Indkvarteringslóg

L. nr. 91 af 29.03.1924 om indkvartering som ændret ved L. nr. 64 af 27.03.1929.

§ 1. Bestemmelserne om ordinær Indkvartering kommer til Anvendelse overfor de Købstæder, i hvilke Staten har oprettet eller opretter Garnisoner, samt overfor de Landkommuner, i hvilke Staten opretter Garnison, og som er villige til at underkaste sig disse Bestemmelser, jfr. § 1 i Lov Nr. 77 af 12. Marts 1923.
Det paahviler saadanne Kommuner at yde de i samme garnisonerende militære Styrker nedennævnte Fornødenheder, for saa vidt Staten ikke selv sørger for deres Tilvejebringelse, nemlig:

1. Kvarter til det værnepligtige Mandskab, dog undtaget Sekondløjtnanter og ligestillede,
2. Staldrum til de til Garnisonen hørende Heste med Undtagelse af Officersheste,
3. Vagt- og Arrestlokaler, Værksteder, Magasiner m.m.,
4. Sygestuer eller Sygehuse til Garnisonens syge, samt
5. Samlings- og Eksercerpladser,

alt saaledes som det nærmere er bestemt i denne Lov eller fastsat ved de med Hjemmel i denne udstedte administrative Bestemmelser, og mod den Godtgørelse fra Staten, som fastsættes i denne Lov.

§ 2. Kvarter til Garnisonens Mandskab tilvejebringes af vedkommende Kommune, der enten selv kan opføre Bygninger til denne Brug, jfr. § 4, eller ved Licitation eller paa anden Maade afslutte Overenskomster med private om Tilvejebringelse af de fornødne Kvarterer.

Naar der indkaldes Mandskab for en kortere Tid end en Maaned, kan Kommunen, for saa vidt Mandskabet ikke kan anbringes i de i Henhold til nærværende Paragrafs 1ste Stykke tilvejebragte Kvarterer, mod den i § 5 fastsatte Godtgørelse, ved Ligning paalægge Indehavere af Beboelseslejligheder, fortrinsvis Lejligheder af et Flademaal paa i alt 100 m2 eller derover, at afgive de fornødne Kvarterer. Den, hvem det saaledes er paalagt at afgive Kvarer af sin Lejlighed, er berettiget til at anvise Kvarteret andetsteds, naar det opfylder de ifølge § 3 gældende Bestemmelser og det kan ske uden forøget Udgift for Kommunen.

Med Hensyn til Indkvartering af Mandskab, der indkaldes i Anledning af Formering af Sikringsstyrke eller Mobilisering, forholdes der, for saa vidt Mandskabet ikke kan anbringes i de af Kommunen i Henhold til nærværende Paragrafs 1ste Stykke tilvejebragte Kvarterer, efter de for ekstraordinær Indkvartering fastsatte Regler.

§ 3.1) Kvartererne skal være sunde og gode, vel vedligeholdte og i det hele byde de indkvarterede fuldt forsvarlige hygiejniske Forhold; de skal være saaledes indrettet, at hver Mand erholder mindst 15 m3 Luftrum og 4,25 m2 Gulvflade. Kvartererne skal være forsynet med 1 Seng pr. Mand og det i øvrigt fornødne Inventar; for saa vidt Sengene er opstillet med Længdeside mod Længdeside, skal Afstanden mellem dem som Regel være 1 m og aldrig under 80 cm. Kvarteret skal af den, der afgiver dette, holdes oplyst og – for saa vidt det paagældende Rum er bestemt til Ophold om Dagen – opvarmet i det Omfang, Aarstiden og Tidspunktet fordrer.

I Forbindelse med Kvarterer til Brug for mere end 12 Mand skal afgives særlige Samlingsstuer til Ophold om Dagen, Pudsestuer, Vadskerum og Tørrerum samt Nødtørftsanstalter.

Naar der indkaldes Mandskab for en kortere Tid end 2 Maaneder, kan der under saadan Indkaldelse saavel til dette Mandskab som til de i Kommunen i øvrigt indkvarterede Styrker til Kvarter anvendes Lokaler, der kun afgiver 10 m3 Luftrum pr. Mand og en mindre Gulvflade end foran foreskrevet. Det samme gælder, naar Tjenestetid for Mandskab til fortsat Tjeneste og Mandskab til første Indkaldelse falder sammen for en kortere Tid end 2 Maaneder.

