Semingslóg


L. nr. 86 af 31.03.1928 for Færøerne om mægling i arbejdsstridigheder, sum seinast broytt við Ll. nr. 40 frá 10.05.1984.

 

§ 1.1) Der udnævnes en Forligsmand med det Hverv at medvirke til Bilæggelse af Stridigheder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Udnævnelsen finder Sted i August Maaned og gælder i 3 Aar fra den paafølgende 1. Oktober at regne.

Forud for hvert valg foranlediger landsstyret nedsat et nævn med 15 medlemmer, der vælges således:
2 af Føroya Fiskimannafelag,
2 af Føroya Arbeiðarafelag,
1 af Føroya Skiparafelag,
1 af Føroya Handverkarafelag,
1 af Maskinmeistarafelagið,
3 af Føroya Reiðarafelag,
3 af Føroya Arbeiðsgevarafelag,
1 af Føroya Handverksmeistarafelag. Desforuden udpeges 1 medlem af sorenskriveren og er denne nævnets formand.

Er mindst 8 Medlemmer enige om at udpege en Person, betragtes denne som udnævnt. Meddelelse herom skal tilsendes landsstyret inden 1. September. Hvis ingen saadan Meddelelse tilstilles landsstyret rettidig, skal han eller den Person, som han maatte udnævne, fungere som Forligsmand for den kommende Periode, indtil der maatte fremkomme Meddelelse fra Nævnet om, at dette har udpeget en Forligsmand med mindst 8 Stemmer.

Afgaar Forligsmanden ved Døden, eller fremsætter han for landsstyret Ønske om Fritagelse, som denne bifalder, vil der straks være at udpege en ny Forligsmand paa den ovenfor fastsatte Maade for den Tid, der er tilbage af den foregaaendes Funktionstid.

Paa samme Maade som ovenfor nævnt udnævnes for 3 Aar ad Gangen en Stedfortræder for Forligsmanden.

§ 2. Forligsmanden bør holde sig underrettet om Arbejdsforholdenes, og da særlig Lønforholdenes almindelige Stilling til enhver Tid, ligesom han er berettiget til af enhver Arbejdsgiver- eller Arbejderorganisation at forlange sig tilsendt Eksemplarer af enhver af en saadan Organisation sluttet kollektiv Overenskomst.

§ 3. Naar der er Grund til at befrygte Arbejdsstandsning, eller Arbejdsstandsning er indtraadt, og Forligsmanden tillægger Stridens Virkninger og Omfang større samfundsmæssig Betydning, kan han – for saa vidt Forhandlingerne mellem Parterne i Henhold til de mellem dem vedtagne Bestemmelser er ført og fra en af Siderne erklæret afsluttet uden Resultat – af egen Drift eller paa Foranledning af en af Parterne indkalde de stridende Parter til Forhandling. Parterne bestemmer selv, ved hvem de vil lade sig repræsentere, dog maa det ikke være ved nogen udenfor de respektive Organisationer eller Hovedorganisationer paa Færøerne staaende Person.

Det er Parternes Pligt at efterkomme Forligsmandens Indkaldelse.

Naar Forligsmanden har besluttet at mægle eller mægler til Hindring af en truende Arbejdsstandsning, kan han paa hvilket som helst Tidspunkt før eller under Forhandlingerne som Betingelse for Mægling stille Krav til Parterne om, at Arbejdsstandsningen ikke iværksættes, forinden Forhandlingerne af Forligsmanden er erklæret for afsluttede. Kravet kan dog højst omfatte et Tidsrum af en Uge og kan under samme Arbejdsstrid kun stilles een Gang.

§ 4. Forligsmanden er under Forhandlingerne med Parterne berettiget til at gøre Henstillinger om Indrømmelser, som maatte synes hensigtsmæssige for Stridens fredelige Afslutning.

Hvis Forligsmanden under en Mægling faar den Opfattelse, at de mellem Parterne foreliggende Stridsspørgsmaal eller nogle af disse enten ikke har været undergivet nogen egentlig Realitetsforhandling mellem Parterne eller paa Grund af deres specielle faglige Karakter bør søges forhandlet til Ende direkte mellem Parterne, kan Forligsmanden forlange saadan Forhandling optaget og nægte at fortsætte Mæglingen, forinden denne Forhandling har fundet Sted. Forligsmanden bestemmer Tidsfristen, inden hvis Udløb Forhandlingerne skal være afsluttet.

