Røntgenanlæg

Bekendtgørelse nr. 494 af 12. september 1977 om røntgendiagnostikanlæg til veterinært brug.

I medfør af indenrigsministeriets bekendtgørelsen nr. 56 af 17. februar 1977 om brugen af røntgenanlæg m.v. fastsættes følgende:

I nærværende bekendtgørelse forstås ved følgende:

Røntgenrør
Den af indsatsrøret og rørkappen bestående enhed.

Røntgenapparat
Det sammenhørende apparatur til udførelse af en røntgenundersøgelse, normalt bestående af en røntgengenerator med røntgenrør, stativer, lejer og andet tilbehør, samt de evt. dertil hørende faste installationer.

Røntgenanlæg
Røngtgenapparat og det evt. dertil hørende bygningsdele (røntgen- og betjeningsrummets vægge, loft, gulv, døre og vinduer incl. den heri indbyggede stråleafskærmning).

Blyækvivalent
En afskærmnings blyækvivalent er den blytykkelse, der giver samme strålingssvækkelse som afskærmningen. En afskærmnings blyækvivalent vil variere med dens tykkelse, strålekvaliteten og feltstørrelsen. Til afskærmningsberegninger skal anvendes blyækvivalenter opgivet for en feltstørrelse på min. 45 x 45 cm.

2.1.1. Etablering af røntgenanlæg og ændring af installationer i bestående røntgenanlæg, der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, må ikke foretages, før sundhedsstyrelsen har forhåndsgodkendt planer herover. Undtaget fra denne bestemmelse er transportable røntgenapparater, der ikke anvendes på klinikker.

2.1.2. Planer, der indsendes med henblik på forhåndsgodkendelse, skal være foldet i A-4 format og omfatte følgende:

1) Grundplan over hele afdelingen med angivelse af samtlige rum. Placeringen af de rum, som forhåndsgodkendelsen skal omfatte, skal tydeligt fremgå af planen.

2) Detailtegninger af de rum, som forhåndsgodkendelsen skal omfatte, med angivelse af sluser, døre, vinduer, ventilationskanaler og andre detaljer af betydning for bedømmelsen af strålebeskyttelsen. Af tegningerne skal tydeligt fremgå beliggenhed og udstrækning af strålebeskyttelsen, beskyttelseslagenes materiale, tykkelse og blyækvivalent.

3) Oplysninger om, hvor afskærmningen i vægge, etageadskillelser m.v. er svækket, f.eks. i forbindelse med udsparinger for kabler og lignende, samt angivelse af, hvorledes afskærmningen på disse steder retableres.

4) Oplysninger om anvendelsen af de rum, der ligger umiddelbart ved siden af, over og under røntgenanlæggene.

5) Oplysninger om den maksimale højspænding for de enkelt røntgenrør.

6) Placeringen af de betjeningspulte, højspændingstransformatorer, stativer, lejer m.v., som omfattes af ansøgningen om forhåndsgodkendelse.
Er placeringen endnu ikke endeligt fastlagt, må der indhentes særskilt forhåndsgodkendelse på et senere tidspunkt.

2.1.3. Foretages der under udførelsen af anlægget ændringer i forhold til de forhåndsgodkendte planer, skal reviderede planer omgående indsendes til sundhedsstyrelsen med henblik på godkendelse.

2.2.1. Nye røntgenanlæg og ændringer af bestående røntgenanlæg, der kan påvirke de strålebeskyttelsesmæssige forhold, skal anmeldes til sundhedsstyrelsen før idriftsættelse må finde sted. Ved ændringer forstås opstilling og udskiftning af lejer, stativer, generatorer m.v., mens opstilling og udskiftning af tilbehørsdele som kontrastmiddelsprøjter og fjernsynsmonitorer og udskiftning af røntgenrør, billedforstærkerrør, højspændingstransformatorer m.v. ikke er omfattet heraf.
Anmeldelsespligten påhviler det røntgenfirma, der har forestået arbejdet (jfr. pkt. 3.3.1.).
Anmeldelsesskema, der kan rekvireres fra sundhedsstyrelsen, skal foruden af røntgenfirmaets tekniske leder være underskrevet af røntgenanlæggets ansvarlige leder.