Som Kvarter til værnepligtige Befalingsmænd og ligestillede og Befalingsmandselever kan ikke anvises Lokaler, der samtidig anvendes til Kvarter for menige.

Nærmere Bestemmelser om Kvarterets Indretning, Belysning og Opvarmning samt Inventarets Beskaffenhed fastsættes ved en af Indenrigsministeren efter Forhandling med Forsvarsministeren udfærdiget Bekendtgørelse.

§ 4. For saa vidt vedkommende Kommune opfører eller træffer Overenskomst med private om Indretning af Bygninger, der særligt og udelukkende er bestemt til Indkvartering, skal Indretningen og Beliggenheden godkendes af Krigsministeriet og Indenrigsministeriet. Naar Kommunen tilvejebringer saadanne særlige Kvarterbygninger (Kaserner), fritages den for de i § 3, 1ste Stykke, fastsatte Pligter med Hensyn til Anskaffelse og Vedligeholdelse af Senge og andet løst Inventar samt for Udgifterne til Opvarmning og Belysning. Kasernerne skal være forsynet med de nødvendige Kakkelovne (Varmeapparater), og der skal være indlagt Vand, Elektricitet og saa vidt muligt Gas samt være tilvejebragt den fornødne Vandafledning.

Kasernerne, til hvilke der skal høre en indhegnet Gaardsplads af passende Størrelse, skal fyldestgøre Kravene i den gældende Bygningslovgivning og i øvrigt opfylde de Bestemmelser, der er fastsat i § 3 og i den i Henhold til nævnte Paragraf udstedte Bekendtgørelse.

Medens Vedligeholdelsen af Kasernen med fast Inventar og Udredelsen af de paa Ejendommen hvilende Skatter og Afgifter paahviler Kommunen, vil Udgifterne til Kasernens Drift, saasom til Opvarmning og Belysning, jfr. 1ste Stykke, Renholdelse og Vandafgift være at afholde af Staten.

§ 5. For de afgivne Kvarterer ydes Godtgørelse efter følgende Regler:

a. For Kvarterer, der er indrettet i Overensstemmelse med § 4 i særlige Bygninger, yder Staten vedkommende Kommune en samlet aarlig Godtgørelse svarende til 51/2 pCt. af Bygningens Opførelsessum og 3 pCt. af Grundens Værdi ved Bygningens Opførelse, jfr. § 13.

b. For Kvarterer, der tilvejebringes ved Ligning i Henhold til § 2, 2det Stykke, yder Staten gennem Kommunen vedkommende Kvartervært:
for Sommerhalvaaret
(15. Maj – 14. Oktober) 35 Ø. pr. Manddag
for Vinterhalvaaret
(15. Oktober – 14. Maj) 40 – – –

c. For andre Kvarterer, der ved Licitation eller ved andre Overenskomster med private tilvejebringes af Kommunen i Henhold til § 2, 1ste Stykke, yder Staten denne:
for Sommerhalvaaret
(15. Maj – 14. Oktober) 25 Ø. pr. Manddag
for Vinterhalvaaret
(15. Oktober – 14. Maj) 30 – – – .

Kvartergodtgørelsen under c. ydes for den Tid, Kvarteret er krævet stillet til Raadighed. Saafremt det senere viser sig, at der ikke er Brug for Kvarteret i hele dette Tidsrum, kan Kvarterlokalet dog altid afmeldes med 8 Dages Varsel til den 1. i en Maaned.

§ 6. Staldrum til Garnisonens Heste tilvejebringes af Kommunen, der enten selv kan opføre Bygninger til dette Brug, jfr. § 8, eller ved Licitation eller paa anden Maade afslutte Overenskomst med private om Tilvejebringelse af fornødent Staldrum.

Naar der skal tilvejebringes Staldrum for kortere Tid end en Maaned, kan Kommunen, for saa vidt der ikke er tilstrækkelig Plads i de i Henhold til nærværende Paragrafs 1ste Stykke tilvejebragte Stalde, mod den i § 9 fastsatte Godtgørelse, ved Ligning paalægge Indehavere af Stalde at afgive fornødent Staldrum. Den, som det er paalagt at afgive Staldrum, er berettiget til at anvise dette andetsteds, naar det opfylder de ifølge § 7 gældende Bestemmelser og det kan ske uden forøget Udgift for Kommunen.

Ved Formering af Sikringsstyrke eller Mobilisering forholdes der med Hensyn til Anbringelsen af de Heste, der ikke kan opstaldes i de af Kommunen i Henhold til nærværende Paragrafs 1ste Stykke tilvejebragte Stalde, efter de for ekstraordinær Indkvartering fastsatte Regler.

