---
Kunngerð nr. 123 frá 23.10.1996 um trýstíløt og rørskipan undir trýsti er soljóðandi:
Við heimild í § 17, stk. 1, samanber § 17, stk. 3, í løgtingslóg nr. 58 frá 24. mai 1974 um arbeiðaravernd við seinni broytingum, verður fyrisett:
§ 1. Reglurnar í fylgjandi donskum kunngerðum verða galdandi fyri
Føroyar:
1."Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 26. november 1987 om trykbeholdere og
rørsystemer under tryk", sum broytt við "bekendtgørelse nr. 628 af 7.
september 1990", og bekendtgørelse nr. 562 af 24. juni 1994".
2. .....
Stk. 2. Tær heimildir, sum ymsir myndugleikar hava eftir nevndu kunngerðum,
fær Arbeiðseftirlitið og landsstýrismaðurin í arbeiðsmarknaðarmálum.
Stk. 3. ...
§ 2. Brot á hesa kunngerð og tær kunngerðir, sum hervið verða
settar í gildi, verða sektað eftir § 41 í lógini.
§ 3. Henda kunngerð kemur í gildi ....
---
B. nr. 746 af 26.11.1987 om trykbeholdere og rørsystemer under tryk, sum broytt við B. nr. 628 af 07.09.1990 og B. nr. 562 af 24.06.1994 er soljóðandi:
BEK nr 746 af 26/11/1987 (Gældende)
Oversigt (indholdsfortegnelse) |
Forskriftens fulde tekst |
Område og almindelige bestemmelser
Område
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for trykbeholdere og lukkede rørsystemer, hvori der indeholdes eller kan udvikles:
Stk. 2. Som rørsystem betragtes alene de rør i et anlæg, der tjener til transport af indholdet. Til et rørsystem hører også de slanger, fittings, formstykker, flanger, armaturer, ekspansionsbælge m.m., d indgår i det.
§ 2. Undtaget fra bekendtgørelsen er:
Stk. 2. Undtaget er endvidere trykbeholdere, der indgår i drifts-,
bremse- og manøvresystemer på køretøjer, der omfattes af færdselslovgivningens
bestemmelser. Konstruktionen og fremstillingen af disse beholdere skal dog opfylde § 7 og
§ 8, stk. 1, samt §§ 9 og 10, § 12, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, § 13, stk. 2, og § 20,
stk. 1 og 2.
Stk. 3. Undtaget fra bekendtgørelsens kapitel 3, 5 og 6 er trykbeholdere, som
omfattes af et EF-direktiv om trykbeholdere, når de opfylder de modsvarende bestemmelser
heri og er mærket i overensstemmelse hermed, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr.
242 af 6. juni 1978 om EF-direktiv om trykbeholdere.
§ 3. Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal følgende lægges til grund:
Almindelige bestemmelser
§ 4. Trykbeholdere og rørsystemer til brug her i landet skal opfylde kravene ifølge denne bekendtgørelse til konstruktion, fremstilling, mærkning, armatur og opstilling. Der henvises for så vidt angår trykbeholdere til kapitel 3, 4, 7 og 8, og for så vidt angår rørsystemer til kapitel 12. Pasning og vedligeholdelse skal ske efter reglerne i kapitel 11 og § 76.
§ 5. Enhver trykbeholder og ethvert rørsystem, der tages i brug her i landet, hører til en kontrolklasse. Kontrolklassen bestemmes efter reglerne i bilag 1. Kontrolklassen angiver, hvilke former for godkendelse og kontrol trykbeholderen eller rørsystemet skal gennemgå efter reglerne i kapitel 5, 6, 9, 10 og 12, se oversigten i bilag 1.
Trykbeholdere
Konstruktion og fremstilling
§ 6. Trykbeholdere skal konstrueres og fremstilles samt kontrolleres ved fremstillingen i overensstemmelse med §§ 7-11 og på grundlag af standarder, normer eller andre tekniske regler, der på tilfredsstillende måde opfylder disse bestemmelser.
§ 7. Trykbeholdere skal fremstilles efter planer,
herunder tegninger over den konstruktive udformning, der godtgør, at konstruktionen har
den nødvendige styrke under hensyn til de forudsatte drifts- og opstillingsbetingelser
samt ydre påvirkninger, f.eks. fra tilsluttede rørsystemer, mulig snebelastning og
vindbelastning.
Stk. 2. Materialerne, der anvendes, skal være velegnede til den pågældende type
trykbeholder, og deres egenskaber skal være dokumenteret. Mærkning, der tjener til
identifikation af materialet, skal overføres på de enkelte dele inden eventuel opdeling
og være synlig ved fremstillingskontrollen.
Stk. 3. Beregningsspændingen for de valgte materialer og den tilladelige
påvirkning i trykbeholderens konstruktionselementer skal være i overensstemmelse med de
normer, standarder eller andre regler, der ligger til grund for trykbeholdernes
konstruktion.
Stk. 4. Trykbeholdere, der indeholder fordråbede luftarter, skal være konstrueret
for et beregningstryk, der mindst er lig med indholdets damptryk ved den højst opnåelige
temperatur. Denne temperatur må normalt ikke fastsættes lavere end 40 grader C.
Stk. 5. I godstykkelsen skal indregnes et tillæg for korrosion og slid samt
eventuelle ekstra påvirkninger forbundet med særligt anvendelsesformål. Godstykkelsen
uden tillæg må ikke sættes til mindre end de i bilag 2 anførte værdier.
§ 8. I tilfælde, hvor der ikke findes anerkendte regler, der
er anvendelige for beregning af pågældende beholder, kan beregningen erstattes af en
spændingsanalyse eller en særlig afprøvning af den færdige konstruktion.
Stk. 2. Programmet for spændingsanalysen eller den særlige afprøvning skal være
godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet, hvis beholderen er af kontrolklasse 1 eller
2, jf. bilag 1.
§ 9. Trykbeholdere skal udformes således, at armatur og
tilbehør kan tilsluttes hensigtsmæssigt.
Stk. 2. Trykbeholdere skal være indrettet således, at indvendig besigtigelse kan
foretages i nødvendigt omfang. Eventuelle inspektions- og adgangsåbninger skal være
hensigtsmæssigt placeret. Mindstekravene hertil er angivet i bilag 2.
§ 10. Fremstillingen skal foretages efter en procedure, der
sikrer, at konstruktionen udføres i overensstemmelse med planerne, jf. § 7.
Fremstillingsvirksomheden skal råde over den teknologi, der er nødvendig herfor, og skal
sørge for, at arbejdet ledes og udføres af personer, der er fagligt kvalificeret hertil.