2.3.1. Godkendelse gives på grundlag af den skete anmeldelse og efter at besigtigelse har fundet sted.
Godkendelsen kan inddrages, hvis anlægget ikke længere opfylder de af sundhedsstyrelsen fastsatte bestemmelser.

3.1.1.Ethvert røntgenanlæg skal have en ansvarlig leder, hvis navn og kvalifikationer skal meddeles sundhedsstyrelsen.
Som ansvarlig leder af røntgenanlæg kan kun godkendes personer, der efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til drift af røntgenanlæg og strålerisiko m.v.
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser, hvorefter personer, der har gennemgået en af sundhedsstyrelsen godkendt uddannelse, kan anses for kvalificerede.
Hvis den ansvarlige leder fratræder, skal navnet på den nye ansvarlige leder straks meddeles sundhedsstyrelsen.

3.1.2. Det er lederens pligt at sørge for, at der ved arbejde med anlægget kun beskæftiges personer, som er gjort bekendt med nærværende bekendtgørelse, navnlig pkt. 3.2. „Krav til røntgenanlæggets personale".
Lederen skal drage omsorg for, at der ved anlægget kun arbejder personer, der er nøje instrueret om apparaternes indretning og brug og om den fare, der er forbundet med arbejdet, og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare, og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed.

3.1.3. Lederen skal sørge for, at der til personalet anskaffes tilstrækkelige strålebeskyttelsesmidler og påse, at disse anvendes som foreskrevet under pkt. 4.

3.1.4. Lederen skal straks underrette sundhedsstyrelsen om indtrufne uheld, som kan have medført utilsigtet stråleudsættelse af mennesker.

3.1.5. Lederen skal sørge for, at røntgenanlægget holdes i god og ryddelig stand.

3.1.6. Lederen skal sørge for, at anlægget stadig er i overensstemmelse med de i denne bekendtgørelses pkt. 5 og 6 givne bestemmelser og at alle under driften observerede fejl og mangler snarest muligt afhjælpes.

3.1.7. Lederen skal sørge for, at anlægget én gang årligt underkastes et eftersyn i henhold til denne bekendtgørelses pkt. 7.
Lederen skal sørge for, at røntgenfirmaets rapportskemaer opbevares ved røntgenanlæggene og på forlangende forevises sundhedsstyrelsen.

3.2.1. Om instruktion m.v. af personalet henvises til pkt. 3.1.2. Vedrørende yderligere bestemmelser for personalets arbejde henvises til pkt. 4.

3.2.2. Stråleudsat personale skal under arbejdet altid bære udleverede persondosimetre (målefilm) og benytte disse i overensstemmelse med vejledningen herom i pkt. 10.1.

3.2.3. Personalet skal under det daglige arbejde sørge for, at arbejdsgangen i enhver henseende er strålebeskyttelsesmæssig forsvarlig. Det skal benytte de forhåndenværende anordninger til strålebeskyttelse og påse at disse holdes i forsvarlig stand (f.eks. må genstande af blygummi ikke være krakelerede eller forrevne).

3.2.4. Når der indtræder en faresitutation, skal personalet snarest muligt træffe foranstaltninger til at afværge og begrænse faren samt underrette den ansvarlige leder.

3.2.5. Personalet skal straks underrette den ansvarlige leder, hvis der opstår formodning om utilsigtet stråludsættelse af mennesker.

3.3.1. Opstilling, idriftsættelse, reparationer og øvrige arbejder ved røntgenapparater må kun udføres af røntgenfirmaer, der af sundhedsstyrelsen er autoriseret hertil. Denne autorisation gives kun, såfremt den ansvarlige røntgentekniske leder har bestået en af ministeren for offentlige arbejder godkendt prøve for elektroinstallatører og efter sundhedsstyrelsens skøn har den fornødne uddannelse og erfaring med hensyn til røntgeninstallationer og strålerisiko.

3.3.2. Om installation af nye apparater m.v. henvises til pkt. 2.

3.3.3. Det er firmaets pligt at sørge for, at der ved arbejde med røntgenapparaterne kun beskæftiges personer, som forud er gjort bekendt med de bestemmelser og vejledninger i nærværende bekendtgørelse, der vedrører deres arbejde, herunder pkt. 3.4. „Krav til personer beskæftiget ved installation, reparation, vedligeholdelse og eftersyn af røntgenapparater".
Firmaet er ansvarlig for, at der ved arbejdet kun beskæftiges personer, der i fornødent omfang er instrueret om apparaternes indretning og virkemåde og om den fare, der er forbundet med arbejdet, og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes til forebyggelse af en sådan fare, og derved har opnået tilstrækkelig kyndighed.