§ 7. Staldene skal være i forsvarlig Stand, vel vedligeholdte og indrettede med Spiltov, Hække og Krybbe; Spiltovene skal være mindst 125 cm brede.

Ved Staldene skal saa vidt muligt forefindes særskilte Pladser til Gødning. Endvidere skal der være Plads til Fourage samt medfølge Rengøringsrekvisitter og Foderkister. Staldene skal af den, der afgiver dem, holdes oplyste i fornødent Omfang.

Til Optagelse af Garnisonens syge Heste skal afgives særligt Staldrum.

Nærmere Bestemmelser om Staldenes – derunder Sygestaldenes – Indretning, Inventarets Beskaffenhed m.v. fastsættes ved en af Indenrigsministeren efter Forhandling med Forsvarsministeren udfærdiget Bekendtgørelse.

§ 8. For saa vidt vedkommende Kommune opfører eller træffer Overenskomst med private om Indretning af Bygninger, der særligt og udelukkende er bestemt til Staldrum for Garnisonens Heste, skal Indretningen og Beliggenheden godkendes af Krigsministeriet og Indenrigsministeriet. Naar Kommunen tilvejebringer saadanne særlige Staldbygninger, fritages den for de i § 7, 2det Stykke, fastsatte Pligter med Hensyn til Anskaffelse og Vedligeholdelse af løst Inventar samt for Udgiften til Belysning. I Staldbygningerne skal være indlagt Vand og Elektricitet (Gas), og der skal være tilvejebragt fornøden Vandafledning.

De pagældende Staldbygninger, hvortil der skal høre en indhegnet Gaardsplads af passende Størrelse med overdækket Grube til Gødning, skal opfylde Kravene i den gældende Bygningslovgivning og i øvrigt opfylde de Bestemmelser, som er fastsat i § 7 og i den i Henhold til nævnte Paragraf udstedte Bekendtgørelse.

Vedligeholdelsen af Bygningerne med fast Inventar og Udredelsen af de paa Ejendommen hvilende Skatter og Afgifter paahviler Kommunen, hvorimod Udgiften til Bygningernes Drift, saasom til Belysning, Renholdelse og Vandafgift, afholdes af Staten.

§ 9. Som Godtgørelse for de afgivne Staldrum yder Staten følgende Beløb:

a. For Staldrum, der er indrettet i Overensstemmelse med § 8 i særlige Bygninger, yder Staten vedkommende Kommune en samlet aarlig Godtgørelse svarende til 5 pCt. af Bygningens Opførelsessum og 3 pCt. af Grundens Værdi ved Bygningens Opførelse, jfr. § 13.

b. For Staldrum, der tilvejebringes ved Ligning i Henhold til § 6, 2det Stykke, yder Staten gennem Kommunen vedkommende Staldejer 15 Ø pr. Hestedag.

c. For andet Staldrum, der ved Licitation eller anden Overenskomst med private tilvejebringes af Kommunen i Henhold til § 6, 1ste Stykke, yder
Staten 10 Ø. pr. Hestedag.

Godtgørelsen under c. ydes for den Tid, Stalden er krævet stillet til Raadighed. Saafremt det senere viser sig, at der ikke er Brug for Staldrummet i hele dette Tidsrum, kan det dog altid afmeldes med 8 Dages Varsel til den 1. i en Maaned.

§ 10. Det paahviler Kommunen i fornødent Omfang til Garnisonen at afgive følgende Lokaliteter med det til deres særlige Anvendelse fornødne faste Tilbehør:

Vagtlokaler,
Arrestlokaler,
Værksteder,
Fouragemagasiner,
Vognskure,
Magasinlokaler til Feltartilleri,
Depotlokaler for Regimenter, Batailloner og Afdelinger,
Munderings-, Vaaben-, Sele- og Sadelkamre samt
Ammunitionsmagasiner.

Lokalernes Vedligeholdelse paahviler Kommunen, hvorimod Lokalerne ikke skal være forsynet med løst Inventar eller Rekvisitter.

Nærmere Bestemmelser om Lokalernes Indretning m.v. fastsættes af Indenrigsministeriet efter Forhandling med Krigsministeriet.

