værnemidler til beskyttelse af hele kroppen eller en del
deraf mod kuldepåvirkninger skal være termisk isolerende og
have tilstrækkelig mekanisk modstandsdygtighed over for de
forudsigelige anvendelsesforhold, med henblik på hvilke de
markedsføres.
3.7.1. Materialer, der indgår i PV, og andre bestanddele deraf.
Materialer, der indgår i PV, og andre bestanddele deraf, som
er egnet til beskyttelse mod kulde, skal have en så lav
overførelseskoefficient for termiske påvirkninger, som de
forudsigelige anvendelsesforhold kræver det. Bøjelige mate-
rialer og andre bestanddele af udstyr til indsats i kolde »
miljøer skal bevare en sådan smidighed, at brugeren kan
foretage de nødvendige bevægelser og indtage de nødvendige
stillinger.
Materialer og andre bestanddele af PV, der kan blive udsat
for kraftige udslyngninger af kolde produkter, skal desuden
i tilstrækkelig grad afbøde mekaniske slag (jf. pkt. 3.1.).
3.7.2. Beskyttelsesdragter, klar til brug.
Under forudsigelige anvendelsesforhold skal:
1) den kuldemængde, der overføres til brugeren gennem ud-
styret, være så svag, at den akkumulerede kulde under
anvendelsen på ethvert sted på den del af kroppen, der
skal beskyttes, herunder på fingerspidser eller tæer, i
intet tilfælde når smertegrænsen eller fører til nogen
form for helbredsskade,
2) det personlige værnemiddel så vidt muligt hindre
væskeindtrængning, f.eks. regnvand, og må ikke føre til
læsioner på grund af kontakt mellem det kolde beskyt-
telseslag og brugeren.
Er værnemidlet forsynet med et apparat til beskyttelse
af luftvejene, skal dette yde den nødvendige beskyttelse
under forudsigelige anvendelsesforhold.
Fabrikanten skal i brugsanvisningen for hver model af værne-
midler til kortvarig indsats i kolde miljøer give tilstræk-
kelige oplysninger til bedømmelse af, hvor længe brugeren
højst kan udsættes for den af værnemidlet overførte kulde.
3.8. Beskyttelse mod elektriske stød.
Personlige værnemidler til beskyttelse af kroppen eller en
del deraf mod elektriske stød skal være forsynet med en
isolation, der svarer til de spændingsværdier, som brugeren
må forventes at blive udsat for under de ugunstigste an-
vendelsesvilkår.
Derfor skal materialerne og bestanddelene til denne art
værnemidler vælges eller konstrueres således, at den af-
ledningsstrøm, der måles gennem beskyttelseslaget, ved en
afprøvning med spændinger svarende til de forventede spæn-
dingsværdier under en aftalt maksimalt tilladelig værdi
svarende til tolerancetærskelen.
PV, som udelukkende er beregnet til brug ved arbejde med
elektriske installationer under spænding, eller som kan
være under spænding, skal ligesom emballagen hertil påføres
en mærkning, der angiver beskyttelsesklasse og/eller den
spænding, hvorved udstyret kan anvendes, serienummer og
fremstillingsdato. PV skal desuden uden på beskyttelses-
laget have plads til en senere mærkning af datoen for
ibrugtagning og den periodiske afprøvning eller kontrol.
Fabrikanten skal i brugsanvisningen angive de anvendelses-
muligheder, hvortil disse typer PV udelukkende er bestemt,
samt arten og hyppigheden af de elektriske afprøvninger,
som det skal underkastes i sin »levetid«.
3.9. Strålingsbeskyttelse.
3.9.1. Ikke-ioniserende stråling.
PV til forebyggelse af akutte eller kroniske virkninger af
ikke-ioniserende stråling på øjet skal kunne optage den
største del af strålingsenergien på de skadelige bølge-
længder uden dog kraftigt at ændre overførslen af den ikke-
skadelige del af det synlige spektrum, opfattelsen af kon-
traster og adskillelsen af farver, når de forudsigelige
anvendelsesforhold kræver det.