3.3.4. Firmaet skal straks underrette den ansvarlige leder og sundhedsstyrelsen om fejl og uheld, som kan have medført utilsigtet stråleudsættelse af personer.

3.4.1. Om instruktion m.v. af personer, der udfører arbejder ved røntgenapparater, henvises til pkt. 3.3.3.

3.4.2. Personer, der udfører arbejder ved et røntgenapparat, skal straks underrette røntgenfirmaets tekniske ansvarlige leder, hvis der opstår formodning om utilsigtet stråleudsættelse af mennesker.

3.4.3. Konstateres der under servicearbejde defekter eller fejl, der medfører risiko for personalet, skal oplysning herom omgående gives til røntgenanlæggets ansvarlige leder og betjeningspersonalet.

3.4.4. Personer, der udfører arbejder ved et røntgenapparat, har pligt til at drage omsorg for, at hverken de selv eller andre mennesker stråleudsættes unødigt under arbejdet.
Således må de under ingen omstændigheder udsætte sig selv eller andre for den direkte stråling (heller ikke på hænder), og de skal reducere den spredte stråling mest muligt, f.eks. ved hjælp af hensigtsmæssigt anbragte blygummistykker og anvendelse af mindst mulige feltstørrelser.

3.4.5. Under reparations- eller justeringsarbejder, hvor der arbejdes med et røntgenrør i drift, skal der, selv ved kortvarige eksponeringer eller gennemlysninger, drages omsorg for, at kun personer, der er beskæftiget ved reparationen eller justeringen, får adgang til røntgenrummet. Om fornødent skal rummet afspærres eller tydelige advarselsskilte opsættes ved alle indgange til rummet.

3.4.6. Ved prøveoptagelser, herunder justering af billedforstærkere m.v., må ikke anvendes mennesker som objekt.

4.1. Overflødige røntgenundersøgelser skal undgås.

4.2. Til røntgenundersøgelser skal anvendes et så ydedygtigt apparat, hvad angår højspænding og rørstrøm, at der opnås billeder af diagnostisk tilfredsstillende kvalitet.

4.3. Ved røntgenundersøgelser skal der altid foretages omhyggelig indblænding af strålefeltet til det område, der har diagnostisk interesse.

4.4. Indstilling på dyret skal foretages med omhu. Man skal så vidt muligt undgå at bruge horisontal strålegang.

4.5. Ved røntgenoptagelser skal der anvendes så hurtige forstærkningsskræme og så følsomme film som foreneligt med de diagnostiske krav til billedet.

4.6. Raster må kun anvendes, hvor det er absolut påkrævet, og da med så lavt et skaktforhold som foreneligt med de diagnostiske krav til billedet.

4.7. Gennemlysninger skal være so kortvarige som praktisk muligt.

4.8. Transportable røntgenapparater må kun bruges, når dyrets tilstand eller størrelse umuliggør brug af stationært røntgenapparat.
Bruges transportable røntgenapparater til optagelser med horisontal strålegang, skal der anvendes en kassetteholder (jfr. pkt. 4.13.).

4.9. Fremkaldesystemet skal holdes i en sådan stand, at mangler ved fremkaldeprocessen ikke forårsager unødig strålebelastning.

4.10. Der må kun anvendes personer til at holde dyrene, hvis disse ikke kan immobiliseres ved bedøvelse eller anvendelse af tekniske hjælpemidler. Personer der holder skal være nøje instrueret, de må ikke udsættes for den direkte stråling, og de skal beskyttes mod spredt stråling ved hjælp af blygummiforklæder og blygummihandsker, der evt. kan have åben håndflade for lettere at fastholde dyret.

4.11. Kun personer, hvis tilstedeværelse er nødvendig for undersøgelsens gennemførelse, må opholde sig i rummet, mens der gennemlyses eller eksponeres. De skal holde sig i størst mulig afstand fra dyret og skal bære blygummiforklæder. Hvis der arbejdes med hænderne tæt ved den direkte stråling, skal der anvendes blygummihandsker. Der skal anvendes blygummiforklæder med mindst 0,35 mm blyækvivalent og blygummihandsker med mindst 0,25 mm blyækvivalent. Hvis røntgenapparatets maksimale spænding ikke overstiger 100 kV, kan blygummiforklædernes blyækvivalent dog reduceres til 0,25 mm (jfr. pkt. 5.1.11.).

