Persónlig verndarútgerð

B. nr. 1109 af 15.12.1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved B. nr. 670 af 07.08.1995 og sett í gildi við K. nr. 79 af 17.08.1999

 

Forskriftens fulde tekst

Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler (* 1)


I medfør af § 17, stk. 3, § 41, stk. 1, nr. 1, §§ 46, 73, 74, 78, 84 og 86, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985 som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, lov nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 373 af 20. maj 1992 og lov nr. 474 af 24. juni 1992, samt efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73, fastsættes:

Kapitel 1

Område og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved arbejde eller arbejdsprocesser, hvad enten udførelsen heraf sker for en arbejdsgiver eller ikke.
Stk. 2. Undtaget fra bekendtgørelsen er, jf. § 3 i lov om arbejdsmiljø:

  • 1) Tekniske hjælpemidler inden for luftfart bortset fra dem, der anvendes i arbejdet på landjorden.
  • 2) Tekniske hjælpemidler om bord på skibe og fiskefartøjer, idet bekendtgørelsen dog gælder for
  • a) de hjælpemidler, der anvendes ved lastning og losning, bortset fra skibes hejsemidler og øvrigt fastinstalleret udstyr, og
  • b) de hjælpemidler, der anvendes til værftsarbejde om bord i skibe og til arbejde, der må ligestilles hermed.

§ 2. Ved tekniske hjælpemidler forstås i denne bekendtgørelse:

  • 1) Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der
  • a) anvendes ved forarbejdningen af et produkt,
  • b) anvendes til frembringelsen af et arbejdsresultet, herunder til transport og opbevaring, eller
  • c) tjener til udførelsen af en teknisk proces, og
  • 2) dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.

Stk. 2. Ved anvendelse forstå i denne bekendtgørelse:
Enhver brug af hjælpemidlet og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, såsom ibrugtagning, udtagning af drift, betjening og overvågning, vedligeholdelse, indstilling, reparation, rengøring og anden pasning af hjælpemidlet.

§ 3. Forpligtelserne efter denne bekendtgørelse påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte, brugere, leverandører, projekterende, reparatører m.fl. efter arbejdsmiljølovens almindelige regler, jf. § 2 og kapitel 4 i loven.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

§ 5. Et teknisk hjælpmiddel, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være egnet eller tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.
Stk. 2. Valget af et teknisk hjælpemiddel skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende hjælpemiddel.
Stk. 3. Såfremt anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel desuagtet indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, skal denne imødegås med egnede foranstaltninger, som f.eks. afskærmning, udsugning og særligt sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler, der sikrer en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig udførelse af det pågældende arbejde.

§ 6.  1) Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler og andre særlige regler, der måtte være fastsat herom.

Opstilling

§ 7. Opstillingen af et teknisk hjælpemiddel skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

Stk. 2. Det skal herunder sikres, at

  • 1) underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er forsvarlig under hensyn til hjælpemidlets vægt, form og anvendelse,
  • 2) støj, vibrationer eller andre svingninger, som udgår fra hjælpemidlet, er imødegået så effektivt som muligt ved opstilling på dæmpende underlag, afskærmning eller andre foranstaltninger,
  • 3) farer og gener fra varme, støv, røg, dampe, gasser m.v., som bortledes fra hjælpemidlet, og eventuelle andre faremomenter ved dette er effektivt imødegået,
  • 4) placering og opstillingsmåde er forsvarlig under hensyn til de omgivende forhold,
  • 5) placering og opstillingsmåde ikke er til hinder for, at betjening og andet arbejde ved hjælpemidlet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Brugsanvisning

§ 8. I det omfang det har betydning for sikkerhed og sundhed i forbindelse med anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel, skal der udarbejdes en brugsanvisning, der indeholder fyldestgørende oplysninger om hjælpemidlets anvendelse.
Stk. 2. Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller andre ekstraordinære situationer ved hjælpemidlet kan bevirke farlige tilstande, skal brugsanvisningen indeholde advarsel herom og instruktion for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes i de pågældende situationer.
Stk. 3. Brugsanvisningen skal løbende holdes ajour, bl.a. på grundlag af de erfaringer der bliver gjort med anvendelsen af hjælpemidlet.
Stk. 4. Brugsanvisningen skal udformes på dansk, medmindre andet følger af særregler eller sikkerhedshensyn tilsiger anvendelsen af andet sprog. Brugsanvisningen skal findes let tilgængelig og i det omfang, det er muligt, være angivet direkte på hjælpemidlet.