Derfor skal øjenværnet konstrueres og fabrikeres således,
at det for hver enkelt skadelig bølge omfatter en spektral
transmissionsfaktor, hvorved den lysenergimængde fra strå-
lingen, der når brugerens øje gennem filtret, svækkes mest
muligt og i intet tilfælde overstiger grænseværdien for
maksimal belastning.
Desuden må øjenværnet hverken forringes eller miste sine
egenskaber som følge af virkningerne af den udsendte
stråling under forudsigelige anvendelsesforhold, og hvert
markedsført eksemplar skal kendetegnes med et nummer inden
for en række beskyttelsesfaktorer svarende til kurven for
transmissionsfaktorens spektrum.
Øjenværn, der kan anvendes over for strålingskilder af
samme art, skal inddeles i stigende orden svarende til
deres beskyttelsesnummer, og fabrikanten skal især i sin
brugsanvisning oplyse om transmissionskurverne, således at
den beskyttelse kan vælges, der yder den bedste beskyttelse
under hensyn til de faktiske anvendelsesbetingelser som
f.eks. afstanden i forhold til strålingskilden og den
spektrale fordeling af stråleenergien på denne afstand.
Beskyttelsesnummeret skal af fabrikanten være markeret på
hvert eksemplar af øjenfiltret.
3.9.2. Ioniserende stråling.
3.9.2.1. Beskyttelse mod ekstern kontaminering med radioaktivitet.
Materialer og andre dele af værnemidler, der skal beskytte
kroppen eller dele deraf mod radioaktive støvpartikler,
gasser, væsker eller blandinger deraf, skal udvælges eller
konstrueres således, at udstyret effektivt beskytter mod
kontaminanters indtrængen under forudsigelige anvendelses-
forhold.
Den nødvendige tæthed i forhold til kontaminanternes natur
eller tilstand opnås ved, at beskyttelses'hylsteret' gøres
uigennemtrængeligt og/eller ved anvendelse af andre egnede
metoder, såsom ventilations- og tryksystemer, der mod-
virker, at kontaminanterne tilbageføres.
Beskyttelsesudstyret skal efter dekontaminering kunne gen-
anvendes uden gener under den forventede »levetid« for
denne type udstyr.
3.9.2.2. Begrænset beskyttelse mod ekstern bestråling.
PV, som fuldstændig beskytter brugeren mod ekstern stråling
eller, hvis dette ikke er tilfældet, som i tilstrækkeligt
omfang dæmper denne, kan kun fremstilles til brug i forbin-
delse med elektronstråling (f.eks. betastråling) eller
fotonstråling (røntgen, gamma) med forholdsvis lav energi.
De materialer og andre dele, der indgår i denne form for
beskyttelsesværn, skal udvælges eller konstrueres således,
at beskyttelsesniveauet for brugeren er så højt, som de
forudsigelige anvendelsesforhold kræver det, uden at
begrænsningerne for dennes bevægelser eller stillinger
medfører en forøgelse af stråleudsættelsens varighed (jf.
punkt 1.3.2.).
Værnemidler skal forsynes med en mærkning, der angiver
arten og tykkelsen af det eller de anvendte materialer, som
er egnet til de forudsigelige anvendelsesforhold.
3.10. Beskyttelse mod farlige stoffer og smitsomme agenser.
3.10.1. Beskyttelse af åndedrætsorganerne.
PV til beskyttelse af åndedrætsorganerne skal være indret-
tet således, at brugeren tilføres indåndingsluft, når han
udsættes for forurenet luft, og/eller hvis koncentrationen
af ilt er utilstrækkelig.
Den indåndingsluft, som brugeren modtager fra sit PV, til-
vejebringes ved egnede midler, f.eks. ved filtrering af den
forurenede luft gennem beskyttelsesanordningen eller
-midlet, eller ved tilførsel fra en ikke-forurenet kilde.
Materialer og andre dele af denne art værnemidler skal ud-
vælges eller konstrueres og monteres således, at brugerens
åndedrætsfunktion og -hygiejne sikres på hensigtsmæssig
måde ved anvendelse under forudsigelige forhold.