4.12. Gennemlysning, der kræver ophold af personale i rummet, bør i den udstrækning det er muligt foretages med underbordsrør, idet det ved overbordsrør er vanskeligere at skærme personalet effektivt mod den spredte stråling fra dyret.

4.13. Kassetter må kun holdes af personer, hvis det er umuligt at anvende en fastgjort kassetteholder. Kassetten skal da forsynes med håndtag af en sådan længde, at den der holder kassetten ikke udsættes for den direkte stråling. Vedkommende skal beskyttes mod den spredte stråling ved hjælp af blygummiforklæde og blygummihandsker.

For konstruktion og installation af røntgenapparater gælder stærkstrømsreglementet samt følgende bestemmelser.

5.1.1. Apparater og tilbehør skal være forsvarligt fastgjort. Stativdele og bolte m.v. skal være korrekt dimensioneret, ligesom man må sikre sig, at de bygningsdele, hvortil apparater, stativer m.v. fastgøres, er i stand til at optage alle statiske og dynamiske påvirkninger fra udstyret.

5.1.2. Alle bevægelige stativdele skal være således konstrueret, at eventuelt svigt af en fiksation af mekaniske eller elektriske årsager, der kan medføre, at apparatet eller dele heraf bevæger sig, ikke forårsager skade på personer i bevægelsesbanen. Hvor det er muligt, skal de pågældende stativdele være forsynet med en bremseanordning, der træder i funktion, hvis den normale fastspænding eller udbalancering svigter.

5.1.3. Totalfiltreringen af strålingen fra diagnostikrøntgenrør skal være ækvivalent med mindst:

2,0 mm Al for spændinger til og med 100 kV, og 3,0 mm Al for spændinger over 100 kV.

Den minimale totalfiltrering skal være angivet på røntgenrøret ved hjælp af et metalskilt.

5.1.4. Lejer med overbordsrør skal være forsynet med en plade, der har et blyækvivalent på mindst 2 mm til absorption af den direkte stråling, efter at denne har passeret objekt og kassette. Lejer bør desuden være forsynet med sider at blygummi eller lignende til absorption af den spredte stråling.

5.1.5. Røntgenrøret skal være forsynet med en kontinuerligt indstillelig blænder, der bør være af flerplanstypen.
På overbordsrør, der anvendes til eksponering, skal blænderen have indbygget lysviser.
Ved lysviserblændere skal lys- og strålefelt falde sammen, således at lysfeltet i en afstand af 0,5 m fra fokus højst afviger 0,5 cm fra strålefeltet målt ved en feltstørrelse på 20 x 20 cm, og i en afstand af 1 m højst afviger 1 cm ved en feltstørrelse på 40 x 40 cm.
Lysviseren skal have en sådan lysstyrke, at feltet under de i rummet herskende lysforhold ubesværet kan indstilles ved de anvendte afstande.

5.1.6. Røntgenrør, der kun anvendes til fotografering, må ikke kunne gennemlyse og skal derfor have gennemlysningskontakter blokeret eller erstattet af en lås.

5.1.7. Røntgenrøret skal tillige med blænderen være således afskærmet, at lækstrålingens bestrålingshastighed ved lukket blænder ved maksimal belastning under kontinuerlig drift ikke overskrider 100 mR/h i 1 m afstand fra fokus. Hvis røntgenrøret anvendes til specielle undersøgelser (angiografier, aortografier, carotisundersøgelser og lignende), hvor personalet opholder sig nær røntgenrøret i længere tid, skal røntgenrøret tillige med blænderen desuden være således afskærmet, at lækstrålingens bestrålingshastighed ved lukket blænder ved 100 kV og 1 mA ikke overskrider 10 mR/h i 25 cm afstand fra overflader af rør og blænder.

5.1.8. På betjeningspulten skal findes indikering af højspænding, rørstrøm og eksponeringstid, eller indikering af indkoblet eksponeringsautomatik.
Indikering af separat rørstrøm og eksponeringstid kan erstattes af en indikering af mAs-produktet.

