I medfør af §§ 17 og 18 i lov nr. 143 af 29. april 1913 om arbejde i fabriker m. v. samt det offentliges tilsyn dermed, således som nævnte lov er ændret ved lov nr. 109 af 31. marts 1933, fastsættes herved følgende:
§ 1. Stk. 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er
gældende for køleanlæg, hvori der indgår væksker eller fordråbede luftarter
(kølemedier), hvis damptryk ved 30° C overstiger 760 mm
kviksølvsøjle.
Stk. 2. Ved de i denne bekendtgørelse angivne ydeevner i kcal/h forstås
kuldeydelse ved ¸ 15° / +30° / +25° C.
1)Stk. 3. Køleanlæg, der er taget i brug før den 7. oktober 1961,
skal være ændret i overensstemmelse med bestemmelsen i stk. 1, jfr. stk. 2, inden
udløbet af følgende tidsfrister:
Centralkøleanlæg i beboelsesejendomme inden den 1. november 1964.
Kommercielle og industrielle anlæg med motorstørrelse 1 HK eller mere inden den 1. november 1965.
Andre anlæg inden den 1. november 1967.
Stk. 4. Direktøren for arbejdstilsynet bemyndiges til, hvor forholdene måtte tale derfor, at kræve ændring i overensstemmelse med stk. 1, jfr. stk. 2, gennemført før udløbet af de i stk. 3 anførte tidsfrister.
§ 2. Ethvert under denne bekendtgørelse henhørende køleanlæg skal være forsvarligt indrettet, vedligeholdt og passet. Herved skal særligt de i det følgende givne forskrifter iagttages.
I. Kølemedier
§ 3. Stk. 1. Der må ved køleanlæg kun opbevares den mindst
mulige reservebeholdning af kølemedier. Disse skal lagres i et dertil egnet rum uden for
maskin- og apparatrum.
Stk. 2. Opbevaringen af brandfarlige kølemedier skal iøvrigt ske i
overensstemmelse med forskrifterne i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 44 af 27.
februar 1937 med senere ændringer om opbevaring og transport af brandfarlige vædsker og
justitsministeriets bekendtgørelse nr. 305 af 30. september 1944 med senere ændringer,
om opbevaring af transportable beholdere med sammentrykkede, fordråbede eller under tryk
opløste luftarter.
Stk. 3. Hvor der som kølemedium anvendes et ikke ufarligt stof uden stærk lugt,
skal der til dette være tilsat et af direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet godkendt
røbestof. Direktoratet kan tillade undtagelser fra denne bestemmelse.
Stk. 4.2) (avtikið)
II. Køleanlægs indretning
§ 4. Stk. 1. Køleanlæg skal være forsynet med en holdbar
mærkeplade med tydelig angivelse af dets leverandør, løbe-nr. samt det kølemedium,
hvortil anlægget er bestemt.
Stk. 2. Med hensyn til materiale og konstruktion skal anlægget opfylde teknikkens
anerkendte regler. De til anlægget hørende beholdere (absorbere, receivere,
kondensatorer, olieudskillere m. m.) er undergivet bestemmelserne i socialministeriets
bekendtgørelse af 2. marts 1944 om indretningen og brugen af trykluftbeholdere,
hydroforer og andre beholdere med luftarter under tryk og de anvisninger, som i henhold
hertil til enhver tid måtte være givet af direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet,
jfr. nævnte bekendtgørelses § 13, stk. 1. Det anvendte beregningstryk må ikke være
mindre end 0,8 x det i § 17, stk. 3, omhandlede prøvetryk.
§ 5. Stk. 1. Kompressionsanlæg på over 20 000 kcal/h skal
være forsynet med en sikkerhedsventil, sprængplade el. lign., hvorved kompressorens
højtryksside sættes i uafspærrelig forbindele med dens lavtryksside eller det frie,
således at trykket i anlægget ikke kan overstige 85 pct. af det i § 17, stk. 3,
omhandlede prøvetryk.
Stk. 2. Når stempel-kompressorer på 1 000-20 000 kcal/h kan afspærres fra
kondensatoren, skal de stå i uafspærrelig forbindelse med en overtrykssikring. Denne kan
bestå af en sikkerhedsventil, sprængplade el. lign., som angivet under stk. 1 eller af
en anordning, der automatisk standser kompressoren, hvis det efter stk. 1 tilladelige tryk
overskrides. En sådan overtrykssikring skal endvidere findes ved alle vandkølede anlæg.