Ansigtsdelens tæthed og trykfaldet ved indånding samt, for
filtrerende apparater, rensningsevnen skal sikre, at
kontaminanters indtrængen ved ophold i forurenet luft er
tilstrækkelig ringe til ikke at være til skade for bruge-
rens helbred eller hygiejne.
Fabrikanten skal påsætte værnemidlet sit identifikations-
mærke og for hver type udstyr en beskrivelse af dets
karakteristika. Disse skal sammen med brugsanvisningen gøre
det muligt for en trænet og kvalificeret bruger at benytte
udstyret korrekt.
Desuden skal fabrikanten i sin brugsanvisning for fil-
trerende apparater angive sidste opbevaringsdag for et nyt
filter, når det opbevares i den oprindelige emballage.
3.10.2. Beskyttelse mod kontakt med hud og øjne.
PV til undgåelse af, at kroppen eller dele deraf kommer i
berøring med farlige stoffer og smitsomme agenser, skal
kunne hindre sådanne stoffers indtrængen eller spredning
gennem beskyttelseslaget under de forudsigelige anvendelses-
forhold, til hvilke udstyret markedsføres.
Derfor skal materialerne og bestanddelene til dette udstyr
udvælges eller konstrueres således, at fuldstændig tæthed i
videst muligt omfang sikres, hvorved det eventuelt bliver
muligt at anvende udstyret daglig og i længere tid, eller,
hvis dette ikke er muligt, således at begrænset tæthed
opnås, hvorved anvendelsens varighed nødvendigvis må be-
grænses.
Visse typer værnemidler skal som følge af deres art eller
eventuelt som følge af deres forventede anvendelse, i
forbindelse med visse farlige stoffer eller smitsomme
agenser med høj gennemtrængningsevne, der medfører, at
udstyret kun yder beskyttelse i begrænset tid, underkastes
standardafprøvninger, hvorved de kan klassificeres efter
effektivitet. Personlige værnemidler, der anerkendes som
værende i overensstemmelse med afprøvningsspeci-
fikationerne, skal forsynes med et mærke med angivelse af
navne eller koder for de stoffer, der er anvendt ved
afprøvningen, samt den normale beskyttelsestid i for-
bindelse hermed. Desuden skal fabrikanten i brugsan-
visningen særligt angive betydningen, om nødvendigt, af
koderne, en detaljeret beskrivelse af afprøvningerne samt
enhver nødvendig oplysning til bestemmelse af den maksimalt
tilladelige anvendelsestid under de forskellige forud-
sigelige anvendelsesforhold.
3.11. Sikkerhedsbestemmelser for dykkerudstyr.
1. Indåndingsapparat.
Indåndingsapparatet skal være indrettet således, at
brugeren tilføres en luftformig, respirabel blanding,
under forudsigelige anvendelsesforhold og navnlig under
hensyntagen til den maksimale neddykningsdybde.
2. Når de forudsigelige anvendelsesforhold kræver det, skal
udstyret omfatte:
a) en dragt, der sikrer brugeren beskyttelse mod det
tryk, der opstår som følge af neddykningsdybden (jf.
punkt 3.2.), og/eller mod kulde (jf. punkt 3.7.)
b) en alarmordning, der i tide advarer brugeren om, at
den luftformige, respirable blanding er ved at være
opbrugt (jf. punkt 2.8.)
c) en redningsdragt, der gør det muligt for brugeren at
komme op til overfladen (jf. punkt 3.4.1., næstsidste
led).
Bilag III
Teknisk dokumentation fra fabrikanten
Den i § 7 omhandlede dokumentation skal omfatte alle fornødne oplysninger om fabrikantens bestræbelser for at bringe et PV i overensstemmelse med de relevante væsentlige krav.
I forbindelse med de i § 8, stk. 1, omhandlede PV-modeller skal dokumentationen navnlig omfatte:
Bilag IV
EF-mærke
EF-mærket består af følgende symbol:
CE 92
Årstallet angiver det år, i hvilket mærket er påsat.