Brug m.v.

§ 9. Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det er egnet til, så begrænsninger, der følger heraf, ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed.
Stk. 2. Sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr skal anvendes efter hensigten, og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages.
Stk. 3. Anvendelse må ikke ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod.

§ 10. Igangsætning, standsning, omstyring eller anden ændring eller indgreb i driften eller indstillingen af et teknisk hjælpemiddel skal ske i overensstemmelse med de anvisninger og instruktioner, der er givet herfor. Dette må kun foretages, når der er skabt sikkerhed for, at det kan ske uden fare.

§ 11. Under arbejde med rengøring, reparation, vedligeholdelse og lignende af et teknisk hjælpemiddel skal dette, så vidt det er muligt af hensyn til det pågældende arbejde, være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Stk. 2. Hvis der i øvrigt under særlige arbejdsoperationer ved et teknisk hjælpemiddel kan være risiko for, at personer kommer i berøring med farlige dele eller stoffer og materialer eller på anden måde bliver udsat for skadelige påvirkninger, skal dette være imødegået på effektiv måde.

Instruktion og oplæring

§ 12. Ansatte skal instrueres om og i fornødent omfang oplæres i anvendelsen af de tekniske hjælpemidler, de skal benytte under arbejdet, således at anvendelsen kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Stk. 2. Instruktionen og oplæringen skal som minimum omfatte de i §§ 8 og 11 omhandlede forhold.

§ 13. Hvis anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel frembyder en særlig fare for den, der beskæftiges herved eller andre personer, skal arbejdsgiveren sørge for, at det kun anvendes af personer, der er specielt udpeget hertil, og som har modtaget den hertil fornødne instruktion og oplæring.

Eftersyn og vedligeholdelse

§ 14. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse sikres, at et teknisk hjælpemiddel til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de i § 6 nævnte krav. Leverandørens anvisninger i så henseende skal følges.
Stk. 2. Skilte, opslag og anden mærkning på et teknisk hjælpemiddel med oplysninger om dets data, betjening m.v. og eventuelle risici skal holdes synlige og tydelige.

Skader og fejl på hjælpemidlet

§ 15. Opstår der fejl eller skade på et teknisk hjælpemiddel, som kan medføre ulykkes- eller sundhedsfare, eller opstår der omstændigheder, der kan betyde, at betjenings-, overvågnings- eller kontrolorganer, hvorpå hjælpemidlets sikkerhed beror, ikke fungerer efter hensigten, skal hjælpemidlet tages ud af drift på en efter forholdene forsvarlig måde, indtil manglerne er afhjulpet.

§ 16. Hvis brugen af et teknisk hjælpemiddel er forbundet med fare for sikkerhed eller sundhed på grund af mangler ved hjælpemidlet eller andre særlige omstændigheder, skal der, så længe faren består, være truffet passende foranstaltninger mod, at brug finder sted. Eventuelt skal hjælpemidlet være fjernet fra arbejdsstedet, demonteret eller lignende.

Kapitel 3

Særlige bestemmelser

§ 17. For anvendelsen af de i bilag 1 nævnte tekniske hjælpemidler gælder foruden §§ 4-16 detailreglerne fastsat i bilaget.
Stk. 2.1) Desuden omfattes visse former for tekniske hjælpemidler af særlige bekendtgørelser efter arbejdsmiljøloven, som indeholder bestemmelser om anvendelsen. Disse bekendtgørelser er anført i bilag 2.
Stk. 3. Ud over kravene ifølge arbejdsmiljølovgivningen gælder for anvendelsen af tekniske hjælpemidler tillige de krav, der følger af anden lovgivning, som f.eks. elektricitetslovgivningen og gaslovgivningen.