Stk. 3. Direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet kan fastsætte nærmere regler
for dimensioneringen af sikkerhedsventiler, sprængplader og lignende overtrykssikringer
til kompressionsanlæg.
Stk. 4. Ved absorptionsanlæg med vædskepumpe skal der på kogeren findes
en overtrykssikring, der påvirkes direkte af trykket i kogeren. Vædskepumpens remskive
må have den mindst mulige masse.
Stk. 5. Ved absorptionsanlæg uden vædskepumpe skal der på kogere med
indtil 50 liters indhold findes en overtrykssikring, der på kogere med over 5 liters
indhold skal påvirkes direkte af trykket i kogeren. På kogere med over 50 liters indhold
skal der findes mindst 2 af hinanden uafhængige overtrykssikringer, hvoraf mindst den ene
påvirkes direkte af trykket i kogeren.
Stk. 6. Overtrykssikringer på absorptionsanlæg skal iøvrigt være
således indrettet, at de hindrer overskridelse af det største tilladelige
beregningstryk.
§ 6. Alle køleanlæg på over 5 000 kcal/h skal være forsynet med en eller flere trykmålere med tydeligt mærke ved 85 pct. af prøvetrykket (jfr. § 17, Stk. 3).
§ 7. Ved køleanlæg på over 5 000 kcal/h skal vædskestandsglas på beholdere med kølemedium eller olie have automatiske afspærringsanordninger og være forsynet med beskyttelsesskærm for tilfælde af brud. Dette krav skal dog ikke gælde for solide skueglas.
§ 8. Stk. 1. Kompressorer skal så vidt muligt være
konstrueret således, at beskadigelse, som medfører udstrømning af kølemediet, ikke kan
opstå ved vædskeslag eller ventilbrud i kompressoren eller ved vædskeslag i
rørledningerne til kondensator og fordamper.
Stk. 2. Kompressorer i køleanlæg på over 50 000 kcal/h skal kunne standses fra
et sted udenfor maskinrummet.
III. Rum for kompressorer, recipienter o. l.
§ 9. Stk. 1. Rum, hvori kompressorer, recipienter o. lign. er
opstillet, skal være vel ventileret og belyst. Alle dele af anlægget skal være let
tilgængelige. Udgangsforholdene skal være betryggende. Undtagne fra disse krav er dog
helautomatiske anlæg, der er anbragt i skab el. lign.
Stk. 2. Ved fremtidig indrettede anlæg på over 20 000 kcal/h skal kompressorer,
recipienter o. lign. være anbragt i et særskilt rum udført som brandsikre
konstruktioner, herunder med brandsikre døre (jernasbestdøre), vægge, gulv og loft.
Dørene til sådanne rum skal være tætsluttende og kunne åbnes udad; på døren skal
kølemediets navn være tydeligt angivet. Undtagne fra disse krav er dog anlæg, der er
opstillet i rum for kraftanlæg.
Stk. 3. Kompressorer, recipienter o. lign. for anlæg på over 250 000 kcal/h må
fremtidig ikke anbringes i kælderetage og ej heller lige under eller lige over lokaler,
hvori andre personer end anlæggets betjening regelmæssig opholder sig.
IV. Sikkerhedsforanstaltninger i køle- og fryserum
§ 10. Ethvert køle- eller fryserum, i hvilket personer kan gå ind, skal være forsynet med en dør, der åbner udad og som kan åbnes både udefra og indefra. Forbindelsen indefra rummet til låsemekanismen må ikke frembyde nogen fare for brud ved brugen.
§ 11. Stk. 1. Ethvert køle- eller fryserum, i hvilket
personer kan gå ind, skal være forsynet med kunstigt (elektrisk) lys. I rum med mere end
25 m2 gulvflade skal være anbragt mindst 2 lamper, hørende til hver sin
sikringsgruppe.
Stk. 2. Afbryderne for lyset skal være anbragt inde i rummet. Ved lysets tænding
skal samtidig automatisk tændes en rød kontrollampe, der er anbragt umiddelbart udenfor
rummet, og som tilkendegiver, at personer opholder sig i rummet.