Stk. 2. Stk. 1 gælder også for fremstillingen af materialer, halvfabrikata og
dele til trykbeholdere.
§ 11. Fremstillingen skal kontrolleres som fastsat i kapitel 6.
Mærkning
§ 12. En trykbeholder skal, når den overdrages eller overlades til brug, være mærket med:
Stk. 2. En trykbeholder skal desuden være mærket med
kontrolstempling, jf. § 19, hvis beholderen er af kontrolklasse 1 eller 2, jf. bilag 1.
Stk. 3. Hvis en trykbeholder er opdelt i flere trykrum, skal hvert trykrums data
efter stk. 1 og 2 entydigt fremgå af mærkningen.
§ 13. Mærkningen skal være tydelig, være anbragt på
et synligt sted og have dansk tekst. Den skal være holdbart udført, fortrinsvis ved
stempling af beholderen og på en sådan måde, at beholderen ikke svækkes. Foretages den
på mærkeplade, skal denne være forsvarligt fastgjort til beholderen.
Stk. 2. Mærkningen må ikke senere fjernes og skal holdes tilgængelig og tydelig.
Konstruktionsgodkendelse
§ 14. Planerne for konstruktionen
af trykbeholdere af kontrolklasse 1 og 2, jf. bilag 1, skal forelægges direktøren for
Arbejdstilsynet til godkendelse.
Stk. 2. Ansøgning om godkendelse af planer skal være bilagt 3 eksemplarer af
tegninger over konstruktionen med styrkeberegninger, angivelse af materialevalg,
fremstillingsmåde og det anvendelsesområde, som konstruktionen er beregnet for.
Stk. 3. Direktøren kan kræve alle sådanne yderligere oplysninger, som er
nødvendige for behandling og vurdering af planerne.
§ 15. Direktøren meddeler godkendelsen, hvis
bestemmelserne i kapitel 3 er opfyldt, jf. dog stk. 2. Det ene sæt tegninger
tilbagesendes i stemplet stand.
Stk. 2. Godkendelsen kan gøres betinget af vilkår, som er begrundet i en
trykbeholders særlige konstruktion, fremstilling eller anvendelsesformål. Der kan
herunder fastsættes begrænsninger for brugen og særlige krav til periodiske
undersøgelser og mærkning.
Stk. 3. En konstruktionsgodkendelse kan benyttes i fem år, medmindre andet
fastsættes i godkendelsen. Den kan tilbagekaldes, hvis det er påkrævet af
sikkerhedshensyn.
§ 16. Ombygning eller væsentlig reparation af en trykbeholder skal godkendes efter §§ 14 og 15.
Fremstillingskontrol
§ 17. Trykbeholdere af kontrolklasse 1 og 2, jf. bilag 1, skal, inden de leveres til brug for første gang, efter ombygning eller væsentlig reparation, have gennemgået følgende kontrol af Arbejdstilsynet:
Stk. 2. Ved kontrollen skal det være dokumenteret, at virksomheder,
der har foretaget fremstillingen, ombygningen eller reparationen, opfylder kravene i §
10.
Stk. 3. Som grundlag for kontrollen med den færdige konstruktion skal rekvirenten
fremlægge beskrivelse af trykbeholderen på en særlig blanket godkendt af
Arbejdstilsynet, bilagt konstruktionsgodkendelse med tilhørende tegninger og
dokumentation.
§ 18. Den i § 17, stk. 1, nævnte kontrol vil under nærmere angivne omstændigheder, jf. § 80, stk. 3, nr. 1, og efter tilladelse fra direktøren for Arbejdstilsynet kunne udføres af fremstillingsvirksomheden selv (fabrikantkontrol).
§ 19. Når en trykbeholder findes i overensstemmelse med de
godkendte planer, attesterer kontrollanten dette på den i § 17, stk. 3, nævnte blanket,
og trykbeholderen stemples med bomærke og årstal. Ved fabrikantkontrol efter tilladelse
i henhold til § 18 skal stemplingen suppleres med tilladelsens nummer.
Stk. 2. Hvis trykbeholderen er samlet af flere dele, skal delenes samhørighed
kunne fastslås, og bomærket skal istemples de enkelte dele.
Stk. 3. Hvis beholderens mærkning er foretaget på mærkeplade, der er nittet
eller svejst på beholderen, skal bomærket tillige istemples pladens nagler eller
svejsesømme.
§ 20. Trykbeholdere af kontrolklasse 3 skal være
kontrolleret af fremstillingsvirksomheden eller anden sagkyndig inden levering til brug.
Stk. 2. Kontrollen skal ske i overensstemmelse med de anvendte fremstillingsregler
og skal som minimum omfatte kontrol af, at materialer og samlingsmåder er i
overensstemmelse med konstruktionsplanerne, og at den færdige konstruktions form og
væsentlige mål ligger inden for de tolerancer, der er foreskrevet i de anvendte
konstruktionsregler. Hver konstruktion skal endvidere trykprøves med et prøvningstryk
på 1,3 gange det tryk, beholderen er beregnet for, hvis ikke andet er fastsat af
direktøren for Arbejdstilsynet.
Stk. 3. Attestation for den foreskrevne kontrol skal medfølge ved leveringen.
Armatur
§ 21. Trykbeholdere skal under brugen være udstyret med armatur, således at driftstilstanden kan overvåges og styres.
§ 22. Armaturet skal være egnet til de pågældende
driftsforhold og være konstrueret, fremstillet og afprøvet til det pågældende formål
efter normer, standarder eller andre tekniske regler, der er anerkendt i henhold til §
80.
Stk. 2. Fremstilling af armatur skal foretages efter en procedure, der sikrer, at
armaturet er i overensstemmelse med kravene i stk. 1.
Stk. 3. Dokumentation herfor skal foreligge i det omfang, direktøren for
Arbejdstilsynet bestemmer, jf. § 80.
§ 23. Armatur skal være tydeligt mærket, således at følgende entydigt kan fastslås:
Stk. 2. Mærkningen skal desuden omfatte angivelser for korrekt montering og betjening, såfremt dette har sikkerhedsmæssig betydning.
§ 24. Anvendelse af en type armatur, for hvilken der ikke findes anerkendte normer, standarder eller tekniske regler, skal være godkendt af direktøren for Arbejdstilsynet.
§ 25. Trykbeholdere skal være udstyret med trykmåler, der
har en tydelig mærkning for indstillingstrykket.
Stk. 2. Trykbeholdere skal have tilslutningsmulighed for kontroltrykmåler.