Kapitel 4

Detailregler

§ 18. Direktøren for Arbejdstilsynet kan for anvendelsen af enkelte arter af tekniske hjælpemidler fastsætte detailregler i overensstemmelse med foranstående bestemmelser, herunder ændringer og tilføjelser til bekendtgørelsens bilag.
Stk. 2. I reglerne kan der desuden fastsættes bestemmelser om

  • 1) anmeldelse til Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel,
  • 2) afprøvning eller andre kontrolundersøgelser, herunder periodiske, ved Arbejdstilsynet, anden offentlig myndighed, offentlig eller privat institution eller særligt sagkyndige,
  • 3) pasning, vedligeholdelse og eftersyn,
  • 4) at betjening og andre arbejdsfunktioner i forbindelse med et teknisk hjælpemiddels anvendelse kun må foretages af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en prøve eller opnået en bestemt alder, for så vidt de pågældende arbejdsfunktioner kan medføre betydelig fare for ulykke eller sygdom,
  • 5) anvendelse og opbevaring af tilsynsbøger eller anden tilsvarende dokumentation for Arbejdstilsynets inspektioner og påbud vedrørende hjælpemidlet, afprøvninger m.v. af det, samt oplysning om andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning vedrørende dette.

Stk. 3. Der kan i reglerne anvendes henvisning til normer og standarder, når disse angives entydigt, herunder med datering.
Stk. 4. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i reglerne bemyndige tilsynskredsene til i nærmere angivet omfang at tillade afvigelser fra detailreglerne.

§ 19. Direktøren for Arbejdstilsynet kan udsende anvisninger, hvori der gives nærmere retningslinier for, hvorledes bestemmelser i bekendtgørelsen og detailregler kan opfyldes.

§ 20. For tekniske hjælpemidler, der tillige er omfattet af anden lovgivning vedrørende indretning og anvendelse af disse, kan der ikke fastsættes regler efter foranstående bestemmelser uden forudgående forhandling med de respektive myndigheder.

Kapitel 5

Dispensationer og klageadgang

§ 21. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelser i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og forsvarligt, og i det omfang, det er foreneligt med Rådets direktiv nr. 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet.

§ 22. Afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.

Kapitel 6

Straf

§ 23. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning straffes med bøde eller hæfte den, der

  • 1) overtræder §§ 4-16 og § 17, stk. 1, jf. bilag 1,
  • 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen,
  • 3) tilsidesætter vilkår for dispensationer i henhold til bekendtgørelsen.

Stk. 2. For overtrædelse af §§ 4-16 og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 24. I detailregler efter bekendtgørelsen kan der fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser i disse efter § 84 i lov om arbejdsmiljø.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves: Bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidler, kapitel 5.

Arbejdstilsynet den 15. december 1992

Erik Andersen

/ Charlotte Skjoldager

Bilag 1

Detailregler, jf. § 17, stk. 1.

1. Centrifuger

1.1 Centrifuger til erhvervsmæssig brug skal underkastes et eftersyn mindst een gang om året af leverandøren eller en anden sagkyndig, jf. dog pkt. 1.2.

1.2 Centrifuger i ejendoms- og møntvaskerier og i vaskerier, hvor centrifugerne også er tilgængelige for andre end ansat personale (f.eks. på hospitaler og plejehjem), skal underkastes et eftersyn mindst een gang hver 6. måned af leverandøreren eller en anden sagkyndig.

1.3 På eller i nærheden af centrifuger i ejendoms- og møntvaskerier skal der til enhver tid på et iøjefaldende sted være anbragt to skilte med tydelig og holdbar tekst af følgende ordlyd:

Prøv ikke at åbne låget før centrifugen er standset helt. Fejl skal straks meddeles til ejeren.

1.4 For centrifuger i ejendoms- og møntvaskerier skal der findes en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af centrifugen.

1.5 I journalen skal ejeren notere alle oplysninger om:

2. Excenterpresser og lignende

2.1 Løbende tilsyn og kontrol

De dele af sikkerhedsudstyr, betjeningsorganer, koblingsmekanismer og bremser, som er særlig udsat for slid eller anden påvirkning, der kan medføre, at delene ikke virker som tilsigtet, skal ved brugerens (ejerens, arbejdsgiverens) foranstaltning til stadighed holdes under omhyggeligt tilsyn under overholdelse af de brugs- og vedligeholdelsesforskrifter, leverandøren har medleveret.

2.2 Fuldstændig gennemgang (kontrol) af koblingsmekanisme og bremse skal foretages regelmæssigt og så hyppigt, som hensynet til forsvarlighed og til pressens konstruktion og anvendelse kræver, normalt hver 3. måned ved 8 timers daglig benyttelse.