5.1.9. Røntgenapparatet skal være således indrettet, at eksponeringen automatisk afbrydes efter en forud indstillet tid, elektricitetsmængde eller filmdosis.
Eksponeringsure og -automatik skal være pålidelige og have tilfredsstillende reproducerbarhed.
Når røntgenapparatet eksponerer, skal dette automatisk markeres ved et synligt eller et akustisk signal.

5.1.10. Alle betjeningsknapper skal være forsynet med tydelig og let forståelig tekst eller signatur.

5.1.11. Til hvert røntgenapparat skal der høre:

1) De nødvendige tekniske hjælpemidler til at holde dyret under eksponering og gennemlysning.

2) Mindst 3 blygummiforklæder og 3 par blygummihandsker. Blygummiforklæder skal have mindst 0,35 mm blyækvivalent, og blygummihandsker mindst 0,25 mm blyækvivalent. Hvis røntgenapparatets maksimale spænding ikke overstiger 100 kV, kan blygummiforklædernes blyækvivalent dog reduceres til 0,25 mm.

5.1.12. Ikke-stationære afskærmninger, herunder transportable skærme, blygummiforklæder og -handsker, skal være mærket med tydelig angivelse af blyækvialent.

Foruden de under pkt. 5.1 nævnte bestemmelser gælder for røntgenapparater, der helt eller delvis anvendes til gennemlysning, følgende bestemmelser.

5.2.1. Gennemlysningsapparater må kun anvendes efter speciel tilladelse fra sundhedsstyrelsen, og de skal da være forsynet med billedforstærker.

5.2.2. Røntgenrør og billedforstærker skal være sammenkoblet således, at centrering automatisk er sikret i alle stillinger. Ved visse specielle apparatopstillinger, hvor denne sammenkobling ikke lader sig gennemføre, skal centrering opnås på en af følgende måder:

1) Røntgenrør og billedforstærker skal kunne centreres ved mekaniske midler som f.eks. indrastninger i gulv, køreskinner og lignende.

2) Hvor der er optisk sigt mellem røntgenrør og billedforstærker, kan centreringen udføres ved lysmarkering, hvis den under 1) nævnte centreringsmetode ikke umiddelbart lader sig gennemføre.

5.2.3. Rammen om billedforstærkeren skal være så bred, at den har en mindst 3 cm bred rand uden om det direkte strålefelt målt med maksimalt åben blænder og største fokus-skærmafstand.

5.2.4. Blændere skal ved indkoblet gennemlysning være centreret og således justeret, at følgende krav er opfyldt:

1) Gennemlysningsapparater med fast fokus-skærmafstand:
Afblændingen skal ved maksimal blænderåbning være synlig på billedforstærkerens indgangsskærm.

2) Gennemlysningsapparater med underbordsrør med variabel fokus-skærmafstand:
Afblændingen skal ved maksimal blænderåbning være synlig på billedforstærkerens indgangsskærm, når underkanten af serierammen er i 25 cm afstand fra lejepladen.

3) Gennemlysningsapparater med overbordsrør med variabel fokus-skærmafstand:
Afblændingen skal ved maksimal blænderåbning være synlig på billedforstærkerens indgangsskærm, når fokus-skærmafstanden er 100 cm.

5.2.5. Billedforstærkere og rammer omkring billedforstærkere skal have et blyækvivalent på mindst 2 mm ved gennemlysningsspændinger til og med 100 kV. For gennemlysningsspændinger over 100 kV kræves der yderligere 0,1 mm bly for hver 10 kV spændingen kan overstige 100 kV.

5.2.6. Spalten for betjening af buckyblænderen og -skuffen skal på ikke-fjernbetjente gennemlysningslejer med underbordsrør dækkes med et materiale med et blyækvivalent på mindst 0,5 mm.

5.2.7. Apparater, der anvendes til gennemlysning, skal være således indrettet, at den person, der gennemlyser, er beskyttet mod spredt stråling.

5.2.8. Ved apparater, hvor feltet før eksponering indstilles på dyret ved hjælp af gennemlysning, skal betjeningsorganerne for gennemlysning, blænder og lejepladens bevægelser være anbragt bag en afskærmning med et blyækvivalent på mindst 1 mm, således at den, der gennemlyser, beskyttes fra knæene og opefter. Undtaget herfra er apparater til specialundersøgelser, som f.eks. angiografier.