§ 26. Trykbeholdere skal være sikret mod, at
indstillingstrykket kan overskrides.
Stk. 2. Hvis anvendelse af sikkerhedsventiler ikke er mulig eller sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig, skal tryksikringen udføres på anden af direktøren
for Arbejdstilsynet godkendt måde.
§ 27. Hvis temperaturen i en trykbeholder kan overskride den temperatur, beholderen er beregnet for, skal beholderen være forsynet med udstyr, der sikrer herimod. Beholderen skal desuden være forsynet med termometer med tydelig mærkning ved denne temperatur.
§ 28. Hvis væskestanden i en trykbeholder har
sikkerhedsmæssig betydning, skal væskestanden være sikret, og beholderen skal være
forsynet med niveaumåler.
Stk. 2. Niveaumålere på beholdere i anvendelsesområde B, jf. bilag 1, skal være
forsynet med armatur, der forhindrer udstrømning af beholderens indhold i tilfælde af
niveaumålerens sprængning.
§ 29. Lagerbeholdere for fordråbede luftarter i anvendelsesområde B, jf. bilag 1, skal være sikret mod udstrømning af indholdet i tilfælde af rørbrud.
§ 30. Trykbeholdere skal være udstyret således, at de på forsvarlig måde kan tømmes helt for indholdet.
§ 31. Hvis der til en trykbeholder ledes dampe, luftarter eller væsker, hvis tryk kan overskride beholderens indstillingstryk med mere end 10 pct. eller 1 bar, skal tilledningerne udstyres med armatur, der på forsvarlig måde nedsætter trykket svarende hertil.
Opstilling
§ 32. Trykbeholdere skal være anbragt således, at de ikke udsættes for skadelige varme- eller kuldepåvirkninger, påkørsel eller lignende, og skal om fornødent være sikret mod uvedkommendes adgang.
§ 33. Trykbeholdere, der rummer særlig fare for omgivelserne, skal opstilles i særlig bygning eller i det fri og i sikker afstand fra omkringliggende bygninger og færdselsveje.
§ 34. Opstillingsstedet skal have tilstrækkelig belysning og være hensigtsmæssigt ventileret og brandsikret.
§ 35. Trykbeholdere og tilhørende installationer skal være opstillet således, at drift, betjening og anden pasning samt vedligeholdelse kan foregå på sikker måde, og således at de kan rengøres, repareres og besigtiges i nødvendigt omfang.
§ 36. Armatur og tilbehør skal være let tilgængeligt for betjening og vedligeholdelse. Om nødvendigt skal anlægget være udstyret med trapper eller faste stiger fra gulv eller fra sikre platforme.
§ 37. Armatur, tilbehør, rørledninger samt tekniske installationer i øvrigt skal placeres således, at der er forsvarlige flugtmuligheder.
§ 38. Afblæsning fra sikkerhedsarmatur og afløb fra trykbeholdere skal bortledes farefrit og uden at være til gene for omgivelserne.
Anmeldelse, opstillingskontrol og kontrolbog
§ 39. Trykbeholdere af kontrolklasse 1 og 2, jf. bilag 1, skal, inden de tages i brug for første gang, efter ombygning, væsentlig reparation eller flytning, være:
Stk. 2. Trykbeholdere, som er bestemt til anvendelse på skiftende brugssteder, er undtaget fra anmeldelse og kontrol efter flytning, men skal i øvrigt anmeldes og kontrolleres efter reglerne i dette kapitel. Anmeldelse skal ske til den arbejdstilsynskreds, hvor ejeren af beholderen har forretningssted. Ejeren skal på Arbejdstilsynets forlangende oplyse, hvor en sådan beholder befinder sig.
§ 40. Anmeldelsen skal foretages af den fabrikant, opstiller, reparatør eller anden, som leverer det færdige anlæg til brugeren. Den skal ske på særlig blanket, der er godkendt af Arbejdstilsynet. Foruden de til blanketten hørende bilag skal anmeldelsen være vedlagt attestation for fremstillingskontrollen, jf. § 19, samt kontrolbog i udfyldt stand.
§ 41 . Opstillingskontrollen foretages af Arbejdstilsynet, medmindre andet bestemmes, jf. § 80, stk. 3, nr. 2.
§ 42. Ved opstillingskontrollen påses det, at bestemmelserne
i kapitlerne 7 og 8 er opfyldt, samt at beholderen ikke har lidt skade under transporten.
Ved opstillingskontrol efter flytning påses tillige, at besigtigelse efter § 47 er
foretaget.
Stk. 2. Resultatet af kontrollen noteres i kontrolbogen, som returneres til
anmelderen senest 2 uger efter, at opstillingskontrollen er foretaget.
§ 43. Den, der tager anlægget i brug, skal forinden sikre sig, at det er anmeldt og opstillingskontrolleret, samt at der ifølge kontrolbogen intet er til hinder for anlæggets ibrugtagning.
§ 44. Kontrolbogen skal opbevares, så den er let
tilgængelig for betjeningspersonalet.
Stk. 2. Den, der forestår pasningen af anlægget, samt ejeren eller brugeren skal
sørge for, at alle væsentlige hændelser vedrørende anlægget straks noteres i
kontrolbogen.
Stk. 3. I kontrolbogen skal tillige resultatet af periodiske undersøgelser og
eventuelle andre foreskrevne undersøgelser noteres af den kontrollant, der forestår dem.
§ 45. Kontrolbogen skal være af en type, der er godkendt af
direktøren for Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Hvis der i en virksomhed findes flere trykbeholdere, kan kontrolbøgerne
efter tilladelse fra direktøren for Arbejdstilsynet erstattes af registre, såfremt disse
på lige så betryggende måde registrerer og giver adgang til de i §§ 42 og 44 nævnte
oplysninger.
Periodiske undersøgelser og kontrol med skader
§ 46. Trykbeholdere af kontrolklasse 1 og 2, jf. bilag 1, skal periodisk, efter at de er taget i brug, gennemgå følgende undersøgelser, medmindre andet er fastsat i bilag 3:
Stk. 2. Besigtigelse og eftersyn skal foretages med de
tidsintervaller, der er fastsat herfor i bilag 3.
Stk. 3. Hvis særlige forhold ved en trykbeholders konstruktion, tilstand eller
anvendelse gør det påkrævet, kan Arbejdstilsynet påbyde, at trykbeholderen underkastes
hyppigere undersøgelser end fastsat i bilag 3. Det kan desuden påbydes, at
trykbeholderen skal underkastes andre særlige undersøgelser i stedet for de i stk. 1
fastsatte.
