Røntgenanlæg

Bekendtgørelse nr. 58 af 20. februar 1978 om røntgenapparater m.v. til undervisningsbrug i skoler, seminarier og kurser.

I medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 56 af 17. februar 1977 om brugen af røntgenanlæg m.v. fastsættes følgende:

I nærværende bekendtgørelse forstås ved følgende:

Røntgenapparat
Det sammenhørende apparatur til udførelse af røntgenforsøg, normalt bestående af en højspændingsgenerator med røntgenrør, strålebeskyttende kasse og andet tilbehør.

kV maks.
Højspændingens maksimale værdi. Benævnes også kVs (spidsværdi) og kVp (peak).

Blyækvivalent
En afskærmnings blyækvivalent er den blytykkelse, der giver samme strålingssvækkelse som afskærmningen. En afskærmnings blyækvivalent vil variere med dens tykkelse, strålekvaliteten og feltstørrelsen. Til afskærmningsberegninger skal anvendes blyækvivalenter opgivet for en feltstørrelse på min. 45 x 45 cm.

Røntgenapparter med glødekatoderør skal være typegodkendt til undervisningsbrug af sundhedsstyrelsen.

Strålebeskyttende kasser til ionrør (koldkatoderør) og udladningsrør (katoderør) skal ligeledes være typegodkendt til undervisningsbrug af sundhedsstyrelsen.

Større røntgenapparater og røntgenrør, f. eks. stammende fra kasserede hospitalsanlæg, må ikke anvendes til undervisningsbrug i skoler, seminarier og kurser, med mindre der foreligger en speciel tilladelse fra sundhedsstyrelsen.

Forhandlere af røntgenapparater med glødekatoderør til undervisningsbrug skal meddele salg af disse apparater til sundhedsstyrelsen.

På enhver skole, hvor der anvendes røntgenapparat i undervisningen, udpeger lederen af skolen en lærer som ansvarlig for anvendelsen af røntgenapparatet og for at de nødvendige strålebeskyttende foranstaltninger træffes.

4.1. Alle forsøg skal være så kortvarige som muligt.

4.2. Ved demonstrationerne må lærer og elever ikke udsættes for direkte stråling (heller ikke på hænderne).

4.3. Eleverne skal opholde sig så langt fra røntgenapparatet som muligt.

4.4. Som objekt for gennemlysning eller fotografering må kun anvendes livløse ting. Objektet skal anbringes inde i en strålebeskyttende kasse.

4.5. Røntgenrøret skal altid arbejde ved så lav spænding og strøm som muligt.

4.6. Strålefeltet må ikke være unødvendigt stort.

5.1.1. Røntgenrøret skal på alle sider være omgivet af en afskærmning, der sikrer at bestrålingshastigheden ved maksimal spænding og strøm ikke overstiger 0,5, mR/h i en afstand af 50 mm fra overfladen af afskærmningen. Kontrolmålingen af denne maksimalt tilladelige bestrålingshastighed skal udføres som en middelværdimåling over et areal på højst 1000 mm2.

5.1.2. Er røntgenapparatet forsynet med blyglasrude eller andet materiale som f. eks. PVC-dæksler, der har strålebeskyttende virkning og kan give anledning til forveksling med materialer med mindre strålebeskyttende virkning, skal det være forsynet med en påskrift af følgende art:
„Apparatet er forsynet med blyglasrude (evt. andet materiale). Denne må kun erstatttes af blyglas (evt. andet materiale) med samme blyækvivalent (.....mm Pb)".

5.1.3. Røntgenapparatet skal være forsynet med sikkerhedskontakter, således at spændingen til røntgenrøret afbrydes så snart afskærmningen fjernes eller åbnes så meget, at den under pkt. 5.1.1. nævnte bestrålingshastighed overskrides. Som yderligere sikkerhed skal enhver sikkerhedskontakt være dubleret. Hvis apparatet er blevet afbrudt ved, at afskærmningen er blevet fjernet, må det ikke automatisk genindkobles, når afskærmningen sættes på plads, men må kun kunne indkobles manuelt over eksponeringskontakten.

5.1.4. Røntgenapparatet skal være forsynet med et hørbart eller synligt advarselssignal af „fail-safe" typen (f. eks. en strømviserlampe). Signalet skal give alarm, så længe der er højspænding på røntgenrøret. At signalet er „fail-safe" vil sige, at røntgenstrålingen automatisk afbrydes ved svigt af signalet, og at strålingen ikke kan genindkobles, før signalanordningen igen er funktionsdygtig.

5.1.5. Hvis røntgenrørets højspænding ikke styres af et tidsrelæ, skal eksponeringskontakten være udformet som en dødmandskontakt, d.v.s. på en sådan måde, at højspændingen automatisk afbrydes, når kontakten slippes.

5.1.6. Røntgenrørets egenfiltrering må ikke være under 0,5 mm Al.

5.2.1. Ionrør skal drives af et induktionsapparat, hvis primæreffekt ikke må overstige 25 watt. Sekundærspændingen (højspændingen) må ikke overstige 70 kV maks., hvilket svarer til et gnistgab på ca. 90 mm ved spids-spids og ca. 110 mm ved positiv spids-negativ plade.