§ 12. Stk. 1. Ethvert køle- eller fryserum, i hvilket
personer kan gå ind, skal være forsynet med et alarmanlæg, hvis signalgivere skal være
anbragt således, at alarmen bliver hørt. Ved signalgiverne skal anbringes let læselige
skilte, der giver kortfattet oplysning om, hvad alarmen betyder, og hvad der skal gøres.
Stk. 2. En betjeningskontakt til alarmanlægget skal anbringes umiddelbart indenfor
døren, såvidt muligt udfor dørgrebet. I større rum skal herudover anbringes
alarmkontakter med indbyrdes afstand af højst 10 m. Ved alle alarmkontakter skal være
anbragt et nødsignal-skilt med selvlysende bogstaver.
Stk. 3. Alarmen må kun kunne stoppes fra den kontakt, hvorfra den er startet, og
kun efter brug af nøgle eller brydning af plombe.
Stk. 4.3)4) De i stk. 1-3 givne bestemmelser kommer ikke til
anvendelse på kølerum, hvis temperatur ikke kommer under 0°
C., på følgende betingelser: I døren skal findes en klar glasrude af størrelse mindst
20 x 20 cm eller med en diameter på mindst 20 cm.
Hvis afstanden fra noget punkt i rummet til døren er mere end 3 m, skal døren være
angivet ved et _UD"-skilt udført efter forskriften for nødsignalskilte i den af
Køleteknisk Forskningsinstitut udgivne _Vejledning til installation af alarmanlæg i
køle- og fryserum". Såfremt afstanden til nærmeste dør kan overskride 10 m, skal
der yderligere med højst 10 m indbyrdes afstand opsættes tilsvarende _UD"-skilte
med en pil, som viser vej til nærmeste dør. For de i nærværende stk. omhandlede
kølerum bortfalder det i § 11, stk. 2, 2. pkt., opstillede krav om kontrollampe.
V. Særlige bestemmelser for køleanlæg i teatre, biografer, forsamlingsrum, varehuse og lignende
§ 13. Stk. 1. I teatre, biografer,
forsamlingsrum, varehuse og lignende må der til nyindrettede køleanlæg ikke uden
særlig tilladelse (jfr. § 22, stk. 1) anvendes brandfarlige, giftige eller stærkt
irriterende kølemedier.
Stk. 2. I tilskuerrum, forsamlingsrum, foyer’er o. lign. må ikke anbringes
apparater eller ledninger, som indeholder kølemedier, herfra dog undtaget køleanlæg på
højst 2 000 kcal/h.
Stk. 3. Maskin- og apparatrum må ikke være beliggende umiddelbart under
tilskuerrum, forsamlingsrum eller scenegulve og skal iøvrigt være gastæt adskilt fra
sådanne rum og alle andre rum i bygninger, hvor mange mennesker færdes, såsom
korridorer, foyer’er og forhaller.
Stk. 4. Der skal være truffet foranstaltninger til, at skadelige gasarter, som kan
opstå i maskin- og apparatrummet, hurtigt og effektivt kan uskadeliggøres.
Stk. 5. Ved rumkøling med afkølet luft skal fordamperen være fuldstændig
adskilt fra maskinrummet, og den må kun gennem luftkanaler have forbindelse med de rum,
der skal afkøles.
Stk. 6. Luftkanaler, som står i forbindelse med rum, der skal køles, må kunne
afspærres fra disse ved gastætte spjæld, der kan betjenes udvendig fra.
Stk. 7. Ventilatorer, som cirkulerer den afkølede luft, må kunne standses fra et
let tilgængelig sted uden for deres opstillingsplads.
VI. Pasning og eftersyn
§ 14. Stk. 1. Pasning af køleanlæg må kun udføres af
personer, der er fyldt 18 år og er tilbørligt instrueret om pasningen.
Stk. 2. Anlægspasseren skal nøje iagttage de regler, som indeholdes i den ved
anlægget anbragte betjeningsvejledning (jfr. § 18, stk. 3). Han må ikke forlade
anlægget i de første 15 minutter efter dets igangsætning; dette gælder dog ikke for
automatiske anlæg.
Stk. 3. Kompressionsanlæg, ved hvilke betjeningen af afspærringsventilerne ikke
er tvangsreguleret, må først sættes i gang, når ventilerne på tryksiden er åbnet, og
der er åbnet tilstrækkeligt for kølevandet.
Stk. 4. Alle uregelmæssigheder ved anlægget skal af anlægspasseren straks meldes
til ejeren eller dennes med hensyn til anlægget ansvarlige stedfortræder.