§ 47. Ud- og indvendig besigtigelse skal endvidere
foretages, inden en trykbeholder tages i brug på nyt opstillingssted, og fremtidige
periodiske undersøgelser fastsættes ud fra dette tidspunkt i overensstemmelse med bilag
3.
Stk. 2. Undtaget fra stk. 1 er trykbeholdere, som er bestemt til anvendelse på
skiftende brugssteder.
§ 48. Hvis en trykbeholders konstruktion ikke gør det muligt at foretage indvendig besigtigelse i fuldt omfang, skal besigtigelsen suppleres med en ikke-destruktiv undersøgelse af de utilgængelige områder og/eller eventuelt en trykprøvning. Arten og omfanget af disse supplerende undersøgelser skal for den enkelte trykbeholder godkendes af Arbejdstilsynet.
§ 49. På trykbeholdere af kontrolklasse 1 skal
undersøgelserne gennemføres af Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Arbejdstilsynets undersøgelser vil under nærmere angivne omstændigheder,
jf. § 80, stk. 3, nr. 3, og efter tilladelse fra direktøren for Arbejdstilsynet, kunne
erstattes af undersøgelser foretaget af den pågældende virksomhed selv.
Stk. 3. På trykbeholdere af kontrolklasse 2 skal undersøgelserne gennemføres af
sagkyndige, der har certifikat hertil, jf. § 79.
§ 50. Hvis en trykbeholder er ude af brug på det tidspunkt,
hvor en periodisk undersøgelse skal foretages, bortfalder undersøgelsen. Det er en
betingelse, at beholderen forinden er meldt ude af brug. Dette skal for beholdere af
kontrolklasse 1 ske skriftligt til Arbejdstilsynet og for beholdere af kontrolklasse 2 ved
notering i kontrolbogen.
Stk. 2. Hvis en undersøgelse er bortfaldet efter stk. 1, må den pågældende
trykbeholder ikke tages i brug igen, før undersøgelsen er foretaget.
§ 51. Hvis en periodisk besigtigelse ikke er gennemført inden for den gældende frist, skal det pågældende anlæg tages ud af drift på forsvarlig måde og må ikke tages i brug igen, før undersøgelsen er gennemført med tilfredsstillende resultat.
§ 52. Det påhviler ejer eller bruger af trykbeholderen at
rette henvendelse til Arbejdstilsynet eller den sagkyndige om gennemførelse af
besigtigelse og eventuel supplerende prøvning i rimelig tid inden udløbet af perioden
herfor.
Stk. 2. Har Arbejdstilsynet ikke modtaget henvendelse senest 4 uger inden udløbet
af perioden for en sådan undersøgelse, kan det fastsætte et tidspunkt herfor med mindst
2 ugers varsel.
§ 53. Enhver sprængning, brand eller andet alvorligt uheld med en trykbeholder skal straks anmeldes til Arbejdstilsynet, og der skal efter dets nærmere bestemmelse foretages en undersøgelse af beholderen.
Stk. 2. For trykbeholdere af kontrolklasse 1 skal der tillige ske anmeldelse og undersøgelse som anført i stk. 1, i tilfælde af, at der på beholderen konstateres revner, korrosion eller anden skade.
§ 54. Undersøgelser skal tilrettelægges og udføres
på forsvarlig måde og så hurtigt, at unødvendigt ophold i brugen af anlægget undgås.
Stk. 2. Ejeren eller brugeren skal sørge for, at alle nødvendige foranstaltninger
forud er truffet, og skal yde den bistand ved undersøgelserne, som er nødvendig for
deres gennemførelse.
Stk. 3. Hvis et anlæg ikke er klargjort til det fastsatte tidspunkt for en
besigtigelse, eller hvis besigtigelsen ikke kan gennemføres som planlagt, kan
Arbejdstilsynet nægte at gennemføre den.
§ 55. Datoen for og resultatet af en undersøgelse skal
noteres i kontrolbogen.
Stk. 2. Når en besigtigelse er gennemført og eventuelle mangler udbedret,
stempler kontrollanten beholderen med »prøvet« og med måned, årstal og bomærke.
§ 56. Inden et anlæg tages i brug på ny efter en undersøgelse, skal brugeren sikre sig, at der ifølge kontrolbogen intet er til hinder herfor.
Anvendelse, pasning og vedligeholdelse
§ 57. Anvendelse af trykbeholdere
skal ske i overensstemmelse med leverandørens anvisninger herfor og inden for de
begrænsninger, der er fastsat af leverandøren og eventuelt i konstruktionsgodkendelsen.
Stk. 2. Kun trykbeholdere mærket med anvendelsesområde B, jf. bilag 1, må
anvendes til de herunder hørende luftarter m.v.
§ 58. Ved anlæg med trykbeholdere skal der findes de
nødvendige anvisninger for anlæggets forsvarlige drift, pasning og vedligeholdelse samt
de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af driftsforstyrrelser eller andre
ekstraordinære situationer.
Stk. 2. Betjeningspersonalet skal have den fornødne instruktion og øvelse i
pasningen og foranstaltningerne, det skal træffe i tilfælde af driftsforstyrrelser eller
andre ekstraordinære situationer. Instruktionerne skal foreligge skriftligt på dansk,
let tilgængeligt for betjeningspersonalet.
§ 59. Armatur og tilbehør skal regelmæssigt afprøves i nødvendigt omfang med hensyn til indstilling og funktion. Terminer og procedurer for disse afprøvninger skal fremgå af anvisningerne efter § 58, stk. 1.
§ 60. Trykbeholdere, hvori driftstilstanden styres automatisk, skal tages ud af brug på forsvarlig måde, hvis styringen ikke foregår som planlagt, medmindre betjeningspersonalet er instrueret og indøvet i tilstrækkeligt omfang til at kunne opretholde en sikker driftstilstand ved manuelle indgreb.
§ 61. Ved selvstændigt arbejde med drift, pasning og vedligeholdelse af anlæg under denne bekendtgørelse må kun beskæftiges personer, der er fyldt 18 år.
Rørsystemer
Konstruktion, fremstilling, udstyr, kontrol m.v.
§ 62. For konstruktion og
fremstilling af rørsystemer finder de for trykbeholdere i §§ 6, 7, 8 og 10 fastsatte
bestemmelser tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Et rørsystem skal inden ibrugtagning være trykprøvet med et
prøvningstryk, der er mindst 1,3 gange rørsystemets beregningstryk.
§ 63. Rørsystemer skal udstyres med armatur, der
sikrer, at de højest tilladelige tryk og temperaturer ikke kan overskrides.
Stk. 2. Tryk og temperatur skal i fornødent omfang kunne konstateres under brugen.