For saa vidt Kommunen opfører særlige Bygninger til den omhandlede Anvendelse, betaler Staten for Afbenyttelsen en aarlig Godtgørelse svarende til 61/2 pCt. af Bygningernes Opførelsessum og 4 pCt. af Grundens Værdi ved Bygningens Opførelse, jfr. § 13. Indrettes de paagældende Lokaler i allerede bestaaende, Kommunen tilhørende Bygninger, betaler Staten en passende Leje, der i Mangel af Overenskomst fastsættes af en Voldgift, sammensat som nævnt i § 13, 2det Stykke. – Tilvejebringer Kommunen Lokalerne ved Lejemaal, godtgør Staten Kommunen den ydede Leje, forudsat at denne er godkendt af Indenrigsministeriet.

§ 11. Kommunen skal – for saa vidt der ikke træffes Overenskomst om anden Ordning – til Garnisonen afgive Sygestuer eller et Sygehus med sædvanlig fast Tilbehør og af en saadan Størrelse, at Garnisonens syge under ordinære Sundhedsforhold – herunder dog ogsaa indbefattet mindre og jævnligt forekommende Epidemier – kan optages deri.

De nævnte Lokalers Vedligeholdelse paahviler Kommunen, hvorimod Lokalerne ikke skal være forsynet med løst Inventar eller Rekvisitter.

Nærmere Bestemmelser om Lokalernes Indretning fastsættes af Indenrigsministeriet efter Forhandling med Krigsministeriet.

For de paagældende Lokalers Afbenyttelse betaler Staten Kommunen en aarlig Godtgørelse, svarende til 61/2 pCt. af Bygningernes Opførelsessum og 4 pCt. af Grundens Værdi, jfr. § 13.

§ 12. Kommunen skal til Garnisonens Brug tilvejebringe Samlings- og Eksercerpladser, hvis Beliggenhed, Størrelse og Form skal godkendes af Krigsministeriet og Indenrigsministeriet.

Som Godtgørelse for Samlings- og Eksercerpladser yder Staten et Beløb, der svarer til den Leje, som betales for tilsvarende Jorder, der bortforpagtes til Landbrug. Ved Fastsættelsen af Godtgørelsen vil der dog være at tage Hensyn til den Indtægt, som det maa antages, at Kommunen, uanset Arealets Benyttelse til Samlings- eller Eksercerplads, vil kunne have af dette.

Opnaas der ikke Enighed mellem Stat og Kommune om Godtgørelsens Størrelse, fastsættes den for et Aar ad Gangen af en Voldgift, der sammensættes paa samme Maade som nævnt i § 13, 2det Stykke.

Har Kommunen tilvejebragt Arealerne ved Lejemaal, giver Staten Godtgørelse for den udlagte Leje, saafremt Lejekontrakten er godkendt af Indenrigsministeriet.

§ 13. Den i §§ 5 (a.), 9 (a.), 10 og 11 omhandlede Ansættelse af de paagældende Bygningers Opførelssum og Grundenes Værdi bliver at foretage af Indenrigsministeriet og vedkommende Kommune i Forening.

Opnaas ikke Enighed om Værdiansættelsen, foretages denne af en Voldgift bestaaende af en af Indenrigsministeriet og en af Kommunen udpeget Mand samt en af Ministeriet og Kommunen i Fællesskab valgt Formand. Udgifterne ved Voldgiften afholdes med Halvdelen af Staten og Halvdelen af Kommunen.

Naar der foretages Forbedringer af de paagældende Bygninger, kan den oprindelige Opførelsessum med Indenrigsministeriets Godkendelse forhøjes med hele eller en Del af det anvendte Beløb.

§ 14. For saa vidt Garnisonsforholdene ændrer sig saaledes, at det maa paaregnes, at de særlige Bygninger, som Kommunen maatte have tilvejebragt til Garnisonens Brug i Henhold til §§ 4, 8, 10 og 11, fremtidig enten slet ikke eller dog ikke i det hidtidige Omfang vil være paakrævede, kan Krigsministeriet meddele Kommunen dette med den Virkning, at den samme tilkommende Godtgørelse fra Staten fra den 1. April eller 1. Oktober, der ligger mindst 3 Maaneder efter Meddelelsen, henholdsvis bortfalder eller fremtidig kun beregnes for de Bygninger, der stadig vil være Brug for.