Stk. 5. Utætheder på anlæggets dele må straks lokaliseres ved undersøgelse og
afhjælpes. Kan dette ikke ske, skal anlægget straks sættes ud af drift.
Stk. 6. Indtræder stærk udstrømning af kølemediet i maskin- eller apparatrum,
skal disse hurtigst muligt aflukkes fra andre rum og udluftes, kompressoren standses, og
sagkyndig bistand tilkaldes.
§ 15. Stk. 1.3) Alle i beboelseshuse opstillede
køleanlæg, der omfatter mere end en enkelt husholdning, skal med mellemrum af højst 6
måneder underkastes et omhyggeligt eftersyn af et af køleteknisk forskningsinstitut
anerkendt sagkyndigt firma. Samme eftersyn skal andetsteds opstillede køleanlæg på over
1000 kcal/h underkastes med højst 12 måneders mellemrum. For så vidt angår
virksomheder med køleanlæg, kan køleteknisk forskningsinstitut til eftersynene af
virksomhedens egne anlæg anerkende en i virksomheden ansat sagkyndig funktionær.
Stk. 2. Når de i stk. 1 omhandlede køleanlæg har henstået ude af drift i mere
end 6 måneder, skal de, forinden de sættes i gang påny, underkastes et eftersyn som i
stk. 1 angivet.
Stk. 3. Alle ved et eftersyn forefundne væsentlige mangler eller skader ved et
køleanlæg skal dettes ejer straks lade afhjælpe. Kan dette ikke ske, må anlægget
straks sættes ud af drift.
Stk. 4. Eftersynet skal ske efter en af direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet
godkendt, af køleteknisk forskningsinstitut udfærdiget instruktion. Resultatet af hvert
eftersyn skal den pågældende indføre med navns underskrift i køleanlæggets tilsynsbog
(jfr. § 19).
§ 16. Stk. 1. Ved køleanlæg på over 50 000 kcal/h skal der
forefindes mindst 2 åndedrætsbeskyttelsesapparater, ved køleanlæg fra 5 000-50 000
kcal/h mindst eet åndedrætsbeskyttelsesapparat af forsvarlig konstruktion. Undtagne fra
dette krav er dog alle hermetisk lukkede anlæg samt alle anlæg med kulsyre eller freon
o. lign. indtil 50 000 kcal/h, medmindre dele af anlægget er anbragt i rum, hvis gulv
ligger mere end 1 m under jordlinien.
Stk. 2. Ved anlæg med kulsyre, freon eller lignende som kølemedium skal
åndedrætsbeskyttelsesapparaterne være af friskluft- eller kredsløbstypen.
Stk. 3. Ved anlæg på over 5 000 kcal/h med ammoniak, svovlsyrling, klormetyl
eller lignende for øjnene farlige kølemedier må der forefindes særlige
øjenbeskyttelsesmidler, eller disse må være kombineret med
åndedrætsbeskyttelsesapparaterne.
Stk. 4. Åndedrætsbeskyttelsesapparater skal opbevares beskyttet mod støv,
fugtighed og varme på passende sted uden for de rum, hvor de skal benyttes, og i
umiddelbar nærhed af disse. De skal altid holdes i brugbar stand.
Stk. 5. Åndedræts- og øjenbeskyttelsesmidlerne skal anvendes ved alle arbejder,
hvor udstrømning af kølemediet kan forekomme, såsom åbning af dæksler o. lign.,
demontering af maskindele, rørledninger og ventiler, eftersyn af pakdåser og pakninger.
Stk. 6. Anlægspasseren skal være vel indøvet i brugen af
åndedrætsbeskyttelsesapparaterne. Ved køleanlæg over 50 000 kcal/h skal der mindst een
gang om året på ejerens foranstaltning afholdes en øvelse i brugen.
VII. Afprøvning
§ 17. Stk. 1. Forinden et køleanlæg som nyt eller efter
flytning eller større reparation tages i brug, skal det have bestået en tæthedsprøve
foretaget af et af køleteknisk forskningsinstitut anerkendt sagkyndigt firma, jfr. § 15,
stk. 1.
Stk. 2. Såfremt det af sikkerhedshensyn skønnes påkrævet, kan arbejds- og
fabriktilsynet til enhver tid forordne en gentagelse af den i stk. 1 omhandlede
tæthedsprøve.