For presser, der er leveret efter den 1. januar 1993, og som opfylder reglerne ifølge kap. 2 i bekendtgørelse nr. 694 af 7. august 1992 om indretning af tekniske hjælpemidler, kan dette tidsrum forlænges til 1 år, medmindre leverandøren har foreskrevet hyppigere kontrol.

2.3 Eftersyn og kontrol efter pkt. 2.1 og 2.2 skal foretages af fabrikanten eller anden sagkyndig.

2.4 For hver presse skal findes et kontrolkort, hvorpå resultatet af gennemgangen efter pkt. 2.2 noteres.

3. Løfteredskaber

3.0 Disse detailregler gælder for mekanisk drevne løfteredskaber, der kan løfte en byrde, som er understøttet af en del af løfteredskabet. Undtaget fra bestemmelserne er dog elevatorer mv. og løfteredskaber til brug for bevægelseshæmmede personer.

3.1 Opstilling og nedtagning af løfteredskaber må kun foretages af kvalificerede opstillere eller under ledelse af en kvalificeret person. Opstilling og nedtagning skal ske forsvarligt i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.

3.2.1 Løfteredskaber, der er indrettet til personløft, skal underkastes en statisk belastningsprøve inden ibrugtagning efter

3.2.2 Den, der foretager belastningsprøven, skal udstede attest herom. Attesten skal opbevares i journalen, jf. pkt. 3.4.1.

3.2.3 Belastningsprøver skal udføres således, at

3.2.4 Redskaber indrettet til personløft skal belastningsprøves med 50%, dog mindst 100 kg, over største tilladte arbejdsbelastning, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

3.3.1 Løfteredskaber, der er indrettet til personløft, skal anmeldes til den lokale arbejdstilsynskreds for opstillingsstedet inden ibrugtagning efter

3.3.2 Pligten til at anmelde påhviler den, der forestår opstilling af redskabet. Ved ejerskifte påhviler pligten dog ny ejer. Anmeldelsen foretages med en særlig blanket, der udleveres af Arbejdstilsynet.

3.4.1 For ethvert anmeldepligtigt løfteredskab skal der findes en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af redskabet.

3.4.2 Journalen skal indeholde

3.5 Løfteredskaber må ikke benyttes til persontransport, medmindre de er indrettet dertil.

3.6 Løfteredskaber, der er uden opsyn, må ikke forlades med motoren igang. Når redskabet forlades uden opsyn, skal arbejdsredskabet og evt. hjælpeudstyr anbringes i forsvarlig stilling. Motoren skal være sikret mod, at uvedkommende kan starte den.

3.7.1 Som førere af løfteredskaber, hvortil der kræves certifikat, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af et sådant, jf. bekendtgørelse nr. 136 af 28. marts 1978 om gaffeltruckførercertifikat, med senere ændringer.

3.7.2 Kun personer, der har arbejdsopgaver på løfteredskabet, må færdes eller opholde sig på dette, og det må kun ske på de dertil indrettede adgangsveje og arbejdsplatforme, medmindre personen på anden forsvarlig måde er sikret. Før føreren er varskoet, må ingen personer gå op i et løfteredskaber.

3.8.1 Mindst hver 12. måned skal der af leverandøren eller anden sagkyndig gennemføres et hovedeftersyn.

3.8.2 Brugte løfteredskaber skal underkastes hovedeftersyn, inden ny ejer tager redskabet i brug. Løfteredskaber, der har været lagt op, skal underkastes hovedeftersyn, inden redskabet tages i brug.

4. Motorkædesave

4.1 Fælde-, skovnings- og beskæringsarbejde m.v. med motorkædesav må arbejdsgiveren kun lade udføre, hvis der anvendes beskyttelseshjelm, hørerværn, benbeskyttelse og fodværn. De udleverede værnemidler skal bruges under hele arbejdet. Øjenværn skal udleveres og benyttes i nødvendigt omfang.

4.2 Ved andet arbejde med motorkædesav skal de ovenfor nævnte værnemidler anvendes i det omfang, arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Brug af høreværn kræves dog altid, hvis støjbelastningen er over 85 dB(A).

4.3 De anvendte personlige værnemidler skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 651 af 23. juli 1992 om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.