I saa Tilfælde er Kommunen berettiget til af Staten at forlange en Erstatning, for saa vidt angaar de bygninger, som der herefter ikke er Brug for. Denne Erstatning fastsættes – medmindre Stat og Kommune enes om anden Ordning – til et Beløb, der er lig Forskellen mellem den Værdi, hvortil Bygningen og Grunden er ansat i Henhold til § 13, og den eventuelt lavere Værdi, Bygningen og Grunden maatte have for Kommunen til anden Anvendelse. Saafremt der ikke mellem Stat og Kommune tilvejebringes Enighed om denne Værdi, fastsættes den af en Voldgift, der sammensættes paa samme Maade som foreskrevet i § 13, 2det Stykke. – Staten kan forlange sig den paagældende Bygning overdraget for den ansatte Værdi.

Staten er berettiget til at forlange Erstatningens Betaling udstrakt over et Tidsrum af 10 Aar mod at forrente det til enhver Tid tilbageværende Beløb med 5 pCt. p.a.

§ 15. Snarest muligt efter hvert Aars 1. Oktober og 1. April indsender Kommunalraadet til Indenrigsministeriet Opgørelse over den Godtgørelse, som ifølge nærværende Lov tilkommer Kommunen for ordinær Indkvartering i det forløbne Halvaar.

§ 16. Sager angaaende en Kommunes Ydelser efter denne Lov, om hvis Afgørelse der ikke opnaas Enighed mellem Kommunalraadet og Garnisonskommandanten, kan af Kommunalraadet, eller Garnisonskommandanten gennem Krigsministeriet, forelægges Indenrigsministeriet, der efter Forhandling med Krigsministeriet træffer endelig Afgørelse i Sagen.

Kommunalraadet kan ved Behandlingen af de paagældende Sager lade sig repræsentere af sin Formand eller et i dette Øjemed nedsat Udvalg, ligesom Garnisonskommandanten kan lade sig repræsentere ved en Officer.

§ 17. De paa Grundlag af den hidtil gældende Lovgivning før 1. April 1924 mellem Staten og en Række Garnisonskøbstæder afsluttede Overenskomster om Kasernebygninger m.v. forbliver i Kraft, indtil de maatte blive ophævet eller afløst af nye paa Grundlag af denne Lov afsluttede Overenskomster.

Saafremt ny Overenskomst ikke er afsluttet inden 2 Aar efter denne Lovs Ikrafttræden, er saavel Staten som Kommunen berettiget til at forlange den bestaaende Overenskomst ophævet, og Forholdet mellem Staten og Kommunen er da underkastet denne Lovs almindelige Bestemmelser.

Saa længe de nævnte ældre Overenskomster forbliver i Kraft, skal disse i Forbindelse med den hidtidige Lovgivning, hvorpaa de hviler, være afgørende for saavel Kommunens Pligter som Kommunens Rettigheder med Hensyn til de Ydelser, Overenskomsterne angaar, dog at der for Indkvartering af Mandskab i de paagældende Kaserner ydes Kommunen en ekstraordinær Godtgørelse af 6 Ø. pr. Manddag udover den Godtgørelse, Kommunen ellers vilde have Krav paa, samt yderligere 6 Ø. pr. Manddag, for saa vidt Belægningen er nedsat med 1/3 eller mere af den i Overenskomsten beregnede fulde Belægning.

§ 18. Bestemmelserne om ekstraordinær Indkvartering kommer til Anvendelse, naar militære Styrker skal indkvarteres udenfor deres Garnison, samt ved Indkvartering af det Personale, der udsendes af Generalstaben til topografiske Arbejder.

I saadanne Tilfælde skal der paa Begæring af vedkommende militære Myndighed ved den civile Øvrigheds Mellemkomst af Ejere og Brugere af faste Ejendomme paa det Sted, hvor Indkvarteringen skal foregaa, ydes de militære Styrker følgende Fornødenheder:

1. Kvarter – med eller uden Bespisning – til samtlige til den militære Styrke hørende Personer samt Skrivestuer,
2. Staldrum til samtlige til den militære Styrke hørende Heste,
3. Vagt- og Arrestlokaler, Værksteder, Magasiner m.m.,
4. Sygelokaler,
5. Samlings- og Øvelsespladser,

alt saaledes som det nærmere er bestemt i denne Lov eller fastsat ved de med Hjemmel i denne udstedte administrative Bestemmelser, og mod den Godtgørelse fra Staten, som fastsættes i denne Lov.