Stk. 3. Forinden et køleanlæg som nyt eller efter reparation på værksted
underkastes den i stk. 1 omtalte tæthedsprøve, skal alle de dele af anlægget, der
indeslutter kølemediet, bestå en trykprøve med et tryk, der er mindst det
dobbelte af pågældende kølemediums damptryk ved 40° C, dog
aldrig under 3,5 ato. Fritagne for trykprøven er regulerings-, måle- og
afspærringsorganer med bælge, membraner el. lign.
Stk. 4. En attest om trykprøve og tæthedsprøve skal ved køleanlæg på over 5
000 kcal/h tilstilles pågældende fabrikinspektør sammen med den i § 18, stk. 2,
omtalte anmeldelse.
Stk. 5. Ved absorptionskøleanlæg skal iøvrigt dampkedellovgivningens
bestemmelser iagttages.
VIII. Anmeldepligt, tilsyn m. m.
§ 18. Stk. 1. Leverandører og selvstændige opstillere af
køleanlæg er pligtige at sørge for, at anlæggenes indretning opfylder de ovenfor givne
forskrifter, og at anlæggene er underkastet de i denne bekendtgørelse foreskrevne
prøver, forinden de tages i brug.
Stk. 2. Samtidig med leveringen af anlæg på over 5 000 kcal/h og af alle
centralkøleanlæg, der forsyner beboelseslejligheder o. lign., skal pågældende
leverandør sende en anmeldelse derom til vedkommende fabrikinspektør, ledsaget af
fyldestgørende oplysninger om anlæggets art og afprøvning (jfr. § 17, stk. 4).
Formularer hertil fås hos den pågældende fabrikinspektør.
Stk. 3. Med alle køleanlæg på over 1 000 kcal/h er leverandøren pligtig at
levere en tydelig og holdbar betjeningsvejledning. Denne skal findes opslået på
iøjnefaldende sted i anlæggets maskinrum.
Stk. 4. Alle køleskabe tilsluttet centralkøleanlæg i beboelsesejendomme o. lign.
skal af anlæggets leverandør være forsynet med en af køleteknisk forskningsinstitut
godkendt brugsanvisning.
§ 19. Ved alle eftersynspligtige anlæg (jfr. § 15, stk. 1) skal der forefindes en af direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet autoriseret tilsynsbog.
§ 20. Sker der brud med udstrømning af kølemedie til følge på nogen del af et køleanlæg på over 5 000 kcal/h, er dets ejer pligtig at anmelde dette til pågældende fabrikinspektør, og der må så vidt muligt ikke foretages nogen ændring ved anlægget, før fabrikinspektøren har besigtiget dette.
§ 21. Stk. 1. Skønner arbejds- og fabriktilsynet, at et
køleanlægs indretning eller tilstand gør dets brug betænkelig, kan der nedlægges
forbud imod brugen.
Stk. 2. Et sådant forbud kan inden 4 uger indankes for direktoratet for arbejds-
og fabriktilsynet og derefter eventuelt for arbejds- og socialministeriet (jfr. § 23).
Indankningen har ingen opsættende virkning.
§ 22. Stk. 1. Direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet kan
i de enkelte tilfælde eller ved køleanlæg af særlig konstruktion eller til særligt
øjemed tillade afvigelser fra bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse, når det
skønnes rimeligt og forsvarligt.
Stk. 2.4) Ved anlæg, der var i brug ved bekendtgørelsens
ikrafttræden, skal kun påtales sådanne afvigelser fra bekendtgørelsens forskrifter,
som skønnes at rumme alvorlig fare. Bestemmelserne i afsnit IV skal ved sådanne anlæg
være opfyldt inden 1. juli 1961.
§ 23. De af direktoratet for arbejds- og fabriktilsynet i henhold til nærværende bekendtgørelse trufne afgørelser kan inden 4 uger indankes for arbejds- og socialministeriet.
§ 24. Overtrædelse af denne bekendtgørelses bestemmelser straffes i henhold til lov nr. 143 af 29. april 1913 § 42, jfr. § 44, med bøder, medmindre de efter den øvrige lovgivnings regler medfører højere straf.
§ 25. Denne bekendtgørelse træder i kraft straks. Samtidig ophæves arbejds- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 7. november 1945 om indretningen og brugen af køleanlæg.