Lov nr. 147 af 15. april 1930 om Brugen af Røntgenstraaler m.v..
§ 1. Indenrigsministeren bemyndiges til at udfærdige Reglement for Udførelse og Drift af Anlæg til Frembringelse af Røntgenstraaler, hvori der kan fastsættes Regler for:
a. Forpligtelse til Anmeldelse for Sundhedsstyrelsen af de ved denne Lovs Ikrafttræden bestaaende Anlæg, af Nyanlæg og af Ændringer af ældre Anlæg samt Forpligtelse til at give Sundhedsstyrelsen eller dennes befuldsmægtigede Adgang til at undersøge Anlægene og de Lokaler, hvori Anlægene er installeret.
b. Sikkerhedsforanstaltninger, der bliver at iagttage ved saadanne Anlægs udførelse og drift.
c. Undersøgelse af og Tilsyn med Anlægene. Udgifterne herved bæres af Ejerne af Anlægene efter nærmere af Indenrigsministeren fastsatte Regler.
§ 2. For saa vidt angaar Anvendelse af Radium og højfrekvente Strømme i lægevidenskabeligt Øjemed, bemyndiges Indenrigsministeren ligeledes til at udfærdige Reglement under Hensyntagen til de særlige Forhold, der paa disse Omraader gør sig gældende.
§ 3. Tilsynet med Overholdelsen af de i denne Lov givne Bestemmelser samt de i
Henhold til samme udstedte Reglementer paahviler Sundhedsstyrelsen.
Til at bistaa Sundhedsstyrelsen med det ovennævnte Tilsyn kan der af Indenrigsministeren
tilforordnes en eller flere sagkyndige samt fornøden Medhjælp for disse.Den eller de
sagkyndige udnævnes af Indenrigsministeren for et Tidsrum af indtil 6 Aar ad Gangen og
oppebærer et Vederlag, der fastsættes paa de aarlige Finanslove.
§ 4. Med Hensyn til Berettigelsen til at udføre Arbejder ved Røntgenanlæg gælder de af Ministeriet for offentlige Arbejder udfærdigede Bestemmelser om Godkendelse af Prøver for elektriske Installatører, der er berettigede til at paatage sig Udførelses- og Vedligeholdelsesarbejder ved Højspændingsanlæg.
§ 5. Alle Anlæg, der bestaar ved den første Udfærdigelse af Reglement i Henhold
til Lovens §§ 1 og 2, skal inden et Aar efter Udstedelsen af det dem vedrørende
Reglement være bragt i Overensstemmelse med dettes Regler.
Dispensation fra denne Bestemmelse saavel som Dispensation fra Reglerne i de udstedte
Reglementer kan gives af Indenrigsministeren efter indhentet Erklæring fra
Sundhedsstyrelsen. Paa visse særligt angivne Omraader kan Indenrigsministeren give
Sundhedsstyrelsen Dispensationsmyndighed.
§ 6. Opstaar der Uoverensstemmelse mellem Tilsynet i Henhold til § 3 og Ejeren, kan Sagen indankes for Indenrigsministeren.
§ 7.1) Overtrædelse af Bestemmelserne i nærværende Lov og i de i Henhold til §§ 1 og 2 udstedte Reglementer samt af de i Medfør af § 5 trufne Bestemmelser straffes med Bøder, der tilfalder Statskassen. Sager om saadanne Overtrædelser behandles efter Reglerne for Politisager.
1) Ændret ved lov nr. 127 af 15. april 1930.