De forskellige dele, der indgår i EF-mærket, skal så vidt muligt have samme højde, der
ikke må være under 5 mm.
I overensstemmelse med § 11, stk. 2, kan mærket også angive identifikationsnummeret for
den godkendte institution, der er omhandlet i § 13, stk. 2.
Bilag V
Betingelser, der skal opfyldes af de godkendte institutioner
De institutioner, som Arbejdstilsynet udpeger, skal opfylde følgende mindstekrav:
Arbejdstilsynet kontrollerer jævnligt, at kravene i pkt. 1 og 2 er opfyldt.
Bilag VI
Model til EF-overensstemmelseserklæring
Fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant (* 1)
erklærer herved, at nedennævnte nye PV (* 2)
er i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. ..... af
om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler og, i givet fald med den nationale
standard, der gennemfører den harmoniserede standard nr. (for de i § 8, stk. 2,
omhandlede PV)
er identisk med det PV, for hvilke der er udstedt EF-typeafprøvningsattest nr.
af (* 3)
har været underkastet den procedure, der er omhandlet i § 15 i ovennævnte
bekendtgørelse, under kontrol af den godkendte institution (3)
Udfærdiget i .............. den ...........................
Underskrift (* 4)
(* 1) Firmanavn, fuldstændig adresse; såfremt repræsentanten anføres, skal fabrikantens firmanavn og adresse også anføres.
(* 2) Beskrivelse af PV-modellen (mærke, type, serienr. osv.).
(* 3) Navn og adresse på den godkendte institution.
(* 4) Navn og stilling for den underskriver, der har fået fuldmagt til at forpligte fabrikanten eller dennes repræsentant.
Bilag VII
EF-typeafprøvning
1. EF-typeafprøvningen er den procedure, hvorved den godkendte institution konstaterer og bekræfter, at en PV-model opfylder de bestemmelser i denne bekendtgørelse, som gælder for den.
2. Ansøgningen om EF-typeafprøvning indgives af fabrikanten eller dennes repræsentant til en enkelt godkendt institution for den pågældende model. Repræsentanten skal være etableret i Fællesskabet.
3. Ansøgningen skal indeholde
- navn og adresse på fabrikanten eller dennes repræsentant samt angivelse af
værnemidlernes fremstillingssted
- de i bilag III omtalte tekniske konstruktionsdata.
Ansøgningen ledsages af det nødvendige antal prøveeksemplarer af den model, der skal
godkendes.
4. Den udpegede institution foretager EF-typeafprøvningen i henhold til følgende fremgangsmåde:
- Den godkendte institution foretager en gennemgang af de tekniske konstruktionsdata for at kontrollere, om de svarer til de i § 4, stk. 3, omhandlede harmoniserede standarder.
- Har fabrikanten ikke eller kun delvis anvendt de harmoniserede standarder, eller findes sådanne ikke, skal den godkendte institution kontrollere, at de tekniske specifikationer, som fabrikanten har anvendt, opfylder de væsentlige krav, inden der foretages kontrol af de tekniske konstruktionsdatas overensstemmelse med de tekniske specifikationer.
Ved undersøgelse af modellen skal institutionen kontrollere, at den er fremstillet i overensstemmelse med de tekniske konstruktionsdata og kan anvendes sikkert efter sin bestemmelse.
- Den skal foretage passende undersøgelser og afprøvninger for at kontrollere, at modellen er i overensstemmelse med de harmoniserede standarder.
- Har fabrikanten ikke eller kun delvis anvendt de harmoniserede standarder, eller findes sådanne ikke, skal den godkendte institution foretage passende undersøgelser og afprøvninger for at kontrollere, at modellen svarer til de af fabrikanten anvendte tekniske specifikationer, forudsat at disse opfylder de væsentlige krav.
5. Opfylder modellen de bestemmelser, som gælder for den, udsteder institutionen en EF-typeafprøvningsattest, som meddeles ansøgeren. I attesten anføres afprøvningens resultater og de betingelser, den eventuelt har været underkastet, og den indeholder de beskrivelser og tegninger, som er nødvendige for at identificere den godkendte model.