Stk. 3. Dele, der kan afspærres, og som transporterer væske, skal sikres mod
farlig trykstigning.
Stk. 4. Armatur skal opfylde §§ 22 og 23, jf. dog § 24.
§ 64. Rørledninger beliggende i arbejdslokaler skal sikres ved selvlukkende eller hurtiglukkende stopventiler, hvis det har sikkerhedsmæssig betydning ved rørbrud. Bestemmelsen gælder dog ikke for beholder-, kedel- og maskinrum.
§ 65. For opstilling af rørsystemer og tilhørende installationer finder de bestemmelser, der er fastsat for trykbeholdere i § 32 og §§ 35-38, tilsvarende anvendelse.
§ 66. Planerne for konstruktionen af rørsystemer af
kontrolklasse 2, jf. bilag 1, skal forelægges direktøren for Arbejdstilsynet til
godkendelse.
Stk. 2. Planerne skal indsendes i 3 eksemplarer og godtgøre, at rørsystemet vil
have den nødvendige styrke ved driftsbetingelserne. De skal desuden redegøre for de
foranstaltninger, der træffes til sikring af, at rørsystemet udføres som planlagt
(kvalitetssikring).
Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan kræve alle sådanne yderligere
oplysninger, som er nødvendige for behandling og vurdering af planerne.
Stk. 4. Godkendelse meddeles, hvis planerne opfylder § 62, og sker i øvrigt efter
regler svarende til § 15.
§ 67. Rørsystemer af kontrolklasse 2 skal anmeldes til
Arbejdstilsynet og kontrolleres, inden de tages i brug.
Stk. 2. Arbejdstilsynet kontrollerer stikprøvevis rørsystemets udførelse, og at
der er foretaget de planlagte undersøgelser med tilfredsstillende resultater.
Arbejdstilsynet meddeler skriftligt resultatet af kontrollen senest 2 uger efter, at den
er udført.
Stk. 3. Den, der tager anlægget i brug, skal forinden sikre sig, at der ifølge
meddelelsen efter stk. 2 intet er til hinder herfor.
§ 68. §§ 66 - 67 gælder også for ombygning eller væsentlig reparation af rørsystemer af kontrolklasse 2. Der skal dog ikke indhentes fornyet godkendelse ved ombygning eller reparation, såfremt den udføres i overensstemmelse med den godkendelse, der oprindelig er givet for rørsystemet, men opbygningen eller reparationen skal registreres hos brugeren tilgængeligt for Arbejdstilsynet.
§ 69. Rørsystemer af kontrolklasse 2 skal periodisk, efter at de er taget i brug, gennemgå følgende undersøgelser, medmindre andet er fastlagt i bilag 3:
§ 70. Besigtigelse og eftersyn skal foretages med de tidsintervaller, der er fastsat herfor i bilag 3.
§ 71. Hvis særlige forhold ved et rørsystems konstruktion, tilstand eller anvendelse gør det påkrævet, kan Arbejdstilsynet påbyde, at rørsystemet underkastes hyppigere undersøgelser end fastsat i bilag 3. Det kan desuden påbyde, at rørsystemet skal underkastes andre særlige undersøgelser i stedet for de i § 69 fastsatte.
§ 72. Undersøgelserne skal foretages af sagkyndige, der har
certifikat hertil, jf. § 79.
Stk. 2. Undersøgelserne sker i øvrigt efter regler svarende til § 52, stk. 1, og
§ 54, stk. 1 og 2.
§ 73. Hvis en periodisk besigtigelse ikke er gennemført inden for den gældende frist, skal det pågældende rørsystem tages ud af drift på forsvarlig måde og må ikke tages i brug igen, før besigtigelsen er gennemført med tilfredsstillende resultat.
§ 74. Enhver sprængning, brand eller andet uheld med et rørsystem skal straks anmeldes til Arbejdstilsynet, og der skal efter dettes nærmere bestemmelse foretages en undersøgelse af rørsystemet.
§ 75. Datoen for og resultatet af undersøgelserne skal
registreres hos brugeren tilgængeligt for Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Inden et rørsystem tages i brug på ny efter en undersøgelse, skal
brugeren sikre sig, at undersøgelsesresultatet ikke er til hinder herfor.
§ 76. For anvendelse, pasning og vedligeholdelse af rørsystemer finder de for trykbeholdere fastsatte bestemmelser i § 57, stk. 1, §§ 58 og 61 tilsvarende anvendelse.
Øvrige bestemmelser
Tilsyn, anvisninger og dispensationer
§ 77. Arbejdstilsynet kan ved
gennemførelsen af sine opgaver efter bekendtgørelsen benytte bistand af andre
sagkyndige.
Stk. 2. Arbejdstilsynet kan forlange, at fremstiller, importør, ejer eller bruger
af en trykbeholder eller et rørsystem lader foretage sådanne særlige prøvninger, som
det finder nødvendige for gennemførelse af fremstillingskontrollen eller for vurderingen
af en beholders eller et rørsystems forsvarlighed eller forskriftsmæssige stand i
øvrigt.
Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan forlange, at prøvninger skal foretages
af en af Statens Tekniske Prøvenævn autoriseret institution eller virksomhed, eller for
så vidt angår prøvninger, der foretages i andre fællesmarkedslande, af en tilsvarende
institution eller virksomhed inden for De Europæiske Fællesskaber.
§ 78. Betaling for Arbejdstilsynets gennemførelse af kontrol og undersøgelse sker efter regler, der fastsættes af arbejdsministeren.
§ 79. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter kravene til
certificering af sagkyndige, der udfører periodiske undersøgelser, jf. § 49, stk. 3, og
§ 72, stk. 1, herunder krav til uddannelse og prøve samt gyldighedstid for
certificering.
Stk. 2. Direktøren kan inddrage et certifikat, såfremt en sagkyndig har udvist
forsømmelighed ved udførelse af hvervet.
§ 80. Direktøren for Arbejdstilsynet anerkender normer og
standarder og andre tekniske regler som grundlag for opfyldelse af bekendtgørelsens
bestemmelser og udsender anvisninger, jf. § 82, hvori der gives nærmere retningslinjer
for, hvorledes reglerne i bekendtgørelsen kan opfyldes.
Stk. 2. I anvisninger kan kravene i kapitel 3-12 lempes for særlige arter af
trykbeholdere og rørsystemer, når der herfor i anvisningerne indeholdes betingelser, som
gør det rimeligt og fuldt forsvarligt.