5.2.9. Gennemlysningskontakten skal være af „dødmandstypen", dvs. således indrettet, at gennemlysning afbrydes, når kontakten slippes. Gennemlysningskontakten skal være anbragt bekvemt for den person, der gennemlyser, og kontakten skal være beskyttet mod utilsigtet aktivering.
Røntgenapparatet skal være forsynet med et ur, der giver et hørtbart signal efter en samlet gennemlysningstid på højst 5 min.

5.2.10. I rum, hvor der gennemlyses, skal lyset kunne dæmpes til et for betragtning af billedet passende lavt niveau.

5.2.11. Uden indkoblet dosisautomatik må rørstrømmen under gennemlysning ikke kunne overstige:

1) 2 mA ved fokus-skærmafstande mindre end 1 m.

2) 4 mA ved fokus-skærmafstande på 1 m og derover.

5.2.12. Med indkoblet dosisautomatik må bestrålingshastigheden maksimalt være indstillet til en ydelse på 100 uR/s målt ved billedforstærkerens indgangsskærm (efter et eventuelt raster).

Foruden de under pkt. 5.1. og 5.2. nævnte bestemmelser gælder følgende bestemmelser.

5.3.1. Kirurgiske billedforstærkere med en indgangsskærm, der har et areal under 300 cm2 n(diameter 19 cm), kan udføres med en fast indstillet blænder.

5.3.2. Transportable apparater skal være forsynet med et mindst 2 m langt eksponeringskabel.

6.1. Bestemmelserne i afsnit 6 skal tjene til at sikre, at afskærmninger udføres således, at de i ethvert punkt har det krævede blyækvivalent, se tabel 1, side 9.

6.2. Ved alle overgange mellem to til stråleafskærmning tjenende materialer (f. eks. bly-bly, bly-blyglas, bly-beton.) skal overlapning finde sted i en bredde mindst lig summen af de to nødvendige lagtykkelser + 2 1/2 gange en eventuel afstand mellem dem (f. eks. ved blylag i overgang mellem dør og karm). Overlapningen skal dog mindst være 1 cm. Eksempler herpå er givet i vejledningen pkt. 10.2. Undtaget fra denne bestemmelse er overgang, hvor der er fuld sikkerhed mod svækkelse af afskærmningen ved revnedannelse, f. eks. en muret væg, der hviler på et betongulv, støbte og murede hjørner.

6.3. Hvor afskærmningen svækkes ved udførelsen af kabelrender, rørgennemføringer, stikkontakter, afbrydere, befæstigelser med søm eller skruer, dørlåse, dørhåndtag m.v. skal afskærmningen retableres fuldtud. Eksempler herpå er givet i vejledningen pkt. 10.2.

6.4. Blyplader skal opsættes på en sådan måde, at de ikke flyder på grund af deres egen vægt. Blyplader, der dækkes med mørtel, cement eller lignende, skal først overstryges med et korrosionsbeskyttende lag, f. eks. asfalt.

6.5. Afskærmningsmaterialer som beton, barytbeton, mørtel m.v. skal have den fornødne homogenitet samt korrekt sammensætning og vægtfylde. Fuger i murede vægge skal være helt udfyldt.

6.6. Personaleadgangen til røntgenrum skal, i den udstrækning det er muligt, foregå gennem sluser i stedet for blybeklædte døre. Sluser skal indrettes således, at de hindrer den direkte stråling og den spredte stråling fra dyret i at trænge uden for rummet.

6.7. Der stilles store krav til udførelse af døre på grund af den nødvendige overlapning mellem dør og karm, anvendelse af forskudte håndtag og retablering af afskærmning ved låse. Eksempler på overlapninger er givet i vejledningen pkt. 10.2. Mellem dør og gulv kræves ingen overlapning, men afstanden mellem dørens blyplade og det stråleafskærmende lag i gulvet må ikke overstige 1 cm.

6.8. Der skal ved apparatopstillinger eller anbringelsen af faste skærme drages omsorg for, at den direkte stråling ved de påtænkte projektioner ikke rettes ud ad vinduet, hvis personer derved kan træffes af strålingen i en afstand af under 30 m fra røntgenrørets fokus.