Bestemmelserne om ekstraordinær Indkvartering kommer ogsaa til Anvendelse, naar militære Styrker, der indkaldes i Anledning af Formering af Sikringsstyrke eller Mobilisering, skal indkvarteres i den Kommune, hvor de har Garnison, for saa vidt Styrken og de til samme hørende Heste m.m. ikke kan anbringes i de Kvarterer og Staldrum m.m., som er tilvejebragt af Kommunen i Henhold til §§ 2, 1ste Stykke, og 6, 1ste Stykke, jfr. 3die Stykke i nævnte Paragraffer.

Bestemmelserne om ekstraordinær Indkvartering finder ikke Anvendelse paa enkeltrejsende Militærpersoner, jfr. dog 1ste Stykke i Slutningen.

§ 19. Følgende Kvarterer skal stilles til Raadighed:

For en Generalløjtnant og en Generalmajor og dermed ligestillede 3 Værelser til eget Brug, 2 Værelser til Stabschefen, samt 2 Skrivestuer.

For Generalauditøren 3 Værelser til eget Brug og 1 Skrivestue.

For en Oberst og en Oberstløjtnant og dermed ligestillede 2 Værelser til eget Brug samt 1 Skrivestue.

For alle andre Befalingsmænd og ligestillede med Undtagelse af Kornetter (jfr. dog § 20, sidste Stykke), Korporaler, Underkorporaler og dermed ligestillede samt for Auditører 1 Værelse til eget Brug, og for Underafdelingschefer, Afdelingsintendanter, Afdelingslæger og Afdelingsdyrlæger yderligere en Skrivestue (Lægestue).

For en Befalingsmand og ligestillet af Officers- eller Officiantgruppen, der fungerer i en højere Stilling end den, der svarer til hans Grad, kan kræves samme Kvarter som for den, der normalt beklæder Stillingen.

Kvartererne skal være forsynet med en Seng for hver af de indkvarterede, passende Møbler samt Belysningsmidler.

Der skelnes mellem Vinterkvarter i Tiden fra 15. Oktober til 14. Maj og Sommerkvarter i Tiden fra 15. Maj til 14. Oktober.

I Vinterkvarterer skal forefindes Kakkelovne eller Varmeapparat. Det paahviler Kvarterværten at levere det fornødne Belysnings- og Brændselsmateriale.

Til det Personale, der udsendes af Generalstaben til topografiske Arbejder, skal Vinterkvarter ydes i Tiden fra 1. September til 14. Maj.

§ 20. Som Vinterkvarter til Kornetter, Korporaler, Underkorporaler og dermed ligestillede samt menige i Tiden fra 15. Oktober til 14. Maj skal ydes Soveplads i et til Beboelse egnet sundt og tørt Lokale, der skal være forsynet med en Seng med Sengetøj pr. Mand. De indkvarterede skal derhos have Adgang til et opvarmet og oplyst Værelse.

I Sommerkvarter i Tiden fra 15. Maj til 14. Oktober kan til de omhandlede Personer kun kræves et tæt og tørt Lokale forsynet med fornødent Liggestraa og saa vidt muligt et Tæppe eller Dækken pr. Mand.

Kvartererne skal i fornødent Omfang holdes oplyst af Kvarterværten.

Til Kornetter, der er Delingsførere, skal der ydes Kvarter efter Bestemmelsen i § 19.

§ 21. Kvarterværterne er forpligtede til at anvise de indkvarterede Køkkenlejlighed og Kogekar til fri Afbenyttelse samt levere det til Madlavningen fornødne Brændsel. Finder Indkvartering Sted med Bespisning, kan denne være enten Fuldkostforplejning eller alene Middagskost. Er den indkvarterede Styrke paa over 6 Mand, maa den selv tilberede Maden. Ved Uenighed om Forplejningens Beskaffenhed skal den af Krigsministeriet til enhver Tid fastsatte Norm for henholdsvis en Fuldkostportion og en Middagsportion tjene som Maalestok. Befalingsmænd og ligestillede kan kun forlange Forplejning lige med Mandskabet.

§ 22.1) Som Godtgørelse for de ovennævnte Indkvarteringsydelser betaler Staten:

For Vinterkvarter til de i § 19 omhandlede Personer samt til Kornetter, der er Delingsførere, 75 Ø. daglig pr. Værelse og for Sommerkvarter 50 Ø. daglig pr. Værelse.

For Vinterkvarter til de i § 20 omhandlede Personer, undtagen Kornetter, der er Delingsførere, 35 Ø. daglig pr. Mand og for Sommerkvarter 12 Ø. daglig pr. Mand.

Ved Indkvartering, der kun varer 1 Døgn, betales ikke Godtgørelse, medmindre Indkvarteringen finder Sted med Bespisning.