Stk. 3. Det kan herunder bestemmes:
§ 81. Direktøren for Arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde tillade afvigelser fra denne bekendtgørelse, hvor det på grund af en trykbeholders eller et rørsystems særlige konstruktion, fremstilling, anvendelse eller særlige forhold i øvrigt findes rimeligt og forsvarligt.
Trykbeholderudvalget
§ 82. Trykbeholderudvalget nedsættes af direktøren for Arbejdstilsynet. Det har til opgave at medvirke ved udarbejdelsen af bestemmelser og anvisninger, herunder anerkendelse af normer, standarder og andre tekniske regler om trykbeholdere, rørsystemer og dampkedler, samt at udtale sig om enkeltsager, som direktøren forelægger for det.
§ 83. Trykbeholderudvalget består af 1 formand og 17 teknisk sagkyndige medlemmer og sammensættes således:
Direktøren for Arbejdstilsynet udpeger formanden og 2
af medlemmerne,
Industrirådet: 1 medlem som repræsentant for ejere eller brugere,
Danske Elværkers Forening: 1 medlem,
Jernets Arbejdsgiverforening: 1 medlem som repræsentant for dampkedelfabrikanter og 1
medlem som repræsentant for beholderfabrikanter,
VVS-Industriens brancheforening: 1 medlem,
Industrifagene/Kemisk-teknisk industri: 1 medlem,
Landbrugsrådet: 1 medlem,
Olieraffinaderiernes Fælleskomitee: 1 medlem,
Dansk Metalarbejderforbund: 1 medlem,
Landsorganisationen i Danmark (LO): 1 medlem,
FR-Hovedorganisationen for arbejdsleder- og tekniske funktionærforeninger i Danmark: 1
medlem,
Dansk Kedelforening: 1 medlem,
Dansk Standardiseringsråd: 1 medlem,
Akademiet for de tekniske videnskaber: 1 medlem,
Dantest: 1 medlem.
Stk. 2. Formanden og medlemmerne udnævnes for 3 år ad gangen.
Klageadgang og straf
§ 84. Afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter arbejdsmiljølovens § 81.
§ 85. Med bøde eller hæfte straffes den, der:
Stk. 2. For de i stk. 1 anførte overtrædelser kan der pålægges
en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig
eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab,
andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er
overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er
omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller
det kommunale fællesskab bødeansvar.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 86. Bekendtgørelsen træder i
kraft den 1. januar 1989, jf. dog stk. 2, 3 og 4.
Stk. 2. Kapitel 14 træder i kraft den 1. juni 1988.
Stk. 3. §§ 46-52 finder først anvendelse på trykbeholdere af kontrolklasse 2
fra den 1. januar 1991. Indtil da underkastes sådanne trykbeholdere periodiske
undersøgelser i det omfang, de hidtil har været omfattet af bestemmelser herom, idet
tidspunktet for en periodisk undersøgelse dog fastsættes efter § 88, stk. 2.
Stk. 4. §§ 69 -73 træder først i kraft den 1. januar 1991.
§ 87. Fra 1. januar 1989 ophæves Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 22. december 1971 om trykbeholdere m.v. på landjorden, som ændret ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 9 af 13. januar 1984 (trykbeholderbekendtgørelsen) og opretholdt ved § 3 B, nr. 22, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (ikraftholdelsesbekendtgørelsen).
§ 88. Trykbeholdere, der er taget i brug inden
bekendtgørelsens ikrafttræden, og som opfylder de dagældende bestemmelser, kan ikke
kræves ændret efter reglerne i kapitel 3, 4, 7 og 8 eller godkendt og kontrolleret efter
reglerne i kapitel 5 og 6, medmindre de undergår ombygning eller væsentlig reparation.
Kontrol efter kapitel 9 skal kun foretages i tilfælde af ombygning, væsentlig reparation
eller flytning.
Stk. 2. Tidsintervallerne for periodiske besigtigelser af trykbeholdere, der er
taget i brug inden bekendtgørelsens ikrafttræden, fastsættes efter bilag 3 ud fra den
sidst foretagne besigtigelse af den pågældende beholder. Dog kan første besigtigelse
efter bekendtgørelsens ikrafttræden ikke fastsættes til et tidligere tidspunkt end
krævet efter de hidtil gældende regler. Første eftersyn efter bekendtgørelsens
ikrafttræden foretages samtidig med første besigtigelse.
Stk. 3. Hvis en beholder ikke tidligere har været undergivet periodisk
besigtigelse, skal første besigtigelse og eftersyn foretages senest 1 år efter, at
beholderen er blevet omfattet af regler herom.
§ 89. For rørsystemer, der er taget i brug inden
bekendtgørelsens ikrafttræden, og som opfylder de dagældende regler, bringes reglerne i
§§ 62-67 ikke i anvendelse, medmindre rørsystemerne undergår ombygning eller
væsentlig reparation.
Stk. 2. Første periodiske undersøgelse, jf. § 69, af sådanne rørsystemer skal
foretages senest 31. december 1991.
Arbejdstilsynet, den 26. november 1987
Erik Andersen
/Valter Bindslev
Bilag 1
Kontrolklasser
1. Trykbeholdere
1.1 Almindelige bestemmelser
Medmindre andet følger af pkt. 1.2 eller af anvisninger efter § 80, bestemmes en trykbeholders kontrolklasse efter nedenstående 2 skemaer.
Opdeling af trykbeholdere i kontrolklasser (K.kl.) sker på grundlag af følgende
kriterier:
- indholdet, trykbeholderen er beregnet for eller anvendes til (anvendelsesområde)
- beholderens indre rumfang (V målt i l)
- beholderens indstillingstryk (p målt i bar overtryk)
- beholderens produkttal (p x V).
Hvis en beholder består af flere adskilte trykrum, bestemmes beholderens kontrolklasse således: kontrolklassen for hvert trykrum bestemmes, og hele beholderen henføres til den af disse kontrolklasser, der indebærer det største omfang af godkendelse og kontrol (laveste kontrolklassenummer).
Skema 1
Skemaet gælder for anvendelsesområde A: Trykbeholdere, der indeholder
----------------------------------------------------------- p <= 1 p > 1 ----------------------------------------------------------- p x V > 10000 K.kl. 2 K.kl. 1 ----------------------------------------------------------- 2000 < p x V <= 10000 - 2 - 2 ----------------------------------------------------------- p x V <= 2000 - 3 - 3 -----------------------------------------------------------
Skema 2
Skemaet gælder for anvendelsesområde B: Trykbeholdere med indhold af anden art end angivet for skema 1.