5. Transportredskaber

5.0 Disse detailregler gælder for mekanisk drevne transportredskaber. Transporten kan foregå vandret, lodret eller skråt. Undtaget fra reglerne er dog elevatorer mv., transportredskaber til brug for bevægelseshæmmede personer og jernbaners skinnekørende materiel, der omfattes af jernbanelovgivningen, bortset fra arbejdskøretøjer på jernbanespor.

5.1 Opstilling og nedtagning af transportredskaber må kun foretages af kvalificerede opstillere eller under ledelse af en kvalificeret person. Opstilling og nedtagning skal ske forsvarligt i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.

5.2 Transportredskaber må ikke benyttes til persontransport, medmindre de er indrettet dertil.

5.3 Transportredskaber, der er uden opsyn, må ikke forlades med motoren igang. Når redskabet forlades uden opsyn, skal arbejdsredskabet og evt. hjælpeudstyr anbringes i forsvarlig stilling. Motoren skal være sikret mod, at uvedkommende kan starte den.

5.4.1 Som førere af transportredskaber, hvortil der kræves certifikat, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af et sådant, jf. bekendtgørelse nr. 136 af 28. marts 1978 om gaffeltruckførercertifikat, med senere ændringer.

5.4.2 Kun personer, der har arbejdsopgaver på transportredskabet, må færdes eller opholde sig på dette, og det må kun ske på de dertil indrettede adgangsveje og arbejdsplatforme, medmindre personen på anden forsvarlig måde er sikret. Før føreren er varskoet, må ingen personer gå op i et transportredskab.

5.5.1 Mindst hver 12. måned skal der af leverandøren eller anden sagkyndig gennemføres et hovedeftersyn.

5.5.2 Brugte transportredskaber skal underkastes hovedeftersyn, inden ny ejer tager redskabet i brug. Transportredskaber, der har været lagt op, skal underkastes hovedeftersyn, inden redskabet tages i brug.

         6. 1) Stilladser

6.1 Et stillads, der anvendes til arbejde, ophold eller færdsel, skal være indrettet og opstillet således, at anvendelsen kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

6.2 Stilladset skal være af egnet konstruktion, og skal være opstillet forsvarligt under hensyn til arbejdets art, understøttelsesforhold, fastgørelsesforhold, påregnelige belastninger, herunder vejrforhold, og andre forhold, der måtte have betydning for stilladsets stabilitet og bæreevne.

6.3 Til opstilling af et stillads må kun anvendes dele, der hører til samme stilladssystem, eller som er åbenbart egnede til at kombineres. De enkelte stilladsdeles samling og fastholdelse skal være forsvarligt udført. Stilladsskruetvinger skal være egnede, og må kun anvendes, hvis stilladssystemets egne dele, eller dele, som er åbenbart egnede til at kombineres, ikke umiddelbart kan anvendes. Det skal sikres, at de anvendte dele er i forsvarlig stand.

6.4 Stilladsets underlag skal være stabilt. Stilladsets støttepunkter skal hvile på hele støttefladen. En opklodsning må ikke være over 20 cm høj. Større niveauforskelle skal udlignes med indstillelige understøtninger eller anden forsvarlig konstruktion.

6.5 Ved et stillads, der opstilles på et areal med risiko for påkørsel, skal der træffes foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede, fx passende afskærmning eller markering. Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned fra stilladset, skal der træffes passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, fx ved afspærring eller afskærmning.

6.6 Et stillads skal have en hensigtsmæssig bredde og udformning under hensyn til anvendelsen. Redskaber og materialer skal kunne anbringes så alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser.

6.7 Der skal til de enkelte stilladsdæk være forsvarligt udførte og hensigtsmæssigt beliggende og udformede adgangsveje.

6.8 Stilladser, der er højere end 5 meter eller længere end 10 meter, og som skal benyttes af mere end 10 personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter.

6.9 Stilladsdæk, adgangsveje, gangbroer og lignende skal være forsynet med rækværk, jf. pkt. 6.10 og 6.11, eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag. Der skal tillige træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er mindre faldhøjde, hvis der på grund af arbejdets art er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare.

6.10 Rækværk efter pkt. 6.9 skal have fornøden styrke og være forsvarligt udført. Rækværket skal mindst bestå af håndliste i 1 meters højde, knæliste i 0,5 meters højde og en fodliste, der er mindst 15 cm høj. Fodlister af træ skal have en tykkelse på mindst 3,2 cm (5/4K).