TIl Indkvarteringsdagene henregnes Ankomstdagen og Afmarchdagen, medmindre Afmarch finder Sted før Kl. 12 Middag.

§ 23. Under sammentrængt Kantonnement skal Kravene til Kvarterer i Henhold til § 19 og § 20, 1ste og 2det Pkt., lempes efter Forholdene. Udkræves et af de i § 19 omhandlede Kvarterer kun for et Tidsrum, der maa antages ikke at ville strække sig ud over 14 Dage, maa de paagældende nøjes med de Kvarterer, som efter Omstændighederne kan anvises.

§ 24. De militære Myndigheder kan kræve Staldrum for samtlige de til den indkvarterede Styrke hørende Heste. Staldrummet skal være forsynet med Staldrekvisitter og om fornødent med Belysningsmidler. Kvarterværten skal levere Strøelse og Belysningsmateriale (Petroleum, Gas, Elektricitet).

Under sammentrængt Kantonnement kan Staldrummet anvises i Lader, Vognskure og lignende Lokaliteter.

Som Godtgørelse for disse Ydelser betaler Staten 15 Ø. daglig for hver Hest; dog ydes der ingen Godtgørelse for Staldrum, der kun benyttes 1 Døgn, medmindre den paagældende samtidig har anden Indkvartering, der giver ham Krav paa Godtgørelse i Henhold til § 22, jfr. nævnte Paragrafs 4de Stykke. Gødningen tilfalder Kvarterværten uden Vederlag. Afgives Stalden som Sygestald, betales den nævnte Godtgørelse for hvert Spiltov i Stalden, uanset om det maatte være benyttet.

§ 25. De militære Myndigheder kan kræve sig overladt Brugen af Lokaler, der er egnede til Vagtstuer og Arrestlokaler. Til Vagtstuer og Arrester skal af den, der afgiver dem, leveres fornødent Lys og Brændsel. Derimod paahviler det Militæret selv at tilvejebringe det særlige Inventar (Borde, Bænke m.v.), som maatte udkræves til brug i Vagten og Arresten.

For Benyttelse af Lokaler som Vagtstuer og Arrester betaler Staten en passende Godtgørelse.

§ 26. Smedier og andre Værksteder skal i fornødent Omfang stilles til Raadighed for Hærens Bøssemagere og øvrige Haandværkere. Uden Ejerens Indvilgelse maa disse dog kun, naar det er uomgængelig nødvendigt og efter Afdelingsschefens Bestemmelse i det enkelte Tilfælde, gøre Brug af Maskiner, Værktøj, Kul, andet Brændselsmateriale eller elektrisk Kraft.

Som Godtgørelse for Brug af Værksteder samt for Slid paa Værktøj ydes en passende Erstatning. Forbrug af Kul, andet Brændselsmateriale eller elektrisk Kraft erstattes efter Dagspris.

§ 27. De militære Myndigheder kan i fornødent Omfang kræve sig overladt Brugen af Magasiner og Skure mod en passende Godtgørelse.

§ 28. De indenfor Indkvarteringsomraadet værende Sygehuse skal i saa stor Udstrækning som muligt – under Hensyn til deres Benyttelse i øvrigt – optage syge fra den i Omraadet liggende Styrke for en Betaling, der er 50 pCt. højere end den Betaling, der er fastsat for Patienter, som fra den Købstad-, Sogne- eller Amtskommune, som ejer Sygehuset, henligger paa dette for privat Regning.

I øvrigt skal der om fornødent til Optagelse af syge fra Indkvarteringsomraadet afgives Lokaler, der er egnede til Sygestuer.

Disse Lokaler skal af den, der afgiver dem, holdes oplyste og opvarmede, og de skal være forsynet med fornødne Rengøringsrekvisitter. Derimod paahviler det Militæret selv at tilvejebringe andet fornødent Inventar, herunder Senge.

For Benyttelse af Sygestuer betaler Staten en passende Godtgørelse.

§ 29. Militæret kan kræve sig overladt Brugen af de til Samlings- og Øvelsespladser fornødne Arealer; dog bør besaaede Arealer, Lucernemarker og første Aars Græsmarker saa vidt muligt skaanes for saadan Anvendelse.

Staten yder en passende Godtgørelse for den ved Benyttelsen forvoldte Skade.