----------------------------------------------------------- p <= 1 p > 1 ----------------------------------------------------------- p x V > 1000 K.kl. 2 K.kl. 1 ----------------------------------------------------------- 200 < p x V <= 1000 - 2 - 2 ----------------------------------------------------------- p x V <= 200 - 3 - 3 -----------------------------------------------------------
1.2 Særlige bestemmelser
1.2.1 Forsøgsautoklaver
Kontrolklassen bestemmes efter skema 2. Er p > 16 bar overtryk og p x V <= 200, henregnes autoklaven dog til kontrolklasse 2.
1.2.2 Vakuumisolerede beholdere med nedkølet indhold (kryobeholdere)
Kontrolklassen bestemmes efter skema 2, uanset beholderens indhold.
1.2.3 Trykluftbeholdere, hydroforer og trykekspansionsbeholdere i varmtvandsanlæg
Kontrolklassen bestemmes efter skema 1, idet dog sådanne beholdere med produkttal p x V > 10000 henføres til kontrolklasse 2.
1.2.4 Trykudligningsbeholdere i hydrauliske anlæg samt beholdere til afbrydere i højspændingsanlæg
For sådanne beholdere, hvor indholdet ikke angriber beholdermaterialet, bestemmes kontrolklassen efter skema 1, idet dog sådanne beholdere med produkttal p x V > 10000 henføres til kontrolklasse 2.
1.2.5 Trykbeholdere med dæksler med central lukkeanordning
For trykbeholdere forsynet med dæksler med central lukkeanordning eller anden hurtiglukkende mekanisme gælder følgende: Hvor disse ifølge skema 1 og 2 bestemmes til kontrolklasse 3, henføres de til kontrolklasse 2, og hvor de ifølge skemaerne bestemmes til kontrolklasse 2, henføres de til kontrolklasse 1.
1.2.6 Pladevarmevekslere
Pladevarmevekslere henføres til kontrolklasse 2 uanset produkttallets størrelse.
1.2.7 Dampkapper om rørledninger
Dampkapper om rørledninger henføres til kontrolklasse 3 uanset produkttallets størrelse.
2. Rørsystemer
2.1 Almindelige bestemmelser
Medmindre andet følger af pkt. 2.2 eller af anvisninger efter § 80, bestemmes et rørsystems kontrolklasse efter nedenstående 2 skemaer.
Opdeling af rørsystemer i kontrolklasser sker på grundlag af følgende kriterier:
- indholdet, rørsystemet er beregnet for eller anvendes til
- temperaturen af dette indhold (t målt i grader C)
- den nominelle indvendige rørdiameter (D målt i mm)
- produktet af rørsystemets indstillingstryk og den nominelle indvendige diameter.
Skema 3
Skemaet gælder for rørsystemer, der indeholder
--------------------------------------------------------------- p x D > 3500 p x D <= 3500 t <= 350 gr.C t > 350 gr.C --------------------------------------------------------------- D > 200 mm K.kl. 3 K.kl. 3 K.kl. 2 --------------------------------------------------------------- D <= 200 mm - 3 - 3 - 3 ---------------------------------------------------------------
Skema 4
Skemaet gælder for rørsystemer med indhold af anden art end angivet for skema 3, såfremt trykket er større end 1 bar overtryk.
---------------------------------- p x D <= 350 p x D > 350 ---------------------------------- K.kl. 3 K.kl. 2 ----------------------------------
Såfremt trykket er mindre end eller lig med 1 bar overtryk henregnes rørsystemet til kontrolklasse 3.
2.2 Særlige bestemmelser
2.2.1 Rørsystemer for acetylen
Kontrolklassen for rørsystemer for acetylen bestemmes ud fra nedenstående kurve.
+++FIGUR++
Oversigt over kontrolklasser og de hertil knyttede kontrolformer.
-------------------------------------------------------------------- Kontrol- Trykbeholdere Rørsystemer ----------------------------------------------------------- klasser Kontrolformer §§ Kontrolformer §§ -------------------------------------------------------------------- K.kl. 1 Konstruktions- §§ 14-16 Ingen rørsystemer er henført godkendelse til K.kl. 1 ----------------------------------------------------------- Fremstillings- §§ 17-19 kontrol ----------------------------------------------------------- Anmeldelse §§ 39 og 40 ----------------------------------------------------------- Opstillings- §§ 39 og kontrol 41-43 ----------------------------------------------------------- Kontrolbog §§ 39, 44 og 45 ----------------------------------------------------------- Periodiske §§ 46-48, undersøgelser § 49, stk. 1 og 2, §§ 50-52 og 54-56 ----------------------------------------------------------- Kontrol med §§ 53-56 skader -------------------------------------------------------------------- K.kl. 2 Konstruktions- §§ 14-16 Konstruktions- §§ 66 og 68 godkendelse godkendelse ----------------------------------------------------------- Fremstillings- §§ 17-19 kontrol ----------------------------------------------------------- Anmeldelse §§ 39 og Anmeldelse § 67, stk. 40 1 og § 68 ----------------------------------------------------------- Opstillings- §§ 39 Kontrol med § 67, stk. kontrol og 41-43 udførelse 2 og 3 og § 68 ----------------------------------------------------------- Kontrolbog §§ 39, 44 og 45 ----------------------------------------------------------- Periodiske §§ 46-48, Periodiske §§ 69-73 undersøgelser § 49, undersøgelser og 75 stk. 3 §§ 50,51, § 52, stk. 1, §§ 54-56 ----------------------------------------------------------- Kontrol med § 53, stk. Kontrol med §§ 74 skader 1, §§ 54-56 skader og 75 -------------------------------------------------------------------- K.kl. 3 Fremstillings- § 20 kontrol ----------------------------------------------------------- Kontrol med § 53, stk. Kontrol med §§ 74 skader 1 og § 54 skader og 75 --------------------------------------------------------------------
Bilag 2
Minimumsgodstykkelse og inspektionsåbninger
1. Minimumsgodstykkelse
Mindst tilladelige godstykkelse i trykbeholderes svøb og endebunde:
----------------------------------------------------------- Stål Ulegeret og legeret aluminium Indvendigt overtryk 2 mm 3 mm ----------------------------------------------------------- Udvendigt overtryk 3 mm 5 mm -----------------------------------------------------------
2. Inspektionsåbninger
2.1 Alle beholdere skal være forsynet med mandehuller og/eller inspektionsåbninger anbragt således, at en indvendig besigtigelse af beholderen er mulig.
2.2 Aftagelige dæksler, korte studse eller fittings kan benyttes som inspektionsåbninger, hvis deres dimension mindst svarer til de i pkt. 2.4 anførte minimumskrav.