6.11 Fodlister af træ, der er anskaffet før den 1. juli 1994, og som ikke opfylder ovennævnte krav om 15 cm's højde (6K), men som har en højde på mindst 12, 7 cm (5K), kan fortsat anvendes, indtil de på grund af beskadigelse, råd og lignende skal udskiftes, dog længst frem til den 1. januar 2000.

6.12 Rækværk efter pkt. 6.9 kan undlades, hvor stilladsdæk o.l. følger en mur eller anden fast bygningsdel af mindst samme højde som rækværk, eller hvor der er anden ligeså effektiv sikring mod nedstyrtning. Afstand mellem stilladsdæk og mur, bygningsdel eller anden sikring mod nedstyrtning må ingen steder overstige 30 cm.

6.13 Opgangshuller skal være forsynet med overdækning eller afspærring, der har sikring mod utilsigtet åbning.

6.14 Fra den 1. september 1997 må der ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser højere end 3 meter kun beskæftiges personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, der gør dem kvalificeret til at opstille den pågældende stilladstype. Uddannelsen udarbejdes af arbejdsmarkedets parter og godkendes af Direktoratet for Arbejdstilsynet. Ansatte, som i forbindelse med deres faglige uddannelse eller på anden måde har opnået et tilsvarende, anerkendt fagligt niveau, er undtaget fra uddannelseskravet.

6.15 Et fast monteret stillads over 2 meters højde skal af opstilleren, inden det afleveres til ibrugtagning, forsynes med skilte, der oplyser om, hvad stilladset er beregnet til samt dato for dets opstilling. Tilsvarende skal iagttages, når der foretages ændring i stilladsets opstilling. Af skiltet skal tillige fremgå datoen for det eftersyn, jf. § 14, som sidst er foretaget jf. pkt. 6.17.

6.16 Under brugen af et stillads skal det sikres, at stilladset ikke anvendes til arbejdsfunktioner, som det ikke er egnet til. Det skal videre sikres, at materialer anbringes, så de ikke frembyder fare, ligesom der skal holdes god orden på og omkring stilladset.

6.17 Det skal sikres, at eftersyn af stilladser kun foretages af personer, der har kendskab til og erfaring i brug af stilladser. Efter foretaget eftersyn påtegnes skiltet jf. pkt. 6.15.

6.18 Hvis der på et stillads monteres særligt udstyr, skal der tages forholdsregler, der sikrer stilladsets styrke og stabilitet.

6.19 Afstanden fra et belastet dæk til fodlisten må ikke overstige 30 mm.

6.20 Op- og nedgang samt anden færdsel på stilladset må kun foregå ad de dele af stilladset, der er indrettet hertil, eller ad andre ligeså forsvarlige adgangs- og færdselsveje.

6.21 På stilladsdæk, hvor der arbejdes, skal opgangshuller holdes lukkede eller afspærrede.

6.22 Der må ikke på stilladsdæk arbejdes fra stiger, bukkestilladser eller andre løse genstande. Hvis det er nødvendigt med ekstra arbejdshøjde på et stilladsdæk, må denne kun etableres med anvendelse af egnet materiel, som skal fastgøres forsvarligt. Adgangen til den ekstra arbejdshøjde skal være forsvarlig, og der skal være truffet sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning fra den ekstra arbejdshøjde i overensstemmelse med pkt. 6.9-6.13.

 

Officielle noter

(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/655/EØF. EF-Tidende nr. L 393 af 30. december 1989, s. 13.

1) Sum broytt við B. nr. 670 af 07.08.1995.
2) K. nr. 79 frá 17.08.1999 sum við heimild í § 17 stk. 1 í Ll. nr. 58 frá 24.5.1974 um arbeiðaravernd við seinni broytingum setur B. nr. 1109 af 15.12.1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler sum broytt við B. nr. 670 af 07.08.1995 í gildi í Føroyum hevur í § 1 stk. 2 og í § 2 hesar ásetanir:

"§ 1. Stk. 2. Tær heimildir, sum ymsir myndugleikar hava eftir nevndu kunngerðum, fær Arbeiðseftirlitið og Landsstýrið.
§ 2. Brot á hesa kunngerð og tær kunngerðir, sum hervið verða settar í gildi, verður revsað eftir § 41 í lógini."