Naar Forligsmanden finder det formaalstjenligt, kan han fremsætte et Mæglingsforslag, som dog ikke uden hans Samtykke maa offentliggøres, saa længe ikke begge Parters Svar paa Mæglingsforslaget foreligger. Inden Forligsmanden fremsætter sit Mæglingsforslag, skal han raadføre sig med to Repræsentanter for hver af Parterne.

Forligsmanden bestemmer efter Samraad med Parterne Fristen for Afgivelse af Svar paa Mæglingsforslaget med Hensyn til Vedtagelse eller Forkastelse.

§ 5. Naar der under en Strid, som har givet Forligsmanden Anledning til at træde til efter § 3, opstaar Uenighed om Løn, Arbejdstid, Overarbejde og lignende, og den rette Erkendelse af, hvorledes de faktiske Forhold i denne Henseende har været, skønnes at være af Betydning for Stridens Afgørelser, er Forligsmanden berettiget til at afæske Parterne Erklæringer herom.

For saa vidt disse Erklæringer synes ham usikre eller ikke tilstrækkelig oplysende, har Forligsmanden Ret til at begære Vidneforklaring optaget ved Retten.

Forligsmanden har under disse Vidneafhøringer Ret til at være til Stede og kan vedrørende de i 1ste Stykke nævnte Forhold begære saadanne yderligere Spørgsmaal stillet til Vidnerne, som disses Udsagn maatte give Anledning til.

§ 6.2) Naar et af Forligsmanden fremsat Mæglingsforslag underkastes Afstemning indenfor en Organisation, maa det kun forelægges i Forligsmandens Affattelse, og der kan kun afgives rene Ja- eller Nej-Stemmer.

Enhver afstemning om mæglingsforslaget skal foregå hemmeligt og skriftligt. Forligsmanden kan forlange urafstemning, når han skønner at der er rimelig grund hertil.

Naar Afstemningsresultatet er opgjort, skal Organisationen uden Ophold give Forligsmanden skriftlig Meddelelse om, hvor mange Ja- og hvor mange Nej-Stemmer der er afgivet, saavel som om det samlede Antal af stemmeberettigede Medlemmer. Skal Afstemning finde Sted, bør Organisationen drage Omsorg for, at alle stemmeberettigede Medlemmer inden Afstemningen faar Adgang til at gøre sig bekendt med Mæglingsforslaget i dets Helhed.

Opgørelsen af resultatet af en urafstemning finder sted efter nedennævnte regler:

Et mæglingsforslag anses forkastet, når over 50% af de stemmedeltagende har stemt imod forslaget og mindst 75% af de stemmeberettigede medlemmer har deltaget i afstemningen. For hver procent (point), hvormed stemmeafgivningsprocenten ligger under 75, skal den til forkastelse nødvendige procent af de afgivne stemmer forhøjes med 1/2.

Har stemmedeltagelsen ikke andraget 25 pct. af de stemmeberettigedes antal, anses forslaget som vedtaget.

Blanke og andre ugyldige stemmesedler medregnes ikke ved opgørelsen.

Om stemmeresultaterne således som de fremkommer i foreningerne eller hovedorganisationerne, må intet offentliggøres eller meddeles før forligsmanden har offentliggjort hovedresultatet.

§ 7. Det er forbudt at udstede Attester eller føre Vidner om, hvad der af Parterne tilstaas eller foreslaas under de af Forligsmanden ledede Forhandlinger, medmindre det vedtages af begge Parter og udgør Punkter af Forliget.

§ 8.3) Udgifter til Lønning, Kontorhold m. v. udredes af Staten ved Bevilling paa de aarlige Finanslove.

§ 9. Denne Lov træder i Kraft den 1. Juli 1928.

Loven bliver at forelægge til Gennemsyn for Lagtinget i Samlingen 1930 og eventuelt for Rigsdagen i Samlingen 1930-131.

1) Broytt við Ll. nr. 40 frá 10.05.1984

2) Broytt við Ll. nr. 79 frá 22.12.1951

3) Nú verður játtanin á løgtingsfíggjarlógini