En oplukkelig endebund eller et aftageligt dæksel kan erstatte samtlige indkigshuller, håndhuller og hovedhuller, hvis deres dimensioner og placeringer tillader tilstrækkelig indvendig besigtigelse.
2.3 Mindste antal og arten af åbninger i det cylindriske svøb af en beholder fremgår af følgende skema:
2.4 Dimensionerne af inspektionsåbninger og mandehuller.
Kighuller
Kighuller skal være cirkulære.
Små kighuller skal have en diameter på mindst 30 mm.
Store kighuller skal have en diameter på mindst 50 mm.
Kravehøjden må ikke overstige åbningens diameter.
Håndhuller
Håndhuller er åbninger, gennem hvilke man kan føre en hånd og en lampe.
Håndhuller skal være ovale med mindstemålene 80 x 100 mm eller cirkulære med diameter
mindst 100 mm.
Kravehøjden må ikke overstige 65 mm eller ved konisk form 100 mm.
Hvis der kun anvendes eet håndhul, må det ikke være mindre end 100 x 120 mm eller have
en diameter mindre end 120 mm.
Hovedhuller
Hovedhuller er åbninger, gennem hvilke man samtidig kan indføre hovedet, en arm og en
lampe.
Hovedhuller skal være ovale med mindstemålene 220 x 320 mm eller cirkulære med diameter
mindst 320 mm.
Kravehøjden må ikke overstige 100 mm.
Mandehuller
Mandehuller er åbninger, som muliggør adgang for en person uden hjælpeudstyr.
Mandehuller skal være ovale med mindstemålene 320 x 420 mm eller cirkulære med diameter
mindst 420 mm.
Kravehøjden må ikke overstige 150 mm eller ved konisk form 170 mm.
Hvis hjælpeudstyr - som f.eks. selvbåret åndedrætsapparat - er påkrævet, eller
såfremt mandehullet skal tjene som redningsåbning, bør dets diameter øges til mindst
575 mm. ¬tf Bilag 3
Periodiske undersøgelser
1. Trykbeholdere
1.1 Almindelige bestemmelser
Medmindre andet følger af pkt. 1.2 eller af anvisninger efter § 80, skal trykbeholdere af kontrolklasse 1 og 2 underkastes besigtigelse og eftersyn med følgende tidsintervaller:
Besigtigelse efter § 46, stk. 1, nr. 1
Besigtigelse skal foretages udvendigt og indvendigt hvert 4. år.
Eftersyn efter § 46, stk. 1, nr. 2
Første eftersyn skal foretages ved opstillingskontrollen. De følgende eftersyn skal foretages senest 2 år efter sidste eftersyn.
1.2 Særlige bestemmelser for trykbeholdere
1.2.1 Beholdere, der indeholder under tryk fordråbede luftarter, der ikke angriber beholdermaterialet
Sådanne beholdere skal underkastes:
- udvendig besigtigelse efter 1.1
- indvendig besigtigelse ved hver tredje udvendige besigtigelse
- eftersyn efter 1.1.
1.2.2 Lagerbeholdere for F-gas med rumindhold på 2400 liter og derunder
Disse beholdere skal ikke besigtiges periodisk, men kun underkastes eftersyn efter 1.1.
1.2.3 Beholdere, som indgår i køleanlæg, og som indeholder kølemedier, der ikke angriber beholdermaterialet
Disse beholdere skal ikke besigtiges indvendigt, men kun underkastes udvendige besigtigelser og eftersyn efter 1.1.
1.2.4 Ekspansionsbeholdere i lukkede varmtvandsanlæg (t < 120 grader C)
Beholderne er fritaget for periodiske undersøgelser, hvis indstillingstryk gange rumfang ikke overstiger 1000 bar x liter.
Membranekspansionsbeholdere, hvor beholdervæggen alene er udsat for påvirkning af inaktiv luftart, er fritaget for de periodiske undersøgelser uanset produkttallet.
1.2.5 Trykudligningsbeholdere i hydrauliske anlæg samt beholdere til afbrydere i højspændingsanlæg
Sådanne beholdere, hvor indholdet ikke angriber beholdermaterialet, skal ikke besigtiges indvendigt, men kun underkastes udvendige besigtigelser og eftersyn efter 1.1.
1.2.6 Pladevarmevekslere
Pladevarmevekslere skal ikke besigtiges periodisk, men kun underkastes eftersyn efter 1.1.
2. Rørsystemer
2.1 Almindelige bestemmelser
Medmindre andet fremgår af pkt. 2.2 eller af anvisninger efter § 80, skal rørsystemer af kontrolklasse 2 underkastes besigtigelse og eftersyn med følgende tidsintervaller:
Besigtigelse efter § 69, nr. 1
Besigtigelse skal foretages hvert 6. år.
Eftersyn efter § 69, nr. 2
Eftersyn skal foretages ved opstillingskontrollen. De følgende eftersyn skal foretages senest 2 år efter sidste eftersyn.
2.2 Særlige bestemmelser
2.2.1 Rørsystemer for acetylen.
Eftersyn af udtagsposter på rørsystemer for acetylen (centralanlæg) skal foretages mindst en gang om året.
Sådanne eftersyn skal foretages af gasleverandøren.
Bilag 4
Indholdsoversigt
Afsnit I Område og almindelige bestemmelser
Kapitel 1 Område .......................................... Kapitel 2 Almindelige bestemmelser ........................ Afsnit II Trykbeholdere Kapitel 3 Konstruktion og fremstilling .................... Kapitel 4 Mærkning ........................................ Kapitel 5 Konstruktionsgodkendelse ........................ Kapitel 6 Fremstillingskontrol ............................ Kapitel 7 Armatur ......................................... Kapitel 8 Opstilling ...................................... Kapitel 9 Anmeldelse, opstillingskontrol og kontrolbog .... Kapitel 10 Periodiske undersøgelser og kontrol med skader .. Kapitel 11 Anvendelse, pasning og vedligeholdelse .......... Afsnit III Rørsystemer Kapitel 12 Konstruktion, fremstilling, udstyr, kontrol m.v. Afsnit IV Øvrige bestemmelser Kapitel 13 Tilsyn, anvisninger og dispensationer ........... Kapitel 14 Trykbeholderudvalget ............................ Kapitel 15 Klageadgang og straf ............................ Kapitel 16 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser ........... Bilag Bilag 1 Kontrolklasser ..................................... Bilag 2 Minimumsgodstykkelse og inspektionsåbninger ........ Bilag 3 Periodiske undersøgelser ........................... Bilag 4 Indholdsoversigt ...................................
Officielle noter |
Ingen