5.2.2. Ionrør skal være anbragt i en strålebeskyttende kasse, forsynet med låg. Kasse med låg skal være beklædt med mindst 1,5 mm bly, og overlapningen mellem kassens bly og lågets bly skal være mindst 10 mm.

5.2.3. Kassens observationsåbning skal være dækket med blyglas, der slutter tæt til kassens blybeklædning. Glasset skal have et blyækvivalent på mindst 1,5 mm ved 70 kV maks., og overlapningen mellem bly og blyglas skal være mindst 10 mm. Blyglasset skal være fastgjort på en sådan måde, at det ikke umiddelbart kan fjernes. Kassen skal være forsynet med følgende påskrift:
„Kassen er forsynet med blyglasrude. Denne må kun erstattes af blyglas med mindst 1,5 mm blyækvivalent".
Almindeligt glas (herunder spejlglas) kan ikke anvendes som afskærmningsmateriale, idet der normalt skal ca. 150 mm glas til at ækvivalere 1,5 mm bly.

5.2.4. Ledningerne, der forsyner røntgenrøret med spænding, bør føres ind i kassens bagside. Diameteren på hullerne til disse ledninger skal være mindst mulig og må ikke overstige 10 mm. Der må ikke slippe nævneværdig stråling ud gennem hullerne. Det kan f. eks. undgås ved at føre ledningerne ind gennem jernrør med en indre diameter på maks. 10 mm og med mindst 4 mm godstykkelse. Jernrørene skal have en længde på mindst 50 mm.

5.2.5. Kassen skal være forsynet med en anordning, der forhindrer eksponering, når låget er åbent.

5.3.1. Udladningsrør bør drives med en regulerbar højspændingsforsyning, 0-6 kV.
Anvendes et induktionsapparat som højspændingsforsyning, skal udladningsrøret anbringes i en strålebeskyttende kasse, der opfylder bestemmelserne i pkt. 5.2.

Denne bekendtgørelse træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Mindre røntgenapparater med glødekatoderør, der af sundhedsstyrelsen er godkendt til undervisningsbrug, er at foretrække frem for ionrør, idet glødekatoderør har en veldefineret bestrålingshastighed og kan drives med forholdsvis lav spænding og således udsende røntgenstråling, der er meget mindre gennemtrængende end stråling fra ionrør.

Større røntgenrør, f. eks. stammende fra kasserede hospitalsanlæg, kan give større bestrålingshastigheder end ionrør og er normalt uegnede til undervisningsbrug.

I følge amerikanske undersøgelser er der i 300 mm afstand fra anoden på et ionrør til undervisningsformål målt en bestrålingshastighed på over 200 R/h (røntgen pr. time) ved en spænding på ca. 70 kV maks. Ved 50 kV maks. var bestrålingshastigheden faldet til ca. 75 R/h. Disse bestrålingshastigheder er målt foran anoden; bagved anoden er bestrålingshastigheden reduceret med en faktor på flere hundrede.

Bestrålingshastigheden for ionrør er stærkt afhængig af spændingens størrelse og polaritet samt strømmens størrelse. Der er konstateret store afvigelser i bestrålingshastigheden fra rør til rør. Den kan desuden variere fra dag til dag ved forsøg med det samme rør.

Bestrålingshastigheden i forskellige afstande følger afstandskvadratloven, d.v.s. i den dobbelte afstand fra anoden er bestrålingshastigheden faldet til en fjerdedel.

Der kan desuden være grund til at nævne, at strålingen fra røret normalt bliver hårdere d.v.s. mere gennemtrængende med rørets alder.

Som det fremgår af ovenstående er uafskærmede ionrør særdeles farlige. Bestrålingshastigheden på 200 R/h ved 70 kV maks, fra det ovenfor nævnte ionrør vil, hvis røret anbringes i en kasse beklædt med 1,5 mm bly, blive reduceret til nogle få mR/h (millirøntgen pr. time). Bestrålingshastigheden på 75 R(h ved 50 kV maks, fra det samme røntgenrør vil under identiske forhold på grund af den lavere spænding blive reduceret til nogle få uR/h (mikrorøntgen pr. time).

Man bør være opmærksom på, at udladningsrør (katoderør) ikke er ufarlige. Bestrålingshastigheden vil som regel være ringe sammenlignet med ionrørets, men kan, hvis udladningsrøret drives med induktionsapparat, nå betydelige værdier. Drives disse rør med en regulerbar højspændingsforsyning på op til 6 kV, vil der normalt ikke opstå problemer. Anvendes induktionsapparat som spændingsforsyning, skal udladningsrøret anbringes i en strålebeskyttende kasse. Ensretterrør, oscilloskoper, elektronmikroskoper og lignende kan også udsende røntgenstråling, men er i almindelighed afskærmet således, at de kan betragtes som ufarlige.