§ 30. De ekstraordinære Indkvarteringsydelser rekvireres af vedkommende militære Myndighed hos den civile Øvrighed, i Købstæderne hos Borgmesteren (Magistraten) og paa Landet hos Politimesteren. Ved krigsmæssige Øvelser og i øvrigt i paatrængende Tilfælde kan dog paa Landet Rekvisitionen ske hos vedkommende Sognefoged.

De nævnte civile Myndigheder tilvejebringer derefter de omhandlede Indkvarteringsydelser ved Ligning paa de Personer, der som Ejere, Lejere eller i anden Egenskab har Raadighed over Lokaler eller Arealer som de udkrævede.

Det bør herved iagttages, at Indkvarteringsbyrden fordeles saa vidt muligt ligeligt paa alle de nævnte Personer i Forhold til Størrelsen af disses Lejligheder og Udenomsplads samt under Hensyn til andre Omstændigheder, som herved er egnede til at komme i Betragtning.

Ingen er under ekstraordinær Indkvartering forpligtet til at afgive Lokaler eller Genstande, som han behøver til daglig uundværlig Brug. Det samme gælder, hvis Afsavnet i væsentlig Grad griber forstyrrende ind i hans Næring.

Indkvartering med Bespisning kan kun finde Sted hos Personer, der fører selvstændig Husholdning.

§ 31. Uenighed mellem de militære og civile Myndigheder vedrørende den ekstraordinære Indkvartering afgøres af vedkommende højere militære Myndighed og Amtmanden i Forening. Opnaas ikke Enighed mellem disse om en Afgørelse, forelægges Sagen for Krigsministeriet, der træffer Afgørelse efter Forhandling med Indenrigsministeriet.

Klager fra Kvarterværterne over den af Borgmesteren (Magistraten) eller Politimesteren iværksatte Fordeling af Indkvarteringsbyrden afgøres af Amtmanden. Dennes Afgørelse kan indankes for Indenrigsministeriet.

§ 32. Nærmere Bestemmelser om, hvad der henhører til de i det foregaaende ommeldte ekstraordinære Indkvarteringsydelser, om Godtgørelsen for disse samt om Fremgangsmaaden ved Tilvejebringelsen af de ekstraordinære Indkvarteringsydelser fastsættes i en af Forsvarsministeren efter Forhandling med Indenrigsministeren udstedt Bekendtgørelse.

§ 33. Forsvarsministeren bemyndiges til, i Tilfælde af Krig, at fastsætte saadanne Ændringer og Tillæg til nærværende Lov, som maatte findes nødvendige af Hensyn til Forsvaret. Der skal herunder kunne træffes Bestemmelse om Rekvisition mod passende Godtgørelse af Genstande og Ydelser, der udkræves til Hærens eller Søværnets Behov, og som ikke paa anden Maade kan tilvejebringes tilstrækkelig hurtigt.

§ 34. Denne Lov træder i Kraft den 1. April 1924.

Fra nævnte Tidspunkt ophæves følgende Bestemmelser: Forordning af 15. November 1816 angaaende den ordinære Indkvartering i Købstæderne i Danmark, København undtagen, Lov af 29. December 1850 angaaende den Købstæderne (København dog derfra undtagen) tilkommende Godtgørelse for ordinær Indkvartering, Lov af 9. December 1861 angaaende Anvisning af Kvarterer med Eenmandssenge til det i Garnisonsbyerne indkvarterede Mandskab, Forordning for Danmark og Norge af 9. Maj 1806 angaaende, hvorledes der skal forholdes med Indkvartering og det videre, som bliver at udrede i Tilfælde af overordentlige Troppesamlinger, Cancellie-Plakat af 14. Oktober 1809, hvorved kundgøres adskillige nærmere Bestemmelser i Forordningen af 9. Maj 1806 og de i Forbindelse dermed staaende Anordninger, Lov af 4. Juli 1850, der forandrer og nærmere bestemmer Forordningen af 9. Maj 1806 angaaende Indkvartering i Tilfælde af overordentlige Troppesamlinger, Lov af 29. Marts 1893 indeholdende Bestemmelser om Godtgørelse for Indkvartering i Tilfælde af overordentlige Troppesamlinger, Lov af 19. Marts 1898 om nogle Forandringer i Indkvarteringslovgivningen, Lov af 15. Februar 1857 om Indkvartering af det Personale, der udsendes af Generalstaben til topographiske Arbejder.

Endvidere ophæves alle andre tidligere Bestemmelser, der i Strid med denne Lov.

1) Broytt við L. nr. 64 frá 27.03.1929