6.9. Væggene i et røntgenrum skal normalt være afskærmet mod stråling i hele deres udstrækning mellem de strålebeskyttende lag i gulv og loft. Hvis dette besværliggøres af installationer m.v. under loftet, skal vægafskærmningen føres op til mindst 2,5 m højde, og samtidig skal afskærmningen i loftet føres uden for væggen i en bredde, der mindst er 5 gange afstanden fra overkanten af vægafskærmningen til det stråleafskærmende lag i loftet.

6.10. Et røntgenrum til undersøgelse af større dyr skal enten have et særskilt betjeningsrum eller være forsynet med en foran betjeningspulten fast anbragt skærm til beskyttelse af personalet. Skærmen skal være således udført, at den hindrer den direkte stråling og den spredte stråling fra dyret i at ramme betjeningspersonalet bag skærmen. Skærmen skal være mindst 2 m høj og have en sådan længde, at hele det i rummet beskæftigede personale kan finde beskyttelse bag skærmen.

6.11. Fra den afskærmede betjeningsplads skal der være mulighed for at betragte dyret under undersøgelsen.

6.12. Røntgenrum skal, hvor intet andet er angivet, afskærmes i overensstemmelse med tabel 1, side 9.

6.13. I rum, hvor apparatet er således indrettet, at den direkte stråling opfanges af en billedforstærker, kassetteholder eller lignende, der har det i pkt. 5.2.5. krævede blyækvivalent, og hvør røntgenrør og den apparatdel, der opfanger den direkte stråling, er sammenkoblet, således at centrering automatisk er sikret i alle stillinger, behøver gulv, vægge, skærme og lofter kun at have det i tabel 1 for lofter krævede blyækvivalent. Hvor denne centrering ikke automatisk er sikret (se pkt. 5.2.2. 1) og 2)), skal rummet afskærmes som angivet under punkt 6.12.

7.1. Ethvert røntgenanlæg skal ved lederens foranstaltning efterses én gang om året, og eventuelle konstaterede fejl skal udbedres snarest muligt. Berettiget til at udføre sådanne eftersyn er kun røntgenfirmaer, der er autoriseret af sundhedsstyrelsen jfr. punkt 3.3.1.

7.2. På grundlag af eftersynet skal et af sundhedsstyrelsen godkendt rapportskema udfyldes. Skemaet, underskrevet af røntgenfirmaets ansvarlige tekniske leder, sendes til røntgenanlæggets ansvarlige leder, der skal drage omsorg for, at skemaet opbevares ved røntgenanlægget og på forlangende forevises sagkyndige fra sundhedsstyrelsen.

7.3. Hvis røntgenanlæggets ansvarlige leder ikke inden en måned fra modtagelsen af rapportskemaet har rekvireret fejl og mangler udbedret, skal røntgenfirmaet sende et eksemplar af rapportskemaet med påtegning om fejl og mangler til sundhedsstyrelsen.

7.4. Ved det årlige eftersyn skal det undersøges, om røntgenanlægget, herunder røntgenapparatet med dets stativer og hjælpeaggregater, såvel elektrisk som mekanisk er i en sådan stand, at det ved korrekt brug ikke medfører risiko for personalet.

Specielt skal ved eftersynet følgende nøje kontrolleres:

7.4.1. Om ekstrabeskyttelsen af røntgenanlægget er i overensstemmelse med stærkstrømsreglementets bestemmelser.

7.4.2. Om installationens elektriske materiel ikke viser tegn på slid eller ælde, herunder om tilgængelige ledninger og kabler er forsvarligt aflastet, og om isolationen er fri for defekter. Om afbrydere og omskiftere slutter og bryder præcist, om alle spændingsførende dele er afskærmet mod utilsigtet berøring.

7.4.3. Om bærende kæder og wirer ikke viser tegn til forringelse af bæreevnen. Hvis det ikke er praktisk muligt at gennemføre denne kontrol ved hvert årligt eftersyn, f. eks. på grund af manglende inspektionsdæksler, skal kontrollen af kæder og wirer foretages med de af fabrikanten anbefalede tidsmellemrum, dog mindst hvert 5. år.

7.4.4. Om faldbremser og lignende udstyr fungerer pålideligt ved en funktionsafprøvning i det omfang det er muligt uden beskadigelse af apparatet.

7.4.5. Om stativers udbalancering samt funktionen af såvel mekaniske som elektriske fiksationer er korrekt, således at personer i bevægelsesbanen ikke kan skades ved eventuelt svigt af en fiksation (jfr. pkt. 5.1.2.).