6. Kommissionen, de øvrige godkendte institutioner og de øvrige medlemsstater kan få kopi af attesten og kan efter begrundet anmodning få en kopi af de tekniske konstruktionsdata og af rapporten over de udførte undersøgelser og afprøvninger.
Dossieret skal stå til de kompetente myndigheders rådighed i ti år efter markedsføringen af de pågældende PV.
Bilag VIII
Kontrol af fremstillede PV
A. EF-kvalitetsgarantiordning for det endelige produkt
1. Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, for at fremstillingsprocessen, herunder det afsluttende eftersyn og afprøvningerne af PV, sikrer en ensartet produktion og overensstemmelse mellem de pågældende PV og beskrivelsen heraf i EF-typeafprøvningsattesten samt deres overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i denne bekendtgørelse.
2. En godkendt institution efter fabrikantens valg foretager den fornødne kontrol. Denne kontrol gennnemføres uden noget forud fastlagt mønster og normalt med mindst et års mellemrum.
3. Et passende antal PV, der er udtaget af den godkendte institution, skal undersøges, og hensigtsmæssige afprøvninger, som er foreskrevet i de harmoniserede standarder, eller som er nødvendige, for at det kan attesteres, at der er overensstemmelse med de væsentlige krav i denne bekendtgørelse, skal foretages for at efterprøve overensstemmelsen.
4. Er den valgte godkendte institution ikke den samme som den, der har udfærdiget EF-typeafprøvningsattesten, skal den sætte sig i forbindelse med sidstnævnte institution, hvis der viser sig vanskeligheder ved vurderingen af de udtagne prøvers overensstemmelse.
5. Den godkendte institution tilsender fabrikanten en rapport om afprøvningen. Konkluderer rapporten, at der ikke foreligger produktionsensartethed, eller at de undersøgte PV ikke er i overensstemmelse med beskrivelsen i EF-typeafprøvningsattesten og med relevante væsentlige krav, træffer institutionen de foranstaltninger, som den eller de konstaterede manglers karakter måtte give anledning til, og underretter Arbejdstilsynet.
6. Fabrikanten skal være i stand til på anmodning at fremlægge rapporten fra den godkendte institution.
B. EF-kvalitetssikringssystem med kontrol
1. Systemet
Ansøgningen skal omfatte:
- alle oplysninger om den kategori af PV, som påtænkes fremstillet, herunder, i givet fald, dokumentationen vedrørende den godkendte model
- dokumentation vedrørende kvalitetssikringssystemet
- tilsagn om at opfylde de forpligtelser, der følger af kvalitetssikringssystemet, og opretholde systemets effektivitet.
Dokumentationen vedrørende kvalitetssystemet skal især indeholde en relevant beskrivelse af:
- kvalitetsmålsætningerne, organisationsplanen, ledernes ansvar og deres beføjelser med hensyn til produkternes kvalitet
- kontrolforanstaltninger og afprøvninger, som skal gennemføres efter fremstillingen
- midler til at kontrollere, at kvalitetssikringssystemet fungerer effektivt.
Den institution, der udfører revisionen, skal foretage alle nødvendige objektive vurderinger af de enkelte elementer i kvalitetssikringssystemet og skal særlig efterprøve, om systemet sikrer, at fremstillede PV er i overensstemmelse med den godkendte model.
Fabrikanten underrettes om afgørelsen. Denne skal indeholde konklusionerne af den foretagne kontrol og vurdering i begrundet form.
Institutionen undersøger de foreslåede ændringer og træffer afgørelse om, hvorvidt det ændrede kvalitetssikringssystem opfylder de pågældende bestemmelser. Den underretter fabrikanten om sin afgørelse. Underretningen skal indeholde konklusionerne af den foretagne kontrol og vurdering i begrundet form.
2. Kontrollen
- dokumentationen vedrørende kvalitetssikringssystemet
- den tekniske dokumentation
- håndbøger om kvalitetsforhold.
| Officielle noter |
(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv nr. 89/686, EF-Tidende 1989. L 399, s. 18.