7.4.6. Om fastgørelsen af røntgenapparatet med dets stativer og hjælpeaggregater ikke viser tegn på forringelse. Dette er særlig vigtigt, hvor svigt af fastgørelsen kan have væltning eller nedfald af apparatdele til følge (jfr. pkt. 5.1.1.).

7.4.7. Om røntgenapparatets kontrollamper og indikeringer fungerer korrekt. Den indikerede højspænding kontrolleres ved en lav og en høj mA-værdi efter en af sundhedsstyrelsen godkendt metode. Den under gennemlysning indikerede mA-værdi kontrolleres ved at indskyde et milliamperemeter i højspændingskredsen eller i højspændingstransformatorens midtpunkt. Strømmen skal måles med en nøjagtighed på 2%, og indikeringen på apparatet må ikke afvige mere end 10% fra den målte værdi.

7.4.8. Om rørstrømmen under gennemlysning uden indkoblet dosisautomatik ikke kan overskride (jfr. pkt. 5.2.11.):

1) 2 mA ved fokus-skærmafstande mindre end 1 m.

2) 4 mA ved fokus-skærmafstande på 1 m og derover.

7.4.9. Om bestrålingshastigheden på indgangsskærmen efter et evt. raster ved anlæg med billedforstærker med indkoblet dosisautomatik ikke kan overskride 100 uR/s under gennemlysning, jfr. pkt. 5.2.12. Måleproceduren skal være godkendt af sundhedsstyrelsen.

7.4.10. Om lysviserblændere fungerer fejlfrit, herunder om lys- og strålefelt falder sammen.
Lysfeltet må i en afstand af 0,5 m fra fokus højst afvige 0,5 cm fra strålefeltet målt ved en feltstørrelse på 20 x 20 cm, og i en afstand af 1 m højst afvige 1 cm ved en feltstørrelse på 40 x 40 cm (jfr. pkt. 5.1.5.).

7.4.11. Om blændere på gennemlysningsapparater ved indkoblet gennemlysning er centreret og således justeret, at følgende krav er opfyldt (jfr. pkt. 5.2.4.):

1) Gennemlysningsapparater med fast fokus-skærmafstand:
Afblændingen skal ved maksimal blænderåbning være synlig på billedforstærkerens indgangsskærm.

2) Gennemlysningsapparater med underbordsrør med variabel fokus-skærmafstand:
Afblændingen skal ved maksimal blænderåbning være synlig på billedforstærkerens indgangsskærm, når underkanten af serierammen er i 25 cm afstand fra lejepladen.

3) Gennemlysningsapparater med overbordsrør med variabel fokus-skærmafstand:
Afblændingen skal ved maksimal blænderåbning være synlig på billedforstærkerens indgangsskærm, når fokus-skærmafstanden er 100 cm.

7.4.12. Om totalfiltreringen af strålingen fra diagnostikrøntgenrør er ækvivalent med mindst (jfr. pkt. 5.1.3.):
2,0 mm Al for spændinger til og med 100 kV, og
3,0 mm Al for spændinger over 100 kV.
Om den konstaterede totalfiltrering er i overensstemmelse med angivelsen på røntgenrørene.

7.4.13. Om strålebeskyttelsesmateriel såsom blygummiforklæder, -handsker og -skærme m.v. ikke viser tegn på forringelse af den beskyttende evne. F. eks. må genstande af blygummi ikke være krakelerede eller forrevne.

7.4.14. Som afslutning på eftersynet fastklæbes på betjeningspulten et mærke, der angiver måned og årstal for eftersynet.

8.1. Ethvert røntgenanlæg er underlagt tilsyn af sundhedsstyrelsen, og sundhedsstyrelsen skal til enhver tid have adgang til røntgenanlægget.

8.2. Besigtigelse af røntgenanlæg foretages af sundhedsstyrelsen med højst 5-årige mellemrum.

8.3. Sådanne ændringer af et røntgenanlæg, som sundhedsstyrelsen måtte kræve ved besigtigelsen, skal være udført inden udløbet af den af sundhedsstyrelsen satte frist. Når manglerne ved røntgenanlægget må antages at medføre særlig stor risiko, kan sundhedsstyrelsen forbyde brugen af anlægget, indtil disse mangler er afhjulpet.

Denne bekendtgørelse træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.